Kommissionen redegør i meddelelsen for betydningen af og behovet for beskyttelse af biodiversiteten – dvs. de mange forskellige økosystemer, arter m.v. - både i Europa og globalt. Det fremhæves bl.a., at 60 % af jordens økosystemer er blevet nedbrudt i løbet af de seneste 50 år. Tabet af biodiversitet gør tiltag nødvendige, både på havet og landjorden, for at vedligeholde og forbedre biodiversiteten.
Kommissionens meddelelse gør rede for de væsentligste spørgsmål og skitserer de opgaver, der skal løses for at kunne fastlægge en EU-strategi og mål for tiden efter 2010.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".