Beskæftigelsesministeriet – BM................................................................................................. 16Finansministeriet – FM .............................................................................................................. 17Forsvarsministeriet - FMN ......................................................................................................... 18Fødevareministeriet - FVM ....................................................................................................... 18Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration - INM................................................... 19Justitsministeriet - JM ................................................................................................................ 19Kirkeministeriet - KM ................................................................................................................ 21Kommuner.................................................................................................................................. 21Kulturministeriet - KUM............................................................................................................ 24Miljøministeriet – MIM.............................................................................................................. 24Regioner ..................................................................................................................................... 25Skatteministeriet - SKM............................................................................................................. 26Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse – SUM...................................................................... 28Transportministeriet – TRM....................................................................................................... 28Udenrigsministeriet - UM .......................................................................................................... 28Undervisningsministeriet – UVM .............................................................................................. 29Velfærdsministeriet – VFM........................................................................................................ 29Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling – VTU...................................................... 30Økonomi- og Erhvervsministeriet – ØEM ................................................................................. 31Bilag 1 - Typiske fordele og ulemper ved straksafgørelser og system-til-system løsninger.................................................................................................................................................... 35

1. ResuméIndeværende handlingsplan har til formål at beskrive, hvorledes antallet af straksafgørelser ogsystem-til-system transaktioner kan øges. Handlingsplanen er en direkte udløber af Strategienfor Digitalisering af den Offentlige Sektor 2007-2010.I forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen er der blevet gennemført en kortlægning afde eksisterende, planlagte og potentielle straksafgørelser og system-til-system løsninger blandtde fleste myndigheder i Danmark. På baggrund af kortlægningen har alle relevantemyndigheder givet indspil til handlingsplanens indhold. Nedenfor opridses de væsentligstekonklusioner fra handlingsplanen.Fremdrift hele vejen rundtOverordnet set har kortlægningen vist, at mange myndigheder allerede har eller er i fuld gangmed at etablere straksafgørelsessystemer og system-til-system løsninger. Undersøgelsen harspecifikt afdækket 16 digitale straksafgørelsesløsninger med i alt 11.385.763 årlige afgørelser.På system til system området er der identificeret 42 løsninger med ca. 352 mio. årligetransaktioner tilsammen. Derudover har kortlægningen identificeret et betragteligt antalplanlagte løsninger og områder, som myndighederne vurderer at være potentielle.Sammenholdes de eksisterende løsningerkvantitativt(antal afgørelser og transaktioner) med deplanlagte løsninger og de potentielle områder, synes langt størstedelen af det samledepotentiale for straksafgørelser og system-til-system løsninger allerede at være indfriet. Såledesudgør det nuværende antal straksafgørelser ca. 88 pct. af det samlede potentiale på 13.010.263straksafgørelser.1Ligeledes udgør antallet af de eksisterende system-til-system transaktionerca. 80 pct. af det samlede potentiale på 443.651.786 transaktioner.2Dette er dog myndighedernes nuværende vurdering, hvorfor det estimerede potentiale ved engentaget kortlægningsøvelse må formodes at forskubbe sig i takt med erfaringerne medløsningerne breder sig. Endvidere har myndighederne peget på en række potentielle områder,som endnu er for usikre i forhold til at estimere potentialerne kvantitativt. Det kan derforargumenteres, at der ligger flere uopdagede potentialer for indførsel af straksafgørelser ogsystem-til-system løsninger, som der ikke er taget højde for i beregningerne. Endvidere skal detunderstreges, at beregningerne på de indfriede potentialer ikke fortæller omkvaliteteniløsningerne. Der kan derfor forekomme områder, hvor myndigheder både på kort og lang sigter nødt til at erstatte eksisterende løsninger.Myndighedernes allerede identificerede og beregnede potentialer er således formentlig ikke deeneste områder, hvor myndighederne kan forvente at skulle lægge en indsats for at skabe ellerfastholde straksafgørelser og system-til-system transaktioner.Tidshorisont for yderligere vækst i afgørelser og transaktionerDialogen med myndighederne undervejs i undersøgelsesforløbet samt de beregnede potentialerfortæller, at digitaliseringen står højt på dagsorden og de fleste lavthængende frugter enten erplukket eller er undervejs til at blive det. Ingen myndigheder synes at ignorere åbenlysemuligheder for at skabe gode digitale løsninger med straksafgørelser eller system-til-systemintegration. De fleste myndigheder synes at være begyndt at kigge endnu længere op i træet for1

at identificere de mere højthængende frugter. De højthængende frugter er blandt andetkendetegnet ved, at myndighederne i nogen grad skal have hjælp fra andre myndigheder til atplukke dem (se afsnit om tværgående barrierer), eller at målgruppen ikke er parat til at benyttedigitale værktøjer. Dertil skal nævnes, at nogle løsninger hænger højt i træerne alene på grundaf en forventning om høje udviklingsomkostninger. Det vil sige, at de tilbageværendepotentialer kræver en større indsats fra myndighedernes side at indfri end mange af de områder,som allerede er blevet genstand for straksafgørelser og system-til-system løsninger.En stor del af de tilbageværende højthængende potentialer synes vanskelige at indfri frem til2010 som oprindelig tænkt, da det kun efterlader 1½ år til planlægning, udvikling ogimplementering af løsninger. Det synes i denne sammenhæng at være hensigtsmæssigt at rykkemålsætningen for indfrielse af succeskriteriet fra 2010 til 2012, hvilket ligeledes vilsikresammenhæng med tidsperspektivet for e2012.Det estimerede potentialeUndersøgelsen viser, at de planlagte løsninger og de afdækkede potentialer for nyestraksafgørelser vil få det eksisterende niveau til at stige med minimum 1.624.500 nyestraksafgørelser frem til 2012, hvilket svarer til en stigning på 14 pct., såfremt potentialerneindfries som forventet. Da det beregnede potentiale ligger meget tæt på den oprindeligemålsætning fra digitaliseringsstrategien på 15 pct. stigning så synes det hensigtsmæssigt atfastholde den oprindelige målsætning, som den fremgår af Strategien for digitalisering af denoffentlige sektor. Det vurderes endvidere, at de planlagte løsninger og de afdækkede potentialerfor nye system-til-system transaktioner vil få det eksisterende niveau til at stige med minimum91.241.075 nye system-til-system transaktioner, hvilket svarer til en stigning på 25 pct.,såfremt potentialerne indfries som forventet, hvorfor også målsætningen fra strategienfastholde her.Gentagelse af kortlægning i 2010En række af de identificerede potentialer er forbundet med usikkerhed, hvorfor det syneshensigtsmæssigt at foretage en fornyet kortlægning i 2010. Hermed skabes der overblik over,hvorvidt myndighedernes fremdrift er uforandret eller om der vil være behov for øget centralstøtte til myndighederne frem til 2012, hvor succeskriterierne skal være indfriet. STSforelægges forslag til en opsamling herpå.Tværgående barriererAlle myndigheder blev i forbindelse med kortlægningen af eksisterende, planlagte ogpotentielle løsninger bedt om at svare på en række spørgsmål om tværgående barrierer.Handlingsplanen berører de tre mest centrale barrierer, udpeget af myndighederne:•Manglende digitalisering på tilknyttede områder••Manglende IT-standardiseringUtilstrækkelige midler til udvikling, indkøb samt implementering

opleve en positiv business case såfremt, at et bestemt antal borgere eller virksomheder benytterløsningen, og dette er myndigheden usikker på vil ske.Handlingsplanen kommer med en række anbefalinger til myndighederne, som kan være med tilat mindske barriererne, herunder anvendelsen af tværgående business cases, hvorberegningerne involvere flere aktører end myndigheden.Undersøgelsen af de generelle barrierer giver ikke svar på, hvor udslagsgivende/signifikantebarriererne generelt vurderes at være, samt, hvorledes de konkrete udsagn skal forstås i forholdtil udvikling og implementering af planlagte og potentielle løsninger. Myndighederne beskriverkonkrete barrierer knyttet til de forskellige potentialer, men her synes de tværgående barriererat være mindre markante end de økonomiske, så der synes at være en mindre diskrepans imellem besvarelsen af generelle barrierer og påpegning af konkrete problemer knyttet tilidentificerede potentialer.Der er ingen af undersøgelsens konklusioner, som ikke tidligere er blevet nævnt i forbindelsemed lignende undersøgelser. Andre undersøgelser har givet større vægt til de juridiskebarrierer, herunder vanskeligheder knyttet til Persondataloven, mens denne undersøgelse alenepeger på lovhjemler i overordnet forstand. Dette kan skyldes forskellige respondenttyper.Arbejdet med borger.dk har ligeledes sat fokus på tekniske barrierer i forbindelse medpersonalisering af Min Side, på økonomiske barrierer i forhold til udvikling af løsninger påtværs af myndighedsområder og juridiske barrierer i forbindelse med selvbetjeningsløsningerfor pårørende, som eksempelvis børn.Overordnet set skal det fremhæves, at der i dag eksisterer mange undersøgelser af barrierer fordigitalisering, og undersøgelsen omkring straksafgørelser og system-til-system løsninger ikkegiver anledning til at afkræfte deres eksistens.

2. Handlingsplanens formål og organiseringIndeværende handlingsplan for at øge antallet af straksafgørelser og system-til-systemtransaktioner er en direkte udløber af Strategien for Digitalisering af den Offentlige Sektor2007-2010. Strategien er understøttet af regeringsgrundlaget ”Mulighedernes Samfund” fra2007, hvor der blandt andet ekspliciteres, at regeringen tilstræber en fortsat ambitiøsdigitalisering med udgangspunkt i digitaliseringsstrategiens målsætninger.3Under det strategiske indsatsområde ”Bedre Digital Service” i digitaliseringsstrategien er derformuleret en række delmål. Det drejer sig blandt andet om, at borgere og virksomheder skalopleve en tilgængelig og serviceorienteret offentlig sektor. Som et udtryk for dette opsættes eteksplicit mål om udarbejdelse af en handlingsplan for at øge antallet af straksafgørelser i detoffentlige.Under samme strategiske indsatsområde formuleres et delmål om, at kommunikationskanalernemellem den offentlige sektor og borgere og virksomhederne skal målrettes og styrkes således,at de digitale kanaler fremmes mest muligt. Der ønskes i den forbindelse en handlingsplan forat øge antallet af system-til-system transaktioner. System-til-system løsninger mellemoffentlige myndigheder falder dog uden for handlingsplanens fokus.Det blev på møde i Styregruppen for Tværoffentlig Samarbejde (STS) d. 14. september 2007besluttet, at handlingsplanerne for straksafgørelser og system-til-system løsninger skulleudarbejdes og præsenteres i samlet form.Indeværende handlingsplan er udarbejdet med henblik på at anskueliggøre, hvorledes antalletaf straksafgørelser og system-til-system transaktioner med fordel kan øges.Det øgede antal straksafgørelser og system-til-system løsninger forventes at bidrage til en øgetkvalitet i den offentlige service samt at skabe administrative lettelser for både virksomheder,borgere og det offentlige selv. Således understøtter handlingsplanen både regeringensbestræbelser i forbindelse med Kvalitetsreformen samt ambitionen om at sænke virksomhedersadministrative byrder med 25 pct.Den endelige modtager af handlingsplanen er Styrergruppen for Tværoffentlig Samarbejde(STS). Udarbejdelsen af handlingsplanen er sket på baggrund af bidrag fra ressortmyndighedermed relevante løsninger eller planer. Bidragene er behandlet i en projektgruppe med deltagelsefra IT- og telestyrelsen, Kommunernes Landsforening, Økonomi- og Erhvervsministerietsdepartement samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der har varetaget projektledelsen.Projektgruppen har refereret til en styregruppe med deltagelse fra Den Digital Taskforce,Kommunernes Landsforening, IT- og Telestyrelsen, Skatteministeriet og Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har varetaget formandskabet vedvicedirektør Eva Meiling.

Situationen i dagDet er muligt at afdække det reelle potentiale for straksafgørelser og system-til-systemløsninger ud fra en række objektive kriterier, da begge typer løsninger har forholdsvisentydige fordele og ulemper i forhold til det offentliges kommunikation med borgere ogvirksomheder. Disse fordele og ulemper er foldet ud i handlingsplanens bilag 1 ”Typiskefordele og ulemper ved straksafgørelser og system-til-system løsninger”.Der er blevet gennemført en kortlægning af de eksisterende, planlagte og potentiellestraksafgørelser og system-til-system løsninger blandt de fleste myndigheder i Danmark.6Kortlægningen viser udover det eksisterende niveau i dag også, at der både er potentiale fornye afgørelser og transaktioner i eksisterende systemer (uindfriet potentialer) såvel som påområder, hvor der endnu ikke er etableret løsninger. Derudover har kortlægningenidentificeret løsninger, som er ved at blive implementeret fra myndighedernes side (planlagteløsninger). Resultatet af kortlægningen fremgår af appendikset ”Kortlægning afstraksafgørelser og system-til-system løsninger i det offentlige”. Det skal bemærkes, atkortlægningsredegørelsen indeholder et afsnit med definitioner af ”straksafgørelser” og”system-til-system løsninger”. Definitionerne er brugt til at ensrette de respektivemyndigheders forståelse for, hvad der skulle medtages i kortlægningen. Det fremgår blandtandet, at straksafgørelser kan rette sig mod både borgere og virksomheder, mens system-til-system løsninger som udgangspunkt ikke omfatter kommunikation med borgere.Nedenfor opridses kortlægningens væsentligste resultater. Antallet af afgørelser ogtransaktioner er opgjort pr. år.Digitale straksafgørelserUndersøgelsen har afdækket 16 digitale straksafgørelsesløsninger i det offentlige i dag.Løsningerne fordeler sig på relativt få myndigheder. Alene SKAT og Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen står for seks løsninger hver. Den største løsning har ca. 5,8 mio. afgørelserStrategi for Digitalisering af den Offentlige Sektor 2007-2010, side 13Da det ikke kan lade sig gøre at afdække antallet af ”almindelige” indberetninger i det offentlige er procentmåletsat i forhold til det eksisterende antal system-til-system transaktioner. Målet er således fastsat som procentstigningi forhold til antallet af nuværende system-til-system transaktioner.6Klimaministeriet har ikke deltaget i, da deres departement var under opbygning, da undersøgelsen blevgennemført.54

om året, den mindste løsning har ca. 1.600 afgørelser årligt. Løsningerne fra SKAT, derudgør de fire største løsninger, har tilsammen en volumen på mere end 98 pct. af samtligestraksafgørelser i det offentlige. Se mere herom i kortlægningsrapportens afsnit 4.Set i lyset af den eksisterende volumen, så er potentialet for nye straksafgørelser i deplanlagte løsninger ikke stort. Der er i dag alene planlagt løsninger, der forventer at generere60.400 afgørelser. Det svarer til en stigning i antallet af afgørelser på mindre end én procent.Til gengæld er der udpeget hele 15 områder hvor myndighederne mener der kan værepotentiale for indførsel af straksafgørelsesløsninger eller indfrielse af potentialer ieksisterende løsninger. Som led i afdækningen af potentialer for yderligere straksafgørelserhar relevante myndigheder beskrevet deres respektive potentialer med henblik påindarbejdelse i indeværende handlingsplan. Gennemgang af relevante ressortmyndighedersbeskrivelser af potentialet for nye straksafgørelser løsninger viser, at samlet set er potentialetminimum 1.564.100 nye straksafgørelser. Kapitel fem i indeværende handlingsplan redegørernærmere for disse potentialer.Det skal bemærkes, at hvis de eksisterende løsningerkvantitativt(antal afgørelser)sammenholdes med de planlagte løsninger og de potentielle områder, så synes langtstørstedelen af det samlede potentiale for straksafgørelser allerede at være indfriet. Såledesudgør det nuværende antal straksafgørelser ca. 88 pct. af det samlede potentiale på 13.010.263straksafgørelser.7Tabel 1: Overblik over digitale straksafgørelserAntaldigitale Forventet antal afgørelser Antal potentielle straksafgørelserstraksafgørelser i dagved planlagte løsningerpå eksisterende og nye områder

11.385.763

60.400

1.564.100

System-til-system løsningerPå system til system området er der identificeret 42 løsninger med ca. 352 mio. årligetransaktioner tilsammen. Der er dog store forskelle i løsningernes volumen. Alene de femstørste løsninger står for mere end 85 pct. af transaktionerne. Den største løsning,e-indkomstfra SKAT, står alene for ca. 34. pct af samtlige system-til-system transaktioner mellem detoffentlige og det private. Se mere herom i afsnit 5 i kortlægningsrapporten.I forhold til den eksisterende volumen, så er potentialet for nye transaktioner i de planlagteløsninger rimeligt stort. Alene ved at gennemføre de planlagte implementeringer, hvor derforventes ca. 68 mio. transaktioner tilsammen, vil andelen af transaktioner stige med ca. 19pct. Som led i afdækningen af potentialer for yderligere system-til-system transaktioner harrelevante myndigheder beskrevet deres respektive potentialer med henblik på indarbejdelse iindeværende handlingsplan. Der er udpeget hele 20 områder hvor myndighederne mener derkan være potentiale for indførsel af system-til-system løsninger eller indfrielse af potentialeri eksisterende løsningerGennemgang af relevante ressortmyndigheders beskrivelser af potentialer for nye system-til-system transaktioner løsninger viser, at samlet set er potentialet minimum 22.968.375 nyetransaktioner. Kapitel fem i indeværende handlingsplan redegører nærmere for dissepotentialer.Det skal bemærkes, at hvis de eksisterende løsninger kvantitativt (antal transaktioner)sammenholdes med de planlagte løsninger og de potentielle områder, så synes langt7

Tidshorisont for realisering af succesmålOverordnet set har kortlægningen vist, at mange myndigheder allerede har eller er i fuld gangmed at etablere straksafgørelsessystemer og system-til-system løsninger. Digitaliseringen stårhøjt på dagsorden og de fleste lavthængende frugter er plukket eller undervejs til at blive det.Ingen myndigheder synes således at ignorere åbenlyse muligheder for at skabe gode digitaleløsninger med straksafgørelser eller system-til-system integration. De fleste myndigheder erfaktisk begyndt at kigge endnu længere op i træet for at identificere de mere højtliggendefrugter. De højthængende frugter er blandt andet kendetegnet ved, at myndighederne i nogengrad skal have hjælp fra andre myndigheder til at plukke dem (se afsnit om tværgåendebarrierer), eller at målgruppen ikke er parat til at benytte digitale værktøjer. Dertil skal nævnes,at nogle løsninger hænger højt i træerne alene på grund af en forventning om højeudviklingsomkostninger. Det vil sige, at de tilbageværende potentialer kræver en større indsatsfra myndighedernes side at indfri end mange af de områder, som allerede er blevet genstand forstraksafgørelser og system-til-system løsninger. Se mere om potentialerne i kapitel 5.Det fremgår af digitaliseringsstrategien, at målsætningen om øget antal straksafgørelser ogsystem-til-system transaktioner skal realiseres inden 2010. En stor del af de tilbageværendehøjtliggende potentialer synes dog vanskelige at indfri til dette tidspunkt, da det kun efterlader1½ år til planlægning, udvikling og implementering af løsninger. Det synes i dennesammenhæng at være hensigtsmæssigt at rykke målsætningen for indfrielse af succeskriterietfra 2010 til 2012. At flytte målsætningen fra 2010 til 2012 har endvidere den fordel, atmålsætningen også vil være sammenfaldende med e2012 ambitionen. E2012 ambitionen er, ataktørerne i den offentlige sektor muliggører, at al relevant, skriftlig kommunikation medborgerne senest i 2012 kan foregå digitalt. På virksomhedsområdet er målsætningen, atkommunikationen med virksomhederne skal foregå digitalt fra 2012.E2012 målsætningen synesindarbejdet i de fleste myndigheders IT strategier som en særlig milepæl i forhold til digitalisering. Detanbefales derfor:

Kortlægningen af nuværende, planlagte og potentielle områder for system-til-systemløsninger og straksafgørelser har gjort det muligt tilnærmelsesvis at identificere det fuldepotentiale for yderligere afgørelser og transaktioner. Der kan derfor opsættes relativt præcisesuccesmål for antallet af nye straksafgørelser og system-til-system transaktioner i forhold tilniveauet i dag.Som nævnt i foregående afsnit er der i forbindelse med en kortlægning identificeret 15 områdermed potentiale for nye straksafgørelser og 20 områder med potentiale for nye system-til-systemtransaktioner. Disse potentialer udgør sammen med de planlagte løsninger det samledepotentiale. Områderne for nye afgørelser eller transaktioner er dog forbundet med en visusikkerhed, hvorfor en række myndigheder ikke har kunnet kvantificere potentialet. Der eraltså uklare potentialer, som ikke kan tælle med i opstillingen af kvantitative succesmål foryderligere afgørelser og transaktioner. Succesmålet er derfor sat som en”minimumsmålsætning”. Det skal i den sammenhæng nævnes, at usikkerheden i dekvantificerede potentialer også giver den risiko, at enkelte områder kan tænkes at væreestimeret for højt.Det kan derudover argumenteres, at der ligger flere uopdagede potentialer for indførsel afstraksafgørelser og system-til-system løsninger, som der ikke er taget højde for iberegningerne.Det skal bemærkes, at samtlige beregninger ikke fortæller om kvaliteten i løsningerne. Der kanderfor forekomme områder, hvor myndigheder både på kort og lang sigt er nødt til at erstatteeksisterende løsninger eller ændre forestilling om kommende muligheder. Myndighedernesallerede identificerede og beregnede potentialer er således formentlig ikke de eneste områder,hvor myndighederne kan forvente at skulle lægge en indsats for at skabe eller fastholdestraksafgørelser og system-til-system transaktioner.Succesmål for nye straksafgørelser og nye system-til-system transaktionerDet vurderes, at de planlagte løsninger og de afdækkede potentialer for nye straksafgørelservil få det eksisterende niveau til at stige med minimum 1.624.500 nye straksafgørelser,hvilket svarer til en stigning på 14 pct., såfremt potentialerne indfries som forventet. Da detberegnede potentiale ligger meget tæt på den oprindelige målsætning på 15 pct. stigning, ogdet beregnede potentiale reelt er en minimumsbetragtning, så synes det hensigtsmæssigt atfastholde den oprindelige målsætning, som den fremgår af Strategien for digitalisering af denoffentlige sektor. Det anbefales derfor, at:At tilstræbe en forøgelse af antallet af straksafgørelser på minimum 15 pct. frem til2012 i forhold til niveauet primo 2008.Det vurderes endvidere, at de planlagte løsninger og de afdækkede potentialer for nyesystem-til-system transaktioner vil få det eksisterende niveau til at stige med minimum91.241.075 nye system-til-system transaktioner, hvilket svarer til en stigning på 25 pct.,såfremt potentialerne indfries som forventet. Det anbefales derfor, at:At tilstræbe en forøgelse af antallet af system-til-system transaktioner på minimum 25pct. frem til 2012 i forhold til niveauet primo 2008.Sikring af fremdriftDe fleste myndigheder er ved egen drift i fuld gang med at skabe yderligere straksafgørelserog system-til-system transaktioner. Det forventes ikke, at de respektive myndigheder bliverladt alene med opgaven at øge digitaliseringen på straksafgørelsesområdet og system-til-10

system området. Det vurderes, at flere forskellige regeringsinitiativer vil understøttemyndighedernes ambitioner om at skabe flere straksafgørelser og system-til-systemtransaktioner. Således tænkes blandt andet bestyrelsen for VIRK, Center for Kvalitet iErhvervsreguleringeniErhvervs-ogSelskabsstyrelsen(AMVAB),Afbureaukratiseringsinitiativet, Den Digitale Taskforce og forventeligt de kommendedomænebestyrelser at følge og understøtte de respektive myndigheders arbejde. Derudoverkan det forventes, at de statslige effektiviseringsstrategier vil indeholde betragtninger omstraksafgørelser og system-til-system løsninger.En række af de identificerede potentialer er dog forbundet med usikkerhed, hvorfor det syneshensigtsmæssigt at foretage en fornyet kortlægning i 2010. Hermed skabes der overblik over,hvorvidt myndighedernes fremdrift er uforandret eller om der vil være behov for øget centralstøtte til myndighederne frem til 2012, hvor succeskriterierne skal være indfriet. Endviderevil en opdateret kortlægning give overblik over nye potentialer, som bør indgå i den fællesmålsætning.Det anbefales:At opdatere kortlægningen af eksisterende, planlagte og potentielle områder forstraksafgørelser og system-til-system løsninger i 2010 med henblik på undersøgelse afmyndighedernes fremdrift i forhold til indfrielse af potentialer.

Tekniske barriererTekniske barrierer indtager en førsteplads i undersøgelsen. Det er kendetegnende for beggetyper af løsninger, at en digitalisering af et område kan være afhængig af digitalisering af etandet område, herunder at der er behov datagenbrug mellem forskellige systemer. Topscoreni begge løsningsformer erManglende digitalisering på tilknyttet områder.59 pct. svarer atdet er en barriere for flere system-til-system løsninger og 45 pct. svarer det samme forstraksafgørelser. En anden markant barriere erManglende standardisering på tilknyttedeområder,da 41 pct. fremhæver barrieren i forhold til system-til-system løsninger og 40 pct. iforhold til straksafgørelser. Manglen på muligheder for datagenbrug – enten fordi data ikkeforeligger digitalt eller data ikke foreligger i et kompatibelt format – bremser tilsyneladende12

udbredelsen af digitale løsninger. Det kunne ligne en lock-in situation, hvor aktøren A ikkekan komme videre før aktøren B rykker sig, og aktøren B kan ikke komme videre før aktørenA rykker sig. En lock-in situation er netop kendetegnet ved, at ingen aktører har direkteincitamenter til at opløse den låste struktur. Alle venter på alle.Problemet bliver også adresseret i en undersøgelse fra Rambøll Management om barrierer forfortsat digitalisering af den offentlige sektor. Her bliverKoordinering på tværs afressortområderidentificeret som en udfordring af 64 pct. af de IT ansvarlige i det offentlige9.En undersøgelse fra Danmarks Statistik understøtter resultatet yderligere10. I en undersøgelse,som er gennemført i staten, kommuner og regioner i 2007, giver 60 pct. af respondenterneudtryk for, atMangel på fælles standarderer en barriere for IT og digital forvaltning. Detgør denne type tekniske barriere til den sjette største i undersøgelsen. Det vil sige, at de treundersøgelser hver især peger på ”naboens” digitalisering som udslagsgivende for sin egendigitalisering.Økonomiske barriererØkonomi er den næststørste barriere for udbredelse af digitale straksafgørelser og system-til-system løsninger. 44 pct. nævnerUtilstrækkelige midler til udvikling, indkøb samtimplementeringsom en barriere for flere system-til-system løsninger mens 35 pct. svare detsamme i forhold til digitale straksafgørelser. På system-til-system området har 30 pct.desuden svaret atManglende erfaring hos myndighedener en barriere.Andre undersøgelser viser dog et større fokus på økonomi som barriere. I DanmarksStatistiks undersøgelse svare hele 85 pct. f.eks. atdet er svært at frigøre ressourcer,hvilketgør kategorien til den største barriere i den undersøgelse.Undersøgelsen fra Rambøll har også afdækket økonomi som en barriere for tværgåendedigitaliseringsinitiativer. 68 pct. af de IT ansvarlige peger på, at problematikker vedrørendehvem der skal afholde udgifter/have gevinster ved tværgående digitaliseringsinitiativer udgøren barriere. Det er dog kun 48 pct. af de forretningsansvarlige, der er af samme opfattelse.Igen kan situationen analyseres som en form for lock-in. Aktørerne venter på en afklaringhvor evt. gevinster ved digitalisering vil ende. Før en afklaring er der ingen, som har direkteincitamenter til at igangsætte projekter, fordi det i sidste ende kan vise sig ikke at gavneorganisationen selv. Sammenholdes dette med at det generelt er svært at frigøre ressourcer tilprojekterne og at man internt mangler erfaring, ser situationen endnu mere låst ud.Juridiske barriererPå den juridiske front mener 25 pct. af de adspurgte, atManglende hjemmel til at udvikleløsningen er en væsentlig barriere i forhold til digitale straksafgørelser og 11 pct. det sammeom system-til-system løsninger. Hermed indtager juridiske barriere en klar tredjeplads iforhold til tekniske og økonomiske barrierer.I Danmarks Statistiks undersøgelse mener 64 pct. af respondenterne atlovgivningen manglertilpasningi forhold til it og digital forvaltning. Denne juridiske barriere er derved den femtestørste i undersøgelsen, hvormangel på fælles standarderkun er nummer seks. Der er altsåen vis diskrepans mellem de to undersøgelsesresultater, hvilket bl.a. kan skyldes atlovgivning ses som en større barriere hos kommunale respondenter, der har en merefremtrædende rolle i Danmarks Statistiks undersøgelse, end hos de statslige respondentersom dominerer nærværende undersøgelse.9

Samlede billedeDen overordnede konklusion på undersøgelsen af generelle barrierer er, at de tekniske barriererformentlig er den største udfordring for udbredelsen af løsninger. De økonomiske barriere erdog også fremtrædende, og for begge områder er der tegn på en af lock-in situation mellemmyndighederne.Det skal dog fremhæves, at undersøgelsen af de potentielle områder viser, at spredningen afbarriere er større, når man kigger på konkrete løsninger frem for at spørge til generellebarrierer. I myndighedernes beskriver af konkrete barrierer knyttet til de forskellige potentialerforekommer de tværgående barrierer at være mindre markante end de økonomiske, så der synesat være en mindre diskrepans i mellem besvarelsen af generelle barrierer og påpegning afkonkrete problemer knyttet til identificerede potentialer. Ved beskrivelsen af de konkretepotentialer træder en barriere som modenhed til digitale løsninger internt i myndighederne fremsom en helt fjerde væsentlig barriere.Det skal bemærkes, at undersøgelsen af de generelle barrierer ikke giver svar på, hvorudslagsgivende/signifikante barriererne generelt vurderes at være, samt, hvorledes de konkreteudsagn skal forstås i forhold til udvikling og implementering af planlagte og potentielleløsninger.Der er ingen af undersøgelsens konklusioner, som ikke tidligere er blevet nævnt i forbindelsemed lignende undersøgelser. Andre undersøgelser har givet større vægt til de juridiskebarrierer, herunder vanskeligheder knyttet til Persondataloven, mens denne undersøgelse alenepeger på lovhjemler i overordnet forstand. Dette kan skyldes forskellige respondenttyper.Overordnet set skal det fremhæves, at der i dag eksisterer mange undersøgelser af barrierer fordigitalisering, og undersøgelsen omkring straksafgørelser og system-til-system løsninger giverikke anledning til at afkræfte deres eksistens.Overkommelse af tværgående barriererTværgående barrierer er vanskelige at overkomme for enkeltstående myndigheder. Der erdog en række måder, hvorpå den enkelte myndighed kan bidrage til at opløse de fællesbarrierer.Først og fremmest kan de enkelte myndigheder skabe større mulighed for datagenbrug, hvisde i endnu højere grad indarbejder fællesoffentlige standarder i eksisterende løsninger.For det andet kan myndigheder fremme en helhedsorienteret tilgang til deres cost-benefitanalyser af nye initiativer. Med dette menes, at fordele ved konkrete digitaliseringsinitiativerkan anskues ud fra datagenbrugsmuligheder, brug af arkitektur mv. hos andre myndighederUdregning af de økonomiske fordele ved digitalisering af et område kan således omfatte deafledte effekter hos andre myndigheder.Hensigtsmæssigheden ved at tænke på tværs af myndigheder kan yderligere forstærkes ved atflere myndigheder i fællesskab etablerer digitaliseringsinitiativer som joint ventures.

5. Potentialer inden for ressortområderneSom led i afdækningen af potentialer for yderligere straksafgørelser og system-til-systemtransaktioner har relevante myndigheder beskrevet deres respektive potentialer med henblikpå indarbejdelse i indeværende handlingsplan. Ressortbeskrivelserne er blevet redigeret ogpræsenteres i samlet form i indeværende kapitel. Hvert afsnit starter med et overbliksskema,der fortæller hvilke potentialer, som tæller med i den fælles målsætning.En række myndigheder har dog i første omgang spillet en række potentialer ind, som vednærmere eftersyn forekommer vanskelige at indfri eller alternative løsninger vurderes at væremere hensigtsmæssige. Disse potentialer tæller naturligvis ikke med i den fælles målsætning,hvorfor potentialerne heller ikke figurere i overbliksskemaerne. De faldne eller usikrepotentialer bliver i nogen grad beskrevet i af de følgende afsnit, så afsnittene også giver etindblik i potentialer, som myndighederne ikke forfølger eller afventer afklaring omkring.Overbliksskemaet indeholder ikke myndighedernes planlagte løsninger, men de bliver for atgive et mere udtømmende billede berørt for enkelte myndigheder i nedenståenderessortbeskrivelser. De planlagte løsninger gennemgås udtømmende i bilag B og bilag F iappendikset ”Kortlægning af straksafgørelser og system-til-system løsninger i detoffentlige”.En sammentælling af initiativerne i overbliksskemaerne viser, at samlet set er potentialet(eksklusiv planlagte løsninger):minimum 1.564.100 nye straksafgørelserminimum 32.068.375 nye system-til-system transaktionerDertil skal lægges et ukendt antal afgørelser og transaktioner, som myndighederne pånuværende tidspunkt ikke kan kvantificere.Fælles udfordring ved myndighedernes individuelle potentialerRessortmyndighedernes beskrivelser af potentialer for straksafgørelser og system-til-systemløsninger viser et interessant tværgående forhold.En lang række myndigheder understreger, at indfrielsen af potentialet i deres system-til-system løsninger i høj grad afhænger af virksomhedernes implementering af disse løsninger.Blandt andet Arbejdsskadesstyrelsen, Direktoratet for Fødevareerhverv, Domstolsstyrelsen,Miljøstyrelsen og Skatteministeriet peger på, at det fremtidige antal af system-til-systemtransaktioner i høj grad afhænger af virksomhedernes og deres IT leverandørers lyst, evne ogøkonomisk mulighed for implementering af system-til-system løsninger.En række myndigheder overvejer da også, eller har allerede gjort det, at indføre obligatoriskanvendelse af deres løsninger.Det samme mønster gør sig gældende for borgernes anvendelse af de offentlige løsninger. Envæsentlig gruppe afholder sig fra at kommunikere digitalt med myndighederne. SKAT blandtandre peger på, at det blandt andet skyldes manglende digitale kompetencer hos brugerne.En række af barriererne knyttet til indfrielse af de potentielle områder bliver belyst i detforegående kapitel om barrierer.Nedenfor gennemgås de enkelte ressortområder enkeltvis.15

På Beskæftigelsesministeriets område er der i dag alene identificeret en enkelt system-til-system løsning hosArbejdsskadestyrelsen.Der erEASY systemet,der er modtagerelektroniske anmeldelser af arbejdsskader. Det er primært meget store arbejdsgivere, som haren direkte integration med Arbejdsskadestyrelsens system, mens mindre arbejdsgiverebenytter sig af en webgrænseflade (elektronisk blanket) eller den klassiske papirløsning.Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at ca. 40 pct. af anmeldelserne i dag sker via papir (hvilketsvare til ca. 36 pct. af transaktionerne i EASY systemet, som papiranmeldelserneefterfølgende bliver indtastet i). Det svarer til et uindfriet potentiale på ca. 45.000transaktioner om året. Dette uindfriede potentiale dækker dog alene kommunikationen medarbejdsgivere. Derudover vurderer Arbejdsskadestyrelsen, at der også er et stort uindfrietpotentiale i at digitalisere den eksisterende papirkommunikation med forsikringsselskaberne.Det er målsætningen, at denne kommunikation skal foregå fuld ud elektronisk. Konsekvensenfor Arbejdsskadestyrelsen vil være hurtigere sagsbehandling samt frigørelse af ressourcer tilkerneydelserne. Styrelsen har ikke på nuværende tidspunkt kvantificeret disse fordele iegentlige business case analyser, da indfrielse af det fulde potentiale i høj grad afhænger afvirksomhedernes ønske om digital integration. Det er Arbejdsskadestyrelsens vurdering, atvirksomheder alene vil benytte digitale løsninger såfremt de er billigere at anvende end atsende en papiranmeldelse/returnere en sag til Arbejdsskadestyrelsen.Det er planen at indfri så stor en del af potentialet som muligt gennem teknisk moderniseringaf platformen samt udvikling af generiske overbygninger, der er baseret på input frainteressenterne. Derudover vil der blive igangsat en kommunikationsindsats over formålgruppen. Arbejdsskadestyrelsen forventer at den fornyede tekniske platform kan værefærdig primo 2009 og de generiske overbygninger færdige primo 2010.Udover indfrielse af potentialer i eksisterende løsninger, så harArbejdsdirektoratetogArbejdsmarkedsstyrelsenidentificeret potentialer for nye løsninger. Arbejdsdirektoratetvurderer, at det er muligt at udvikle en straksafgørelsesløsning påferieområdet,ogArbejdsmarkedsstyrelsen ser et potentiale for en system-til-system løsning påløntilskudsområdet.Begge områder er genstand for nærmere undersøgelse i regi af projektet”10 virksomhedsforløb”,der er en direkte udløber af Strategien for Digitalisering af denOffentlige Sektor 2007-2010. I projektet bliver der udarbejdet decideret business cases. Påferieområdet overvejes det at udarbejde en business case i løbet af 2009, der både omhandlerindføring af straksafgørelser og mulighed for system-til-system integration. I forbindelse medløntilskud forventes der ligeledes at være udarbejdet en business case i september 2008, derforegriber en implementering af både straksafgørelser og system-til-system integration påområdet. Der er på nuværende tidspunkt uklart, hvor mange afgørelser og transaktionersystemerne tilsammen vil generere, samt hvornår løsningerne eventuelt påtænkes at bliveimplementeret.16

På Finansministeriets område eksisterer der i dag ingen system-til-system løsninger mellemprivate virksomheder og myndigheden. Finansministeriet oplyser, at der heller ikke på sigtvurderes at være et potentiale for den type løsninger.Økonomistyrelsenhar i dag en straksafgørelsesløsning, der via selvbetjening gør det muligtat foretage ændringer itilbagebetalingsbetingelserne vedrørende studielån,herunder ændringeller udsættelse af ydelser. Der træffes i dag lidt over 10.000 straksafgørelser om året ogØkonomistyrelsen arbejder løbende på at indfri det fulde potentiale, da der i dag træffes ca.50.000 afgørelser på manuel vis. Økonomistyrelsen oplyser, at styrelsen ud over løbendemarkedsføringstiltag for løsningen også forventer medio 2008 at igangsætte et projekt formodernisering af selve selvbetjeningsløsningen.Økonomistyrelsenharenambitionomatindførestraksafgørelserpåtjenestemandspensionsområdetpå samme måde, som der i dag kan træffes automatiskeafgørelser på SU området. Der er i dag ca. 140.000 tjenestemandspensionister, som løbendefår foretaget ændringer i relation til deres pension. Det er forventningen, atØkonomistyrelsen på sigt automatisk træffer afgørelser på baggrund af enselvbetjeningsløsning. Udover en lav volumen af afgørelser og manglende IT parathed hosmålgruppen er der en række forhold som gør, at Økonomistyrelsen ikke for nuværendeigangsætter et forberedende arbejde.Økonomistyrelsens administration af tjenestemandspensioner er i øjeblikket genstand for enomfattende lean-proces, der vil få konsekvenser for arbejdsgangene på området. Resultaterneheraf kendes endnu ikke. SKAT’s nye e-indkomstsystem forventes endvidere at få storindflydelse på området. Der er tale om et sideordnet projekt, hvor de endelige effekter iforhold til administrationen af tjenestemandspensionerne endnu ikke kendes, herundermuligheden for at genbruge data mv. (fx ifht. indberetning/ændring aftrækprocenter/fradrag/hoved-bikort).Økonomistyrelsen oplyser, at det er besluttet, at pensionsberegningen på sigt vil skulle ske iet SP-system i stedet for det nuværende FPS-system. Omlægningen er forudset til dels atskulle basere sig på et nyt ESDH-system i Finansministeriets koncern, der vil skulle håndterejournaliseringen af sagen, breve og andre pensionshændelser. På denne baggrund foretagesikke videre udbygning/tilretning af FPS-systemet.På baggrund af ovenstående er det uklart, hvor stort et potentiale der er for straksafgørelserinden for tjenestemandspensionsområdet, samt hvornår potentialet kunne tænkes at væreindfriet. Økonomistyrelsen oplyser, at udarbejdelse af en egentlig business case forventes atblive påbegyndt i 2009.17

Inden for Fødevareministeriet er der identificeret fire eksisterende system-til-systemløsninger, og der er endvidere planlagt tre yderligere løsninger. Derudover harFødevareministeriet identificeret et område, hvor der potentielt kan udvikles en ny system-til-system løsning.Fødevarestyrelsenhar udarbejdet en foranalyse i Den DigitaleTaskforces business case paradigme angående en mulig system-til-system løsning tilindberetning af produktionstal fra slagterier, vildtbehandlingslingsvirksomheder ogopskæringsvirksomheder.Det fremgår af foranalysen, at slagterier, slagtehuse,vildtbehandlingsvirksomheder og opskæringsvirksomheder månedligt skal indberetteoplysninger om antal slagtede dyr m.m. Indberetning sker til de respektive kontrolafdelinger,i alt 10. Oplysningerne benyttes til beregning af afgifter for restkoncentrationsundersøgelser,dvs. undersøgelser for indhold af f.eks. lægemiddelrester, og til statistiske formål (dataleveres til Danmarks Statistik). Der kan indberettes på papir eller digitalt via e-formular påVirk.dk. Data kvalificeres forinden indberetning af Fødevarestyrelsens kontrolpersonale påslagterierne fra de modtagne indberetninger. De indberettede data indtastes manuelt iFødevarestyrelsens ESDH-system, og kvalificeres samtidig endnu en gang mht. åbenlyseindtastningsfejl. Erhvervet har efterspurgt en system-til-system løsning for indberetningerne,idet den nuværende indberetningsform opfattes som en administrativ byrde. En SSL-løsningkan etableres via udbygning af en eksisterende SSL-løsning, som anvendes til andre typerdata, og vil som udgangspunkt kunne anvendes af alle de virksomheder, der indberetter.Omkostningerne hertil forventes ikke at være væsentlige, ligesom udgifterne til ændringer imodtagesystemeterbegrænsede.Detforventes,aterhvervetafholderudviklingsomkostninger forbundet med udvidelse af eksisterende SSL-løsning til at omfattedisse data. SSL-løsningen medfører behov for ændring af procedurer omkring kvalificeringaf data inden indberetning. Der vil være tale om lovgivningsmæssige ændringer, hvisindberetning via system-til-system løsning gøres obligatorisk, hvilket vil være18

udgangspunktet. Dette vurderes fra Fødevarestyrelsen ikke at være en væsentlig barriere.Løsningen tænkes udviklet og implementeret ultimo 2009.Af de eksisterende løsninger fremgår det af den gennemførte kortlægning, at det eksisterendeEHA system(system-til-system på Enkeltbetalingsordningen) har et væsentlig uudnyttetpotentiale. Der blev i 2007 anvendt papirskemaer i 24.200 indberetninger fra landmænd.Direktoratet for Fødevareerhverv(DFFE) oplyser dog, at dette potentiale kan værevanskeligt at indfri. I EHA kan kunden vælge at ansøge ved at up-loade fra eget it-systemeller ved at taste direkte i portal-løsningen. Derudover er det muligt for kunden at ansøge pået papirskema, som indsendes som post. Kunden har således flere muligheder for at anvendeen elektronisk kanal og DFFE vurderer, at landmændene anvender de kanaler, der for dem erøkonomisk mest fordelagtig. Ifølge både EU’s regelsæt og den danske forvaltningslov er detikke tilladt at forskelsbehandle ansøgere, der ikke ansøger digitalt. Det er kundens frie valg,hvilken metode, der vælges ved ansøgning. DFFE kan gøre de digitale løsningerbrugervenlige og personaliserede, med henblik på at få så mange kunder som muligt til atanvende dem, men DFFE har ikke hjemmel til at lukke for analoge ansøgningsmulighedereller forskelsbehandle ansøgere p. gr. a. valgt kanal. DFFE anser disse regler for rimelige,specielt for så vidt angår up-load-muligheden, da krav om indkøb af it-system pålæggerlandmændene en ekstra omkostning.DFFE vil igennem udvikling af en bedre løsning forsøge at få flere landmænd til at benyttede digitale kanaler. En ny serviceorienterede løsning (CAP) implementeres i løbet af 2008. Iforbindelse med kravspecificering og design af de nye systemkomplekser, har DanskLandbrug været inddraget i betydelig grad. Erhvervet har således haft mulighed for at påvirkefunktionaliteten, ligesom erhvervet er fuldt oplyst om, hvilke nye muligheder, det nye systemvil give. DFFE er i stadig tæt dialog med erhvervet om mulige forbedringer i landmændenestilgang til systemet, herunder også upload-muligheden.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration - INMDer er i dag ingen straksafgørelsessystemer eller system-til-system løsninger påressortområdet for Ministeriet for Flygtninge, Integration og Indvandring, som er målrettetborgere eller private virksomheder. Ministeriet oplyser, at der inden for ressortområdet ikkeforegår trafik af oplysninger mellem myndigheden og private virksomheder, som egner sig tilsystem-til-system løsninger.Ministeriet for Flygtninge, Integration og Indvandring har umiddelbart kunne identificere enrække områder, hvor det på sigt ikke kan afvises at indføre straksafgørelser. Det drejer sigblandt andet omforhåndsgodkendelser til arbejdsgivere.Ministeriet for Flygtninge,Integration og Indvandring betragter dog potentialerne for straksafgørelser som særdelesvanskelige at indfri i praksis og arbejder for nuværende ikke for at indfri dem.

områder, der betragtes som potentielle områder for straksafgørelser og system-til-systemløsninger.Direktoratet for Kriminalforsorgenpeger på, at afgørelser vedansøgning om besøg ifængslerpå sigt kunne tænkes at blive gjort genstand for en straksafgørelsesløsning. F.eks. vilafslag grundet den indsatte sidder i isolation kunne gives med det samme. Kriminalforsorgenarbejder dog for nuværende ikke videre med potentialet grundet et alvorligretssikkerhedsmæssigt problem, som de nuværende IT løsninger ikke synes at kunne overstige.En straksafgørelse vil skulle foretages på baggrund af fortrolige oplys-ninger iKriminalforsorgens systemer, og der vil i situationer tilstøde sikkerhedsmæssige implikationerf.eks. i forbindelse med beskyttelse af nogle indsattes identitet. Det har ikke været muligt atidentificere en model der imødegår ovenstående aspekter dvs. der erjuridisk/fortrolighedsmæssigt i orden og sikkerhedsmæssigt forsvarlig.Direktoratet for Kriminalforsorgenhar ligeledes peget på, atindkøb af f.eks. IT udstyr fraen stor leverandørkunne ske via en system-til-system løsning. De peger på, at automatiskvideresendelse af bestillinger vil lette den administrative byrde. Efter nærmere overvejelservil Direktoratet for Kriminalforsorgen dog hellere arbejde videre med den eksisterendebrowserbaserede løsning. Den eksisterende løsning er ved at blive udvidet med varerindenfor IT området, hvilket er både tidsbesparende for de ansatte og gratis, da løsningenallerede findes. Direktoratet for Kriminalforsorgen ser derfor ikke nogen grund til at udvikleen ny system-til-system baseret løsning.Domstolsstyrelsenhar peget påBetalings-/pengeintegration,der gør det muligt at foretagebetalinger og kontrollere betalinger knyttet til retssagsbehandlingen, som et muligt område foren ny system-til-system baseret løsning. Opbygningen af de nye administrative fællesskaberindebærer, efter styrelsens vurdering, at den fremtidige tekniske og organisatoriske struktur påbetalingsområdet er for usikker til, at det er hensigtsmæssigt at arbejde videre med potentialet.Domstolsstyrelsenvil dog arbejdere videre med potentialet for en system-til-system løsningknyttet til enDomsdatabase.Den foreslåede system-til-system løsning falder primærtindenfor området offentlighed og udveksling af retspraksis. Løsningen omhandleretableringen af en system-til-system snitflade til en planlagt database over indledningsvis ca.60.000 af de årligt afsagte domme ved retterne.Der er på nuværende tidspunkt ikke etableret en offentlig database over domme. De primæreikke-statslige aktører, som kunne være interesseret i løsningen, er de juridiske specialforlag,universiteter, mediehuse samt de store advokatfirmaer. Løsningen kan dog først indfries, nårselve domsdatabasen er etableret. Det påtænkes at etablere denne på en sådan måde, at detsandsynligvis kun vil kræve en mindre grad af nyudvikling at etablere en system-til-systemsnitflade efter gældende grænsefladestandarder. Domstolsstyrelsen har endnu ikke estimeret,hvor mange eksisterende transaktioner løsningen vil erstatte. Domstolsstyrelsen fører ejheller fast statistik over det eksisterende antal henvendelser til retterne om udskrifter afdomme. Den væsentligste barriere for at udvikle og implementere en system-til-systemsnitflade på domsdatabasen skønnes at være, at det vil involvere en del nyudvikling for deeksterne ikke-statslige aktører, da forslaget vil indebære omkostninger for en række aktørertil udarbejdelse af system-til-system kapacitet i deres eksisterende løsninger. Det forventes atetableringen af domsdatabasen vil tage omtrent et år fra projektet igangsættes, hvorefter dermå forventes en indkøringsperiode af en vis varighed.

Flytteløsninger for nærværende genstand for projektmodning i KL med henblik på etableringaf en straksafgørelsesløsning. Som en del af denne projektmodning gennemføres en egentligbusiness case analyse som grundlag for beslutning om iværksættelse af et egentligt projekt.Business case analysen forventes færdig medio 2008. Business casen vil vise et samletpotentiale holdt op i mod forventede projektomkostninger – men disse bidrag vil også kunnesplittes op i forhold til de enkelte leverandører. Det primære potentiale bidrag vil være entenoptimering af arbejdsgange eller kapital.En flytning kan have store konsekvenser for borgerens samlede forhold til det offentlige.Specielt udbetaling af offentlige ydelser er betinget af husstandsindkomsten, som naturligt vilblive påvirket som følge af at borgerne flytter sammen eller hver for sig. Derudover vilborgeren oftest skulle tildeles de stedbunde offentlige ydelser som f.eks. skoler, dagtilbud,eller sociale foranstaltninger i forhold til den nye adresse samt lægevalg. Skifter borgerenkommune ved flytningen, vil borgeren eventuelt skulle have ændret sin tildeling af deoffentlige ydelser mv., hvor der kan være forskel på kommunernes tildelingskriterier ogserviceniveau. Udfordringen er naturligvis større, hvis hele husstanden flytter på én gang. Imange tilfælde er flytningen ukompliceret, hvorfor der formodentlig vil være basis for etantal straksafgørelser på flytteområdet. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2007 foretaget835.858 flytninger. Af samtlige flytninger blev 551.255 foretaget indenfor kommunerne og284.603 blev foretaget mellem kommunerne.21

Der findes allerede i dag mindst én webbaseret flytteløsning (inkl. lægevalg) baseret pådigital signatur samt en løsning til mobiltelefonen (løsning hos Helsingør Kommune).Kendetegnet for disse løsninger er dog svag backend-integration og manglende udbredelse,hvorfor de foreløbige analyser peger på et betydeligt potentiale, herunder forstraksafgørelser, ved en ny hændelsesbaseret flytteløsning.Boligstøtteer for nærværende genstand for projektmodning i KL med sigte på etablering afen straksafgørelsesløsning. Som en del af denne projektmodning gennemføres en egentligbusiness case analyse som grundlag for beslutning om iværksættelse af et egentligt projekt.Business case analysen forventes færdig medio 2008. Business casen vil vise et samletpotentiale holdt op i mod forventede projektomkostninger – men disse bidrag vil også kunnesplittes op i forhold til de enkelte leverandører. Det primære potentiale bidrag vil være entenoptimering af arbejdsgange eller kapital.Den nuværende løsning som helhed på tværs af interessenter er karakteriseret ved, at denødvendige informationer, der ligger til grundlag for udbetalingen, dels ikke er tilgængeligsamlet, dels skal fremsøges manuelt. Dette giver et unødvendigt stor ressourceforbrug. Hertilkommer, at der årligt udbetales over 300 mio. kr. for meget i boligstøtte. Dette skalefterfølgende efterreguleres/inddrives, hvilket kun yderligere belaster ressourceforbruget.Hertil kommer et unødvendigt restance- og rentetab, som er foreløbigt vurderet til omkring100 mio. kr. årligt, hvoraf størstedelen hidrører reduceret restancetab. Det vil komme såvelkommunerne som staten til gode. En løsning bør derfor give det offentlige digital adgang tiloplysninger fra borgerens og husstandens lønsedler, lejekontrakter mv. Borgeren ogkommunen sparer tid, og der bliver færre efterreguleringer. De foreløbige analyser peger bl.a.på brugen af eIndkomst og det anses for realistisk at høste store dele af potentialet. I regi afeIndkomst-projektet er der allerede lavet nogle analyser af potentialet ved, at data bliver gjorttilgængelig elektronisk for derved at reducere de manuelle arbejdsgange. Dette anslås her til90 mio. kr. om året.Der udbetales årligt over 11 mia. kr. til omkring 526.000 boligstøttemodtagere (2007 tal).Der findes i dag løsninger fra KMD, som kan gennemføre en beregning, menberegningsgrundlaget tilvejebringes ikke via system-til-system.Fleksjober genstand for en nærmere undersøgelse i regi af projektet”10virksomhedsforløb”,der er en direkte udløber af Strategien for Digitalisering af denOffentlige Sektor 2007-2010. I projektet bliver der udarbejdet en decideret business case forindføring af straksafgørelser og system-til-system integration. Business casen forventesfremlagt for STS september 2008.I et udkast til business casen fremgår det, at selvom, der er indgået en aftale om fleksjobbet,skal virksomheden indsende ansøgning om tilskud hver måned eller hvert kvartal.Ansøgningen sker i dag på papirbaserede skemaer, der indsendes til kommunen medoversigter og kopier af lønsedler vedlagt i bilag. Der er således mange genindtastninger oggentagne dokumenteringer af allerede kendte og uændrede forhold, samt et kompliceretudregningsarbejde for virksomheden og kommunen. Business casen beskriver en løsning,hvor udbetalingen af løntilskud kan ske automatisk (straksafgørelse).Der er i dag ca. 192.000 sager, og det oplyses på nuværende tidspunkt, at det endelige mål er,at der i ca. 92 pct. af tilfældene kan ske straksafklaring, så refusionen umiddelbart kanoverføres til virksomhedens NemKonto direkte fra løsningen. Det giver ca. 177.000straksafgørelser om året. Indberetningerne tænkes både at kunne ske via en elektronisk22

blanket på VIRK og via en decideret system-til-system løsning. Det er for nuværende ikkeberegnet, hvor mange virksomheder, der vil anvende en system-til-system løsning.Erhvervelse af kørekorter også genstand for en nærmere undersøgelse i regi af projektet”10virksomhedsforløb”.Der forventes at være udarbejdet en business case i september 2008,der foregriber en implementering af straksafgørelser på området. Der er på nuværendetidspunkt uklart, hvor mange afgørelser en digital løsning vil generere, samt hvornårløsningen eventuelt påtænkes at blive implementeret.Byggesagsbehandling,er ligeledes genstand for en nærmere undersøgelse i regi af projektet”10 virksomhedsforløb”.Der forventes at være udarbejdet en business case i september2008, der foregriber en implementering af system-til-system løsning på området. Der er pånuværende tidspunkt uklart, hvor mange transaktioner en digital løsning vil generere, samthvornår løsningen eventuelt påtænkes at blive implementeret.Styregruppen for tværoffentligt Samarbejde (STS) har besluttet, atSygedagpengeområdetskal udvikles i en version 2 i regi af kommunerne.Der eksisterer i dag en digital løsning (ikke straksafgørelse eller system-til-system), og det erambitionen, at en version 2 af Sygedagpengeløsningen (SPD) vil give arbejdsgiverne enrække besparelser, idet der gøres brug af forbedrede tekniske muligheder, og endvidereetableres en system-til-system løsning. I SDP-løsningen version 2 trin 1 forventesbrugeroplevelsen optimeret ud fra den nuværende sygedagpengelovgivning. Der skalgenbruges endnu flere data end i dag, både fra andre systemer og fra de tidligeresygedagpengeindberetninger, som alle vil blive digitale jf. en beslutning om at løsningen skalgøres obligatorisk. Version 2 vil således reducere mængden af data, som skal indhentes fraarbejdsgiveren. Samtidig bygges der i version 2 en system-til-system løsning, somstørstedelen af alle arbejdsgivernes data forventes at blive håndteret igennem.I SDP-løsningens version 2 trin 2 er det tanken, at alle data kan være forudfyldte. Det kan skegennem regelforenkling i sygedagpengelovgivningen og derved endnu større genbrug af datafra bl.a. eIndkomstregistret. Arbejdsgiverens opgave bliver således ikke at levere data somallerede er kendt, men at godkende rigtigheden af de data, som systemet præsenterer forbrugeren.Det er endvidere ambitionen efterfølgende at introducere 1-klik som et nyt princip forudbetaling af refusion til virksomhederne via en offentlig fælleskomponent, der kan genbrugedata og danne basis for en fællesoffentlig service til straksafgørelser og straksudbetaling. Denvil således være et element i at opnå visionen om, at arbejdsgiverens opgave med at levereallerede kendte data, bliver erstattet af, at arbejdsgiveren i stedet skal godkende rigtighedenaf de data, som systemet præsenterer for brugeren. Denne tilgang er kendt fraforskudsopgørelsen hos SKAT.KL oplyser, at digitaliseringen af de enkelte forvaltningsområder er genstand for prioritering iden enkelte kommune. Centralt tager KL dog fra tid til anden initiativ til at drive udviklingenfrem på udvalgte områder. I forbindelse med system-til-system løsninger påområderneudveksling af varmeregnskaber, afregning/bevilling af tilskud tilbriller/tandbehandlingsamtsnitflader til virksomheder, der tilkender ydelser til modtagere afpensionforventer KL, at markedet selv indenfor overskuelig fremtid tager initiativ til atudvikle disse løsninger, under forudsætning af at der er en tilstrækkelig god business case idem.Endvidere overvejer KL at indlede analyser om mulige straksafgørelser inden forbørnetilskudiløbet af 2008.23

Inden for Miljøministeriets område eksisterer der i dag ingen straksafgørelsesløsninger ellersystem-til-system løsninger.Kort- og Matrikelstyrelsen(KMS) har peget på en planlagtløsning, som er ved at blive foldet ud. Det drejer sig om en system-til-system løsning, derhedderMIA-miniMaks.Formålet er at etablere en digital forvaltningsløsning mellem depraktiserende landinspektører og KMS inden for den matrikulære sagsbehandling, samt mellemKMS og temadata-ejere, der har temadata placeret i Matriklen.Miljøstyrelsenhar identificeret to potentielle områder for nye system-til-system løsninger. Detdrejer sig om etaffaldsdatasystemoggrønne regnskaber.I juni 2007 blev der indgået en bred politisk aftale om den fremtidige organisering afaffaldssektoren. Det fremgår af aftalen, at ”der skal etableres en samlet landsdækkendeaffaldsdatamodel,som alle myndigheder og øvrige relevante aktører har pligt til at indberettetil og anvende. Modellen skal være obligatorisk fra 1. januar 2010. Et samletaffaldsdatasystem skal gøre myndighedernes indsamling af data mere ensartet og enkel, såvirksomhederne ikke påføres unødvendige administrative byrder, og sikre atdobbeltindberetninger undgås.Miljøstyrelsen oplyser, at der pt. arbejdes med kravspecificering af Affaldsdatamodellen, ogder er allerede taget en lang række beslutninger vedrørende funktionaliteten. Der harundervejs i arbejdet løbende været afholdt møder med de centrale aktører for at sikre, at denkravspecificerede funktionalitet lever optil brugernes ønsker.24

Det er besluttet, at indberetningerne i fremtiden skal foretages via virksomhedsportalen(virk.dk) ved anvendelse af digital signatur. Denne blanket løsning skal understøtte og guidebrugeren til en enkel og korrekt indrapportering.Af hensyn til affaldsmodtagerne, der indrapporterer store mængder data, skal der endviderevære muligt at importere data i aftalt format. Indlæsning /validering skal ske straks, såledesat brugeren straks får tilbagemelding om, hvorvidt indlæsningen er gennemført. Hvis deropstår fejl skal der gives en fyldig tilbagemelding, således at brugeren har et godt grundlagfor fejlsøgning.).Der lægges således optil en indirekte system-til-system løsning, hvor større mængder af datakan importeres i blanketten. Der har således i kravspecifikationen været fokus på, at gøreafleveringen af data let, men samtidig også at udvikle en løsning der er anvendelig for demindre virksomheder, der ikke skal aflevere mange data. Systemet vil skulle rummeaffaldsdata for optil 100.000 virksomheder.Udviklingen af systemet forventes påbegyndt i 2008, og systemet træder i kraft pr. 1. januar2010.Med hensyn tilgrønne regnskaberoplyser Miljøstyrelsen, at der er udarbejdet enarbejdsrapport med det formål, at give overblik over it-udviklingsopgaver i forbindelse meddigitalisering af grønne regnskaber samt relationer til virksomhedernes miljørapportering.I det nuværende løsningsforslag bygges videre på den database der også i dag håndtereroplysninger fra de grønne regnskaber, og som yderligere bruges som grundlag forrapportering til EU kommissionen. Det eksisterende system anvendes endvidere i relation tilMiljøministeriet arbejde med godkendelsespligtige virksomheder. Ved at bygge videre pådette system opnås den bedste anvendelse af eksisterende data, og dobbeltrapportering bl.a.af en række stamoplysninger for virksomhederne kan undgås.I de nuværende løsningsforslag arbejdes med to modeller både en digital blanket løsning, derer rettet mod at guide og understøtte korrekt og enkel aflevering af de grønne regnskabertypisk fra de lidt mindre virksomheder med få data. Den anden model skal give mulighed forfiloverførsel af data, det er imidlertid endnu ikke afklaret om der skal overføres data tilblanketten eller det skal være muligt at aflevere eksempelvis en XML fil direkte tilMiljøstyrelsen. Denne løsning retter sig mod de største virksomheder, der skal rapporteremange data. Begge løsninger har været afprøvet i et pilot projekt gennemført i en periode førdet tidligere omtalte udvalgsarbejde vedrørende modernisering af de grønne regnskaber. Ipilot projektet deltog en række virksomheder, og de foreslåede løsninger er således tæt koblettil de behov brugerne har givet udtryk for.Det forventes, at ca. 700 virksomheder skal indberette grønne regnskabsdata hvert år, og atsamme virksomheder skal aflevere en miljøberetning hvert tredje år. Miljøstyrelsen oplyserdog, at der er en væsentlig barriere for indfrielse af potentialet. Det relativt lave antalindberetninger gør, at der ikke kan forventes en kommercielinteresse i f.eks. at integrere etudarbejdet XML format i fagsystemer el.lign. I tidligere analyse af den IT-understøttelsevirksomhederne har for deres arbejde med de grønne regnskaber peges endvidere på, at der ermange forskellige systemer i spil ved udarbejdelsen ad de grønne regnskaber. Det kan ikkemed sikkerhed siges om og hvornår udviklingsarbejdet vil blive startet, da finansieringenikke er på plads.

Inden for Skatteministeriets område eksisterer der i dag en række løsninger, som har etuindfriet potentiale. På området for straksafgørelser drejer det sig om forskudsløsningerne ogårsopgørelserne.Alle får årligt tilsendt en forskudsopgørelse, ligesom ændringer kan indtastes via TastSelv,hvorved skattekort automatiske genereres.SKAToplyser, atforskudsløsningernei daggenererer ca. 5,8 mio. afgørelser, men der er et uindfriet potentiale på ca. 1,2 mio. yderligereafgørelser om året. SKAT har i sin strategiplan, i dimensioneringen af opgaverne samt somgrundlag for at nå besparelsesmålene i Finanslovsaftalen sat sig som mål atdigitaliseringsgraden stiger med minimum 10 pct. pr. år. Det vil betyde en realisering afpotentialet på ca. 560.000 nye straksafgørelser i 2012. På sigt forventer SKAT en fulddigitalisering af området.SKAT anser årsagen til den manglende anvendelse af løsningen som værende manglendetekniske kundskaber hos de potentielle brugere. SKAT vil derfor gennem tiltag forsøge atskabe større IT-parathed hos borgerne på dette område, herunder gennemføre øgetmarkedsføring af SKATs digitale løsninger. Derudover forventes en fuld implementering afeIndkomst, at bidrage til realiseringen grundet overflødiggørelsen af papir-skattekortet.Det er SKATs forventning, at yderligere digitalisering vil føre til en besparelse på ca. 100årsværk i SKAT samt formentligt det dobbelte i kommunerne.Alle skatteydere med simple forhold får tilsendt årsopgørelse, ligesom overskydende skatautomatisk udbetales via Nem-konto. Borgere og erhvervsdrivende med behov for atselvangive får onlineårsopgørelser.Der bliver årligt truffet ca. 4 mio. automatiske afgørelservia løsningen, som kan benyttes fra egen hjemmeside og (borger.dk), og det erSKATsvurdering, at det er muligt at indfri de ca. 0,5 mio. afgørelser, som ikke træffes viastraksafgørelsesøsningen pr. år, men som godt kunne gøre det. En væsentlig del af potentialeter allerede indfriet i foråret 2008, idet under 100.000 borgere har selvangivet på papir.

SKAT vil løbende lave fortsatte forbedringer af løsningerne og skabe integration afløsningerne til andre relevante steder (borger.dk, virk.dk, netbanker og revisorsystemer).Endvidere vil SKAT gennemføre markedsføring de kommende år for at sikre en stadigtstigende digitalisering. SKAT har i sin strategiplan, i dimensioneringen af opgaverne samtsom grundlag for at nå besparelsesmålene i Finanslovsaftalen sat sig som mål atdigitaliseringsgraden stiger med minimum 10 pct. pr. år. Det vil betyde en realisering af etpotentiale på ca. 232.000 nye straksafgørelser i 2012.På området for system-til-system løsninger harSKATi dag nogle meget store løsninger, derhar uindfriede potentialer. Det drejer sig om Kontroloplysninger i øvrigt og moms &listeoplysninger.På områder forkontroloplysningerer der tale om indberetning af oplysninger fra 3. parter, fxbanker og fagforeninger, til brug for årsopgørelsen og kontrolformål. SKAT oplyser, at der idag sker ca. 80 mio. enkeltindberetninger årligt incl. TastSelv-indberetninger hvoraf ca. 20.mio. indberetninger (diverse kontroloplysninger i KTR) ikke sker via system-til-systemløsninger, men via andre massedataindberetningsmedier så som båndbånd, disketter,streamer, cd-rom mv. Målet er at stort set alle kontroloplysninger modtages via system-system løsninger, idet dette via online-validering af de modtagne data vil give højere kvalitet.Årsagen til den manglende indfrielse af potentialet er nødvendige investeringer hosvirksomheder samt vanskelligheder med for SKAT at etablere en businesscase forinvesteringer på området.SKAT påtænker at reorganisere opgaverne på området samt procesforbedre nuværenderutiner. Endeligt overvejes investering i bedre digitale løsninger. Omorganisering af opgavenog procesoptimering vil ske i 2009. Investering i nye IT-løsninger er endnu ikke planlagt.SKAT regner med at den øgede digitalisering kan føre til en besparelse på to årsværk istyrelsen, mens den højere kvalitet i data også vil give uberegnede afledte effekter andresteder i SKATVedrørendemoms & listeoplysningerer der i dag ca. 2,2 mio. indberetninger årligt incl.TastSelv-indberetninger, hvoraf ca. 1,2 mio. transaktioner ikke sker via system-til-systemløsninger. Der er tale om indberetning og betaling af moms samt i tilknytning hertiloplysninger om handel med parter indenfor EU (de såkaldte listeoplysninger). Det er SKATsvurdering, at årsagen til den manglende indfrielse af potentialet skyldes manglendeinvesteringer hos virksomheder. For at imødekomme denne barriere er SKAT ved atmodernisere TastSelv-erhverv, således at integration til virksomhedernes økonomisystemerkan ske lettere via web-services i OIO-XML. SKAT forventer at 20 pct. af potentialet kanblive indfriet via moderniseringen. Det svarer til 240.000 yderligere transaktioner.På Skatteministeriets område har SKAT udpeget tre nye potentielle områder for system-til-system løsninger. Det drejer sig om udvidet selvangivelse, selskabsselvangivelse og DigitalMotor Registrering. Det gælder for både denudvidede selvangivelseogselskabsselvangivelse, at SKAT ikke anser potentialet for fuldt afklaret. På begge områder erder i dag tast-selv løsninger, som har en udnyttelsesgrad på henholdsvis ca. 50 pct. og 5-10pct. SKAT har drøftet de digitale muligheder på de to områder med flerebrancheorganisationer. Erhvervslivet har i den sammenhæng først og fremmest peget påforbedringer af den nuværende TastSelv-løsning som vejen til højere digitalisering. System-system løsning er således ikke blandt de prioriterede initiativer på kort sigt.

I ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er der hosLægemiddelstyrelseni dag en langrække system-til-system løsninger. AleneReceptserveren,der står for opsamling, lagring,behandling og videresendelse af recepter mellem lægepraksis og apotek, har i dag ca. 39 mio.transaktioner om året. Lægemiddelstyrelsen har ikke umiddelbart kunne identificere nyeområder, hvor der i dag ikke er etableret en digital løsning. Lægemiddelstyrelsen ser dogmuligheder i at skabe større trafik i de eksisterende løsninger. Styrelsen påtænker at indfri etuindfriet potentiale på 2.500.000 transaktioner i Receptserveren ved at gøre løsningenobligatorisk at benytte for virksomhederne.I forhold til løsningerneMedicinpriserogLægemiddelstatistikregistretforventer styrelsen atskabe yderligere digitalisering af kommunikationen med virksomheder. De forventedeforbedringer ligger i en forøget indberetningsmulighed (sletninger/ændringer af lægemidler)samt en forøgelse af antallet af virksomheder, som anvender den digitale indberetning.I forbindelse med Lægemiddelstatistikregisteret påtænkes det endvidere at etablerelovgivningsmæssigt krav om digital indberetning.

Der er i dag ikke identificeret eksisterende eller planlagte straksafgørelsesløsninger ellersystem-til-system løsninger inden for Undervisningsministeriets ressortområde.Undervisningsministeriet har dog identificeret to områder, hvor der kunne være potentiale forat indføre system-til-system løsninger. Den første af disse potentielle områder drejer sig omkommunikation via skemaer.En del af kommunikationen på skoleområdet foregår i dag vedsystem-til-system kommunikation, men bl.a. selvejende og private skoler indberetter fortsatenten via papirarbejdsgange eller ved indtastning i et web-skærmbillede. Det andetpotentielle område erIndberetning af årsregnskaber.Indberetningen foregår i dag vedindtastning i en web-grænseflade til UVM’s Regnskabadministrative System (RAS).Undervisningsministeriet forventer at undersøge de to området nærmere i forhold tilgevinster og omkostninger ved at foretage kommunikation og indberetning af regnskabermellem ministeriet og f.eks. selvejende skoler via system-til-system løsninger. Det er ikkemuligt, på nuværende tidspunkt, at kvantificere antallet af eventuelle transaktioner vedsådanne løsninger.Udover indfrielse af nye potentialer jf. ovenstående, så erVoksen ogefteruddannelsesgodtgørelse (VEU)genstand for en nærmere undersøgelse i regi af projektet”10 virksomhedsforløb”,der er en direkte udløber af Strategien for Digitalisering af denOffentlige Sektor 2007-2010. I projektet bliver der udarbejdet en decideret business case forindføring af straksafgørelser og system-til-system integration. Business casen forventesfremlagt for STS september 2008.Der er i dag ca. 579.000 sager, og det oplyses på nuværende tidspunkt, at det endelige mål er,at der i ca. 92 pct. af tilfældene kan ske straksafklaring, så godtgørelsen umiddelbart kanoverføres til virksomhedens NemKonto direkte fra løsningen. Det giver ca. 533.000straksafgørelser om året. Indberetningerne tænkes både at kunne ske via en elektroniskblanket på VIRK og via en decideret system-til-system løsning. Det er for nuværende ikkeberegnet, hvor mange virksomheder, der vil anvende en system-til-system løsning.

Der bliver i dag truffet ca. 10.000 straksafgørelser årligt i Velfærdsministeriet i kraft afBossinfsystemet.12Systemet vurderes ikke at have et signifikant uindfriet potentiale.Velfærdsministeriet vurderer, at der på ressortområdet ikke træffes yderligere afgørelser, deregnersigtilindføringafstraksafgørelsessystemer.Someksempelkan nævnesStatsforvaltningernesafgørelser, der som oftest er dybt personfølsomme oginkluderer to parter.Der eksisterer i dag to system-til-system løsninger på Velfærdsministeriets ressortområde.Det drejer sig omCPR udtræki CPR kontoret ogWebserviceiServicestyrelsen.Systemernevurderes ikke at have signifikant uindfriede potentialer. Velfærdsministeriet skønnerendvidere, at der ikke foregår trafik af oplysninger mellem myndigheden og privatevirksomheder, som egner sig til nye system-til-system løsninger.Dette skyldes primært, at mange af de IT-systemer, der anvendes indenfor ressortområdet, erkommunale systemer (f.eks. KMDs udbetalingssystemer, EOJ-systemerne på ældreområdetmv.).Hertil kommer, at it-understøttelsen på en række af de store kommunale serviceområder i dager sporadisk, hvorfor der ikke for nuværende er grundlag for etablering af system-systemkommunikation.

Der er i dag ingen straksafgørelsessystemer eller system-til-system løsninger på Ministerietfor Videnskab, Teknologi og Udviklings område.Forskning og Innovationsstyrelsenhar i forbindelse med en kortlægning af potentielleområder umiddelbart peget påvirksomheders regnskabsaflæggelsei forbindelse med tilskudsom et muligt område for system-til-system løsninger. Der er mere end 10.000 projekter omåret, hvor der skal aflægges regnskab, hvilket i dag er en primært manuel proces. Forskningog Innovationsstyrelsen stiller dog i dag regneark til rådighed, som mindsker deadministrative omkostninger for tilskudsmodtagerne.Efter nærmere studier af området vurderer Forskning og Innovationsstyrelsen dog, at områdetikke egner sig til udvikling og implementering af system-til-system løsninger, da volumen iantallet af regnskaber er for lav i forhold den mulige gevinst for virksomhederne og etoffentlige. Derimod vil Forskning og Innovationsstyrelsen forfølge en blanketstrategi, hvorder tilstræbes så stort genbrug af data som muligt. Der forventes at blive udarbejdet enbusiness case for området ultimo 2008.IT- og Telestyrelsenser et potentiale i at udvikle en straksafgørelsesløsning på området forudstedelse afkaldesignaler på amatørradioområdet.IT- og Telestyrelsen har i denforbindelse udarbejdet en foranalyse i Den Digitale Taskforces business case paradigme.

Kaldesignaler til brug amatørradio udstedes i dag efter ansøgning fra borgere. Udstedelse afkaldesignal forudsætter erhvervelse af certifikat til brug af frekvenser i amatørradiotjenesten.Det er IT- og Telestyrelsen, som udsteder et certifikat til amatørradiotjenesten. Kaldesignalertildeles fra en udtømmende liste. Der er regler for, hvornår et tilbageleveret kaldesignal igenmå udstedes til en ny ansøger. Ansøgere kan ønske at få tildelt et bestemt kaldesignal, hvisdet er ledigt. Hvis ansøger ikke ønsker et bestemt kaldesignal udstedes et vilkårligt fra listen.Sagsbehandlingstiden er ca. 25 arbejdsdage. Det er IT- og Telestyrelsens løsningsforslag, atder efter en bestået prøve kan udstedes et certifikat til amatørradiotjenesten. Ansøger tildelesen kode eller lign. til brug for ansøgning om kaldesignal. Ansøger kan således ved brug afkoden selv finde det ønskede ledige kaldesignal via en web-løsning på styrelsenshjemmeside. De indtastede data benyttes i styrelsens kaldesignalsregister og kortet(plastikkort i kreditkortstørrelse) med oplysning om navn, kaldesignal m.v. fremsendes tilansøger. Sagsbehandlingstiden vil blive væsentlig kortere og styrelsen skal ikke give afslagtil ansøgere, som har ansøgt om et kaldesignal, som ikke er ledigt. IT- og Telestyrelsen harendnu ikke fastlagt udvikling og implementeringstidspunktet for den muligestraksafgørelsesløsning.

Statistik anser det for sandsynligt, at disse virksomheder vurderer, at den administrativelettelse, de kan opnå ved at bruge løsningen, ikke kan opveje besværet med de tiltag, de skalgennemføre, for at de kan bruge løsningen. Danmarks Statistik vil derfor ikke gøre yderligerefor at indfri de resterende mulige potentialer i løsningerne.I forhold til regnskabsoplysninger viaXBRLer der det særlige forhold, at det først er fra2008, at virksomhederne kan benytte denne løsning for indberetning til andre end DanmarksStatistik, idet Danmarks Statistik har afventet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen iværksætteren generel XBRL løsning. Fra i år er der mulighed for at indberette regnskaber ad dennekanal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Danmarks Statistik vil naturligvis i lighed medandre løsninger gøre virksomheder, der skal indberette til Danmarks Statistik (det er jo ikkealle virksomheder), opmærksom på, at denne løsning findes for indberetning afregnskabsoplysninger til Danmarks Statistik.Danmarks Statistik oplyser derudover, at de generelt prioriterer etablering af system-til-system løsninger ud fra hensyn til indberetningsbyrden og business case. Der findesstatistikområder, hvor der kunne tænkes system-til-systemløsninger, men hvor det skalovervejes om business casen for DST er negativ og/eller, at der er for store omkostninger tilsystemomlægninger hos de eksterne interessenter.Søfartsstyrelsenhar i dag en system-til-system løsning, hvor der er et uindfriet potentiale.Det erMønstringssystemet,hvor rederierne indberetter data for søfarende, hver gang de på-og afmønstrer et skib. Der er i dag 5000 system-til-system indberetninger, menSøfartsstyrelsen skønner, at der er et potentiale for yderligere 40.000 indberetninger isystemet. Søfartsstyrelsen oplyser i den forbindelse, at rederierne (især de store) kun benytterløsningerne i ringe omfang og det vil kræve yderligere reklamekampagne og evt. lovkrav omobligatorisk elektronisk indberetning, hvis det fulde potentiale skal indfries. Overvejelser iden retning pågår derfor i styrelsen.Søfartsstyrelsen påtænker endvidere på en række områder at udvikle og implementereløsninger på helt nye løsninger. Det drejer sig blandt andet om etelevadministrationssystem,hvor de maritime uddannelsesinstitutioner indberetter optagelses- og afgangsdata for elever.Iblandt de maritime uddannelsesinstitutioner findes også rent private aktører. Søfartsstyrelsener ved at undersøge mulighederne for at kunne tilbyde en system-system-løsning for direkteindberetning for de større skoler. For de mindre skoler er sigtet, at der skal udarbejdesindberetningsmulighed via et webinterface, der i så fald vil være at sammenligne med etstraks sagsbehandlingssystem. Søfartsstyrelsen forventer ca. 2000 transaktioner om året, hvordette dog også inkluderer transaktioner alene mellem offentlige myndigheder (selvejendeuddannelsesinstitutioner og Søfartsstyrelsen). Antallet af mulige transaktioner fra rent privateuddannelsesinstitutioner er ukendt.Søfartsstyrelsen ønsker også at lave en kombineret system-til-system løsning medstraksafgørelser inden forelektronisk skibsregistrering.En analyse er netop påbegyndt, ogden forventes at ligge færdig i efteråret 2008. Foreløbigt tegner der sig dog et billede af, atdet er tvivlsomt hvorvidt straksafgørelser vil være mulig at indføre, da der er en megetkompleks jura på området.Det er endvidere Søfartsstyrelsens sigte at lave straksafgørelsesløsninger inden forsønærings- og kvalifikationsbeviser og synsindberetning/rapportering. Angående sønærings-og kvalifikationsbeviser oplyser styrelsen, at søfarende i dag manuelt via blanketter søgerstyrelsen om udstedelse af sønærings- og kvalifikationsbeviser. Det er ambitionen, at der skaludvikles en elektronisk løsning, hvor der kan ansøges digitalt, ligesom løsningen automatiskskal kunne minde ansøgere om (via eks. SMS), når deres beviser udløber (typisk udløberbeviserne efter 5 år). Potentialet er mellem 2.000-2.500 ansøgninger om året. Foranalyse ogbusiness case forventes igangsat efterår 2008. Med hensyn til synsindberetning/rapporteringforventer Søfartsstyrelsen at igangsætte en analyse medio 2008.32

Søfartsstyrelsen har ved kortlægning af potentialer i første omgang udpegetbesætningsfastsættelsesom et muligt potentielt område for straksafgørelser, men nærmereovervejelser har ført til den konklusion, at potentialet er mindre end først antaget. Styrelsenhar dog fortsat ambition om at digitalisere området. Ligeledes vil Søfartsstyrelsen ikkeopstarte et projekt om etablering af straksafgørelser påsygedagpengeområdet.Søfartsstyrelsen vil derimod tage kontakt til andre relevante myndigheder med henblik påsamarbejde om digitalisering.Erhvervs- og Selskabsstyrelsenmodtager i dag ca. 140.000 klasse B regnskaber (mindre ogmellemstore virksomheder/selskaber) Disse modtages i dag i det væsentligste i papirformat,scannes og publiceres som PDF. En ny system-til-system løsningDigital Regnskabs Platform(også benævnt XBRL) blev sat i drift 1. januar 2008 med henblik på digitalisering afårsregnskabsaflæggelsen.Erfaringerne fra andre indberetningsløsninger viser, at på trods af store potentialer for bådeafsender og modtager, er det ikke nogen trivielt opgave at få brugerne til at anvendeløsningerne. Det er der naturligvis flere grunde til, og de vigtigste er nok, at det er svært atændre indsenders vaner, at løsningerne i mange tilfælde kræver investeringer hos indsender,samt at der mangler tilstrækkelige klare incitamenter til at anvende løsningerne. Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen vurderer derfor, at det er nødvendigt med et fokuseret og målrettetmarkedsføringstiltag, for at fordelene ved systemet kan realiseres.Der udestår således et arbejde med at få løsningen markedsført, således at revisorerne er istand til at fra deres revisionssystemer at danne den nødvendige datafil, som skal bruges vedindsendelsen. DRP løsningens er ikke en simpel indtastningsløsning, men en løsning somkræver, at indsender er i stand til at danne en fil i XBRL format, som kan valideres op modtaksonomien. Derfor skal indsenders systemer opfylde nogle krav, før indsender vil være istand til at anvende løsningen. Det betyder, at det ikke blot er indsender et markedsføringstiltag skal rettes imod, men i lige så høj grad leverandørerne af indsenders ERP-system ellerrevisionssystem. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udarbejdet en foranalyse for projektet iDen Digitale Taskforces Business Case paradigme.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i kortlægningen peget på muligheden for at indfri etpotentiale i den eksisterendeWebregløsning, der er en straksafgørelsesløsning. Webregbestår af 2 systemer: "Webreg Stiftelse" til oprettelse af aktie- og anpartsselskaber og"Webreg Ændring" der anvendes til ændring af virksomheders og selskabers stamdata. Det erligeledes muligt at lukke en virksomhed gennem webreg. Begge systemer anvender"straksregistrering" og brugeren modtager en elektronisk bekræftelse på registreringen.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forventer, at Webreg vil blive moderniseret og opdateret iforbindelse med overflytning til styrelsens nye IT Arkitektur. Midlerne til dette søges dog pt. iforbindelse med finansieringen af den generelle IT modernisering, hvorfor det ikke pånuværende tidspunkt kan siges med sikkerhed, hvorvidt styrelsen vil være i stand til at indfripotentialet.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i kortlægningen peget på muligheden for at indfri etpotentiale i den eksisterendeP-enhedsløsning,som er en straksafgørelsesløsning. Der er taleom en selvbetjeningsløsning der gør det muligt oprette, ændre og lukke produktionsenhedertilknyttet en virksomhed. Da P-enhedsløsningen har været plaget af en del tekniskeproblemer siden lanceringen, er løsnings potentiale i form af mulig "obligatorisk brug” endnuikke fuldt udnyttet. Det forventes at dette potentiale vil kunne opnås med forholdsvisbeskedne investeringer og rettelser. Midlerne til dette søges dog pt. i forbindelse medfinansieringen af den generelle IT modernisering, hvorfor det ikke på nuværende tidspunktkan siges med sikkerhed, hvorvidt styrelsen vil være i stand til at indfri potentialet33

Forbrugerstyrelsenser et potentiale i at etablere straksafgørelser iforbrugerklagesager.Forbrugerklagenævnet behandler i dag klager fra forbrugerne i spørgsmål om køb af varer ogydelser. Forbrugerklagenævnet har allerede udviklet et digitalt screningsværktøj til atfrasortere klager, som ikke er berettigede ved f.eks. at falde uden for kompetenceområdet.De oplyser, at Forbrugerklagesager i Forbrugerklagenævnet i et væsentligt omfang vil kunnegøres til genstand for straksafgørelser. Forbrugerklagenævnet modtager i dag ca. 3.000konkrete klager. Derudover er der flere tusinde henvendelser via telefon og web vedr.klageforhold. Det forventes dels at Forbrugerklagenævnet vil modtage færre egentlige klager,der kræver sagsbehandling, dels at de forbrugere og erhvervsdrivende, der søger råd ogvejleding som led i overvejelser om en evt. klagesag, vil få en mere målrettet og direkteservice.Forbrugerstyrelsen vil udvikle løsningen med udgangspunkt i udvikling af faste regler, somefterfølgende kan indarbejdes i et digitalt beslutningsstøtteværktøj. Forbrugerne vil iforbindelse med en klagesag blive ledt gennem dette værktøj, der gøres tilgængeligt påwww.forbrug.dk. Det forventes, at ca. 10.000 - 12.000 forbrugere/erhvervsdrivendeforventes årligt at anvende løsningen.Det mest åbenlyse udfordring er, at få etableret tilstrækkelige mange faste regler påtilstrækkeligt mange sagsområder, men Forbrugerstyrelsen regner med at kunne etablereløsningen i løbet af 2009.

Bilag 1 - Typiske fordele og ulemper ved straksafgørelser ogsystem-til-system løsningerDen primære årsag til den stigende udbredelse af digitale løsninger er, at digitaliseringnedsætter omkostninger knyttet til kommunikation for de involverede parter. Endvideresikrer digital udveksling af information en vis grad af kvalitet i kommunikationen.Udvekslingen af information i form af straksafgørelser eller system-til-system løsninger ernetop ikke genstand for menneskelig subjektiv behandling, og de fejlkilder det medfører.Ikke alle reguleringsområder, og den nødvendige kommunikation der er knyttet til dem,synes hensigtsmæssige at gøre til genstand for system-til-system kommunikation ellerstraksafgørelser. På nogle områder kan det teknisk eller juridisk set ikke lade sig gøre, mensdet på andre områder simpelt hen ikke er økonomisk rentabelt for nogle af parterne.Nedenfor angives en række fordele og ulemper ved system-til-system kommunikation ogstraksafgørelser. Fordelene og ulemperne gennemgås for de tre vigtigste aktører:myndighederne, virksomhederne og borgerne.

De primært forventede fordele ved indførsel af straksafgørelserMyndighederGenerelt set er straksafgørelser i forbindelse med digitale selvbetjeningsløsninger enskærpelse af de allerede eksisterende fordele for myndigheden ved anvendelse af digitalselvbetjening. Der vil i højere grad være tale om at flytte en administrativ byrde fra denpersonlige sagsbehandling til den digitale sagsbehandling, hvor det er borgeren ellervirksomheden selv, der forestår den tilbageværende administrative indsats.Derfor er en øget anvendelse af straksafgørelser underbyggende for den overordnedekanalstrategi for øget digitalisering og selvbetjening, der sigter mod at flytte flere ressourcerfra den administrative offentlige sektor til eksempelvis hjemmeplejen. Straksafgørelser kanmed andre ord gøre flere kolde hænder varme.Borgere og virksomhederOverordnet set må ventetiden og usikkerheden for virksomheder og borgere forventes at værelav på et område, hvor der udstedes straksafgørelser. Dette skyldes, at straksafgørelsertræffes på baggrund af en række objektive kriterier, der gør det muligt at automatiseresagsbehandlingen.Har borgeren eller virksomheden mulighed for at få straksafgjort sin digitalemyndighedshenvendelse må følgende overordnede fordele for borgeren eller virksomhedenforventes opnået:•Kortere ventetid i myndighedens sagsbehandling.Afgørelsen på henvendelsen vilikke skulle afvente løsning af oparbejdet sagsbyrde eller andre sinkende forhold.Større gennemsigtighed og forudsigelighed i myndighedens sagsbehandling.Enstraksafgørelse vil nødvendigvis skulle træffes på baggrund af objektive tilgængeligekriterier, når sagsbehandlerens skøn er udeladt. En virksomhed eller borger skalsåledes alene sætte sig ind i de objektive kriterier for at kende udfaldet påsagsbehandlingen35

De primært forventede ulemper ved indførsel af straksafgørelserMyndighederEn straksafgørelse indeholder det element, at indgivelse af oplysninger samt svaret framyndighed foregår uden indblanding af en sagsbehandler. Afgørelsen skal kunne træffes påbaggrund af entydigt definerede kriterier. Dette kræver en hjemmel, hvor der ikke er efterladtplads til skøn. På mange reguleringsområder kan dette alene lade sig gøre, såfremtlovgivningen affattes meget mekanisk. Et eksempel på dette er at skifte fra funktionskrav tildetailkrav i reguleringen, hvor skønsbehovet ikke er tilstede.At indføre straksafgørelsesløsninger betyder endvidere for myndigheden, at en del af deresforretning bliver afhængig af IT eksperter, som kan justere løsningerne og løse opståedeproblemer. Frem for at skulle sikre sig ansættelse og fastholdelse af kompetentesagsbehandlere, så skal myndighederne ved IT løsninger sikre sig oppetider, brugervenlighedmv. Under punktet ”Forventede ulemper ved indførsel af system-til-system løsninger” er degenerelle ulemper ved IT implementeringer foldet mere ud.Borgere og virksomhederEn mekanisk lovgivning som platform for straksafgørelser kan også opleves som et problemaf borgere og virksomheder.Vedr. entydige kriterier:•For borgeren betyder en afgørelse på baggrund af fuldt ud objektive kriterier, atforvaltningerne ikke kan tage særlige individuelle hensyn i behandling af sager. Dettekan lede til efterfølgende borgerhenvendelser, hvilket vil mindske rationalet iudviklingen af digitale straksafgørelser.•Samtidig skal man være opmærksom på, at lovgivningen ikke bliver unødig rigid påområdet for at muliggøre straksafgørelser, og at borgerens retsstilling på baggrundheraf forværres.•Endelig kan borgeren i højere grad blive udsat for en efterfølgendemyndighedskontrol for at sikre mod bedrag.Udover objektive kriterier, så er straksafgørelsesløsninger også afhængig af et vist ITkendskab hos målgruppen. Det generelle problem er, at der sættes højere krav tilbrugervenligheden i myndighedernes digitale selvbetjeningsløsninger og som følge heraf imyndighedernes anvendelse af brugercentrisk udvikling. Dette er en generel problemstillingved udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. I forbindelse med straksafgørelseraccentueres behovet for brugercentrisk udvikling, når afgørelsen træffes af løsningen uden36

De primært forventede fordele ved indførsel af system-til-systemløsningerMyndighederTransaktioner i system-til-system løsninger er kendetegnet ved at have relativt færretransaktionsomkostninger end, hvis transaktionerne skulle ske ved indtastning påhjemmeside, fremsendelse af mail eller almindelig post mv. Dette skyldes, at dataetautomatisk glider mellem systemerne ved system-til-system løsninger. De umiddelbarebesparelser for alle parter ligger derfor i lønsum til medarbejdere (der foretager arbejdetmanuelt) samt eventuelle omkostninger til selve forsendelsen.For en myndighed synes system-til-system løsninger dermed at være en god idé at indføre,hvor der i dag sker en substantiel gentagende trafik af den samme type oplysninger til ellerfra virksomheder. Som myndighed er det dog vigtigt at indtænke virksomhedens businesscase for implementering af system-til-system løsninger, da besparelser hos myndighedenførst kan opnås, når begge parter har digitaliseret og automatiseret dataudvekslingen.System-til-system løsninger udmærker sig kvalitativt ved at kunne udveksle data udenforsinkelse. Dermed kan der spares tid i forhold til udveksling af data, der skal behandlesundervejs.Borgere og virksomhederDer eksisterer i dag ikke system-til-system løsninger til borgeres kommunikation med detoffentlige. Særlige fagsystemer, der kan eksportere eller importere data direkte til etoffentligt system, findes fortrinsvis i virksomheder eller andre professionelle organisationer.Borgere kan dog forventes at blive berørt af system-til-system løsninger gennem tredjepart,som for eksempel banker og pensionskasser mv., der videregiver oplysninger til detoffentlige.De primære fordele for virksomheder ved at benytte system-til-system kommunikation ertilnærmelsesvis de samme som for det offentlige. Hvis der er en gentagende trafik af enrække specificerede oplysninger mellem virksomheden og det det offentlige, så kan det væreøkonomisk fordelagtig at digitalisere og automatisere dataudvekslingen. Business casen serdog anderledes ud for virksomhederne, da de ofte blot skal kommunikere med en enkeltmyndighed, mens myndigheden skal kommunikere med mange virksomheder. Datavolumenvil dermed altid være større for myndigheden.

At udvikle og implementere IKT til en institution er ofte en udfordring. Både økonomisksåvel som kompetencemæssigt. Der vil både optræde omstillingsomkostninger og løbendedriftsomkostninger.En institution der skal indføre en system-til-system løsning vil opleveomstillingsomkostninger af varierende grad. De primære variabler er kompleksiteten isoftwaren samt udbuddet af den (antal af leverandører og efterspørgselstræk).Grundlæggende vil høj kompleksitet og lavt udbud af leverandører betyde høje omkostningertil indkøb af systemet, mens lav kompleksitet og et bredt antal udbydere vil betyde lavereomkostninger.Omkostninger knyttet til uddannelse af medarbejdere må forventes at være proportional medkompleksiteten af software og/eller udbredelsen på det generelle arbejdsmarked.Det skal nævnes, at omstillingsomkostningerne i nogen grad kan være gentagende afhængigaf det løbende behov for ændringer i softwaren.De løbende driftsomkostninger ved at have en system-til-system løsning vil som oftestudgøres af teknisk support og licensomkostninger.Med mindre myndigheden selv har stor teknisk indsigt, så skal det også nævnes, atmyndigheden ved øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i nogengrad vil miste indflydelse på deres forretninger, da de ofte er nødt til at outsource en del aflogistikken. De er dermed nødt til at nedbringe deres usikkerhed gennem udtømmendekontrakter med leverandører. Det kan således også tænkes at behovet for juridisk hjælp tilhåndtering af leverandører vokser.Borgere og virksomhederVirksomheder vil typisk opleve de samme ulemper ved system-til-system kommunikationsom myndigheder. De fleste virksomheder vil dog som oftest ikke udvikle egnesoftwareløsninger, men højst justere løsninger, der allerede findes på markedet.

11.385.763

60.400

1.564.100

Tabel 3 - De fem mest nævnte barrierer for flere digitale straksafgørelser

Tabel 4 - De fem mest nævnte barrierer for flere system til system løsninger

Løsninger

Eksisterende/ Ny

løsning

Myndigheder

Forventet antal nye

afgørelser/transaktione

r

Løsninger

Eksisterende/ Ny

løsning

Myndigheder

Forventet antal nye

afgørelser/transaktione

r

Løsninger

Eksisterende/ Ny

løsning

Myndigheder

Forventet antal nye

afgørelser/transaktione

r

Løsninger

Eksisterende/ Ny

løsning

Myndigheder

Forventet antal nye

afgørelser/transaktione

r

Løsninger

Eksisterende/ Ny

løsning

Myndigheder

Forventet antal nye

afgørelser/transaktione

r

Løsninger

Eksisterende/ Ny

løsning

Myndigheder

Forventet antal nye

afgørelser/transaktione

r

Løsninger

Eksisterende/ Ny

løsning

Myndigheder

Forventet antal nye

afgørelser/transaktione

r

Løsninger

Eksisterende/ Ny

løsning

Myndigheder

Forventet antal nye

afgørelser/transaktione

r

Løsninger

Eksisterende/ Ny

løsning

Myndigheder

Forventet antal nye

afgørelser/transaktione

r

Løsninger

Eksisterende/ Ny

løsning

Myndigheder

Forventet antal nye

afgørelser/transaktione

r

Løsninger

Eksisterende/ Ny

løsning

Myndigheder

Forventet antal nye