Erhvervsudvalget 2009-10
L 100 Bilag 1
Offentligt
5. januar 2010
Høringsnotat vedrørende forslag til ændring af lov om sikkerhed tilsøs, sømandsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lovom forhyring af skibsmandskab (Gennemførelse af konventionen omsøfarendes arbejdsforhold, modernisering af bestemmelser om tilsyn,spiritussejlads i grønlandske farvande m.v.)1. Lovforslagets baggrund og indholdLovforslagets indhold kan deles i 3 hovedkategorier:1) Gennemførelse af ILO-konventionen om søfarendes arbejdsfor-hold, og EU-direktivet om iværksættelse af den aftale, der er ind-gået mellem erhvervets parter om konventionen2) Sikkerhed til søs mere generelt samt3) Forbedring af sikkerheden for fiskefartøjer.Lovforslaget har primært til formål at sikre, at Danmark gennemførerFN’s Internationale Arbejdsorganisations (ILO’s) konvention om søfa-rendes arbejdsforhold (MLC), der blev vedtaget på ILO’s søfartskonfe-rence i 2006.Lovforslaget har derudover til formål at forenkle og koordinere tilsynetpå søfartsområdet i lyset af den nye konvention, ligesom der samtidiggennemføres en række andre ændringer af søfartslovgivningen til forbed-ring af sikkerheden til søs.2. Høringssvar og kommentarer hertilLovforslaget har været i høring hos følgende organisationer m.v.:Advokatrådet, Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rederiforening,Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Stati-stik, Dansk Sø-Restaurations Forening, Danske Advokater, Danske Hav-ne, Danske Regioner, Datatilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen, Fag og Arbejde, Fagligt Fælles Forbund(3F), Finansministeriet, Finanstilsynet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fi-skernes Forbund, Færøernes Selvstyre, Forbrugerstyrelsen, Foreningen afSmåøernes Færgeselskaber, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og Tje-nestemændenes Fællesråd, Grønlands Selvstyre, HORESTA, Indenrigs-og Socialministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening,Konkurrencestyrelsen, Landsorganisationen i Danmark, MaskinmestrenesForening, Metal Søfart, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Offent-ligt Ansattes Organisationer, Patent- og Varemærkestyrelsen, Radiotele-
2/22
grafistforeningen af 1917, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningenfor Mindre Skibe, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Mindre Er-hvervsfartøjer, Sikkerhedsstyrelsen, Statsministeriet, Statstjenestemæn-denes Centralorganisation II, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Lede-re – Dansk Navigatørforening, Sølovsudvalget, Sømændenes Forbund,Transportministeriet, Træskibs Sammenslutningen.Der er i en række af høringssvarene udtrykt generel støtte til lovforslagetog til processen i forbindelse med udarbejdelsen heraf. Størstedelen aflovforslaget har været drøftet med erhvervets parter forud for den egent-lige høring under en såkaldt præhøring. Der er som følge heraf alleredeforetaget en række tilpasninger i lovforslaget, før det blev sendt i høring.Lovforslaget har endvidere været i præhøring hos Justitsministeriet.Hovedparten af de hørte organisationer m.v. har ikke haft bemærkningertil lovforslaget. Dette gælder for: Advokatrådet, Beskæftigelsesministeri-et, Danmarks Statistik, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Regi-oner, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Fag og Arbejde, Finanstilsynet, Fi-nansministeriet, Fiskernes Forbund, Forbrugerstyrelsen, Foreningen afSmåøernes Færgeselskaber, Forsikring og Pension, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Selv-styre, HORESTA, Indenrigs- og Socialministeriet, Kommunernes Lands-forening, Konkurrencestyrelsen, Landsorganisationen i Danmark, Ma-skinmestrenes Forening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Of-fentligt Ansattes Organisationer, Patent- og Varemærkestyrelsen, Radio-telegrafistforeningen af 1917, Rigsrevisionen, Sammenslutningen afMindre Erhvervsfartøjer, Sikkerhedsstyrelsen, Statsministeriet, Statstje-nestemændenes Centralorganisation II, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Sø-lovsudvalget, Transportministeriet og Træskibs Sammenslutningen.2.1. Kommentarer til lovforslagets bestemmelser om gennemførelse afkonventionen om søfarendes arbejdsforhold2.1.1. Ændringer i lov om sikkerhed til søs2.1.1.1. Offentliggørelse af oplysningerDatatilsynet har i deres høringssvar anført, at der kan stilles spørgsmåls-tegn ved, om der allerede i dag sker videregivelse af oplysninger omstrafbare forhold. Datatilsynet har endvidere anført, at selv om der skervideregivelse af oplysninger om strafbare forhold uden navns nævnelse,er søfartsverden for lille til, at der reelt kan opnås anonymitet.KommentarDatatilsynets høringssvar må forstås således, at man mener, at en hjem-mel til videregivelse af oplysninger om strafbare forhold vil indebære enfravigelse af persondatalovens bestemmelser, men at der ikke i dag nød-vendigvis sker en sådan fravigelse.Som et led i ønsket om åbenhed omkring sikkerheden til søs, og om hvemder ikke lever op til reglerne, offentliggør Søfartsstyrelsen allerede i dag
3/22
oplysninger om tilbageholdte danske og udenlandske skibe. Der oplysesikke kun om, at skibet er tilbageholdt, men tillige om baggrunden for til-bageholdelsen. Det vil derfor ofte kunne udledes, at der må være tale omovertrædelse af regler, som er strafsanktionerede. I langt de fleste tilfæl-de er der tale om skibe, som er ejet af selskaber. I begrænset omfang erder tale om skibe ejet af fysiske personer og dermed oplysninger, der an-ses som personhenførbare oplysninger efter persondataloven, fordi sø-fartsverden er så ”lille”, at alene offentliggørelsen af skibets navn er noktil at identificere ejeren.Endvidere var der ikke redegjort nærmere i lovforslaget for forholdet tilpersondataloven og det bagvedliggende EU-direktiv. Efter drøftelser medDatatilsynet er lovforslagets bemærkninger udbygget herom. Det er såle-des præciseret, at forslaget på et enkelt punkt indebærer en fravigelse frapersondataloven. Det drejer sig om videregivelse af oplysninger om over-trædelse af regler, som er strafsanktionerede. Sådan videregivelse er bl.a.nødvendig som følge af konventionen. Selv om der ikke rejses straffesag,falder videregivelse af sådanne oplysninger inden for persondatalovensbestemmelser om videregivelse af oplysninger om strafbare forhold, hvisdisse kan henføres til en fysisk person. Hvis et skib er ejet af en fysiskperson, anses oplysninger om skibet som personhenførbare oplysningerom ejeren.2.1.1.2. Tilbageholdelse af skibe og kontrol med udenlandske skibesoverholdelse af konventionenDanmarks Rederiforening, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Bilfær-gernes Rederiforening og Rederiforeningen af 1895 (i det følgende samletbenævnt rederiforeningerne) har anført, at kontrol, indberetning og tilba-geholdelse såvel af danske som udenlandske skibe bør baseres på interna-tionale eller europæiske regler.KommentarMed hjemlen til at kræve indberetning af oplysninger om skibe, der besej-ler danske farvande, gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/17/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2002/59/EFom oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem forskibsfarten i Fællesskabet. Det udelukkes imidlertid ikke, at der også vilkunne kræves indberetning af oplysninger efter særlige nationale regler.Der vil, som anført af rederiforeningerne, kunne ske tilbageholdelse idanske havne af udenlandske skibe, der ikke overholder internationaleregler. Tilsvarende vil danske skibe kunne blive tilbageholdt i udenland-ske havne ved overtrædelse af internationale regler. Danske myndighedervil også kunne tilbageholde danske skibe i udenlandske havne, hvis de ik-ke overholder danske regler. Dette er allerede gældende praksis og æn-dres ikke ved gennemførelsen af konventionen. Der bør derfor ikke i lov-forslaget fastsættes regler om, at kontrol, indberetning og tilbageholdel-ser m.v. alene kan ske på basis af internationale regler.
4/22
2.1.2. Ændringer i sømandsloven2.1.2.1. Ratifikation af konventionen om søfarendes arbejdsforholdFagligt Fælles Forbund (3F) har anført, at Danmark ikke kan ratificerekonventionen. Forbundet henviser til, at det fremgår af konventionens ar-tikel III, at hvert land, der ratificerer, skal sikre overholdelse af ILO’sgrundlæggende konventioner, herunder konvention nr. 87 og 98. Forbun-det er opmærksom på, at Danmark ikke ved ratifikation af konventionenpåtager sig nye forpligtelser. Efter 3F’s opfattelse er DIS-lovens § 10 doghelt i strid med de grundlæggende konventioner og har siden vedtagelsenværet stærkt kritiseret af ILO herfor.KommentarSom oplyst af 3F, vil konventionen ikke medføre yderligere forpligtelserend dem, som Danmark allerede har gennem sin ratifikation af de to ILO-konventioner nr. 87 og 98 om retten til at organisere sig og føre frie for-handlinger. Dansk ret er efter regeringens opfattelse i overensstemmelsemed disse konventioner, hvilket Folketinget er gjort opmærksom på fleregange, senest i 2006 og 2007 i forbindelse med konventionens forhand-ling og vedtagelse. Artikel III er derfor ikke til hinder for en dansk ratifi-kation.2.1.2.2. Begrebet ”søfarende”Søfartens Ledere og CO-Søfart (som repræsenterer Dansk Sø-Restaurations Forening og Metal Søfart) ønsker, at skibsføreren fremoverskal have samme rettigheder som andre søfarende og ikke udskilles somen særlig ”kategori”.Rederiforeningerne finder det ikke tilstrækkelig tydeligt, hvem der i lov-forslaget omfattes af definitionen på søfarende, når det kommer til perso-ner, der ikke normalt har deres arbejde om bord i skibet, f.eks. personalepå den hjemlige færgefart og på skibe med korte sørejser.De ønsker den i forhold til konventionen snævrest mulige afgrænsning afbegrebet, men med mulighed for at aftale, at andre persongrupper kan an-ses som søfarende. Rederiforeningerne har samtidig henvist til den reso-lutionstekst, der blev vedtaget sammen med konventionen, og som uddy-ber søfarendebegrebet ("Resolution on definition of Seafarers").Endelig ønsker rederiforeningerne bekræftelse på, at Søfartsstyrelsens af-gørelser vedr. søfarendebegrebet kan indbringes for domstolene.3F ønsker, at søfarende, der er i virksomhedspraktik til søs efter reglerne ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal have de fulde rettigheder somsøfarende efter lovforslaget og ikke de begrænsede rettigheder, der nor-malt følger af virksomhedspraktik.
5/22
KommentarBegrebet ”søfarende” defineres i lovforslaget på samme måde som i kon-ventionen bortset fra, at ”skibsføreren” ikke direkte omfattes af begrebet.Skibsføreren har en særstilling og særlige rettigheder og pligter efter dengældende lov. Af samme grund har man valgt at bibeholde den gældendelovs systematik, men har i forslaget sikret, at skibsføreren får alle de ret-tigheder og den beskyttelse, som den ”søfarende” har fået efter konventi-onen og den europæiske aftale.Som anbefalet af rederiforeningerne, er der i lovforslagets bemærkningerindsat en henvisning til den resolutionstekst, som blev vedtaget sammenmed konventionen (”Resolution on definition of Seafarers”).Det kan bekræftes, at rederiernes og de søfarendes organisationer ved af-tale kan tillægge andre persongrupper end søfarende samme rettigheder,som søfarende har efter loven. Ligeledes kan Søfartsstyrelsens afgørelserom, hvilke personkategorier som skal betragtes som søfarende efter loven– ligesom andre forvaltningsafgørelser – indbringes for domstolene.3F’s bemærkninger om søfarende, der er i virksomhedspraktik til søs ef-ter reglerne lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke fulgt, idet dettevil give de pågældende en anden status end det, der følger af loven, jf. §43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er nu præciseret i lovfors-lagets bemærkninger, at denne gruppe søfarende har de rettigheder ogpligter, der følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når de arbej-der om bord.2.1.2.3. Forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende3F ønsker at opretholde det gældende forbud i lov om forhyring afskibsmandskab mod at anvende private vikarbureauer på søfartsområdet.Søfartens Ledere og CO-Søfart mener, at lovforslagets definitioner af be-greberne formidling og forhyring er upræcise. Organisationerne savnerendvidere en præcisering i lovforslagets bemærkninger af, at de foreslåe-de bestemmelser alene har til formål at beskytte den søfarende og ikkemå virke begrænsende for den søfarendes mulighed for at søge om ledigejobs i erhvervet, hverken i ind- eller udland.Rederiforeningerne mener, at der ikke bør pålægges rederier, der benytterudenlandske bureauer, en pligt til at sikre sig en officiel bekræftelse på, atde pågældende tjenester drives i overensstemmelse med konventionenskrav.KommentarForbudet mod privat forhyring og formidling af søfarende i Danmark erikke tidssvarende, og der er ingen reel begrundelse for et sådant forbud,idet konventionen indeholder en række krav, der sikrer de søfarendes ret-tigheder ved privat forhyring og formidling. Tilladelse til private forhy-
6/22
rings- og formidlingstjenester forudsætter således, at der etableres et sy-stem, der sikrer de søfarendes rettigheder.Begreberne forhyring og formidling er i lyset af høringssvaret fra Søfar-tens Ledere og CO-Søfart blevet præciseret i lovbemærkningerne.Internationalt har der været lagt vægt på, at forhyringskontorer ikke ud-nytter de søfarende. I Danmark vil dette blive sikret med kontrol. En re-der, der ønsker at benytte forhyrings- og formidlingstjenester i lande,som har ratificeret konventionen, men som ikke udsteder certifikater ellerlicenser til den pågældende virksomhed, som sikrer overholdelse af kon-ventionen, vil være nærmest til selv at skulle dokumentere, at forhyringenformidlingen på det konkrete kontor sker i overensstemmelse med kon-ventionens krav. Reglen om, at rederen skal skaffe en officiel bekræftelseherpå, opretholdes derfor.2.1.2.4 Definition af krigszoneSøfartens Ledere, CO-Søfart og 3F foreslår, at ”krigszone” defineres isømandsloven.Søfartens Ledere og CO-Søfart henviser til, at den søfarende under dennuværende lovgivning er henvist til egenhændigt og konkret at foretageden nærmere definition og afgrænsning af begreber som ”krig”, ”krigsfa-rer” og faretruende situationer, der kan sidestilles hermed, for at vurderesin eventuelle ret til hjemrejse.Desuden mener foreningerne, at den søfarende også bør have ret til hjem-rejse som alternativ til at sejle i pirattruede farvande.3F anfører som begrundelse for en definition de senere års tiltagende uro-ligheder samt uerklærede krigslignende tilstande som pirateri og overfald,der finder sted.KommentarerI henhold til den gældende sømandslov har søfarende ret til at fratrædetjenesten på et skib ved krigsfare eller faretruende situationer, der kansidestilles hermed. For at sætte de søfarende i stand til at afmønstre vedkrigsfare har skibsføreren efter loven pligt til at gøre mandskabet bekendtmed skibets rejseplan og ændringer heri ved opslag eller på anden måde.Sømandslovens nuværende regler lever op til konventionen, der ikke in-deholder krav om en definition af, hvad der forstås ved en krigszone. Lo-vens regler omfatter krigsfare i meget bred forstand. Dette følger af lo-vens bemærkninger om forståelsen af begrebet en krigslignende tilstand.Denne fleksibilitet medfører også, at væbnede piratoverfald kan henføresunder den gældende lovs regulering.
7/22
Hertil kommer, at rederierne og de søfarendes organisationer med und-tagelse af 3F har indgået en særlig aftale, der regulerer søfarendes ret tilhjemrejsegaranti fra særlige risikozoner. Aftalen omfatter alle søfarendepå danske skibe, dvs. også 3F’s medlemmer.2.1.2.5. Forbud mod at indbringe tvister for fremmede domstole mv.3F finder, at forslaget til sømandslovens § 64, stk. 2, om, at tvister om af-regningen, skibstjenesten, ansættelsesforholdet eller forholdene om bordikke må indbringes for fremmede domstole, strider mod konventionen.Efter forbundets opfattelse fremgår det af konventionen, at både søfaren-de og skibsredere har fri adgang til at vælge, hvor vedkommende ønskeren retssag behandlet.Rederiforeningerne støtter § 64, og at det fortsat vil være afskedigelses-grund, hvis den søfarende i strid med § 64 indbringer en tvist om tjeneste-forholdet for en udenlandsk domstol eller myndighed, med undtagelse aflovlig udenlandsk bemyndiget MLC-havnestatskontrolmyndighed i denhavn/det land, skibet anløber.Rederiforeningerne mener endvidere, at det er den enkelte søfarende, derefter konventionen kan anvende klageproceduren, og forudsætter, at for-pligtelsen til at oplyse om kontaktdata vil blive opfyldt i forbindelse medudnyttelsen af bemyndigelsesreglen i § 64, stk. 1, vedrørende klager m.v.KommentarKonventionens afsnit 5, punkt 4, om klage til fremmede myndigheder iforbindelse med havneanløb, angiver, at bestemmelserne om overholdelseog håndhævelse ikke fastlægger retlig kompetence og retligt værneting.Det følger således ikke af konventionen, at der skabes værneting i havne-staten for en retssag til f.eks. afgørelse af ansættelsesmæssige forhold påfremmede skibe. Konventionen er derfor ikke til hinder for, at medlems-staterne regulerer dette område, som det sker i lovforslaget.Rederiforeningernes forståelse af § 64 tager ikke fuldt ud højde for kon-ventionens ordlyd. Det vil være i strid med konventionen at forbyde, atuoverensstemmelser om forhold, der er omfattet af konventionen, ind-bringes for udenlandske administrative myndigheder. Det vil typisk væretale om en klage til den myndighed, der foretager havnestatskontrol, dvs.til skibsinspektøren, der går om bor i skibet.Det kan bekræftes, at de administrative regler om klageprocedurer, derkan udstedes med hjemmel i forslaget til § 64, stk. 1, vil indeholde reglerom kontaktdata.2.1.2.6. Pligt til at sikre, at skibsføreren har mulighed for at opfylde sineforpligtelserSøfartens Ledere og CO-Søfart har anført, at det er uklart, hvorledes detsikres, at skibsføreren har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der
8/22
påhviler denne, og hvorledes det sanktioneres, hvis skibsføreren ikke fårmulighed herfor.KommentarLovforslagets § 2, nr. 28, (forslaget til § 65) er nu præciseret, således atdet udtrykkeligt fremgår, at rederen – eller den som har overtaget rede-rens pligter – kan straffes, hvis den pågældende ikke sikrer, at skibsføre-ren har mulighed for at opfylde sine forpligtelser.2.1.2.7. Finansiel sikkerhed for hjemrejseudgifterRederiforeningerne ønsker, at der ikke stilles krav om særskilt certifikatfor sikkerhedssikkerhedsstillelsen for den søfarendes hjemrejse, men ateksempelvis et P&I Entry Certificate anses som tilstrækkelig sikkerhed.KommentarKravet om finansiel sikkerhed følger af konventionen. I lovforslaget erder indsat bemyndigelse til, at økonomi- og erhvervsministeren kan fast-sætte nærmere regler om bl.a. den finansielle sikkerhed for rejseudgifter-ne. Søfartserhvervets organisationer, herunder rederiforeningerne, vilblive inddraget i arbejdet med at udarbejde administrative regler om denfinansielle sikkerhed. Det afgørende vil være dokumentationens indholdog ikke form. Et P&I-certifikat vil derfor kunne være tilstrækkeligt, af-hængigt af indholdet.Det er præciseret i bemærkningerne, at den finansielle sikkerhedsstillelseskal kunne dokumenteres.2.1.2.8. Den adresse, som den søfarende har ret til fri hjemrejse tilRederiforeningerne mener ikke, at lovforslagets anvendelse af begreberne"bopæl" og "hjemsted" er entydige.De har derfor foreslået, at rederiets forpligtelser vedrørende den søfaren-des ret til hjemrejse i disse situationer skal angå hjemrejse til det aftalteforhyringssted,som er det sted, hvor ansættelsesaftalen indledes – hvadenten det er den søfarendes bopæl, opholdssted, hjemsted, eller det stedvedkommende i henhold til aftalen ansættes fra.KommentarI den gældende sømandslov er bopæl, hjemsted og forhyringssted kendtebegreber, der anvendes i forbindelse med reguleringen af søfarendes rettil hjemrejse. Det er ikke hensigten at ændre forståelsen af disse begre-ber. Det bemærkes endvidere, at lovens regler om ret til hjemrejse ikke ertil hinder for særlig aftale mellem parterne om, at hjemrejse skal ske til etandet sted.
9/22
2.1.2.9. FiskeskibeDanmarks Fiskeriforening har henvist til, at det fremgår af lovforslagetsbemærkninger, at fiskeskibe er undtaget fra de bestemmelser, der angårimplementering af konventionen om søfarendes arbejdsforhold.KommentarerILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold fra 2006 og den euro-pæiske aftale omfatter ikke fiskerierhvervet, der derimod er omfattet af enanden, tilsvarende ILO-konvention, der endnu ikke er gennemført i EU-retten.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at fiskeskibe vil blive undta-get fra de bestemmelser, der gennemfører konventionen, og som går vide-re end den hidtidige regulering i sømandsloven. Det vil ske i medfør afbestemmelsen i sømandslovens § 75, hvorefter økonomi- og erhvervsmi-nisteren kan fastsætte regler, der fraviger loven for skibe til fiskeri og an-det særligt formål.Som det oplyses i lovforslagets bemærkninger, vil visse principielle lov-ændringer, der er en grundlæggende forudsætning for lovforslagets op-bygning, gælde for fiskeriet. Det drejer sig bl.a. om rederansvaret og detudvidede søfarendebegreb.2.1.2.10. Ansvar i tilfælde, hvor rederen ikke samtidig er arbejdsgiverRederiforeningerne mener ikke, at det bør være hovedreglen, at certifika-tet og overensstemmelseserklæringen i henhold til konventionen skal ud-stedes til den samme juridiske eller fysiske person som et eventuelt over-ensstemmelsesdokument i henhold til koden om sikker skibsdrift (ISM-koden). Et sådan sammenfald forudsættes ikke i konventionen.KommentarerDer er efter både konventionen og ISM-koden mulighed for, at ejeren afskibet kan overlade ansvaret for dets drift til andre. Bestemmelsen skalsikre, at den, der reelt driver skibet, er overordnet ansvarlig for, at de sø-farendes rettigheder opfyldes, således som det er forudsat i konventionen.2.1.2.11. Gratis kost om bordRederiforeningerne forstår bestemmelsen om gratis kost således, at rettentil gratis kost om bord begrænses til søfarende i mønstrede besætninger,dvs. tilfælde, hvor den søfarende normalt bor, opholder sig og indtager al-le sine måltider om bord.KommentarDet følger af konventionen og af lovforslaget, at kosten om bord skal væ-re gratis for den søfarende under udmønstringsperioden.Det er nu præciseret i lovforslagets bemærkninger, at bestemmelsen pri-mært tager sigte på den normale situation, hvor den søfarende bor og får
10/22
sine måltider om bord. Hvis den søfarende ikke sover om bord, skal dealmindelige måltider, som indtages, mens den søfarende arbejder ombord, være gratis. Der vil i sådanne særlige situationer være mulighedfor at aftale, at retten til gratis kost om bord kan opfyldes ved udbetalingaf et kostpengebeløb.Bestemmelsen om gratis kost er ikke begrænset til de situationer, som re-deriforeningerne har omtalt.2.1.2.12. Den maksimale udmønstringsperiode3F har foreslået, at den maksimale udmønstringsperiode for alle søfaren-de fastsættes til 6 måneder. Forbundet henviser til, at den nuværende 12måneders udmønstringsperiode i loven blev indsat ved DIS-lovens indfø-relse i 1988 som afløsning for en allerede eksisterende 6 måneders ud-mønstringsperiode. En ændring til 6 måneder vil være en arbejdsmiljø-forbedring. 3F mener endvidere, at en udmønstringsperiode på 12 måne-der, der kun gælder for udenlandske søfarende, må opfattes som diskri-mination.KommentarI henhold til lovforslaget kan den samlede udmønstringsperiode maksi-malt være på 12 måneder for en søfarende, uanset bopæl. Det følger afkonventionen og af EU-direktivet om den europæiske aftale. Der kan,som det anføres i lovforslagets bemærkninger, aftales en kortere udmøn-stringsperiode i de kollektive overenskomster eller i den individuelle an-sættelseskontrakt.På denne baggrund kan forbundets ønske om en generel lovbestemt mak-simal udmønstringsperiode på 6 måneder for alle søfarende ikke imøde-kommes.2.1.2.13. Forbud mod fradrag i hyren til hjemrejseudgifter3F støtter lovforslagets forbud mod, at den søfarende betaler et forskud tildækning af udgifter til sin hjemrejse.Der er derimod efter 3F’s opfattelse ikke dækning i konventionen for be-stemmelserne om, hvornår der må foretages fradrag i den søfarende hyrem.v. for hjemrejseudgifter. Efter deres opfattelse må en eventuel selv-betaling kun finde sted efter påkrav, når hjemsendelsen er overstået –eventuelt ved retlig afgørelse.KommentarerDet følger af konventionen, at rederen ikke må inddrive hjemsendelses-omkostningerne fra den søfarendes løn eller andre rettigheder bortset fratilfælde, hvor det er konstateret, at den søfarende i henhold til nationalelove eller forskrifter eller andre foranstaltninger eller gældende kollekti-ve overenskomster i alvorlig grad har misligholdt sine forpligtelser ihenhold til ansættelsen. Denne bestemmelse er videreført i lovforslaget.
11/22
Derimod indeholder konventionen ikke et krav om, at en eventuel selvbe-taling først må finde sted efter påkrav, når hjemsendelsen er overstået –eventuelt ved retlig afgørelse. På dette tidspunkt vil der kun sjældent elleraldrig være nogen udestående hyre at foretage fradrag i, og en ret til atforetage fradrag ville derfor ikke give meningIfølge lovforslaget påhviler søgsmålsbyrden rederen ved uenighed omhjemrejseudgifterne bortset fra tilfælde, hvor der er et klart grundlag for,at der foreligger væsentlig misligholdelse fra den søfarendes side, og densøfarende som følge heraf selv skal bære omkostningerne ved hjemrejsen.I kravet om, at rederen skal have konstateret, at der foreligger væsentligmisligholdelse, ligger, at rederen skal kunne påvise faktiske omstændig-heder, som klart viser, at der foreligger en væsentlig misligholdelse fraden ansattes side.2.1.2.14. Rederens sygeplejeforpligtelseRederiforeningerne har som sådan ikke bemærkninger til udvidelsen afrederens sygeplejeforpligtelse fra 12 til 16 uger. Der efterlyses dog en be-skrivelse af konsekvenserne af denne udvidelse i kombination med denændrede definition af begrebet søfarende.KommentarDet er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at rederens sygeplejefor-pligtelse principielt omfatter alle, der falder ind under det nye søfarende-begreb.2.1.2.15. Hyreudbetaling til ”autoriseret bank”Rederiforeningerne har oplyst, at det er sædvanligt, at der i DIS-overenskomster for udenlandske søfarende er bestemmelser om, at hyre-betalinger via bank sker til en "autoriseret bank" i den søfarendes hjem-land. Rederiforeningen ønsker en lignende bestemmelse i lovforslaget.Rederiforeningerne har videre oplyst, at der med autoriseret bank menesen bank, hvortil det er muligt på sædvanlige og rimelige markedsvilkår atoverføre penge via en dansk bank. Hvis rederiets danske bankforbindelseeller revisor fraråder overførsler til en bank, der er anvist af den søfaren-de, bør rederiet kunne bede den søfarende om at anvise en anden bank.Krav om overførsel bør ske til en bank i den søfarendes hjemland, ogoverførsel til én navngiven bank burde være tilstrækkeligt. Herfra kanden søfarende efter foreningernes opfattelse selv arrangere overførsel tilandre banker. Af samme grund finder rederiforeningerne, at 2 sideløben-de træksedler er fuldt ud tilstrække1igt.KommentarDen forslåede bestemmelse i lovudkastet om udbetaling af hyre lever optil konventionens krav.
12/22
Det er dog nu præciseret i lovforslagets bemærkninger, at såfremt det erforbundet med væsentlige problemer at overføre hyren til den søfarendespengeinstitut, har rederiet ret til at bede den søfarende om at anvise etandet pengeinstitut. Det kan f.eks. være problemer som følge af valutare-striktioner eller andre begrænsninger for hyrens overførsel.En trækseddel er en stående anvisningsordre eller -anmodning fra densøfarende til rederiet via skibsføreren. Aftalen indebærer, at rederiet må-nedligt udbetaler et bestemt beløb til en bestemt person eller til indsættel-se på en bestemt konto i et pengeinstitut.Reglen om, at der ikke kan kræves udbetaling af flere end 3 sideløbendetræksedler, er en videreførelse af den gældende retstilstand på området.Konventionen omtaler ikke træksedler.2.1.2.16. Søfarende har ret til 16 ugers hyre under sygdom/sygehyreRederiforeningerne henviser til, at konventionen pålægger rederen at be-tale hyre under sygdom til den søfarende i minimum 16 uger fra uar-bejdsdygtigheds indtræden. Foreningerne konstaterer samtidig, at den ek-sisterende sømandslov opererer med en betalingspligt på maksimum 2måneder, regnet fra afmønstring, respektive tjenesteforholdets ophør.Rederiforeningerne anfører derefter, at den udvidelse af sygehyreforplig-telsen fra 2 måneder til 16 uger, der er foreslået i lovforslaget, dels måforudsætte, at der for menige søfarende indføres en bestemmelse svaren-de til sømandslovens § 40, 1. og 2. pkt., dels at udvidelsen alene indsæt-tes i § 29, stk. 2, og i 1. og 2. pkt. i § 40, men ikke i 3 pkt., som vedrørertilfælde, hvor den pågældende bliver syg på et tidspunkt, hvor vedkom-mende ikke forretter tjeneste på rederiets skibe.KommentarMed forslaget udvides dækningsperioden for sygehyre fra 2 måneder til16 uger. Udvidelsen gælder også for rederiansatte søfarende, der bliversyge hjemme.Rederiforeningernes forslag, om, at retten til sygehyre efter § 40, 3. pkt.,ikke udvides til 16 uger, indebærer, at skibsofficerer, som bliver syge iland under ansættelsen kun får ret til sygehyre i 2 måneder.Konventionen giver ikke mulighed for at sondre mellem, om den søfaren-de bliver syg i land eller til søs, og rederiforeningernes forslag leverdermed ikke op til konventionens krav.Rederiforeningerne foreslår endvidere, at de særlige tilbageregnings-regler i lovens § 40, som i dag alene gælder for skibsofficererne, ogsåskal gælde for menige søfarende.
13/22
Hvis en skibsofficerer opsiges under sygdom, sikrer tilbageregningsreg-len, at der fortsat betales løbende sygehyre, hvis opsigelsesvarslet udlø-ber tidligere end 2 måneder (som efter lovforslaget udvides til 16 uger)fra den dato, hvor vedkommende fratrådte tjenesten om bord. I givet faldskal der udbetales sygehyre for den resterende del af de 2 måneder (somefter lovforslaget udvides til 16 uger), hvor skibsofficeren ikke vil modta-ge sin sædvanlige løn.Dette princip gælder i dag ikke for menige søfarende, for hvem ansættel-sesforholdet kan bringes til ophør uden varsel ved sygdom, som forhin-drer dem i at arbejde. Medmindre andet er aftalt, kan ansættelsesforhol-det også bringes til ophør uden varsel for menige søfarende, der bliversyge hjemme under ansættelsen. Det kræver dog, at sygdommen har envis varighed.Rederiforeningernes forslag indebærer, at tilbageregningsreglen udvidestil menige søfarende. Dette vil navnlig have betydning, hvor den menigesøfarendes ansættelsesforhold er opretholdt i tiden efter, at den pågæl-dende blev uarbejdsdygtig som følge af sygdom.Der findes hverken i konventionen eller i EU-reglerne bestemmelser, derer til hinder for, at den særlige tilbageregningsregel for skibsofficererudvides til også at omfatte menige søfarende, under forudsætning af at deogså sikres 16 ugers sygehyre, når de bliver syge hjemme.2.1.3. Ændringer i besætningslovenCO-Søfart og Søfartens Ledere har anført, at den foreslåede ændring afbesætningslovens § 8, stk. 2, (lovforslagets § 3, nr. 1), der regulerer kravtil skibskokke i DIS-skibe, kan indebære en forringelse af uddannelsesni-veauet og uddannelseskravene til skibskokkene. CO-Søfart og SøfartensLedere foretrækker at opretholde den nuværende § 8, stk. 2, men harsammen med rederiforeningerne udarbejdet et alternativt tekstforslag.Rederiforeningerne har endvidere anført, at der i skibe, hvor besætningenikke bor, opholder sig og indtager alle måltider om bord, og i skibe, hvor-fra der drives restaurationsvirksomhed, ikke bør være foreskrevet enskibskok.KommentarCO-Søfart har sammen med rederiforeningerne udarbejdet et alternativttekstforslag, som støttes af Søfartens Ledere. Da tekstforslaget er udtrykfor et ønske fra erhvervets parter og fortsat vil opfylde formålet med derelevante bestemmelser i konventionen, vil lovforslaget blive ændret ioverensstemmelse hermed. Dog foretages mindre lovtekniske ændringer,hvor det bl.a. præciseres, at den krævede sejltid som skibskok, som for-eningernes forslag forudsætter, også kan være gennemført efter, at denpågældende har afsluttet sin kokkeuddannelse på en anerkendt skole.
14/22
Erhvervets parter vil blive inddraget i udarbejdelsen af retningslinjernefor godkendelse af udenlandske kokkeuddannelser m.v.Til rederiforeningernes bemærkninger om, hvornår der bør foreskrives enskibskok, bemærkes, at lovforslaget ikke berører dette spørgsmål, og atder således ikke tilsigtes ændringer i de gældende regler eller praksis.2.2. Kommentarer til lovforslagets bestemmelser om sikkerhed til søs me-re generelt2.2.1. Digital forvaltningDatatilsynet har peget på, at man forudsætter, at de digitale løsninger,som det vil blive obligatorisk at anvende, er indrettet og opdateres, så delever op til sikkerhedskravene i persondataloven og databeskyttelsesdi-rektivet.Datatilsynet forudsætter endvidere, at den videre kommunikation mellemmyndigheden og virksomheden i forbindelse med digital indberetningsker krypteret ved elektronisk fremsendelse af fortrolige og følsommepersonoplysninger.Rederiforeningerne støtter øget digitalisering, men understreger, at rede-rierne ikke bør påføres omkostninger til indkøb af bestemte programmerm.v. Der bør derfor forud for beslutning om nye digitale indberetnings-forpligtelser udarbejdes en specifikation med angivelse af konsekvenser-ne, og såfremt der skal anvendes specielle programmer, bør disse gratisstilles til rådighed for rederierne.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anbefalet, at det sikres, at alle nyeindberetningspligter og afrapporteringer i lovforslaget kan forvaltes digi-talt.KommentarForslaget om øget adgang til digital forvaltning skal ses i sammenhængmed L 10 – forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Statistik ogforskellige andre love. I lighed med de ændringer, som foreslås med L 10,foreslås det også på søfartsområdet at give øget adgang til digital for-valtning.Derfor indføres der med lovforslaget hjemmel til, at der kan fastsætteskrav om anvendelse af bestemte IT-systemer, digitale formater og digitalsignatur. Dette sker med henblik på at sikre, at Søfartsstyrelsen kanhåndtere de modtagne indberetninger. Søfartsstyrelsen vil følge denpraksis, der gælder for anden offentlig forvaltning, hvor IT-programmerbetales af brugerne. Udgangspunktet vil også være, at den øgede adgangtil digitalisering ikke skal være mere byrdefuld for søfartserhvervet endfor andre brancher.
15/22
2.2.2. Overvågning af danske farvandeForsvarsministeriet ønsker, at det nævnes i lovforslagets bemærkninger,at SafeSeaNet, som ministeriet (ved Søværnets Operative Kommando)driver, er udviklet og etableret i henhold til EU-direktiv 2002/59/EF af27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformati-onssystem for skibsfarten.KommentarDer er i lovforslagets bemærkninger nu indsat en henvisning til det på-gældende EU-direktiv.2.2.3. Rederiers ansvar for overholdelse af loven (Virksomhedsansvar)Rederiforeningerne finder, at strafansvaret, når der begås lovovertrædel-ser på skibene, primært bør gøres gældende overfor de pågældende be-sætningsmedlemmer. Rederiforeningerne accepterer, at rederierne (viadet almindelige virksomhedsansvar) gøres ansvarlige, når personalet i de-res landbaserede organisationer begår lovovertrædelse som led i deres ar-bejde, men mener ikke, at dette bør ske for overtrædelser, som begås afbesætningsmedlemmer om bord på skibene (rederiforeningerne bemærk-ninger til lovforslagets § 1, nr. 6).Når personer, som er ansat af andre end rederiet, udfører arbejde ombord, accepterer rederiforeningerne dog, at disse personer omfattes af re-deriets virksomhedsansvar. Rederiforeningerne tilslutter sig således lov-forslagets ændringer vedrørende virksomhedsansvar for besætningsmed-lemmer, som er ansat af andre, men lægger stor vægt på, at rederiernesvirksomhedsansvar, således som der er redegjort for i lovforslagets be-mærkninger, ikke omfatter sådanne selvstændige hjælpevirksomhederspersonale på land. Man havde dog gerne set, at der tydeligere i bemærk-ningerne var anført, at der ikke kan anses at være et nært sammenknyttetforhold imellem rederierne og de selvstændige hjælpevirksomheder (re-deriforeningerne bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 24.).KommentarLovforslaget indeholder dels bestemmelser vedr. redernes direkte ansvari § 1, nr. 6, dels en særregel i § 1, nr. 24, om rederiers strafferetlige virk-somhedsansvar, når personer, som arbejder om bord på skibet, er ansataf andre end rederiet.Den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 6, om rederens direkte ansvar, in-debærer navnlig, at rederen ikke blot skal udbedre fejl og mangler, somrederen positivt bliver bekendt med, men tillige generelt skal sikre, at lo-vens forskrifter vedrørende skibet og dets drift overholdes.Den gældende lov indeholder i § 32, stk. 9, en bestemmelse, som indebæ-rer, at straffelovens almindelige bestemmelser om virksomhedsansvar og-så gælder for rederier. Der blev ved en ændring af lov om sikkerhed tilsøs i 2008 lagt op til en øget anvendelse heraf. Der anvendes derfor alle-
16/22
rede i dag virksomhedsansvar, når besætningsmedlemmer som led i deresarbejde for rederiet begår lovovertrædelser om bord. Ofte rejses der tilli-ge straffesag imod de involverede besætningsmedlemmer. Dette er i over-ensstemmelse med Rigsadvokatens retningslinjer og de almindelige prin-cipper, som anvendes i forbindelse med lovovertrædelser, som begås iforbindelse med virksomheders erhvervsdrift. Det følger ligeledes af dengældende lov, at et rederi, som har gjort alt, som er nødvendigt for at sik-re et godt og sikkert arbejdsmiljø, ikke kan pålægges virksomhedsansvar,hvis et besætningsmedlem ikke iagttager de sikkerhedsforanstaltninger,der alene tjener til beskyttelsen af den pågældende selv.Det fremgår udtrykkeligt af lovforslaget, at særreglen om virksomhedsan-svar for personer, som er ansat af andre end rederiet, alene omfatter per-soner, som arbejder om bord på skibet. Det fremgår endvidere af lovfors-lagets bemærkninger, at spørgsmålet om ansvar for lovovertrædelser,som begås på landjorden af ansatte i de virksomheder, som rederiernesamarbejder med, vil skulle afgøres efter de almindelige strafferetligeregler.2.2.4. Søfartsstyrelsens adgang til forretningslokalerRederiforeningerne har anført, at man finder det principielt forkert, at deri stigende omfang gives adgang til virksomheder m.v. uden retskendelse.Der bør altid indhentes forudgående retskendelse, medmindre øjemedetforspildes.KommentarSøfartsstyrelsen skal efter de internationale regler kontrollere rederivirk-somhedernes sikkerhedsstyringssystemer. Dette kan kun ske ved kontrol-besøg i rederierne. Søfartsstyrelsens adgang til at gå om bord på skibeforeslås derfor udvidet til også at omfatte adgang til lokaler til lands,hvorfra der udøves erhvervsvirksomhed, som er omfattet af loven.Et krav om retskendelse som betingelse for adgang kunne principielt sik-re, at en domstol på forhånd skulle have accepteret, at Søfartsstyrelsengives adgang til de rederier, hvor kontrolbesøgene udøves.Imod at stille krav om retskendelse taler imidlertid, at Søfartsstyrelsensbesøg også omfatter rene stikprøvekontroller, hvorfor en domstol, derskal tage stilling til, om der skal udstedes retskendelse eller ej, reelt aleneville skulle tage stilling til, om der blev udøvet erhvervsvirksomhed om-fattet af loven fra de pågældende lokaler.Til støtte for lovforslaget taler også, at der uden for strafferetsplejen – imodsætning til, hvad der efter retsplejeloven gælder ved straffeprocessu-elle tvangsindgreb – i almindelighed ikke gælder et krav om forudgåenderetskendelse ved forvaltningens foretagelse af tvangsindgreb. Dette støt-tes af både Justitsministeriet og Retssikkerhedskommissionen.
17/22
Det foreslås, at forslaget opretholdes, således at Søfartsstyrelsens ad-gang ikke fordrer forudgående retskendelse, når det drejer sig om ad-gang til skibe og rederikontorer.2.2.5. Politiets adgang til at gå om bord på fritidsfartøjerJustitsministeriet og Rigspolitiet finder det hensigtsmæssigt at der er ind-sat en hjemmel til, at politiet kan standse fritidsfartøjer med henblik påkontrol, men understreger, at det ikke bør give anledning til, at den hidti-dige kontrol skifter karakter.KommentarPolitiet foretager i et vist omfang kontrol af fritidsfartøjer, f.eks. medhenblik på kontrol af redningsmidler og speedbådsbeviser. Sådanne kon-troller har stor lighed med de rutinekontroller (”razziaer”), som foreta-ges af biler efter færdselslovens § 77. Det kan bekræftes, at Justitsmini-steriets og Rigspolitiets opfattelse af lovforslaget er korrekt.2.2.6. Ankenævnet for SøfartsforholdCO-Søfart finder det ikke hensigtsmæssigt, at retssag skal anlægges imodden anden part i sagen i stedet for imod Ankenævnet for Søfartsforhold,hvis en part er utilfreds med en afgørelse fra nævnet.CO-Søfart har peget på et eksempel, hvor ankenævnet træffer en afgørel-se om en besætningsfastsættelse, som giver klageren medhold. Den andenpart kan nu indbringe afgørelsen for domstolene ved et sagsanlæg modden myndighed, hvis oprindelige afgørelse den pågældende part faktiskvar enig i.KommentarDet fremgår af lovforslagets bemærkninger, at tvisten i sager vedrørendebesætningsfastsættelser ofte reelt består mellem rederiet og de søfarendesfaglige organisationer. I sådanne tilfælde vil såvel rederiet som de invol-verede faglige organisationer og Søfartsstyrelsen være parter i sagen forankenævnet. Hvis ankenævnets afgørelse indbringes for domstolene, vilSøfartsstyrelsen sikre, at alle de organisationer m.v., som har været par-ter i sagen for ankenævnet, underrettes om sagsanlægget. Disse vil heref-ter i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige bestemmelser i§ 251 kunne indtræde som part i sagen. Det sikres herved, at parterne fårmulighed for at varetage deres interesser, også når sagerne indbringesfor domstolene.Det er under hensyn til det af CO-Søfart anførte nu tilføjet i lovbemærk-ningerne, at Søfartsstyrelsens førelse af retssager om ankenævnskendel-ser vil ske i samråd med ankenævnet formand.2.3. Kommentarer til lovforslagets bestemmelser om forbedring af sik-kerheden for fiskefartøjerDanmarks Fiskeriforening har udtrykt generel tilfredshed med at forbedresikkerheden om bord på fiskefartøjer. Foreningen og Kystfiskerudvalget
18/22
(som er et udvalg under Danmarks Fiskeriforening) støtter den foreslåedeinformationskampagne om sikkerheden på fiskefartøjer og indførelsen afen anmeldelsespligt for værfter ved ombygning af fiskefartøjer. Forenin-gen og Kystfiskerudvalget har endvidere udtrykt støtte til, at stabilitetenpå ældre, mindre fiskefartøjer undersøges, idet foreningen dog har pegetpå, at det er en forudsætning, at fartøjerne skal leve op til de krav, som dei sin tid blev godkendt efter.Danmarks Fiskeriforening og Kystfiskerudvalget støtter indførelsen afperiodiske syn på mindre fiskefartøjer, men ønsker, at synene skal væregratis.Danmarks Fiskeriforening støtter ikke krav om fribordsmærker på nye ogombyggede fartøjer. I stedet anbefales, at der indføres krav om, at stabili-teten ikke må forringes i forbindelse med ombygninger.Danmarks Fiskeriforening og dets Kystfiskerudvalg har herudover pegetpå, at Fiskerikontrollen ikke bør kontrollere sikkerhedsudstyr til havs, dadette kan kontrolleres i havn. Fiskerikontrollens arbejde skal omhandleregulering af fiskeriet, idet andre opgaver kan give anledning til misfor-ståelser, som indebærer administrative byrder for fiskeriet.3F finder, at anmeldelsespligten for værfter m.v. bør gælde for alle om-bygninger af fiskefartøjer.Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har foreslået, at man i stedet for en selvstæn-dig erklæring om sikkerhedsforholdene på fiskefartøjer indfører en ekstrarubrik på det skema, som i dag anvendes til egenkontrol.KommentarEn række alvorlige ulykker og forlis har vist, at sikkerheden om bord i demindre danske fiskefartøjer bør forbedres. En væsentlig årsag til forlis ogdermed dødsfald er, at skibene er blevet ombygget eller har fået udstyrom bord, som væsentligt forringer skibenes stabilitet, eller at skibeneoverlastes.Der foreslås derfor iværksat en række initiativer til forbedring af sikker-heden i form af en ”sikkerhedspakke” målrettet mod fiskefartøjer. Enkel-te af disse initiativer kræver lovændringer, mens andre kan gennemføresadministrativt.Til bemærkningerne fra Danmarks Fiskeriforening om betaling for synbemærkes, at de mindre fiskefartøjer i dag ikke er underlagt krav om pe-riodiske syn. For at højne sikkerheden foreslås det, at der indføres kravom syn hvert 5. år på disse fartøjer. Det øgede ressourceforbrug ved det-te synsarbejde skal – ligesom det er tilfældet for handelsflåden – dækkesind via brugerbetaling, hvor der betales for arbejdet med syn af skibeneud fra de almindelige takster for syn af skibe.
19/22
Der opkræves i dag en fast, omkostningsbestemt timepris for syn på skibei handelsflåden. Der betales for syns- og sagsbehandlingstid. Prisen på etsyn afhænger således af, hvor lang tid det tager at gennemføre synet ogden tilhørende sagsbehandling. Et periodisk syn på et mindre fiskefartøjskønnes gennemsnitligt at ville beløbe sig til ca. 5.000 kr. (dvs. gennem-snitligt ca. 1.000 kr. pr. år, da det periodiske syn kun skal foretages hvert5. år). Hvis der under synet konstateres mange fejl eller mangler på far-tøjet, vil syns- og sagsbehandlingstiden være længere og prisen for synetdermed højere. Hvis ejeren har bragt forholdene i orden inden synet, vilprisen for synet være mindre. For at stille mindre og større fiskefartøjerens, foreslås det, at brugerbetalingen kommer til at gælde alle fiskefartø-jer, dvs. også de større fiskefartøjer, således at de ikke længere er undta-get fra kravet om betaling for periodiske syn. Prisen for et periodisk synpå et stort fiskeskib skønnes gennemsnitligt at ville være ca. 10.000 kr.Til bemærkningerne om fribordsmærke og Fiskeridirektoratets kontrol afsikkerhedsudstyr bemærkes, at disse forslag ikke kræver lovændringer,men kan gennemføres administrativt. Søfartsstyrelsen vil drøfte med er-hvervet, hvorledes disse kan gennemføres med færrest mulige gener forerhvervet.Kravet om fribordsmærke foreslås indført for på simpel vis at anskuelig-gøre, hvor meget skibet kan laste uden at overtræde de gældende stabili-tetskrav. Fribordsmærket vil således ikke forringe den lasteevne, som etskib allerede er godkendt til, men vil være et enkelt værktøj til at vurdere,om skibet er overlastet. Der skal allerede efter de nugældende regler forfiskefartøjer foretages en ny stabilitetsundersøgelse, hvis en ombygningpåvirker skibets stabilitet.Forslaget om at lade Fiskeridirektoratet kontrollere sikkerhedsudstyret,når direktoratet alligevel er om bord på skibene i forbindelse med fiskeri-kontrol, skal ses i lyset af, at det i forbindelse med kampagnesyn på demindre fartøjer ofte er svært at træffe ejeren af fartøjet i havn – og samti-dig, at redningsudstyret ofte er taget med hjem for at undgå tyveri m.v.Det har derfor erfaringsmæssigt vist sig vanskeligt at foretage en effektivkontrol på de mindre fartøjer, når de er i havn. At lade Fiskerikontrollenudøve denne kontrol, når man alligevel er på skibene, giver samtidig enmere effektiv kontrol og bedre udnyttelse af de offentlige myndighedersressourcer.Det bemærkes, at et skibs stabilitet som udgangspunkt ikke kræves op-graderet til nye regler, medmindre der foretages en større ombygning,der medfører, at skibet skal leve op til de nye stabilitetsregler.I relation til bemærkningerne fra 3F om anmeldelsespligten bemærkes, atrederen i dag – som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget – haren forpligtelse til at anmelde visse ombygninger til Søfartsstyrelsen. Lov-
20/22
forslagets bemærkninger er nu præciseret, således at anmeldelsespligtenfor værfterne følger de samme principper, som ligger til grund for rede-rens anmeldelsespligt, dvs. hvor ombygningen er af større omfang ellerhar sådanne konsekvenser for skibets stabilitet, at der skal foretages enny stabilitetsundersøgelse.Forslaget fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd om en ekstra rubrik på skemaettil egenkontrol som alternativ til udvikling af et nyt indberetningsskemaer imødekommet, idet elementet om en pligtmæssig indberetning af ski-bets sikkerhedsmæssige tilstand er taget ud af lovforslaget. Kontrollen afden sikkerhedsmæssige tilstand vil i stedet blive en del af den allerede ek-sisterende egenkontrol, som skal foretages på skibene.2.4. Diverse2.4.1. Revision af ansættelsesretlige regler i sømandsloven, der ikke erkonventionsreguleretSøfartens Ledere og CO-Søfart har henvist til, at den kommende lov omsøfarendes ansættelsesforhold fortsat vil være baseret på og udarbejdetmed det hovedsigte, at søfarende skibsansættes. I praksis ansættes hoved-parten af de søfarende i dag som rederiansatte, hvorfor lovens opbygningog indhold ikke findes at være tidssvarende.Som et eksempel fremhæves, at en korrekt udfyldt hyrekontrakt i mangetilfælde ikke kan danne et fyldestgørende grundlag for underretning afden søfarende om de samlede ansættelsesvilkår, idet kontrakten savnerdetaljerede oplysninger om vilkårene for ansættelsen, når den søfarendeperiodevis ikke udfører arbejde om bord på skibet. Der henvises endvide-re til, at en reders overtrædelse af forpligtelsen til at underrette den søfa-rende om vilkårene for ansættelsen efter sømandsloven straffes med bø-de, mens der efter de gældende regler for landjorden betales en godtgø-relse på op til 20 ugers løn til medarbejderen.Organisationerne ønsker endvidere, at de søfarende, i forbindelse medændringen af sømandsloven, sikres samme rettigheder som gælder efterfunktionærloven vedrørende minimumserstatning, samt at opsigelsen skerså betids, at fratræden med det for en ansættelsesperiode givne varsel kanske inden periodens udløb.KommentarLovforslaget har primært til formål at danne grundlag for en dansk rati-fikation af ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold fra 2006 og atimplementere EU-direktivet, der med de sociale parters aftale gennemfø-rer væsentlige dele af konventionen som EU-ret.Organisationernes ønsker vedrører forhold af ansættelsesretlig karakterog falder uden for konventionens og direktivets regulering.
21/22
En imødekommelse vil føre til en forrykkelse af balancen på det ansættel-sesretlige område på væsentlige områder.Spørgsmålet om anvendelse af hyrekontrakt som ansættelsesbevis vil bli-ve inddraget i den kommende revision af de administrative regler omskriftlige ansættelsesbeviser for søfarende. Søfartserhvervet vil blive ind-draget i dette arbejde.2.4.2. Lovens ikrafttrædenRederiforeningerne har anført, at de af lovens bestemmelser, der gennem-fører konventionen om søfarendes arbejdsforhold, af konkurrencehensynførst bør sættes i kraft samtidig med konventionens ikrafttræden.KommentarDet bekræftes, at det er hensigten, at de bestemmelser, der gennemførerkonventionen, vil blive sat i kraft, således at rederierne først pålæggesnye forpligtelser, når konventionen træder i kraft. Lovforslagets øvrigeelementer kan sættes i kraft uafhængigt af konventionen.2.4.3. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at lovforslaget samlet vil haveerhvervsøkonomiske konsekvenser for søfarten, der beløber sig til 24,8millioner kr. i omstillingsomkostninger samt 9,5 millioner kr. i løbendeudgifter. Det er dog også Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering, atden foreslåede regulering kan have positive strukturelle erhvervsøkono-miske konsekvenser, idet implementeringen af konventionen kan betydeen forbedring af danske rederiers internationale konkurrencesituation.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer endvidere, at de nye krav om til-syn og indberetninger, som lovforslaget medfører, vil betyde øgede ad-ministrative byrder for virksomhederne. Det bør derfor overvejes, hvorvidtalle indberetningskravene i forbindelse med fiskeskibenes ombygning ernødvendige, og om nogen af kravene kan frafaldes, hvis man samtidigkombinerer dem med en risikobaseret kontrol.Det har ikke været muligt entydigt at opgøre de samlede administrativebyrder ved forslaget, men Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at devil være på 2.500 timer, hvortil kommer endnu ikke opgjorte byrder i for-bindelse med indberetninger for olietankskibe samt skibsværfters indbe-retninger om ombygninger. Lovforslaget vil blive inkluderet i den næsteopdatering af Økonomi- og Erhvervsministeriets AMVAB-måling.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anbefaler, at der udarbejdes en kommuni-kationsplan, navnlig med henblik på at undgå unødige byrder for er-hvervslivet, særligt i forbindelse med indførelsen af MLC-syn.
22/22
KommentarLovforslaget vil forbedre sikkerheden om bord på skibene og dansk skibs-farts konkurrenceevne bl.a. ved, at der vil være lettere adgang til frem-med havn for danske skibe. De administrative konsekvenser, der følgermed gennemførelse af konventionen, f.eks. indførelse af nye syn på skibeer et nødvendigt ”onde” forbundet hermed.Efter drøftelser med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bibeholdes kravet omindberetning af ombygninger af mindre fiskeskibe af hensyn til den øgedesikkerhed, som tiltaget vil medføre. Indførelsen af krav om indberetningaf ombygninger og periodiske syn er netop udtryk for en risikobaseret til-gang til kontrol med fiskefartøjer.Erhvervets parter har deltaget i udarbejdelsen af konventionen. EU-direktivet gennemfører den aftale, der er indgået på europæisk niveaumellem erhvervets parter. Lovforslaget har endvidere under udarbejdel-sen løbende været drøftet med erhvervet. Den nærmere udmøntning af til-tag i henhold til lovforslaget vil ligeledes blive drøftet med erhvervet, ogen formaliseret kommunikationsplan findes derfor ikke nødvendig.
