1. ÆndringsforslagØkonomi- og erhvervsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 13. januar 2010 og var til 1. behandling den 4. februar 2010. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervs-ministeren sendte den 7. oktober 2009 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 2. Den 13.januar 2010 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar og og et notat heromtil udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 11 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, somdenne har besvaret. Alle spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænk-ningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed destillede ændringsforslag.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har noteret sig økonomi- og erhvervsministerens svarpå spørgsmål 8-11 og vil opfordre til, at der arbejdes på at fjerne eller nedsætte gebyret for de peri-odiske syn på mindre fiskefartøjer og skibe under 15 meter. Beløbet på godt 1 mio. kr. ved at fjernegebyret er beskedent i forhold til de irritationsmomenter, som pålægges de mindste erhvervsdriven-de og personer, som driver fiskeri som tillægserhverv. Dansk Folkeparti er ikke enig i, at det svæk-

ker kontrollen, at denne er gratis eller markant billigere, idet kontrolindsatsens kvalitet ikke afhæn-ger af brugerbetalingen. Tværtimod vil en gratis eller billigere kontrol skabe større motivation og etbedre samarbejdsklima, da kontrollen så ikke pålægger de mindste erhvervsdrivende og personer,der driver fiskeri som tillægserhverv, en ny økonomisk byrde. I modsætning til ministeren (jf. svarpå spørgsmål 10) mener Dansk Folkeparti, at en gratis kontrol sagtens kan udføres af private til-synsførende. Om det er en offentlig kontrol eller en kontrol udført af private tilsynsførende har intetat gøre med en eventuel brugerbetaling.Etmindretali udvalget (EL) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og destillede ændringsforslag.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAføkonomi- og erhvervsministeren,tiltrådt af etflertal(udvalget med undtagelse af EL):Til § 11)Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 24, stk. 5,der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.«[Konsekvensrettelse]2)Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:»02.I§ 31 b, stk. 3,ændres »§ 3, nr. 3« til: »§ 3, nr. 4«.«[Konsekvensrettelse]

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 100Bilagsnr.1234Spm.nr.1TitelHøringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministerenTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetÆndringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren1. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 100TitelSpm. om kommentar til det i CO-Søfarts og i Danmarks Rederifor-enings høringsskrivelser foreslåede ændringsforslag vedrørendeskibskokke, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvorfor skibsføreren ikke omfattes af udtrykket søfarende,til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at der er tale om diskrimination, hvisbestemmelsen om en 12-måneders-udmønstringsperiode bibeholdesog i realiteten kun får virkning for udenlandske søfarende, til økono-mi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor der i lovforslaget ikke opereres med en klar defini-tion af krigszone, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvordan det sikres, at de søfarende får tilfredsstillende lønog ansættelsesvilkår, hvis der gives fri adgang for private forhyrings-og formidlingstjenester, til økonomi- og erhvervsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvordan det sikres, at de søfarende får samme rettighedermed hensyn til erstatning og opsigelse, som funktionærloven giver, tiløkonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke ændringer lovforslaget medfører med hensyn til an-sættelsesforholdene for navigatører om bord, til økonomi- og er-hvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor stort et provenu der kommer ind via gebyrer på størrefiskefartøjers periodiske syn, som i dag er undtaget fra kravet om be-taling, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der er tale om, at de nye gebyrer for såvel større som min-dre fiskefartøjer samlet betyder, at staten får en provenumæssig netto-gevinst, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvordan lovforslaget kan ændres, så gebyrer for de periodi-ske syn for mindre fiskefartøjer halveres eller nedsættes svarende tildet ekstra provenu, som kommer, ved at der tages betaling for perio-diske syn af større fiskefartøjer, til økonomi- og erhvervsministeren,og ministerens svar herpå

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra S, DF, SF, RV og EL.Spørgsmål 1:Ministeren bedes kommentere det i CO-Søfarts og i Danmarks Rederiforenings høringsskrivelserforeslåede ændringsforslag vedrørende skibskokke – jf. § 8 i lov om skibes besætning.Svar:Erhvervsudvalget modtog den 5. januar 2010 høringsnotat vedrørende lovforslag L 100. Som detfremgår af side 13 - 14 i notatet, har søfartserhvervets parter fremsendt et fælles ændringsforslagvedrørende krav til skibskokke på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister(DIS). Ændringsforslaget er nu indskrevet i lovforslagets § 3, nr. 8.Med lovforslaget moderniseres bestemmelserne samtidig med, at der stilles nogle mere specifikkekrav til den læretid, som udenlandske kokke skal have for at få arbejde på et DIS-skib, og til denskole hvor den pågældende har fået sin uddannelse.Således stilles der med lovforslaget krav om, at der indsendes dokumentation for læretiden til Sø-fartsstyrelsen, som herefter skal bekræfte, at vedkommende kan gøre tjeneste som skibskok. Derud-over bliver der med lovforslaget åbnet mulighed for at gøre tjeneste som skibskok på baggrund afen kokkeuddannelse fra en anerkendt skole suppleret med kokketjeneste til søs i mindst 5 måneder.Dokumentation for uddannelsen skal sendes til Søfartsstyrelsen, der vil vurdere, om reguleringen iuddannelseslandet reelt sikrer, at den pågældende har de fornødne kompetencer og først herefterbekræfte, at vedkommende kan gøre tjeneste som skibskok.Spørgsmål 2:Hvorfor omfattes skibsføreren ikke af udtrykket søfarende? Er dette en begrænsning eller en for-del for skibsføreren?Svar:Af lovtekniske grunde er det valgt at bibeholde lovens nuværende opdeling mellem søfarende ogskibsfører, således at skibsførerens rettigheder fortsat er beskrevet i et særligt afsnit. Hermed tageshøjde for, at skibsføreren fortsat har en lang række særlige rettigheder og forpligtelser. Det skyldes,at han i vidt omfang er rederens repræsentant og derfor også skal agere som arbejdsgiver med deekstra opgaver, som det medfører.Det afgørende er efter min opfattelse, at skibsføreren efter lovforslaget får de rettigheder og denbeskyttelse, der følger af ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold.Spørgsmål 3:Ministeren bedes begrunde, at man ønsker at bibeholde en 12 måneders udmønstringsperiode. Erministeren enig i, at der er tale om diskrimination, hvis bestemmelsen i realiteten kun får virkningfor udenlandske søfarende?

Svar:En bibeholdelse af en 12 måneders udmønstringsperiode er i overensstemmelse med konventio-nens krav og EU-direktivet, der gennemfører den aftale, som de sociale parter har indgået på EU-plan. En forkortelse af den maksimale udmønstringsperiode vil derfor føre til, at danske rederier fårmindre fleksibilitet end udenlandske rederier.Muligheden for at have en 12 måneders udmønstringsperiode gælder for alle søfarende uanset bo-pæl og nationalitet. Der er derfor ikke tale om, at udenlandske søfolk eller søfolk med bopæl udenfor Danmark efter loven har en anden retstilling. Det skal i den forbindelse understreges, at sø-mandsloven er en minimumslov. Der er derfor intet til hinder for, at de sociale parter kan aftale enkortere udmønstringsperiode i de kollektive overenskomster, eller at en sådan kan aftales i den indi-viduelle ansættelseskontrakt.Endelig bemærkes, at Søfartsstyrelsen har oplyst, at det ikke kan udelukkes, at en nedsættelse afudmønstringsperioden til f.eks. 6 måneder for alle søfarende uanset bopæl, ville kunne gribe ind iallerede indgåede overenskomster, der netop er indgået på baggrund af den nuværende lov.Spørgsmål 4:Ministeren bedes – bl.a. i lyset af problemerne med at definere krigszone i forhold til pirateri –begrunde, hvorfor der i lovforslaget ikke opereres med en klar definition af krigszone.Svar:Sømandslovens bestemmelser om sømandens ret til at fratræde tjenesten om bord og ret til at fåhjemrejsen delvis betalt er foreslået ændret som følge af gennemførelsen af ILO-konventionen omde søfarendes forhold.Efter lovforslaget afskaffes den søfarendes eget bidrag på 10 % til dækning af hjemrejseomkost-ningerne, således at udgifterne til hjemrejsen fuldt ud dækkes af rederen med et bidrag fra staten.Derimod kræves der ikke ændring i andre dele af bestemmelserne for at leve op til konventionen.Sømandslovens bestemmelser gælder, hvis skibet har fået ordre til at sejle til eller sejler i et områ-de, hvor der er fare for, at skibet vil blive opbragt af krigsførende, udsat for krigsskade eller for enfaretruende situation, der kan sidestilles hermed, eller at en sådan fare er blevet væsentligt forøget.Der er derfor tale om en bred anvendelse af begrebet krigsfare, der også omfatter faretruende situa-tioner, der kan ligestilles med egentlig krigsfare, f.eks. piratoverfald.Det har i mange år været klart, at røveriske overfald af særlig farlig karakter skal sidestilles medkrigsfare. Baggrunden herfor er en Sø- og Handelsretsdom fra 1978, hvori det blev fastslået, at etrøverisk overfald af særlig farlig karakter må sidestilles med krig eller krigsfare. For at indarbejderetspraksis blev det for flere år siden indsat i sømandsloven, at reglerne også fandt anvendelse ved”andre faretruende situationer”.I forhold til forståelsen af reglerne om de søfarendes ret til at fratræde tjenesten, hvis der opstårkrigsfare, har retspraksis vist, at der lægges vægt på, om der opkræves særskilt forsikringspræmiefor krigsrisiko for skib og ladning, om transportkontrakter er opsagt i henhold til krigsklausuler, ogom rederne og de søfarendes organisationer har indgået særlig aftale om krigsrisikotillæg til hyren.Det sidstnævnte er et rent overenskomstmæssigt spørgsmål.Det er derfor efter min opfattelse ikke behov for en yderligere præcisering af begrebet krigszone.Pirateri udvikler sig og ændrer hele tiden karakter. På samme måde ændrer også områderne sig,hvor der foregår voldelige overfald på skibe, også når de ligger stille. Derfor er det ikke muligt at

give en mere præcis definition eller at afgrænse et bestemt geografisk område som særligt risiko-fyldt.Jeg kan i øvrigt henvise til, at de danske rederier og de fleste danske organisationer for søfarendefor godt 2 år siden indgik en særlig aftale om netop hjemrejse. Aftalen supplerer lovens mulighedfor at få betalt hjemrejsen i de tilfælde, hvor der mellem rederen og den søfarende skulle væreuenighed om, hvorvidt den søfarende har ret til at rejse hjem, og hvor den søfarende ikke selv harmulighed for at betale hjemrejsen. Aftalen omfatter alle søfarende på danske skibe.Spørgsmål 5:Hvorledes sikres det, at de søfarende får tilfredsstillende løn og ansættelsesvilkår, hvis der gives friadgang for private forhyrings- og formidlingstjenster?Svar:De gældende lovbestemmelser om forhyring af søfarende er fra 1937. De stammer fra en ILO-konvention fra 1920, som Danmark har ratificeret. Konventionens bestemmelser blev modernisereti 1996 og er medtaget i ILO-konventionen om søfarendes arbejdsforhold fra 2006. Der blev ved denlejlighed taget hensyn til, hvorledes de søfarendes rettigheder kan tilgodeses på en tilfredsstillendemåde. Disse bestemmelser blev accepteret af både de internationale repræsentanter for de søfarendeog for rederierne i forbindelse med konventionens vedtagelse.De nuværende danske forhyringsregler regulerer kun forhyring af søfarende i Danmark, mens for-hyring til danske skibe uden for dansk område i dag er ureguleret og således kan ske frit.Lovforslaget tager højde for de to forskellige »slags« forhyring. Den ene, hvor den søfarende for-hyres gennem et privat kontor i Danmark, og den anden, hvor der til et dansk skib ansættes søfaren-de fra et privat kontor i udlandet.Hvad angår forhyringsvirksomhed, der udøves i Danmark, fremgår det af lovforslaget vedrørendesømandslovens § 8 a, stk. 1, at hvis der etableres private forhyrings- og formidlingstjenester forsøfarende, kan de kun drives i Danmark, hvis de er certificerede hertil af Søfartsstyrelsen. Et sådantcertifikat vil kun blive udstedt til virksomheder, som lever op til konventionens beskyttelsesreglerog de danske krav.Ligeledes fremgår det af forslaget vedrørende lovens § 8 c, at hvis danske skibe benytter sig afudenlandske private forhyrings- og formidlingstjenester i lande, der har ratificeret en af de to ILO-konventioner fra enten 1996 eller 2006, skal rederen som hovedregel sikre, at de pågældende tjene-ster er certificerede af det pågældende land.Hvis tjenesten er etableret i en stat, der ikke har ratificeret nogen af konventionerne, har rederenefter forslaget vedrørende lovens § 8 c, stk. 2, pligt til at indhente den nødvendige dokumentationfor, at forhyringstjenesten opfylder konventionens krav til forhyrings- og formidlingstjenester.Rederen kan dog også efter lovforslaget indhente Søfartsstyrelsens godkendelse til at anvendespecifikke private forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende i de pågældende lande. En så-dan godkendelse vil forudsætte, at konventionens beskyttelsesregler overholdes, så den søfarende ersikret bedst muligt.Spørgsmål 6:Hvorledes sikres det, at de søfarende får samme rettigheder med hensyn til erstatning og opsigel-se, som funktionærloven giver?

Svar:Lovforslaget har primært til formål at danne grundlag for en dansk ratifikation af ILO’s konventi-on om søfarendes arbejdsforhold. Med disse regler sker der også en udvidelse af de søfarendes ret-tigheder. Det er derimod ikke formålet at foretage en fuldstændig revision af sømandslovens be-stemmelser, herunder af regler der falder uden for konventionens regulering.Sømandsloven er en særlig ansættelseslov for søfarende, og der er ikke en fuldstændig parallelitetmellem sømandsloven og funktionærloven. Sømandsloven har en række bestemmelser, som ikkesvarer til funktionærloven. Det gælder f.eks. særlige regler om løn under sygdom, også efter at an-sættelsesforholdet er ophørt, betaling af hjemrejse, gratis lægebehandling i udlandet mv. Omvendtkan der også findes regler i funktionærloven, der er bedre for den ansatte end det, der fremgår afsømandsloven. Da sømandsloven er en minimumslov, er der mulighed for, at sådanne rettighederkan medtages i de kollektive overenskomster på søfartsområdet eller i den søfarendes individuelleansættelseskontrakt.Jeg er ikke indstillet på at pålægge rederierhvervet yderligere byrder end dem, der følger af kon-ventionen, eller tildele de søfarende rettigheder, som rederne og de søfarendes organisationer selvkunne tale sig frem til, såfremt der var enighed.Spørgsmål 7:Ministeren bedes redegøre for, hvilke ændringer lovforslaget medfører med hensyn til ansættel-sesforholdene for navigatører om bord.Svar:For så vidt angår navigatører, der ikke er skibsførere, og som derfor er omfattet af begrebet søfa-rende, vil alle forbedringer ifølge lovforslaget, der følger af konventionen, gælde. Det gælder f.eks.reglerne om ret til gratis hjemrejse.Hvad angår navigatører, der er skibsførere, kan der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2, hvorafdet fremgår, at disse får de samme rettigheder, som andre ansatte får efter konventionen.Efter den gældende lovs § 49 gjaldt visse af lovens bestemmelser ikke fuldt ud for skibsføreren,men kun med de fornødne lempelser. I lovforslaget omformuleres sømandslovens § 49, hvorefter enrække af de hidtidige bestemmelser nu vil gælde fuldt ud for skibsføreren uden lempelser svarendetil konventionen. Det drejer sig f.eks. om reglerne om hviletid.Spørgsmål 8:Hvor stort et provenu kommer der ind via gebyrer på større fiskefartøjers periodiske syn, som idag er undtaget fra kravet om betaling, jf. afsnit 3.4.1.1. og 4 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger?Svar:Søfartsstyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:I alt er der i dag ca. 300 større fiskefartøjer, der er underkastet krav om periodisk syn. Disse skibegennemgår syn hvert 2. år. Hver anden gang er der tale om et såkaldt fornyelsessyn og hver andengang et såkaldt mellemliggende syn, som primært omfatter kontrol af skibets udrustning.Synsregimet ligner meget det, som gælder for syn af skibe i handelsflåden.Der vil blive opkrævet en fast, omkostningsbestemt timepris for synene i overensstemmelse medFinansministeriets bestemmelser om prisfastsættelse vedrørende gebyrer. Provenuet fra syn af større

fiskefartøjer vil skønsmæssigt være 1.125.000 kr. på årsbasis og vil i overensstemmelse med rege-ringens gebyrpolitik blive anvendt til finansiering af de generelle skatte- og afgiftslettelser.Spørgsmål 9:Er der tale om, at de nye gebyrer for såvel større som mindre fiskefartøjer samlet betyder, at statenfår en provenumæssig nettogevinst, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19-21?Svar:Nej. Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 8, skal provenuet fra syn af de større fiske-fartøjer anvendes til at finansiere de generelle skatte- og afgiftslettelser, som fiskerierhvervet ogsånyder godt af.Når det drejer sig om de nye syn – der foreslås indført på mindre fiskefartøjer med baggrund i enrække alvorlige ulykker i netop dette segment af fartøjer – modsvares indtægten af de udgifter, somstaten vil få ved at gennemføre synene.Spørgsmål 10:Hvordan kan lovforslaget ændres, så gebyrer for de periodiske syn for mindre fiskefartøjer halve-res eller nedsættes svarende til det ekstra provenu, som kommer, ved at der tages betaling for perio-diske syn af større fiskefartøjer?Svar:Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 8 og 9, er gebyrerne for de periodiske syn af størrefiskefartøjer med til at finansiere de generelle skatte- og afgiftslettelser.Skønsmæssigt er der tale om, at gebyrindtægterne fra syn på de større fiskefartøjer vil være isamme størrelsesorden som de forventede gebyrer for syn af mindre fiskefartøjer.At lave en omfordeling mellem betalingen for syn for henholdsvis de større og de mindre fiskefar-tøjer vil være i strid med skattestoppet. Når der indføres nye gebyrer for eksisterende opgaver, føl-ger det af regeringens gebyrpolitik, at indtægterne skal tilføres puljen for skatte- og afgiftslettelser.Såfremt man ønskede at gå den vej at anvende provenuet fra de store skibe til betaling af det res-sourceforbrug, som Søfartsstyrelsen vil få i forbindelse med indførelsen af de nye syn på de mindreskibe, skal lovforslagets § 1, nr. 19 og 20 ændres, således at det fremgår direkte, at periodiske synfor fiskeskibe mindre end 15 meter er gratis.Når regeringen ikke anbefaler, at man går denne vej, skyldes det udover skattestoppet, at betalin-gen også i sig selv har en adfærdsregulerende karakter og dermed giver et incitament til at holdeskibet i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Det forhold, at ejeren skal betale for den tid, som brugespå at syne den pågældendes fiskefartøj, er således en ansporing til at have orden i sagerne.Hertil kommer, at et mindre fiskefartøj kun vil skulle have et syn hvert 5. år, medmindre det om-bygges, i modsætning til de store fiskefartøjer, der synes hvert andet år. De økonomiske omkostnin-ger forbundet med det periodiske syn af et mindre fiskeskib hvert 5. år vil være ca. 1.000 kr. omåret i gennemsnit. Prisen afhænger dog af den tid, der bruges på synet. Skibe, der er i orden, vil der-for typisk slippe billigere. Synsprisen kan også variere med skibets størrelse og dermed typisk ski-bets udrustning m.v.Henset til ordningens betydning for sikkerheden om bord på danske fiskeskibe vurderes omkost-ningen alt i alt at være moderat for erhvervet.