Tak formand.
Et forslag om at sammenlægge Naturklagenævnet og Miljøklagenævnet er noget, der umiddelbart lyder som en god idé.
Derfor vil vi også gå meget, meget konstruktivt ind i drøftelserne af det her lovforslag.
Vi mener imidlertid, at der under høringsrunden i forbindelse med lovforslaget er blevet rejst en lang række spørgsmål, som gør, at vi ikke bare vil kaste os ud i at støtte regeringens forslag, men vil tillade os at stille en række spørgsmål under udvalgsbehandlingen.
Det er nemlig sådan, at det for os er utrolig vigtigt, at et sådant natur- og miljøklagenævn virkelig for alvor kan bruges til at sikre nogle ordentlige vilkår for vores natur, for dyr, planter og biodiversitet i Danmark.
Det står jo mildt sagt grelt til i forvejen, så der er behov for at få gjort noget ved det her.
Man ser jo desværre, at sagsbehandlingstiden er urimelig lang, og vi vil også gerne se nærmere på om det her lovforslag hjælper lidt på det.
Den betyder rent faktisk, at nogle af de organisationer, som med rette har lov til at indbringe sager for nævnene, ligesom bliver lagt lidt for had og får at vide, at det er deres skyld, at alting tager så lang tid.
Det er jo ikke rimeligt.
Det er ikke retssikkerhedsmæssigt i orden, at virksomheder, landmænd, og hvad ved jeg, ikke kan få deres sager behandlet hurtigt nok.
Det er heller ikke retssikkerhedsmæssigt i orden, at de, der er bekymret for en godkendelse ude i det åbne land, ligesom skal ligge under for et pres om at lade være med at klage, fordi det tager årevis.
Der er altså mange ting, der er brug for at få løst, og jeg har til det konkrete forslag, som vi har liggende her, egentlig behov for, at vi mellem første- og andenbehandlingen tager en teknisk gennemgang.
Jeg vil gerne bede om, at ministeren får foranlediget, at vi kan få en grundig snak om, hvad konsekvenserne helt præcis er for de forskellige områder.
Noget af det, som jeg gerne vil have belyst, er den principielle forskel mellem, at det i nogle sager er eksperter, der skal vurdere dem, og at det i andre sager er lægmænd, der skal vurdere dem.
Jeg kunne godt tænke mig en lidt nærmere analyse af, hvornår vi synes der er behov for eksperter, og hvornår der er behov for lægmænd.
Jeg mener, at spørgsmålet om gebyrer er meget alvorligt.
Det Økologiske Råd skriver, at det med de sager, de tidligere har indbragt, vil koste over 100.000 kr.
Det er altså rigtig mange penge for en lille grøn organisation.
Det er ikke, fordi vi altid principielt er imod gebyrer.
Hvis gebyrer skal medvirke til at undgå åbenlyst grundløse sager, er det jo fint nok, men ikke i en størrelsesorden, som man ser her.
Det bliver vi ganske enkelt nødt til at have diskuteret meget grundigt igennem.
Der er også hele spørgsmålet om, at det, at man ikke har indbetalt gebyret, har en opsættende virkning på sagen og har indflydelse på, hvad der sker.
Det spørgsmål er også blevet rejst i høringssvarene.
Jeg kunne også godt tænke mig at få vendt spørgsmålet om formandens kompetence og det, der bliver beskrevet som et visitationsudvalg.
Det er den her problematik med, om der er paritet – det tror jeg at det hedder med et fint ord – og at vi sikrer os, at der ikke er en sagsgang, hvor man risikerer, at det f.eks.
er to af erhvervslivet udpegede parter eller for den sags skyld to fra de grønne organisationer, som skal træffe beslutningen.
Vi skal være sikre på, at det bliver så velafbalanceret som muligt.
Det gælder både forhold til at få en velafbalanceret sagsbehandling og i forhold til, at natur- og miljøklagenævnet skal være et troværdigt organ, så såvel de, der får en sag behandlet der, som borgere i al almindelighed kan føle sig trygge ved det.
Jeg vil også gerne have kigget lidt på de organisationer, som selv har bragt nogle sager for klagenævnet.
Skal det f.eks.
være sådan, at deres egne indstillede medlemmer kan være med til at behandle sagerne?
Det mener jeg at vi skal have kigget på.
Det sidste, som jeg også vil rejse som et problem, jeg gerne vil have vendt, er spørgsmålet om offentliggørelse af afgørelserne.
Jeg vil rigtig gerne have en diskussion af, om vi ikke har brug for at have fuldstændig åbenhed i forvaltningen, og om vi ikke har brug for, så vidt det er muligt, at få offentliggjort afgørelsen.
Der kunne simpelt hen være et arkiv eller et register, som også mennesker, som måske har nogle fremtidige overvejelser om et projekt, som de gerne vil lave, eller som måske har en særlig interesse i et naturområde, har adgang til.
Folk skal i stedet for at få at vide, at det kan man ikke vide noget om, fordi sagen kan havne i Naturklagenævnet, og så ved man ikke, hvad vej det går, kunne slå op og se de tidligere afgørelser, så de kan få en fornemmelse af, hvordan en sag vil falde ud.
Det kan man jo kun, hvis der er fuldstændig offentlighed om det.
Jeg kan umiddelbart ikke se, hvorfor der skulle være noget at skjule i et miljø- og naturklagenævn.
Jeg vil derfor sige, at det for os er vældig afgørende, at man får et troværdigt miljø- og naturklagenævn, at det for os er vældig afgørende, at sagsbehandlingen ikke varer unødigt længe, og at der er sikret tilstrækkelige ressourcer, så en sagsbehandling ikke tager længere tid, end den absolut skal tage.
Det er for os afgørende, at der er mulighed for at klage, og at det ikke er et spørgsmål om økonomi, med hensyn til om sager bliver indbragt.
Vi vil gå meget konstruktivt ind i drøftelserne, og vi vil meget gerne have en teknisk gennemgang.
Vi vil gerne rejse en række problemstillinger og prøve at se, om man kan finde en konstruktiv løsning.