Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 107:

Forslag til lov om havstrategi.

Af miljøministeren (Inger Støjberg, fg.).

(Fremsættelse 21.01.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo som ordfører for Venstre.

Denne havstrategilov er en slags køreplan med baggrund i et EU-direktiv fra 2008. Direktivet fra 2008 er en fælles køreplan for alle EU-landene, og formålet er at sikre en god miljøtilstand i havene rundt om Danmark inden 2020. Som udgangspunkt skal der udarbejdes havstrategier for Nordsøen og for Østersøen, og formålet med direktivet er at fastholde og muliggøre en mere bæredygtig udnyttelse af havet og samtidig bevare og beskytte havmiljøet og forebygge en forringelse af det. Derudover skal man sikre, at havets økosystemer kan modstå pres fra menneskelige aktiviteter og modstå negative forandringer.

Direktivet er en del af EU's samlede maritime politik og udgør hele den del, der er miljødelen i den maritime politik. Målet er at få miljøpolitikken til at hænge sammen med udviklingen af de maritime erhverv. Lovgrundlaget skal så findes i de relevante sektorlove, og det er egentlig det samme, som man gør i forbindelse med andre direktiver, nemlig som ved gennemførelsen af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Når nu lovforslaget er blevet vedtaget, forpligter det miljøministeren til, ud over at drøfte det med de andre statslige institutioner, som er berørt af det her, at udarbejde havstrategier, altså at finde frem til nogle strategier, som skal bestå af fem dele, nemlig basisanalyser, hvor man vurderer miljøtilstand og påvirkninger, samt de samfundsmæssige analyser og analyser af udnyttelsen af havområder. Og så skal der være en beskrivelse af, hvad man kunne kalde en god miljøtilstand for hvert område, fastsættelse af miljømål tilknyttet indikatorer, overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer.

Alt det her kender vi jo i forvejen fra det, der sker på landjorden, nemlig vandrammedirektivet i miljømålsloven, som vi er i gang med i øjeblikket. Nu skal der ske det samme på havområdet. Der ligger også en tidsmæssig plan fra 2012 til 2015, hvor de her ting skal være på plads. Herefter kan man så begynde på den indsats, der skal laves på det område. Det vil sige, at det her egentlig kun er en lov, som fortæller, at de her ting skal foregå. Indtil strategierne er færdige, kender man ikke så meget til indholdet af lovene, men det er rammerne, der her bliver vedtaget.

Da det her kan være med til at sikre, at miljøet ikke lider overlast i vores havområder, synes vi i Venstre, at en rigtig god måde at starte det arbejde på er at få den her lov, så derfor støtter vi forslaget.

Fru Ida Auken for en kort bemærkning.

Tak. Det er jo sådan, at direktivet forpligter os til at beskytte hele havet, og i bemærkningerne, afsnit 2.1.7, kan vi læse, at regeringen sådan set kun planlægger at lave indsatsprogrammer for de internationale naturbeskyttelsesområder, dvs. for Natura 2000-områderne, altså ikke for hele havet, men kun de her små områder. Hvordan vil Venstres ordfører sikre, at det faktisk kommer hele havet til gode, at man nøjes med at beskytte små områder? Hvordan vil man f.eks. sørge for, at torsken er i en god miljøtilstand?

Ordføreren.

Nu var det, jeg sagde, at det her jo ligesom er rammen om den strategi, der skal laves. Jeg synes, det er en meget relevant kommentar, som fru Ida Auken kommer med her, nemlig at man selvfølgelig ikke bare skal koncentrere sig om, at havet skal have nogle gode og rimelige vilkår i de beskyttede områder. Man skal selvfølgelig også være opmærksom på de ting, der sker uden for de områder. Når de her strategier så skal udmøntes i en bestemt indsats, og det står der her de skal, er det jo nogle forhandlinger, der skal foregå mellem Folketingets partier. Der kunne man i drøftelserne sagtens tage den ting ind, som fru Ida Auken nævner her.

Fru Ida Auken.

Så jeg kan forvente, at Venstres ordfører bakker op om SF's ordfører, når vi stiller forslag om at sige, at det indtil 2015 og 2016 ikke er nok bare at tage de naturbeskyttede områder med, men at der allerede nu, når vi går i gang, skal ses på hele havet, sådan som direktivet pålægger det?

Ordføreren.

Jeg sagde, at jeg syntes, det var en meget, meget relevant kommentar og en relevant indfaldsvinkel til de strategier, der skal laves. Det, jeg gav tilsagn om, var selvfølgelig, at vi i forbindelse med udarbejdelsen af de her strategier drøfter, hvordan vi kan gribe den ting an, som fru Ida Auken nævner her. Så det er da et klart tilsagn.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil godt lige bide mig lidt fast i dette, at det netop er en strategi. Vi har jo tidligere fået lagt en række strategier, som har haft større eller mindre held. Vi havde også en strategi, der handlede om, at vi skulle opnå nogle målsætninger for biodiversitet her i 2010, som jo absolut ikke er opfyldt. Så vi er meget optaget af, hvordan vi kan sikre, at dette ikke bare bliver ved ordene, men at vi rent faktisk også får det udmøntet.

Så jeg vil godt høre ordførerens synspunkt i forhold til dette, at der ikke ligger nogen klare forventninger til, hvornår sektorlovgivningen skal være på plads. Altså, strategien skal være på plads i 2012, men der ligger ikke nogen krav i forhold til sektorloven.

Ordføreren.

Som jeg sagde, og som ordføreren også nævner, er det ligesom en basis for at kunne lave strategien, at man giver ministeren bemyndigelsen til at gøre det. Og som jeg sagde til fru Ida Auken, bliver der jo nogle forhandlinger om den indsats, der så skal gøres, og det, der skal lægges ind i den her strategi.

Der ved jeg ikke, om ordføreren ikke har set – det var jo noget, jeg nævnte, så det kan være, at ordføreren heller ikke har hørt, hvad jeg sagde – at der jo skal ligge indsatsprogrammer i 2015. Og de andre områder, jeg nævnte, var overvågningsprogrammer i 2014, og at der i 2012 skal fastsættes miljømål. Så hvad er egentlig problemet? Jeg forstår ikke helt spørgsmålet, for der er jo en tidsplan.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg går også ud fra, at det tilsagn, som jeg kan få fra Venstres ordfører i dag, er, at vi for at kunne nå målene i 2020 også skal sikre, at de indsatser, som skal gennemføres, skal gennemføres så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre, og skal omfatte alle de elementer, der kan være problematiske.

Altså, en af de ting, jeg kan se, er, at de aktiviteter, der i dag er lovlige, i princippet ikke skal røres. Når vi skal planlægge havstrategierne, kan vi jo sagtens finde ud af, at det kun kan lade sig gøre at opnå nogle bestemte mål, hvis vi rent faktisk går ind og ser på nogle af de ting, der er tilladt at gøre på havet i dag.

Ordføreren.

Nu kan jeg forstå, at hr. Benny Engelbrecht er tilfreds med det svar, jeg gav, nemlig at der ligger en tidsplan, for ellers havde hr. Benny Engelbrecht nemlig gentaget sit spørgsmål. Så må det spørgsmål, der blev stillet, have været lidt en smutter; det er så også i orden.

Men jeg synes jo, at det ligger ganske klart, hvad det her er. Det er en lov, som siger, at miljøministeren nu skal udarbejde nogle planer for at bevare vores miljø på havet og i øvrigt gøre det bedre. Det synes jeg er meget, meget positivt. Der ligger en klar tidsplan, hvor indsatsplanerne, der ligesom er de centrale, skal være klar i 2015. Så er det vel bare at gå i gang, altså at vi sætter os ned og forhandler tingene på plads, sådan at vi kan opfylde de tidsrammer, som ligger her, og få nogle gode planer. Det er jo det, jeg har givet tilsagn om.

Tak til ordføreren. Hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører.

Socialdemokratiet er meget optaget af havmiljøets tilstand. Vi har tidligere fremsat beslutningsforslag om forbedret beskyttelse af havet bl.a. i 2008. Der er ingen tvivl om, at havmiljøet er under pres. Iltsvind, overgødskning og ikkebæredygtigt fiskeri er blandt de store trusler. Samtidig kan vi også konstatere – og heldigvis for det – at der til stadighed bliver fundet nye rev i de danske have. Det er positivt, men beskyttelsen af dem er for dårlig, og tidligere har Socialdemokratiet gjort opmærksom på, at det, der skulle være beskyttede områder, stadig bliver udsat for voldsom forstyrrelse gennem fiskeri bl.a. med bundslæbende redskaber. At EU nu har sat sig i spidsen for en havstrategi er positivt og rigtigt. Hverken forurening eller havets fauna har synderlig stor respekt for sømile- og territorialgrænser.

I forhold til det lovforslag, vi behandler nu, er der behov for nogle præciseringer. Eksempelvis fremgår det af forslagets bemærkninger, at de geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der forventes at indgå fra dansk side, er de internationale naturbeskyttelsesområder. Som Socialdemokraterne ser det, så skal havstrategidirektivet omfatte hele havet og ikke kun de i forvejen er udpegede beskyttelsesområder. Det fremgår også af bemærkningerne, at det med dette lovforslag kun er rammerne og ikke ambitionsniveauet, der fastlægges. Det kan virke lidt besynderligt, da det af direktivteksten og tidsplanen fremgår, at det er god økologisk tilstand, som man skal leve op til i år 2020.

I forbindelse med Natura 2000-planområderne har det også stået klart, at de sektorer, der påvirker havmiljøet i væsentlig grad, reguleres af andre love, sektorlove. Det har bestemt givet nogle problemer. De problemer bliver ikke mindre med denne strategi, til gengæld bliver de udsat. Målene skal ligge færdige i 2012. Der står intet om, hvornår man så skal i gang med sektorloven. Det betyder, at god miljøtilstand kan blive forsinket eller udskudt, og det kan endda gå så vidt, som der står direkte i forslagets bemærkninger, nemlig at lovforslaget ikke indebærer handlepligt for myndighederne.

Socialdemokraterne bemærker også, at Kystdirektoratet udtaler, at hjemmelen til at regulere bør gives direkte i denne lovgivning og ikke i sektorlovgivningerne bagefter. Der er jo sådan set ingen grund til at starte med at slå op i banen. Havstrategidirektivet er et minimumsdirektiv, som tillader medlemslandene at gennemføre strengere foranstaltninger eller gennemføre dem tidligere end fastlagt i direktivet. Flere høringsparter nævner også i deres høringssvar sammenstødet mellem to forskellige lovgivninger indikeret ved vandrammedirektivet og havstrategidirektivet med ensømilegrænsen som problematisk. Hvad nytter det, hvis man har en stærk beskyttelse inden for 1 sømil, hvis man ikke har udenfor. Både vandet og faunaen er blinde over for administrative grænser.

Socialdemokraterne har støttet varmt, at EU's havstrategidirektiv blev virkelighed. Den danske udmøntning, der ligger på bordet i dag, er meget langt hen ad vejen en afskrift og en direkte gennemførelse af direktivet i dansk lovgivning. Det støtter Socialdemokraterne naturligvis, da vi mener, at det er den helt rigtige vej at gå.

Som det fremgår af det tidligere, jeg har sagt, så er der nogle enkelte ting, der skal afklares i de kommende uger i udvalgsarbejdet, men i udgangspunktet kan Socialdemokraterne altså med de bemærkninger, som jeg har afgivet her, støtte lovforslaget, som det er fremlagt.

Tak til ordføreren. Hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. Dansk Folkeparti synes også, at det er godt, at vi tager fat på den her diskussion om strategier for bl.a. havmiljøet. Vi vil gerne have den her gode miljøtilstand. Både når vi taler til lands og til vands gælder det om, at vi har et så sundt miljø som overhovedet muligt. Derfor vil vi selvfølgelig også gerne have, at vi opnår en god miljøtilstand i havet inden 2020, som man jo ligesom har lagt op til skal være køreplanen i det her forslag.

Det, der er vigtigt for os i Dansk Folkeparti, er selvfølgelig, at vi kommer videre bl.a. ad den vej, som også hedder nye teknologier; at vi ikke forringer havmiljøet; og at vi kan forebygge, kan man sige, uheld og den intensive udnyttelse af havet, som foregår derude, sådan at havmiljøet selvfølgelig bliver vinderen, også på den lange bane.

Vi vil selvfølgelig også gerne sørge for, at man retter op på de skader, der er sket indtil nu, og derfor er det vigtigt, at man jo har en strategi, som rækker ud over, kan man sige, en enkelt regeringsperiode, og derfor er det også godt nok, at man på europæisk plan sætter sig nogle gode mål.

Men vi skal også passe på med, at vi ikke gaber over en større opgave, end vi rent faktisk kan løse, og derfor må vi sige, at vi synes, at det her ambitionsniveau, som er lagt på nuværende tidspunkt, er et udtryk for, at man tager opgaven seriøst, og at man vil arbejde videre med den. Set i det lys vil der selvfølgelig også kunne være nogle ting, som man kan gøre bedre, og det er der jo ikke nogen, der forhindrer én i at gøre, så derfor er det vigtigt for os, at vi i hvert fald holder fokus på det her område, og at vi ligesom ser på alle mulige andre ting, som kunne være med til at hjælpe havmiljøet. Her tænker jeg på, at bl.a. »Grøn Vækst« har været et af elementerne, som vil gøre, at også havmiljøet vil få det bedre.

Men vi skal også have kigget på den internationale skibsfart. Ikke kun i forhold til, hvad skibe udleder fra deres ballasttanke, men også den udledning, der sker igennem deres skorstene, er det vigtigt for os, at vi får taget hånd om.

Så man kan sige, at der er mange ting, der skal til, for at vi får en god økologisk tilstand, og vi er selvfølgelig parate til at trække i arbejdstøjet i Dansk Folkeparti, og vi synes, at vi har mange gode bud på, hvordan vi kommer videre på det her område. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Ida Auken.

Jeg vil bare spørge hr. Jørn Dohrmann, om han er enig med Venstres ordfører og med SF's ordfører i, at med hensyn til de her indsatsplaner er det jo ikke nok bare at kigge på de få procent, som EU beskytter, af de danske have, men at vi selvfølgelig skal kigge på hele det samlede billede af de danske have, når vi laver indsatsplaner.

Ordføreren.

Vi kan jo ikke være uenige i, at man kan gå videre og se på flere områder. Det er så bare et spørgsmål om, hvor højt man skal skrue niveauet, og derfor er det i hvert fald vigtigt for os, at vi tager alt med i vores drøftelser fremadrettet. Men det er da trods alt godt, at der er sat gang i processen her, og at man så kan gå videre i de enkelte medlemslande for netop at få rettet op på de tilstande, som har været på det område.

Så vi anerkender i hvert fald, at der nu er sat gang i det område, som er beskrevet her, og hvis man kan se, at der er nogle andre områder, som helt naturligt skulle være med i planen, og som er noget, der kan løftes af alle partier her i Folketinget, skal vi selvfølgelig gøre det. Så det her er ikke en stopklods; det er noget, der sætter gang i processen, som vi ser det.

Fru Ida Auken.

Det er jo rart at høre Dansk Folkepartis ordfører i den grad stå og rose EU. Det er godt nok længe siden, jeg har hørt det, men det er jo klart, at hvis vi vil have miljølovgivning igennem i Danmark, er det jo med blikket stift rettet mod EU – det ved både ordføreren for Dansk Folkeparti og jeg. Regeringen bevæger sig jo ikke på det her område, medmindre der kommer noget klart fra EU.

Men nu har man så valgt at lægge sig på det, man måske kunne kalde den laveste fællesnævner, og sige: Vi vil kun tage de områder med, som er klart beskyttet af EU i forvejen, i stedet for at beskytte hele havet, som direktivet også siger. Er ordføreren for Dansk Folkeparti ikke enig i, at det jo er hele Danmarks hav, vi skal beskytte, at det ikke kun er de små dele, som EU holder hånden over? Vi som politikere har jo ansvaret for hele havet.

Ordføreren.

Jeg vil bare sige til Socialistisk Folkepartis ordfører, at det ikke er EU, der bestemmer, hvad vi gerne vil. Vi siger jo, at vi selv vil vurdere, hvad det er for en strategi, vi lægger frem. Her må vi bare sige, at nu er debatten jo om det her forslag, og her kan vi så komme videre og netop diskutere, at der er flere ting, vi gerne vil have med. Derfor synes jeg, det er godt, at vi får diskussionen. Det er overhovedet ikke nogen ros til EU, for jeg synes, de har været meget slappe på det område her. Der kan man sige, at nu får regeringen så ligesom muligheden for at udvide området og sætte det her på dagsordenen. Det synes jeg kun er rigtig godt.

Så vi ser fremad og ser gerne, at vi diskuterer andre ting end lige det, der er lagt op til her, og det tror jeg også vi kommer til. For mig er det vigtigt, at vi får diskussionen, at vi får sat fokus på det, og vi har netop gjort mange ting, bl.a. i »Grøn Vækst«.

Tak til ordføreren. Så er det fru Ida Auken som ordfører for SF.

Så kan jeg jo begynde med at oplyse Dansk Folkepartis ordfører om, at det her måske er det mest vidtgående direktiv, man overhovedet kan forestille sig, fra EU. Det er altså hele havet, der skal beskyttes, og det er en kæmpestor opgave.

Danmark er jo omgivet af hav. Vi elsker vores farvande, vores kyster og vores have, Vesterhavet, Kattegat, Skagerrak og Østersøen, og vi nyder godt af vores have, for i hundredvis af år har de forsynet os med fisk og skaldyr, de har givet os bademuligheder, og generation efter generation har sejlet dem tynde. Jeg ved, at der endda i de senere år er nogle, der er begyndt at dykke.

Men havene er altså også under stort pres fra fiskeri, der ikke tager hensyn til fiskebestandene, fra landbrugets udledninger, der skaber iltsvind og fosforforurening, og fra muslingeskrab med tunge redskaber, der flår havbunden op og efterlader en ørken. Derfor ønsker SF at beskytte havet på følgende måder:

For det første vil vi fastsætte de nødvendige målsætninger for vandkvalitet og biodiversitet på baggrund af biologiske parametre, dvs. en helt klar definition af, hvad god miljøtilstand er.

For det andet vil vi have en åben og ærlig proces, der fastslår, hvilke mål der måske ikke kan opfyldes på grund af andre prioriteter, f.eks. hvis man vil have vidtgående fiskeri, eller fordi områderne er uopretteligt skadet.

For det tredje vil vi gennemføre vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne ambitiøst, hvilket i sig selv vil forbedre havmiljøet.

For det fjerde vil vi oprette fiskeri- og forstyrrelsesfri naturreservater til havs, som vi har foreslået i vores naturplan for Danmark.

For det femte vil vi på internationale planer arbejde for, at havdirektivet bliver gennemført hurtigt i EU's medlemslande.

Miljøministeren og regeringen ser derimod ikke ud til at have travlt. For det første ser man ikke rigtig ud til at have større mål for naturen end dem, EU sætter for os, og for det andet vælger man igen at implementere et direktiv efter den laveste fællesnævner og i sidste øjeblik. For det tredje implementerer man så retningsløst, at man ikke engang kan gøre sig ambitionsniveauet klart på nuværende tidspunkt.

Til gengæld vil jeg også lige sige noget positivt: Vi vil gerne kvittere for løftet om, at miljøministeren vil inddrage Folketingets politiske partier, før bemyndigelsen, som dette forslag giver, bliver udmøntet. Men vi vil afvente, om vi støtter lovforslaget, til vi har fået afklaring på følgende ting:

For det første: Hvilket ambitionsniveau går man efter?

For det andet: Når vi ikke er kommet længere i dag, må vi også have et løfte om en helt åben og fri og ærlig debat samt en høring blandt de folk og eksperter, som virkelig ved noget om det her område.

For det tredje må vi have sikkerhed for, at naturovervågningen er effektiv. Vi hører rundtomkring, at det går drastisk tilbage med overvågningen, ikke mindst til havs, og vi synes jo, at lovforslaget er en god anledning til at kigge på status for overvågningen, som er en integreret del af miljøbeskyttelsen.

For det fjerde gør vi opmærksom på, at definitionen god miljøtilstand altså dækker hele havet. Hvordan vil regeringen sikre, at vi får tilstrækkelig viden og får beskyttet havene bedst muligt? I bemærkningerne til lovforslaget siger regeringen, at den vil opnå det via Natura 2000-områderne og først i 2015-16 vil beslutte, om andre områder skal inddrages. Det mener vi er helt utilfredsstillende. SF efterlyser derfor et program fra miljøministerens side om, hvordan hun vil få den viden tilvejebragt og sikre, at den nødvendige beskyttelse af hele havet finder sted.

Hvordan vil man f.eks. sikre, at torsken i Kattegat bevares inden for biologisk sikre grænser ved hjælp af alene Natura 2000-områderne? Altså, så skulle vi have sådan et særligt uddannelsesprogram for torsk, så de svømmer lige derhen, hvor de er beskyttet i Natura 2000-områderne, eller hvad forestiller man sig?

For det femte mener vi, at der i det her forslag fokuseres for meget på den bæredygtige udnyttelse. Det er ikke direktivets formål. Det har altså sneget sig helt ind i den første sætning i det danske lovforslag, og det er ikke direktivets formål, så der må vi altså sige, at det handler om at få havene i god tilstand.

For det sjette vil vi presse på, for at vand- og naturplanerne bliver mere ambitiøse. Det er mange gange de samme kilder, der belaster vandet til havs og til lands, og når man nu går tilbage på »Grøn Vækst«, kan det jo meget vel gøre opgaven til havs meget sværere. Så hvis ikke man sætter barren højere på vand- og naturplanerne, vil man heller ikke kunne sikre en ordentlig beskyttelse af havet.

SF vil med andre ord beskytte den helt uvurderlige ressource, havet er, bedre og mere langsigtet, så der også er rent vand, fisk og smukke rekreative oplevelser til dem, der kommer efter os.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Konradsen som konservativ ordfører.

Havstrategi er en ting, som vi som danskere måske skulle have kigget på for 30 år siden med den nære tilknytning, vi har til havet omkring os, og den tradition, vi har for at udnytte havet. Så vi kan kun hilse med glæde, at der nu foreligger en idé til en havstrategi.

Vi har i Det Konservative Folkeparti noteret os, at det selvfølgelig er en ramme, og at ambitionsniveauet ikke mindst skal lægges på basis af nogle analyser af tilstanden, som den de facto er. Der er nogle bemærkninger i lovforslaget om, at andre områder kan inddrages, såfremt de ikke er beskyttet på anden vis.

Det, vi ser som det helt spændende i det her strategiforslag, er, at det er en strategi for et totalt økosystem og ikke udelukkende en beskyttelse af visse arter som i fugledirektivet. Det lægger vi ganske meget vægt på. Vi forudsætter, at der laves en ganske ambitiøs målsætning, når vi i de kommende måneder og år skal udmønte det her i de enkelte love.

Jeg har også bemærket, at der har været en del høringssvar, og en lang række af dem er blevet taget til efterretning af miljøministeren og implementeret i det forslag, der er lagt frem. Så vi kan fra konservativ side tilslutte os forslaget, som det foreligger, og ser frem til at deltage i et arbejde om at skabe den nødvendige lovgivning med det ambitionsniveau, vi finder er nødvendigt.

Ønskede fru Ida Auken en kort bemærkning? Ja.

Tak. Jeg vil gerne takke De Konservatives ordfører for så åbent og ærligt at sige, at det ikke er nok kun at fokusere på Natura 2000-områderne. Det synes jeg blev sagt med al klarhed, nemlig at det altså er det totale økosystem, vi skal se på. Det er også direktivets formål.

Så vil jeg bare spørge De Konservatives ordfører, om han ikke også faldt over formuleringen om, at det kun skal være Natura 2000-områder og de internationale beskyttelsesområder, man egentlig skal fokusere på frem til 2015-2016. Hvis vi kun gør det, har vi kun 4 år til at sikre en god tilstand. Mener ordføreren, at 4 år er nok til at sikre, at torskebestanden, som er ekstremt overfisket, f.eks. får det godt? Eller skal vi have det ind allerede nu?

Ordføreren.

Vi står generelt over for nogle gevaldige udfordringer i de kommende år både til lands og til vands. Så det, jeg hæfter mig ved ved det her forslag, er, at det er en ramme, hvor alle partier i de kommende år i forbindelse med udmøntningen skal være enige om, hvordan vi behandler det. I en bemærkning til lovforslaget står, at andre områder kan inddrages, og det synes jeg dog trods alt er en væsentlig bemærkning.

Fru Ida Auken.

Jamen jeg hørte det sådan set også sådan, og jeg kvitterede også for det. Men jeg spurgte så ordføreren, om ikke han var faldet over, at man fra Miljøministeriets side har valgt at lægge så lavt et ambitionsniveau, for man skriver, at det er i forbindelse med de internationale naturbeskyttelsesområder, vi nu primært skal sørge for beskyttelse af hele havet. Det er jo kun nogle få procent.

Ikke for noget, men det er jo torskedumt; vi kan altså ikke så godt opdrage torskene til at tage derhen, hvor de er beskyttet. Så vi må prøve at se, hvor torskene er, og så se, om vi ikke kan beskytte dem der, hvor de er. Så jeg håber da, at ordføreren kan gå med til, at det ikke er nok kun at sætte fokus på de internationalt beskyttede områder helt fra starten.

Ordføreren.

Jeg er enig i, at der foreligger et betydeligt stykke arbejde. Der er netop lagt op til, at dette skal ske i bred enighed mellem partierne, fordi det er meget, meget vigtig lovgivning for Danmark, og udnyttelsen er traditionel og historisk.

Som ordføreren har nævnt, skal vi også være opmærksomme på, at det primære formål er at beskytte havet. Men det er vigtigt at understrege, at der også skal være et arbejde med, hvordan vi på en bæredygtig måde kan udnytte havet. Om det så lige kan gøres på 4 år, har jeg ikke hæftet mig specielt ved, men det må jo komme an på en forhandling i den kommende tid.

Tak til ordføreren. Må vi godt bede om, at længere samtaler foregår udenfor?

Fru Bente Dahl som radikal ordfører.

Den radikale miljøordfører er syg, men jeg kan på Det Radikale Venstres vegne meddele følgende:

Vi er som udgangspunkt positivt stemt for lovforslaget. Det er dog med vægt blevet påpeget fra en række organisationers side, at der synes at være et behov for en langt bedre koordinering af de øvrige indsatser, herunder Natura 2000 og arbejdet med opfyldelsen af vandrammedirektivet. Det skal nødvendigvis belyses nærmere i udvalget før en nærmere stillingtagen, og dermed er vores endelige stillingtagen afhængig af udvalgsarbejdet og de svar, vi måtte få fra ministeren.

Der er desuden grund til at påpege, at loven om havstrategi ikke i sig selv fastlægger et tilfredsstillende beskyttelsesniveau. Efterfølgende skal rammerne altså udfyldes, og Det Radikale Venstre er af den opfattelse, at der er brug for at udfolde en langt mere omfattende indsats i forhold til at beskytte værdifulde havområder. Det betyder, at staten efter vor opfattelse skal benytte en række redskaber meget mere offensivt for at fremme kvalitet og diversitet i havet, f.eks. fredninger, udlægning af marine nationalparker og andre former for beskyttelse og aftaler om det. Vi vil forfølge en sådan målsætning i det videre arbejde.

Jeg skal hilse fra Enhedslisten og sige, at de i det store og hele er enige i De Radikales bemærkninger, både den positive indgang til L 107 og behovet for at belyse diverse under udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Så er det miljøministeren.

Jeg kan se, at SF's kemiordfører jubler nede bagved, og jeg tror, jeg ved, hvad hun jubler over, men det bliver vi nok indviet i lidt senere.

I forhold til det her lovforslag vil jeg nu gerne takke ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget, som jeg her lige vil give et par ord med på vejen til udvalgsbehandlingen. Med det her lovforslag implementeres væsentlige dele af EU's havstrategidirektiv, og forslaget er derfor en nødvendig udbygning af dansk lovgivning. Havstrategidirektivet bygger på en omfattende dialog i hele Europa om behovet for en samlet forvaltning af havet. Regeringen var i øvrigt vært for en del af den dialog under EU-formandskabet i 2002. Direktivet indgår desuden som miljøsøjlen i EU's samlede maritime politik.

Med lovforslaget fastlægger vi rammerne og processen for de kommende års udarbejdelse af havstrategier. Formålet er at opnå god miljøtilstand for alle havområderne i 2020. Havstrategierne vil vise vejen til god miljøtilstand, bl.a. hvilke påvirkninger fra menneskelige aktiviteter der er forenelige med en god miljøstandard. Havstrategierne udvikles i årene frem til udgangen af 2016, hvor de skal tages i brug. Omdrejningspunktet for strategierne er en række målsætninger, som vi fastlægger i 2012 på baggrund af en grundig analyse af tilstanden for havets natur og miljø, og realiseringen af målsætningerne sker i indsatsprogrammer for hvert havområde, som vi så fastlægger i 2015.

Lovgrundlaget for gennemførelse af målene og de nødvendige indsatser findes ikke i havstrategiloven, men i de relevante sektorlove. Det kan f.eks. være fiskeriloven, havmiljøloven, miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, råstofloven eller undergrundsloven. Det er samme tilgang, som er anvendt til gennemførelse af habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet.

Offentlige myndigheder skal lægge havstrategierne til grund for deres beslutninger efter den til enhver tid gældende lovgivning. Myndighederne skal f.eks. sikre, at der ikke gives tilladelser, som forhindrer opnåelse af de fastsatte miljømål, eller som er i strid med indsatsprogrammerne. Derimod indeholder selve havstrategiloven ikke en pligt for de enkelte myndigheder til at handle aktivt for at opfylde målsætningerne. På de områder, hvor der viser sig behov for det, vil en sådan handlepligt blive etableret i forbindelse med fastlæggelsen af indsatsprogrammerne.

Med lovforslaget skaber vi altså en længe påkrævet sammenhæng i beskyttelsen og forvaltningen af Danmarks og Europas havområder. Havet omkring Danmark tilhører to regioner, som adskiller sig væsentligt fra hinanden, økologisk og administrativt, nemlig Nordsøen og Østersøen. Midt imellem ligger de danske stræder og Kattegat ved udløbet af Østersøen.

Regeringen har løbende taget en række initiativer til øget beskyttelse og bedre forvaltning af havet. Miljøministrene i landene langs Østersøen udarbejdede og vedtog i 2007 en omfattende Østersøaktionsplan, som skal rette op på Østersøens kritiske miljøtilstand frem til 2021. Aktionsplanen er en slags forløber for en havstrategi i Østersøområdet. Planen er nu så suppleret med EU's samlede Østersøstrategi, som ud over miljøforholdene sætter fokus på økonomisk udvikling, sikkerhed og samarbejde i regionen.

I Nordsøen, hvor den miljømæssige situation er knap så kritisk som i Østersøen, har regeringen bl.a. gennemført en offshorehandlingsplan, som sikrer udfasning af en række farlige kemikalier fra offshoreindustrien. I alle vores havområder er der gennemført en omfattende udvidelse af udpegning af internationale naturbeskyttelsesområder. 17 pct. af de danske havområder er nu omfattet af denne beskyttelse, som bygger på habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Efterhånden vil der blive udarbejdet forvaltningsplaner for områderne, som bl.a. fastlægger miljømål og tager stilling til behovet for regulering af fiskeri og andre mennesker aktiviteter.

Aftalen »Grøn Vækst« udmønter rammerne for implementeringen af vandplanerne og udarbejdes i henhold til miljømålsloven. Med vandplanerne gennemføres en betydelig indsats frem mod 2015, og målet er at opnå god økologisk tilstand i de kystnære farvande. Forud for det ligger de tre vandmiljøplaner og en omfattende regulering af udledningerne af kvælstof og fosfor fra landbruget og spildevand. Det er en vigtig forudsætning for også at opnå god miljøtilstand i de åbne dele af de indre danske farvande, bælterne og Kattegat.

Havstrategiloven og miljømålsloven betyder altså samlet set, at der fastlægges natur- og miljømål med tilhørende indsatsprogrammer for hele det danske havområde. Det er ikke, som det er blevet misforstået her undervejs, sådan, at det kun skulle gælde enkelte områder. Det gælder altså for hele det danske havområde. Regeringen vil udnytte disse muligheder og hermed sikre fremskridt i beskyttelsen af havets natur og miljø, samtidig med at mulighederne for bæredygtig udnyttelse af havet bliver sikret.

Det vil kræve samarbejde mellem alle involverede parter. Regeringen fastlægger mål og indsatsprogrammer, og det er altså min klare hensigt, som jeg også har meldt ud tidligere, at inddrage Folketingets partier i arbejdet med at fastsætte målene. Myndigheder, erhverv og interessegrupper vil også blive inddraget, sådan at vi sikrer effektive og velovervejede havstrategier. Hertil kommer, at vi skal afstemme vores mål og indsatser med de lande, som vi deler farvande med. Regeringen arbejder desuden på samme linje som Europa-Kommissionen med udviklingen af en integreret maritim politik. Formålet er bl.a. at få natur- og miljøpolitikken til at hænge sammen med udviklingen af de maritime erhverv, f.eks. skibsfart og fiskeri.

Havstrategiloven skal altså ses som led i en mere omfattende og langsigtet strategi på området. Loven samler og fokuserer en betydelig indsats, som også vil give den blå natur en synlig profil i det grønne Danmark.

Fru Ida Auken for en kort bemærkning.

Jeg citerer lige fra bemærkningerne i lovforslaget:

»De geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der fra dansk side forventes at indgå i indsatsprogrammerne, er de internationale naturbeskyttelsesområder.«

Så må ministeren undskylde mig, hvis jeg forstår det forkert, nemlig at man vil fokusere på de internationale naturbeskyttelsesområder. Så kan det bare være, at vi skal have et ændringsforslag på det her område. Er ministeren klar til et ændringsforslag, der klargør, at det selvfølgelig ikke kun er de få procent af havet, der er internationalt beskyttet, men at det er hele havet, der skal laves geografiske beskyttelsesforanstaltninger for?

Ministeren.

Jeg mener ikke, at der er behov for noget ændringsforslag, for sådan som spørgsmålene har lydt i dag fra fru Ida Auken, må der være tale om en misforståelse gennem den måde, som fru Ida Auken har læst bemærkningerne på. Som jeg helt klart redegjorde for, gælder det hele det danske område og ikke kun vores naturbeskyttelsesområder. Det her er en havstrategi for det hele.

Fru Ida Auken.

Nu kan jeg godt læse dansk, og jeg kan godt læse det op en gang til:

»De geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der fra dansk side forventes at indgå i indsatsprogrammerne, er de internationale naturbeskyttelsesområder.«

Nu ved jeg, at fru Karen Ellemann har undervist i folkeskolen, og der har man lært at læse nogenlunde det samme sprog. Det, der står her, betyder, at vi fokuserer på de internationale beskyttelsesområder, på Natura 2000-områderne, på EU-områderne. Så skal vi ikke have et ændringsforslag, hvis man skal tro fru Karen Ellemanns ord om, at det her gælder hele havet? Så kan det vel ikke være nok bare at sige, at vi fokuserer på det her lillebitte område, og så håber vi, at alle de dyr, der er truede, fordi området er i fare for at blive smadret, tager derhen? Altså skal den torskebestand, der ifølge ICES, som er eksperter inden for det her, er totalt overfisket, nærmest udryddelsestruet, svømme derhen, fordi de er så kloge? Eller vil ministeren fokusere bredere på det?

Jeg skulle netop til at gøre opmærksom på, at tiltaleformen er ministeren, i hvert fald når hun ikke længere underviser i folkeskolen. Så er det ministeren.

Tak for det. Jeg må desværre sige til fru Ida Auken, at det kunne være, at det ikke er alle bemærkningerne, der er læst igennem, siden fru Ida Auken fokuserer sit blik på, at det kun skulle være allerede eksisterende naturbeskyttelsesområder. Det her er en strategi for hele havet. Det er lige præcis ikke sådan, at vi skal til at lave en yderligere strategi for nogle områder, hvor vi jo allerede har målrettede indsatser. Det her er netop for hele havet. Der er altså ingen grund til bekymring.

Jeg er fuldstændig enig i, at man ikke kan redde torskebestanden ved kun at kigge på en lille del af havet. Det må jo netop være en samlet strategi. Det er det, vi her skaber rammerne for. Så der er ingen grund til den meget store bekymring, men der er derimod grund til at trække i arbejdstøjet, for det bliver da et krævende arbejde at få det her udmøntet.

Tak til ministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.