L 107 - 2009-10 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

HøringsnotatVedrørendeForslag til lov om havstrategiLovforslaget blev sendt til høring hos en bred kreds af myndigheder og interesseorganisationer, jf.bemærkningerne til lovforslaget. Lovudkastet blev sendt i høring den 4. august 2009. Høringsfristenudløb den 29. september 2009.By- og Landskabsstyrelsen har modtaget 27 høringssvar.10 høringssvar er fra myndigheder, hvor af de 5 (Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Indenrigs- og Socialministeriet, Forsvarsministeriet ogKulturarvsstyrelsen) meddeler, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget.17 høringssvar er fra organisationer, hvor af 2 (Energi- og Olieforum, og Dansk Erhverv) meddeler,at man ikke har bemærkninger til lovforslaget.Lovforslaget har været sendt til de grønlandske og færøske myndigheder, som dog ikke skullet for-holde sig til materialet, eftersom der er tale om implementering af et EU-direktiv.Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, vil der blive foretaget tekniske korrektioner i lov-forslaget efter drøftelse med Justitsministeriet.Lovforslaget har endvidere været drøftet på et møde i By- og Landskabsstyrelsen, hvor de hørtemyndigheder og organisationer havde mulighed for at deltage.I det følgende gennemgås de væsentligste dele af høringssvarene. Miljøministeriets kommentarerhertil er anført i kursiv.Det bemærkes, at høringssvarene er gengivet i hovedtræk. Citater fra høringssvarene er gengivet icitationstegn. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes præcise indhold, henvises til de vedlag-te høringssvar.Høringsnotatet gennemgår i første afsnit de generelle bemærkninger til lovforslaget og i andet af-snit bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.1. Generelle bemærkningerDanmarks Naturfredningsforening (DN)finder, at det ”står hen i det uvisse”, hvordan uenighedermellem sektorerne til sin tid skal afklares i forbindelse med gennemførelsen af indsatsplanerne,ligesom DN finder, at der ”heller ikke er præsenteret løsningsmodeller for uenigheder mellem stater

om mål og indsatser”. DN peger endvidere på behovet for en ”seriøs koordinering” mellem havstra-tegidirektivet, vandrammedirektivet og Natura 2000 direktiverne, særligt uden for 1 sømil fra basis-linjen. Endelig peger DN på, at EU’s fælles fiskeripolitik har ”spillet fallit i forhold til at opfylde natur-beskyttelseshensyn på havet” og, at det er uklart, hvorledes der kan sikres overensstemmelsefremover.Miljøministeriet har noteret sig synspunkterne. Lovforslaget lægger rammerne for havstrategierne,som frem til 2016 skal udfyldes med såvel tekniske forudsætninger som politiske beslutninger. Dethar ikke været muligt i denne fase af arbejdet at tage højde for alle de rejste spørgsmål. De vil ind-gå i de kommende års arbejde på nationalt plan, i havkonventionerne og i EU.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Dansk Ornitologisk Forening (DOF)støtter hovedelementerne i lovforslaget, herunder den fore-slåede tilrettelæggelse af arbejdet med havstrategierne og at interesseorganisationer og offentlig-hed vil blive inddraget. DOF peger, ligesom en række andre høringsparter, på behovet for koordi-nation i forhold til vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne. DOF peger videre på, at som”planlægningen på havet sker i dag, er der meget dårlig koordination mellem udlæggelsen af inte-resseområder for forskellige aktiviteter”. DOF foreslår derfor indførelse af en ”administrativ zoneringaf de danske farvande, der gør det muligt at udlægge særlige områder med effektive reguleringeraf fiskeri, udnyttelse og forstyrrelse”. DOF ønsker endeligt, at der sideløbende med udviklingen afhavstrategierne sker den nødvendige justering af sektorlovgivningen med henblik på gennemførel-se af de nødvendige tiltag.Miljøministeriet har noteret sig synspunkterne, som vil indgå i det videre arbejde med implemente-ringen.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Greenpeacefinder det ”særdeles skuffende”, at man fra dansk side vælger det lavest mulig ambiti-onsniveau i forhold til målet for miljøtilstanden (GES) i de danske havområder, og opfordrer til atregeringen udviser et ”langt højere ambitionsniveau”, end der lægges op til i lovforslaget. Green-peace peger på brugen af beskyttede områder som værktøj til beskyttelse af havets samlede øko-system og anbefaler, at 40 % af havområderne ”underlægges fuld beskyttelse”. Greenpeace finderikke, at lovforslaget lever op til direktivets mindstekrav på dette område. Greenpeace finder videre,at direktivets definitioner bør fremgå direkte af lovteksten.Miljøministeriet har noteret sig synspunkterne. Det bemærkes, at der med lovforslaget ikke er tagetstilling til ambitionsniveauet for natur- og miljøbeskyttelsen. Det fremgår endvidere af lovforslagetog bemærkningerne, at geografiske beskyttelsesforanstaltninger, herunder beskyttede områder, vilindgå i havstrategierne. Omfanget og karakteren af sådanne geografiske beskyttelsesforanstaltnin-ger vil blive analyseret og besluttet i forbindelse med udarbejdelsen af havstrategierne, jf. ogsåbemærkningerne til § 9, stk. 2 (nu § 10, stk. 2).Disse fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Miljøministeriet har imødekommet synspunktet om de manglende definitioner ved at indsætte direk-tivets definitioner af miljøtilstand, god miljøtilstand, miljømål og forurening i lovteksten.

Danmarks Sportsfiskerforbundkan fuldt og helt tilslutte sig lovforslagets og direktivets målsæt-ning om opnåelse af god miljøtilstand for havområderne. Forbundet udtrykker den opfattelse, at derikke vil blive opstillet bindende mål i havstrategierne, og finder det derfor vanskeligt at bedømmesamspillet med vandrammedirektivet, hvor der opstilles bindende målsætninger i kystzonen. For-bundet peger endvidere på vanskelighederne ved, at der i havstrategidirektivet fastlægges kvali-tetsmål for fiskebestandene, mens tilsvarende kvalitetsmål ikke findes i vandrammedirektivet. For-bundet giver udtryk for, at det entydigt bør være de skærpede miljøkvalitetsmål, der skal være gæl-dende i områder, som dækkes af flere direktiver. Forbundet efterlyser en mere præcis beskrivelseaf mulighederne for national enegang trods flertalsbeslutninger i internationale fora og ønsker atnationale mål til sin tid ledsages af en redegørelse for, hvordan disse forholder sig til samarbejds-landenes miljømål for de samme havområder. Danmarks Sportsfiskerforbund udtrykkerslutteligt”dyb skepsis” overfor, at midlerne til gennemførelse af havstrategierne overlades til sektorlovgiv-ningen.Miljøministeriet bemærker hertil, at havstrategiernes målsætninger vil være bindende for statsligemyndigheder på samme måde som målsætningerne i vandrammedirektivet og Natura 2000 direkti-verne. Det fremgår desuden af lovforslaget, at havstrategierne ikke regulerer de forhold, som regu-leres af anden lovgivning, herunder miljømålsloven (vandrammedirektivet og Natura 2000 direkti-verne. Eftersom vandrammedirektivet ikke indeholder målsætninger vedr. fiskebestandene, vil detvære havstrategiernes målsætninger, der til sin tid vil være gældende på dette område.Ministeriet skal bemærke, at regeringen i forbindelse med såvel vandplanlægningen som Natu-ra2000-planlægningen har fundet det mest hensigtsmæssigt, at redskaberne til gennemførelsenfindes i sektorlovene, og at det er dette princip, der også finder anvendelse i havstrategiloven. Deropnås dermed en integration af hensyn til natur og miljø i de enkelte sektorers arbejde og mulighe-derne for omkostningseffektive løsninger øges betydeligt.Miljøministeriet har imødekommet synspunkterne ved at præcisere i lovforslaget, at havstrategierneudformes på en måde, så de gensidigt støtter opfyldelsen af fastlagte, bindende målsætninger.Danmarks Fiskeriforening ”bydervelkommen, at der med havstrategidirektivet sættes mere fokuspå alle de aktiviteter, der i dag foregår i vores havområder”, og understreger, at ”en god miljøtil-stand for vore havområder er udgangspunktet for et sundt og bæredygtigt erhvervsfiskeri”. Fiskeri-foreningen opfordrer til, at det af loven eksplicit kommer til at fremgå, at ændringer for fiskerietsvedkommende skal ske i henhold til reglerne for den fælles fiskeripolitik. Fiskeriforeningen ønskervidere, at havstrategierne skal bygge på en præcis beskrivelse af forholdene, indeholde realistiskeog opnåelige mål samt medvirke til at udvikle fiskeriet i fremtiden. Foreningen finder, at Natura2000 opfylder behovet for beskyttede områder på havet. Endelig ønsker fiskeriforeningen, at deaktive erhverv inddrages mest muligt i udarbejdelse af basisanalyserne, idet erhvervene ligger indemed stor viden om de havområder de bruger, som kan indgå i beskrivelsen af områdernes tilstand.Miljøministeriet har noteret sig synspunkterne.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Danish Operators – Offshore Oil and Gas Operators in Denmarkbemærker, at de ikke er be-kendt med studier som demonstrerer, at olie- og gasudvinding truer strukturen og funktionerne afhavets økosystemer, således som det fremgår af de generelle bemærkninger til lovforslaget. Da-nish Operators forventer i forlængelse heraf, at vurderinger og tilhørende miljømål relateret til olie-og gasudvinding bliver baseret på dokumenterbare oplysninger. Danish Operators foreslår videre,

at kvantitative vurderinger af evt. omkostninger til gennemførelsen af loven udelades indtil vurde-ringsgrundlaget er mere klart.Miljøministeriet har præciseret bemærkningerne til lovforslaget, således at det fremgår, at der sig-tes til summen af påvirkningerne fra alle aktiviteter på havet. Det er således sandsynliggjort, bl.a. iEU-Kommissionens forarbejder til havstrategidirektivet og i miljøstatusrapporterne fra OSPAR ogHELCOM, at de samlede påvirkninger i visse havområder har ført til bl.a. et skift i naturtyperne, oftetil mere artsfattige naturtyper.Miljøministeriet har imødekommet synspunktet om, at kvantitative vurderinger af omkostningerne tilgennemførelsen af havstrategierne bør afvente et mere sikkert grundlag, og de nævnte beløbsstør-relser er derfor udgået af bemærkningerne til lovforslaget.DANVA – Dansk Vand- og Spildevandsforeninganbefaler, at der skabes en solid koordinering tileksisterende reguleringsmekanismer, herunder særligt vandrammedirektivet, og at der lige som ivandrammedirektivet lægges vægt på, at foranstaltninger fastlægges under hensyn til bl.a. omkost-ningseffektivitet og princippet om, at forureneren betaler. DANVA fremhæver endvidere, at værdienfor havmiljøet af de allerede foretagne investeringer anerkendes og at eventuelle ekstra investerin-ger i vandsektoren som følge af lov om havstrategi identificeres på et så tidligt tidspunkt som mu-ligt, så indsatsen koordineres og eventuelle synergier udnyttes.Miljøministeriet har noteret sig synspunkterne. Som det fremgår af lovens bemærkninger, ligger dettil grund for lovforslaget, at der skal skabes en solid koordination med eksisterende lovgivning, her-under opfyldelsen af vandrammedirektivets målsætninger.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Landbrug & Fødevareropfordrer til en løbende deling af relevant viden, fx gennem informations-møder eller udveksling af informationer via nettet.Miljøministeriet vil tage initiativ til at den viden, som relevante aktører besidder, inddrages i udar-bejdelsen af de enkelte dele af havstrategierne.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Dansk Akvakulturfinder det vigtigt, at der sker en klar ”zoneopdeling” af havområderne således,at der udlægges områder til naturbeskyttelse, samt områder, hvor bæredygtig benyttelse er muligbl.a. til akvakultur, transport og fiskeri. Eftersom havstrategidirektivet ikke indeholder krav om inter-kalibrering, finder Dansk Akvakultur det vigtigt, at lovforslaget indeholder krav om, at grænser mel-lem de forskellige miljøtilstande samt måle- og vurderingsmetoder bliver sammenlignelige og ens-artede på tværs af EU’s medlemslande.Miljøministeriet har noteret sig synspunkterne. Det skal bemærkes, at lovforslaget indeholder enbestemmelse om samordning med de lande, som Danmark deler farvande med.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Dansk Byggeri – Foreningen af Danske Ral- og Sandsugereunderstreger, at havstrategiernekan få afgørende betydning for mulighederne for at indvinde sømaterialer fra havbunden, og anmo-der om, at branchen på et meget tidligt tidspunkt bliver hørt og inddraget.

Miljøministeriet har noteret sig synspunktet og vil tage initiativ til, at relevante aktører inddrages iarbejdet med havstrategierne.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Dansk Industri – Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrierfinder det vigtigt, at der sker ensamordning af alle informationer, der allerede foreligger i mange forskellige fora. Foreningen erfortsat meget interesseret i at blive inddraget i det videre arbejde med implementeringen.Miljøministeriet har noteret sig synspunktet og vil tage initiativ til, at relevante aktører inddrages iarbejdet med havstrategierne.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Kommunernes Landsforening (KL)finder, at det sandsynlige økonomiske scenarium, i modsæt-ning til det, som fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er, at lovforslaget vil få økonomiskekonsekvenser for kommunerne i det omfang, at indsatser på landjorden måtte vise sig nødvendige.KL finder desuden, at lovforslaget skaber usikkerhed om de fremtidige rammer for aktivitet på havetog for de kommunale havne. Der peges således på, at det kan få alvorlige økonomiske konsekven-ser for nogle havne, hvis nogle sektorlove, som en konsekvens af strategierne, kommer til at gribeind i lovlige aktiviteter. KL finder derfor, at der i forbindelse med basisanalyserne bør udarbejdessamfundsøkonomiske analyser, hvor der også tages højde for omkostningerne for den enkeltehavn. KL er generelt uforstående over for at det i bemærkningerne til lovforslaget vurderes, at lov-forslaget ikke har økonomiske konsekvenser for kommunerne, og ønsker dette synspunkt begrun-det nærmere.Miljøministeriet har ved vurderingen af konsekvenserne for kommunerne lagt til grund, at der ereller er ved at blive gennemført en række reguleringer i de kystnære farvande og på land i form afvand- og Natura2000-planer. Havstrategierne sætter derimod fokus på det åbne hav.Det er således Miljøministeriets vurdering, at de sektorlove, som KL henviser til og som i vidt om-fang administreres af kommunerne, ikke vil komme i spil i forhold til havstrategierne for så vidt an-går forhold på land. Sektorlovene regulerer imidlertid i større eller mindre omfang også forhold påhavet, og indgår derfor i den samling af sektorlove, som kan komme i anvendelse, når havstrate-gierne til sin tid skal gennemføres. Udgangspunktet har således været og er fortsat, at kommuner-ne ikke har myndighedsopgaver på havet, der forventes at komme i spil ved udarbejdelsen afhavstrategierne, og, at kommunerne derfor heller ikke via deres myndighedsrolle er direkte involve-ret i udarbejdelsen af havstrategierne.Kommunerne kan derimod blive berørt via de kommunale havne eller andre kommunale aktiviteterpå havet. Det fremgår af lovforslaget, at der ikke i denne fase af arbejdet er mulighed for at tagekonkret stilling til, hvad havstrategierne kommer til at indeholde i form af mål og indsatser mv. Målog indsatser besluttes således løbende efterhånden som de tekniske forudsætninger bringes påplads, og der dermed foreligger det nødvendige beslutningsgrundlag. Ministeriet vil tage initaitv tilat kommunerne, ligesom andre relevante aktører, bliver inddraget i det videre arbejde med havstra-tegierne, herunder arbejdet med basisanalyserne samt forudsætningerne for fastlæggelsen af målog indsatser. I dette arbejde vil der, således som det fremgår af lovforslaget, indgå relevante analy-ser af de samfundsøkonomiske forhold, herunder analyser af havnedriften. Miljøministeriet har no-teret KL’s synspunkter vedr. de kommunale havne og de vil indgå i det videre arbejde.

Miljøministeriet har yderligere i lovforslaget § 9 (nu § 10) præciseret, at indsatsprogrammerne skalbygge på samfundsøkonomiske analyser (jf. direktivets art. 13.3), og at ministeren ikke er forpligtettil at gennemføre foranstaltninger, hvis risikoen for miljøet er lille eller omkostningerne ved de på-gældende foranstaltninger er uforholdsmæssigt store, forudsat, at der ikke sker nogen yderligereforringelse (jf. direktivets art. 14.4).Kystdirektoratet (KD)finder, at hjemlerne til gennemførelse af havstrategierne skal tilvejebringesdirekte i rammelovgivningen og ikke i sektorlovgivningen.Miljøministeriet henviser til, at lovforslaget følger den praksis, som også er fulgt i forbindelse medimplementeringen af habitatdirektivet, nemlig at hjemlerne til den konkrete regulering skal findes isektorlovgivningen. Denne holdning er bl.a. udtrykt i regeringens besvarelse af åbningsskrivelserfra EU-Kommissionen i 2003 og 2006 på habitatdirektivets område. Det er derfor også den præmis,som har ligget til grund for, at miljøministeren på Danmarks vegne har tiltrådt direktivet i 2007.Miljøministeriet har imødekommet en del af synspunktet ved en justering af § 17 (nu § 18), hvorveddet præciseres, at den bindende virkning er knyttet til de fastsatte miljømål og indsatsprogrammer,dels ved at det i bemærkningerne til lovforslaget uddybes, at myndighederne skal lægge havstrate-gierne til grund for udøvelsen af deres beføjelser efter lovgivningen, fx ved at sikre, at der ikke gi-ves tilladelser, som er uforenelige med opnåelse af fastsatte miljømål eller som i øvrigt strider modretningslinjerne i indsatsprogrammerne. Miljøministeriet har yderligere i bemærkningerne til lovenpræciseret, at det senere vil blive vurderet, om der er behov for i de enkelte sektorlove, at indføreretlig forpligtelse formyndighederne til at gennemføre elementer af havstrategierne (handlepligt).KDefterlyser videre en mere detaljeret beskrivelse i bemærkningerne af, hvordan komitéernesammensættes og hvorledes det sikres, at alle relevante hensyn tages i komitéarbejdet.Miljøministeriet henviser til, at den komité, der omtales i lovens bemærkninger, er det forskriftsud-valg, der fremgår af direktivets art. 25. Et sådant komitéarbejde er almindelig praksis i EU-samarbejdet, og komitéerne bemandes normalt af det ministerium, der på regeringens vegne haransvaret for arbejdet med direktivet. Den pågældende komité bemandes således af én eller fleremedarbejdere fra By- og Landskabsstyrelsen.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KDefterlyser mere konkrete samfundsøkonomiske betragtninger, end tilfældet er, men erkendersamtidig, at dette er vanskeligt på nuværende tidspunkt.Miljøministeriet henviser til lovbemærkningerne, hvoraf det fremgår, at det ikke er muligt på nuvæ-rende tidspunkt i arbejdet, at udbygge bedømmelserne af de samfundsøkonomiske konsekvenseraf lovforslaget.Miljøministeriet har imødekommet synspunktet ved at udbygge lovforslagets § 9 (nu § 10), såledesat det præciseres, at de sociale og økonomiske konsekvenser skal indgå i bedømmelsen af ind-satsprogrammerne (jf. direktivets art. 13.3) og således, at det præciseres, at miljøministeren ikkehar pligt til at gennemføre foranstaltninger, hvis basisanalyserne viser, at risikoen for havmiljøet erlille eller hvis omkostningerne ikke vil stå i et rimeligt forhold til risikoen for havmiljøet og forudsat,at der ikke sker nogen yderligere forringelse (jf.direktivets art.14.4).

KDpeger på, at kun den administrerende myndigheds (Miljøministeriets) omkostninger til imple-menteringen er indregnet i omkostningerne.Miljøministeriet henviser til at det ikke vil være forbundet med væsentlige omkostninger for fx Kyst-direktoratet at deltage i det kommende arbejde med tilvejebringelse af havstrategierne, og at så-danne omkostninger efter Miljøministeriets opfattelse ligger inden for rammerne af de statsligemyndigheders normale driftsopgaver.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KDpeger endvidere på, at direktoratet udfører en række praktiske opgaver på søterritoriet, herun-der kystfodring og oprensning af sejlløb, og at udgifterne i forbindelse med disse opgaver bør næv-nes i bemærkningerne. KD ønsker således, at det skal fremgå af lovbemærkningerne, at der kanforventes væsentlige omkostninger ved gennemførelsen af de kommende havstrategier.Miljøministeriet henviser til lovbemærkningerne, hvor det fremgår, at der ikke i denne fase af arbej-det er mulighed for, at give et kvalificeret bud på om havstrategierne vil medføre omkostninger pådisse konkrete områder og derfor heller ikke størrelsen af sådanne eventuelle omkostninger. Der vilimidlertid blive tilrettelagt en samarbejdsproces mellem relevante statslige myndigheder, som tid-ligst muligt i processen kan klarlægge disse forhold og sikre, at de indgår i arbejdet med havstrate-gierne.Miljøministeriet har imødekommet synspunkterne ved at udbygge bemærkningerne til lovforslagetsøkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige (Kapitel 4), således at det fremgår,at: ”det ikke på nuværende tidspunkt kan udelukkes, at indsatsprogrammerne vil kunne få væsent-lige økonomiske konsekvenser, men indsatsprogrammerne vil blive gennemført med mest muligtomkostningseffektive virkemidler.”KDgiver udtryk for, at man ikke deler Miljøministeriets vurdering af, at lovforslaget som en proces-lov ikke i sig selv vil give anledning til udgifter for erhvervslivet, og henviser til mulige konsekvenseraf den senere udmøntning af indsatsplanerne, fx i forhold til havnene.Miljøministeriet kan ikke på forhånd afvise, at havstrategiernes mål og indsatser kan få konsekven-ser for bl.a. havnene. På den anden side henviser ministeriet til, at der i henhold til lovforslagetsarbejdsplan vil blive tilrettelagt et forløb, som dels inddrager disse interesser og økonomiske kon-sekvenser i analyserne, dels sikrer, at disse interesser indgår i den samlede politiske afvejning, nårhavstrategierne fastlægges.Miljøministeriet har imødekommet synspunktet ved at udbygge lovforslagets § 3 (nu § 4), såledesat det præciseres, at miljøministeren udarbejder havstrategierne ”efter drøftelse med involveredestatslige myndigheder”.Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskerikonstaterer, at de foranstaltninger, der skal træf-fes som følge af havstrategidirektivet vil være afhængige af de miljømål, der fastsættes, og forud-sætter derfor, at regeringens økonomiudvalg inddrages, når implementeringen indebærer udgifts-krævende tiltag.Miljøministeriet har noteret sig Fødevareministeriets synspunkter.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Klima- og Energiministeriet – Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)peger på, at der kun imeget ringe omfang henvises til klimaforandringer i lovforslaget, og foreslår, at klimaforandringertillægges større vægt ved udarbejdelsen af de enkelte dele af havstrategierne. DMI peger endvide-re på, at det vil være naturligt, at drage nytte af den udvikling og det internationale samarbejde, dersker under EU’s Global Monitoring for Environment and Security (GMES) program, hvor DMI erledende institution for aktiviteterne i Østersøen og partner i samarbejde i Nordsøen.Miljøministeriet er opmærksom på klimaforandringernes betydning for det kommende arbejde medopnåelse af god miljøtilstand i havområderne. Lovforslaget er imidlertid en procesmæssig rammefor udarbejdelsen af havstrategierne, og ministeriet har derfor i denne fase ikke fundet det hen-sigtsmæssigt, at gå nærmere ind i en vurdering af de indholdsmæssige aspekter af havstrategier-nes enkelte dele, herunder forholdet til klimaforandringerne. Ministeriet er ligeledes opmærksom påde muligheder, der ligger i GMES, og kan oplyse, at der som led i den i EU aftalte fælles implemen-teringsstrategi for havstrategidirektivet er nedsat en særlig arbejdsgruppe vedr. data og information.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2. Konkrete bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1, lovens formålDanmarks Naturfredningsforening (DN) og Greenpeacefinder, at den foreslåede formålsbe-stemmelse ikke i tilstrækkelig grad afspejler formålsbestemmelserne i direktivets art. 1, og efterly-ser derfor en udbygget formålsbestemmelse.Miljøministeriet har imødekommet synspunktet ved en redigering og omformulering af lovforslagets§ 1.DNforeslår endvidere, bl.a. med henvisning til direktivets præambel 27, at forsigtighedsprincippet,princippet om forebyggende indsats, afhjælpning ved kilden og forureneren betaler princippet samtden såkaldte generationsmålsætning (om kemiske stoffer) bør fremgå af loven.Miljøministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at indarbejde de nævnte principper, idet disse ikkeindgår i direktivet, men alene i præamblen. Generationsmålsætningen vil blive håndteret i forbin-delse med fastlæggelsen af mål og indsatsplaner. En indarbejdelse af denne målsætning vil såle-des bryde med lovens karakter af proceslov.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.DNfinder, at der ikke, som det gøres i lovforslaget, kan sættes lighedstegn mellem havets ”res-sourcer” og havets ”goder og ydelser”.Miljøministeriet finder ikke baggrund for at ændre i loven på dette punkt. Ministeriet har i bemærk-ningerne uddybet, at betegnelsen ”ressourcer” omfatter såvel de biologiske ressourcer, ressourcer-ne i havbunden og økosystemets generelle funktioner.Synspunktet er således imødekommet ved redigering af bemærkningerne til lovforslagets § 1.

Kystdirektoratethenstiller, at formålsbeskrivelsens nr. 1 udvides med, at den bæredygtige udnyt-telse skal ske under hensyntagen til samfundsøkonomiske forhold.Miljøministeriet mener ikke, at forslaget hører hjemme i en formålsbestemmelse, og peger på, atder ikke indgår i direktivets art. 1.Synspunktet er imødekommet ved at disse hensyn er indarbejdet i § 9 (nu § 10), jf. direktivets art.13.3 respektive 14.4, og der henvises derfor til bemærkningerne til § 9 (nu § 10).Til § 2, lovens anvendelsesområdeDanmarks Sportsfiskerforbundmener, at det af lovforslaget fremgår, at Kattegat ikke er omfattet.Miljøministeriet henviser til, at direktivet eksplicit regner Kattegat som en del af Nordsøen. Syns-punktet imødekommes ved at klargøre lovforslagets § 2.Kystdirektoratetmener, at beskrivelsen af lovens anvendelsesområde er ukorrekt, og foreslår, atstk. 1 i stedet formuleres således: ”Loven omfatter det danske søterritorium, herunder kystvande ogfjorde inden for basislinjen”, og at stk. 2 udgår af lovforslaget.Miljøministeriet præciserer, at bestemmelsen omfatter 2 elementer:1. en geografisk dimension, som fremgår af stk. 1, nemlig hele det danske havområde franormal daglige vandstandslinje og ud til grænserne for de økonomiske zoner, og2. en reguleringsmæssig dimension, som fremgår af stk. 2, hvor det, i overensstemmelse meddirektivets art. 3.1b, fastslås, at loven ikke dækker de forhold i kystvandene (jf. vandramme-direktivets definition) som reguleres af vandrammedirektivet.Bestemmelsen i stk. 2 skal sikre, at der ikke sker dobbeltregulering i de områder, hvor havstrategi-direktivet virker sammen med vandrammedirektivet.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Til § 3 (nu § 4) havstrategierØkonomi- og Erhvervsministerietanmoder om, at det tydeliggøres i loven/bemærkningerne, atudarbejdelsen af havstrategier, der påvirker andre ministeriers ressort, sker efter aftale eller i sam-arbejde med den pågældende minister.Miljøministeriet har imødekommet synspunktet ved at supplere lovforslagets § 3 (nu § 4) med enformulering, svarende til § 37, stk. 3 i miljømålsloven, om at miljøministeren udarbejder havstrate-gierne ”efter forudgående drøftelse med berørte statslige myndigheder”.Til § 5 (nu § 6), basisanalyserGreenpeaceforeslår, at loven kommer til at indeholder flere detaljer om indholdet i basisanalyser-ne, herunder inddragelse af aspekter af kystvande og overgangsvande (jf. vandrammedirektivet).Miljøministeriet finder, at detaljerne om indholdet i basisanalyserne i tilstrækkelig grad fremgår aflovens bilag, som indholdsmæssigt er identiske med direktivets bilag. Ministeriet henviser i øvrigt til,at det af bemærkningerne til § 5 (nu § 6) fremgår, at basisanalyserne skal trække på de basisana-lyser, der er udarbejdet i henhold til miljømålslovens bestemmelser som grundlag for vand- og Na-tura 2000 planlægningen.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Landbrug & Fødevarerfinder det vigtigt, at der i den økonomiske og sociale analyse (§ 5, stk. 3(nu § 6, stk. 3)) indgår eventuelle miljøgevinster og konsekvenser for beskæftigelse og erhvervs- ogsamfundsøkonomi.Danmarks Vindmølleforeningfinder tilsvarende, at analyserne bør inddrage de store samfunds-økonomiske, erhvervsmæssige og også klima- og energipolitiske gevinster, der er forbundet medopførelsen af havvindmøller.Danske Havnelægger stor vægt på, at der i forbindelse med basisanalyserne bliver udarbejdetsamfundsøkonomiske analyser, hvor en evt. miljøgevinst sættes i relation til de økonomiske konse-kvenser ved at ændre adfærd herunder transportmønstre, og at analyserne også tager højde foromkostningerne for den enkelte havn.Kommunernes Landsforeningudtrykker et synspunkt, der er identisk med synspunktet fra Dan-ske Havne.Miljøministeriet har noteret sig synspunkterne.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Til § 6 (nu § 7), beskrivelse af god miljøtilstandGreenpeacemener, at det bør præciseres i loven, at miljømålene skal tage hensyn til de trusler,der fremgår af lovforslagets bilag 2 (nu bilag 1) og god miljøtilstand sættes i overensstemmelsemed de kvalitative deskriptorer i bilag 3 (nu bilag 2).Miljøministeriet finder, at lovens formulering er klar og præcis og i overensstemmelse med direkti-vet.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Til § 7 (nu § 8), fastsættelse af miljømålGreenpeacefinder, at der burde være en henvisning i § 7 (nu § 8) til de kvalitative deskriptorer ibilag 3 (nu bilag 2).Miljøministeriet har i bemærkninger til lovforslaget præciseret, at målsætningerne fastlægges bl.a.på grundlag af bilag 3 (nu bilag 2) om de kvalitative deskriptorer.Landbrug og Fødevareropfordrer til, at miljømålene for Danmark og de danske farvande sættespå samme niveau som i de øvrige medlemslande.Miljøministeriet har noteret sig synspunktet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets formuleringer omkoordination af mål og indsatser mellem landene.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Til § 8 (nu § 9), overvågningsprogrammerGreenpeacekritiserer, at kravet i direktivets art. 11 om at overvågningsprogrammerne skal værekompatible og følge de retningslinjer, som fastsættes af EU, ikke fremgår af loven.

Til § 9 (nu § 10), indsatsprogrammerGreenpeaceforeslår, at loven kommer til at indeholde flere detaljer om indholdet i indsatspro-grammerne, herunder inddragelse af aspekter af kystvande og overgangsvande (jf. vandrammedi-rektivet).Miljøministeriet finder, at detaljerne om indholdet i indsatsprogrammerne i tilstrækkelig grad frem-går af lovens bilag, som indholdsmæssigt er identiske med direktivets bilag.Ministeriet har dog delvis imødekommet synspunktet ved i bemærkningerne til lovforslaget, at præ-ciser, at indsatsprogrammerne skal supplere de foranstaltninger, der er fastlagt i fx vand- og Natura2000-planerne.Til § 9, stk. 2 (nu § 10, stk. 2), geografiske beskyttelsesforanstaltningerDanmarks Naturfredningsforeningfinder, bl.a. med henvisning til direktivets præambel 18, atNatura 2000 netværket af beskyttede områder ikke kan udgøre det eneste element i den danskeudpegning af et geografisk netværk af beskyttede områder, men at der skal suppleres med yderli-gere udpegninger, fx at områder med naturtyper, der ikke er omfattet af habitatdirektivet og områ-der der binder Natura 2000 områderne sammen i større enheder.Miljøministeriet henviser til bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at det først ogfremmest er Natura 2000 netværket, som fra dansk side vil indgå i indsatsprogrammerne som geo-grafiske beskyttelsesforanstaltninger. Det er endvidere tilkendegivet, at der i forbindelse med udar-bejdelse af programmerne vil blive taget stilling til, om der er behov for andre typer beskyttelsesom-råder og foranstaltninger. Det er Miljøministeriets vurdering, at dette opfylder direktivets krav.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Landbrug og Fødevarerforeslår, at der i § 9 (nu § 10) indsættes en formulering om, at indsatsersker på baggrund af cost-benefitanalyser.Miljøministeriet har imødekommet synspunktet ved at supplere lovforslagets § 9 således, at denafspejler formuleringen i direktivets art. 13.3 om, at medlemslandene ved udarbejdelse af indsats-programmerne ”tager behørigt hensyn til princippet om bæredygtig udvikling og navnlig til de socia-le og økonomiske konsekvenser af de påtænkte foranstaltninger.”Til § 10 (nu § 11), undtagelserGreenpeacefinder, at undtagelsesbestemmelsen er mere vidtgående formuleret, end det fremgåraf direktivet, idet der mangler et ”i alle henseender” i formuleringen i stk. 1.Miljøministeriet har imødekommet synspunktet ved at indsætte de manglende ord i formuleringen i§ 10, stk. 1 (nu § 11, stk. 1), første linje, som herefter formuleres således:” Kan miljømålene ellergod miljøtilstand ikke opnås i alle henseender ved foranstaltninger fastlagt ….. ”

Danish Operatorsfinder, at de væsentlige samfundsinteresser, som er forbundet med olie- oggasudvinding, bør medføre, at disse aktiviteter er omfattet af undtagelserne i § 10, stk. 1 (nu § 11,stk. 1).Miljøministeriet har noteret sig synspunktet. Det bemærkes, at det ifølge den arbejdsproces, som erfastlagt i lovforslaget og i direktivet, ikke er muligt på nuværende tidspunkt at tage konkret stilling tilanvendelse af undtagelsesbestemmelserne i relation til enkelte aktiviteter på havet. Det er imidler-tid ministeriets generelle opfattelse, at der skal tages stilling til omfanget og placeringen af de for-skellige menneskelige aktiviteter på havet i selve havstrategierne, og at der i den forbindelse skalsikres mulighed for bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer, herunder også udvindingen af olie-og gas. Undtagelsesbestemmelserne skal således ikke udgøre det generelle forvaltningsgrundlag,men netop kun anvendes i undtagelsessituationer. Det er endvidere udgangspunktet, at der skalforetages så få indgreb overfor eksisterende virksomheder som muligt, og at sådanne eventuelleindgreb skal ske langsigtet og med omkostningseffektive midler.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Landbrug og Fødevarerforeslår, at der i § 10 (nu § 11) bør indsættes en formulering om, at brugaf undtagelserne skal ske på baggrund af cost-benetfitanalyser.Miljøministeriet har imødekommet synspunktet ved at supplere lovforslagets § 9 (nu § 10) (om ind-satsprogrammerne) med en formulering, som afspejler direktivets art. 14.4 om, at medlemslandene”ikke ud over den indledende vurdering, der er omhandlet i art. 8 [basisanalysen], er forpligtet til attræffe specifikke foranstaltninger, hvis der ikke er nogen væsentlig risiko for havmiljøet, eller hvisomkostningerne ikke ville stå i et rimeligt forhold til risikoen for havmiljøet og forudsat, at der ikkesker nogen yderligere forringelse.”Kystdirektoratetmener, at der anlægges en for snæver fortolkning af undtagelsesmuligheden somfølge af overordnede samfundsmæssige hensyn, idet der som eksempel henvises til ”større” an-lægsarbejder.Miljøministeriet henviser til, at formuleringen stemmer overens med den gældende fortolkning hosEF-Domstolen, hvorefter de pågældende hensyn skal være af overordnet karakter, og at det erKommissionen der ifølge direktivet i hvert enkelt tilfælde afgør, om den konkrete anvendelse afundtagelsesbestemmelserne er berettiget. Ministeriet peger endvidere på, at loven sigter på enforvaltning af havet ud fra havstrategierne, hvor der skal ske en afvejning af beskyttelsesinteresserog benyttelsesinteresser, og ikke primært på grundlag af undtagelsesbestemmelserne.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Til § 11, stk. 3 (nu § 12, stk. 3), høringsfristenAdvokatrådetforudsætter, at høringsfristen på 8 uger er fastsat under hensyn til den forventedekarakter og kompleksitet af de kommende forslag.Landbrug & Fødevarerfinder, at høringsfristen på 8 uger er for kort og foreslår i stedet en hø-ringsfrist på 12 uger.Miljøministeriet har imødekommet synspunktet ved at ændre høringsfristen til 12 uger.Til § 13, stk. 2 (nu § 14, stk. 2), ændring af havstrategierne

Kystdirektoratetmener ikke, at der er behov for en generel hjemmel til ministeren til at kunne æn-dre havstrategierne til enhver tid.Miljøministeriet henviser til, at beslutninger om de enkelte dele af strategierne træffes på forskelligetidspunkter, typisk 2012, 2014 og 2015, og det bør derfor være muligt, at foretage visse ændringeraf tidligere dele af strategierne i forbindelse med fastlæggelsen af de efterfølgende dele. Ministerietunderstreger, at sådanne ændringer vil ske under hensyn til reglerne i § 3 om drøftelse med deinvolverede statslige myndigheder og § 11 (nu § 12) og § 12 (nu § 13) om offentliggørelse, høringmv.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Til § 15 (nu § 16) udformning af reglerKystdirektoratetfinder, at hjemlen bør begrænses til gennemførelse af komitéretsakter.Miljøministeriet henviser til, at bemyndigelserne bl.a. vil blive anvendt til at gennemføre komitérets-akter, og til at formalisere aftaler om gennemførelse af de enkelte dele af havstrategierne, men atder kan vise sig behov for andre typer regler. Ministeriet mener videre, at bemyndigelserne skal sessom et led i inddragelsen af andre ministeriet, via høringer mv. og af Folketinget i fastlæggelsen afforudsætningerne for arbejdet med havstrategierne.Miljøministeriet har imødekommet synspunktet ved at udbygge bemærkningerne på dette punkt.Til § 18 (nu § 19), klageadgangenDanmarks Naturfredningsforeningfinder, at det er uklart om klageadgangen kun omfatter retligespørgsmål, og hvis den alene omfatter retlige spørgsmål, bør den efter foreningens opfattelse udvi-des til også at omfatte indholdet i havstrategierne.Kystdirektoratetmener, at det bør præciseres at klageadgangen alene omfatter retlige spørgsmål.Miljøministeriet har i bemærkninger til lovforslaget præciseret, at klageadgangen alene omfatterprocessuelle spørgsmål i forbindelse med havstrategiernes tilblivelse. Ministeriet finder, at den om-fattende proces, der går forud for fastlæggelsen af havstrategierne giver tilstrækkelig mulighed forat alle interesser kan blive hørt, og at der derfor ikke bør være mulighed for at påklage indholdet ihavstrategierne.Til § 22 (nu § 23), direktivets tidsfristerGreenpeacefinder, at direktivets tidsfrister bør fremgår klart af loven.Miljøministeriet henviser til lovforslagets § 22 (nu § 23), som gengiver direktivets tidsfrister.De fremsatte bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Til lovens bilagEnerginet.dkkommenterer lovens bilag, og mener bl.a., at en række aktiviteter på havet, herundervindmøller og råstofindvinding, kunne være præsenteret mere positivt. Energinet.dk finder desu-den, at Bornholm bør placeres på sin korrekte geografiske plads i bilag 1.Bilaget er udtaget af lovforslaget.