Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 22. april 2010 stilletfølgende spørgsmål nr. 16 til forslag til lov om havstrategi (L107), som her-med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra SF.

Spørgsmål nr. 16

Kan ministeren fremvise juridisk belæg for, at det for nuværende ikke erhverken nødvendigt eller muligt at ændre sektorlovgivningerne, således atdisse får selvstændig handlepligt i forhold til at forhindre forringelser? Og vilministeren oplyse, med hvilken lovhjemmel sektorministrene kan gribe indoverfor forhold, der er i modstrid med EU’s havstrategidirektiv, EU's vand-rammedirektiv og/eller Natura 2000-direktiverne?

Svar

Det fremgår af min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 8, at havstrategidi-rektivet ikke indeholder krav om gennemførelse af foranstaltninger forud fordet tidspunkt, hvor havstrategiernes indsatsprogrammer iværksættes. Detfremgår yderligere af min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 6, at det førster i forbindelse med fastlæggelsen af de foranstaltninger, der skal indgå iindsatsprogrammerne, at en aktiv handlepligt kan præciseres nærmere isektorlovgivningen. Det er fortsat min vurdering, at dette stemmer overensmed direktivets krav.Det fremgår i øvrigt af lovforslagets § 18, at statslige, regionale og kommu-nale myndigheder ved udøvelsen af beføjelser i medfør af lovgivningen erbundet af de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes efter loven.For så vidt angår vandrammedirektivet bestemmer lov om miljømål mv. forvandressourcer og internationale naturbeskyttelsesområder i § 3, stk. 2, atstatslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er bundet afvandplanen og af den kommunale handleplan og skal sikre gennemførelseaf indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. Dette sker ved myn-dighedernes udøvelse af deres beføjelser i de forskellige love, de admini-strerer, herunder regler om krav om begrænsning af forurening, regler omvandløbsvedligeholdelse o.l.Habitatdirektivet rummer en handlepligt for myndighederne til at gennemfø-re passende foranstaltninger for at undgå forringelser af naturtyper og leve-

steder for arter samt betydelige forstyrrelser af arter (artikel 6, stk. 2) i Natu-ra 2000-områder, dels at sikre, at nye planer og projekter ikke skader udpe-gede Natura 2000-områder. Desuden skal medlemslandene gennemførede nødvendige bevaringsforanstaltninger, jf. artikel 6, stk. 1.Direktivets krav efter artikel 6, stk. 2-3, er indføjet i den respektive sektor-lovgivning, der regulerer aktiviteter på havet, herunder i råstofloven, fiskeri-loven, love på energiområdet og kystbeskyttelsesloven. Desuden er dertilsvarende regler på vej i forhold til forsvarets aktiviteter. På Miljøministeri-ets område er reglerne om konsekvensvurdering samlet i den såkaldte habi-tatbekendtgørelse (bkg. 408).