Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 126:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Samarbejde om sikkerhed og sundhed m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 10.02.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Peter Juel Jensen som ordfører for Venstre.

Lovforslag nr. L 126 er en længe ventet revision af reglerne for arbejdsmiljø i virksomhederne. De gældende regler er tilbage fra 1977, og siden da er der sket store forandringer på det danske arbejdsmarked. Nye typer af virksomheder er opstået, interne strukturer har ændret sig, og virksomhederne er blevet mere differentierede, ligesom ledelsesformer og kulturer har ændret sig. Mange virksomheder og ikke mindst deres sikkerhedsorganisation oplever, at de gældende regler ikke er fleksible nok og ikke tager nok højde for den virkelighed, der er ude på arbejdspladsen.

De foreslåede regler om samarbejde, om sikkerhed og om sundhed bygger på anbefalinger fra et enigt trepartsudvalg bestående af parterne på arbejdsmarkedet og Arbejdstilsynet. Anbefalingerne skulle gerne modernisere og fremtidssikre reglerne for sikkerhedsorganisationen på virksomhederne. Selv om man både indfører fleksibilitet og fremtidssikrer, går man ikke på kompromis med arbejdsmiljøet. Lovforslaget ændrer ikke på arbejdsmiljøorganisationens grundlæggende opgaver og funktion. Lovforslaget ændrer heller ikke på de pligter, som arbejdsgiveren, arbejdsledere og ansatte har i forhold til at sørge for eller medvirke til, at arbejdsmiljøorganisationen fungerer effektivt.

Man kan groft sagt sige, at opgaverne forbliver de samme som før, men at organisationen i højere grad selv kan fastlægge, hvordan arbejdet gribes an. Jeg går ud fra, at arbejdsmiljø i fremtiden også bliver drøftet, når man drøfter strategi, værdigrundlag, planlægning, kvalitet og økonomi.

Alt i alt er det et rigtig godt forslag, som Venstre kan tilslutte sig.

Tak til hr. Peter Juel Jensen. Så er det hr. Torben Hansen som ordfører for Socialdemokratiet.

For Socialdemokraterne er arbejdsmiljø et meget vigtigt fokusområde, og det er fuldstændig altafgørende for den enkeltes sikkerhed, sundhed og trivsel, at der er et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Der er mange positive elementer i det her lovforslag, som bygger på den trepartsaftale, arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet har indgået. Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes, og der skal tilføres mere viden om, hvordan hver enkelt arbejdsplads kan skabe et godt arbejdsmiljø.

Det er også vigtigt og rigtigt, at alle arbejdsmiljørepræsentanter og ledere skal have en løbende efteruddannelse, så de bliver bedre til at samarbejde, både på det strategiske niveau og i det praktiske, daglige arbejde. Virksomhedernes ledelser skal prioritere arbejdsmiljøet højt og inddrage arbejdsmiljørepræsentanterne i dialogen. Arbejdsmiljøet skal simpelt hen ind i det strategiske niveau på virksomhederne og skal ikke leve et liv på sidelinjen. Det vil være klogt, socialt ansvarligt, god økonomi og kan også forhindre dårligt arbejdsmiljø, der sender folk på sygedagpenge eller i værste fald ud af arbejdsmarkedet. I den forbindelse kunne det da også være interessant at høre, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at arbejdsmiljøet bliver en del af den strategiske tænkning på virksomhederne.

Socialdemokratiet ser arbejdsmiljø som en god investering, og derfor er det også godt, at der er det her store fokus i lovforslaget på samarbejde mellem arbejdsgivere og medarbejdere. Og den nye arbejdsmiljøorganisation er altså rygraden i det samarbejde, både på de små virksomheder, hvor samarbejdet skal foregå direkte mellem arbejdsgivere og de ansatte, og på de større virksomheder, hvor der bliver en egentlig arbejdsmiljøorganisation.

Socialdemokratiet vil i den her forbindelse foreslå, at der simpelt hen iværksættes en evaluering af effekten af det nye regelsæt og virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø og bl.a. også en evaluering, som parterne bag trepartsaftalen selv foreslår. For vi må og skal have et løft i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, hvis det skal lykkes at beskytte medarbejderne, og hvis det skal lykkes at have arbejdskraft nok i de kommende år.

Det her er nyt, og derfor kunne det også være spændende, at de gode eksempler, der bliver indsamlet i de kommende år, også kunne blive stillet til rådighed for andre. De kommende års erfaringer med de her lovændringer kunne sagtens synliggøres med henblik på at inspirere ansatte, ledere og arbejdsgivere til at forny og styrke samarbejdet om arbejdsmiljøet.

Med de bemærkninger kan jeg sige, at Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget. Men vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi rent faktisk synes, det kunne være spændende at høre for det første, hvilke initiativer beskæftigelsesministeren vil tage for at sikre, at arbejdsmiljøet bliver en del af den strategiske tænkning, for det andet, om man vil gå i gang med at kigge på en evaluering af effekten, og for det tredje, om man kan lave en indsamling af best practice.

Tak til hr. Torben Hansen. Jeg er klar over, at der er et problem med lyden, og det er altså ikke, fordi vi bruger de computerprogrammer til at fjerne mislyde, som man bruger i X Factor. For det kunne selvfølgelig begrænse, hvad der blev sagt heroppefra, hvis man fjernede mislydene, men vi forsøger at råde bod på det, for vi er klar over, at der er et problem. Men vi håber, at det går alligevel.

Næste ordfører er hr. Bent Bøgsted.

Tak, hr. formand. Det er, som om der kan tales et helt fremmed sprog her i dag, for når man står nede bagved, kan det være svært at høre, hvad der bliver sagt alligevel. Så hvis det bliver opfattet, som om man taler polsk eller færøsk, er det på grund af en genklang. Det kan være, at det bliver rettet på et tidspunkt.

Med lovforslaget laves der nye regler for virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation. Reglerne, der fastlægger de interne strukturer, der skal være i en virksomhed, er ikke blevet væsentligt ændret siden 1977, og derfor er arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet kommet med en række fælles anbefalinger om, hvordan samarbejdet om sikkerhed og sundhed på den enkelte virksomhed kan styrkes, udvikles og moderniseres. Det betyder så, at virksomhederne får mulighed for at tilrettelægge samarbejdet, så det passer til den enkelte virksomhed, og derved skabe øget ledelsesmæssig prioritering af arbejdsmiljøet.

Trepartsudvalget har anbefalet en række ændringer, der vil skabe forbedringer og modernisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed, en forenklet organisering af virksomhedens samarbejde om arbejdsmiljø, en mere fleksibel, målrettet arbejdsmiljøuddannelse og en styrkelse af samarbejdet om arbejdsmiljø på virksomheder med under ti ansatte.

Ændringerne vil betyde, at sikkerhedsorganisation og sikkerhedsrepræsentant ændres til arbejdsmiljøorganisation og arbejdsmiljørepræsentant, hvilket er fornuftigt, da arbejdsmiljø på virksomhederne fuldt ud dækker en sikkerhedsrepræsentants arbejde. Samtidig sker der en styrkelse af arbejdsmiljøuddannelsen. Det betyder en mere fleksibel og løbende arbejdsmiljøuddannelse, som er målrettet den enkelte virksomheds og branches behov. Det giver en bedre årlig tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet og mulighed for en tværgående arbejdsmiljøorganisation for flere virksomheder.

Som noget nyt skal der ske en styrkelse af samarbejdet i de små virksomheder med 1-9 ansatte, og i den forbindelse skal Arbejdstilsynet vejlede virksomhederne om de nye regler om en årlig drøftelse og give dokumentation heraf, første gang Arbejdstilsynet besøger en virksomhed efter lovens ikrafttrædelse, og først herefter give påbud, hvis reglerne overtrædes.

Dette har været vigtigt for Dansk Folkeparti, da vi synes, at de mindre virksomheder i forvejen har rigeligt med administrative byrder. Vi er derfor glade for, at beskæftigelsesministeren ville efterkomme Dansk Folkepartis ønske om at sikre, at små selvstændige ikke blev ramt utilsigtet. Der er dog et par uafklarede spørgsmål i den forbindelse, der vil blive rejst i udvalgsarbejdet.

Der er så en yderligere række ændringer i lovforslaget, som Dansk Folkeparti ikke har noget imod, da de er til gavn for arbejdsmiljøet, og Dansk Folkeparti kan derfor støtte forslaget.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Så er det hr. Eigil Andersen som ordfører for SF.

Jeg håber, hvis der er nogle, der ser det i fjernsynet, at de så hører det bedre end dem, der sidder nede i Folketingssalen. Nede i salen opleves det, som om man talte med en i USA og der var forsinkelser på.

Det her lovforslag vil betyde, at der bliver færre sikkerhedsrepræsentanter på de danske arbejdspladser, og det gælder på arbejdspladser med under 35 ansatte. Det mener vi i SF er den forkerte vej at gå. Det vil simpelt hen svække arbejdet med at skabe sikre og sunde arbejdspladser. Sagen er nemlig, at det går dårligt med arbejdsmiljøet i Danmark. Her taler tallene deres meget tydelige sprog. I den borgerlige regerings alt for lange levetid, som forhåbentlig snart er slut, er antallet af anmeldte arbejdsulykker steget fra 20.000 til 21.600, og antallet af anmeldte erhvervssygdomme er steget fra 13.600 til over 19.000 i 2008. Det er altså en stigning på 50 pct., mens Venstre har siddet på beskæftigelsesministerposten siden 2001. Det er meget skræmmende tal, men jeg må også sige, at de desværre ikke er overraskende. Sådan havde jeg også frygtet, at det ville gå under en borgerlig regering.

Jeg kan også med hensyn til det psykiske arbejdsmiljø sige, at problemerne er steget ganske voldsomt. Alt i alt fortæller eksperterne os ud fra undersøgelser, at ikke mindre end 50.000 mennesker hver dag er syge i Danmark på grund af dårligt arbejdsmiljø. Sådan skal det selvfølgelig gå, når det at forebygge dårligt arbejdsmiljø for den her regering i virkeligheden er en by i Rusland, som man siger.

I hele den alvorlige situation, som jeg her har prøvet at ridse op, er det absolut ikke sagen at formindske antallet af sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere, der arbejder på at forbedre arbejdsmiljøet. Så det mener vi i SF er en rigtig dårlig udvikling, og det peger absolut i retning af, at vi vender tommelfingeren nedad til det her lovforslag. Det vil simpelt hen gå i den forkerte retning. I den forbindelse vil jeg også nævne, at regeringen i lovforslaget reklamerer med, at private arbejdsgivere kan spare 220 mio. kr. om året, fordi der netop skal arbejdes mindre med arbejdsmiljø. Jamen du godeste, der er jo ikke brug for at arbejde mindre med det. Der er brug for at arbejde mere med det.

Det skal så også i retfærdighedens navn siges, at lovforslaget rummer visse positive træk. Hidtil har sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsledere kun været sikre på at få 1 uges grunduddannelse. I SF har vi i årevis kæmpet for, at grunduddannelsen skal suppleres med efteruddannelse af sikkerhedsrepræsentanterne, fordi der sker en enorm udvikling i arbejdsmiljøproblemerne på arbejdspladserne, ikke mindst på området for psykisk arbejdsmiljø, men også på andre områder. Nu kommer der så med det her lovforslag en efteruddannelsesmulighed i form af et tilbud om 1½ dags supplerende arbejdsmiljøuddannelse om året, første år dog 2 dage, og det er positivt.

Men hvordan opnår man den her fordel? Det gør man simpelt hen, ligesom i Storm P's berømte tegning, ved at fodre hunden med sin egen hale. Sagen er, at man skærer ned på grunduddannelsen af sikkerhedsrepræsentanterne. Hidtil har den som nævnt været på 5 dage, som var obligatoriske. Nu sættes den obligatoriske grunduddannelse ned til kun 3 dage. Det er en meget stor mangel, at de her efteruddannelseskurser i det nye system ikke også er obligatoriske. Da virkeligheden er, at der er en kolossal udskiftning af sikkerhedsrepræsentanter rundtomkring, vil det i virkelighedens verden desværre betyde, at mange ikke vil nå at få mere end netop de 3 dages grunduddannelse, og så vil de altså være dårligere stillet med hensyn til at løse deres opgaver, end de er i dag. Det kan vi selvfølgelig ikke gå ind for i SF, selv om der altså er enkelte positive elementer.

Jeg vil til slut nævne et andet eksempel på en overskrift, som ikke holder, hvad den lover. Det handler om, at der er lavet en udmærket hensigtserklæring om, at arbejdsmiljøet skal ind på direktionsgangen, med ind i virksomhedens strategiske ledelse. Det er jo særdeles klogt og godt, for en direktion træffer masser af beslutninger, som har en kolossal betydning for arbejdsmiljøet. Det gælder, hvad enten beslutningerne drejer sig om nye maskiner eller på anden måde ny teknologi eller om lokaleindretning, organisering af arbejdet, personalepolitik eller f.eks. sådan noget med, hvor mange eller desværre mange steder hvor få medarbejdere der skal til for at løse en bestemt opgave. Det er jo med til at bestemme, hvordan arbejdspresset skal være.

Alle de beslutninger, der bliver truffet på direktionsgangen, har kolossal betydning for arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Så hensigten med at tage det ind i den strategiske ledelse er god, men man har i lovforslaget hverken udstyret ansatte eller ledere med nogen form for redskaber, som kan sikre det her. Det kunne være i form af en udvidet arbejdspladsvurdering eller lignende, hvor man ikke bare så på virksomhedens fremtidige produktionsudvikling, men også på konsekvenserne for arbejdsmiljøet.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Morten Østergaard.

Så må vi se, om de her mikrofoner virker bedre, så vi kan høre hinanden. Jeg er sådan set enig med hr. Eigil Andersen i, at der udestår en masse arbejde på arbejdsmiljøområdet, men i forhold til det lovforslag, der her ligger foran os, vil jeg bare høre, om SF ikke også har noteret sig, at Arbejdsmiljørådet, hvor parterne jo er repræsenteret, i enighed anbefaler lovforslaget, og om det ikke på en eller en måde kunne mildne sindet en smule.

Ordføreren.

Det har selvfølgelig altid betydning, når det er vidende mennesker, som arbejder med området, der kommer med en indstilling om noget. Det gælder selvfølgelig også det, der kommer fra Arbejdsmiljørådet. Men det fratager jo ikke den enkelte og heller ikke det enkelte parti en pligt til at vurdere, om man nu også opnår det med indholdet, som siges at være hensigten med det, der bliver foreslået. Det er så ikke vores vurdering, at man gør det.

Hr. Morten Østergaard.

Der er jo det gamle ord om, at man ikke skal lade det bedste være det godes fjende. Hvis man nu har den tilgang, at der kan gøres meget mere på arbejdsmiljøområdet, så synes jeg, at det på en eller anden måde er underligt – ikke mindst i en overenskomsttid, som vi er i nu – at man nægter parterne en lovændring, som de tilsyneladende er enige om vil føre til en styrkelse af arbejdsmiljøsamarbejdet på den enkelte virksomhed. Jeg fornemmer, at det afgørende i lovforslaget er, at man i højere grad samarbejder om den fælles opgave, det er at sikre et ordentligt arbejdsmiljø.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at uanset hvad man i øvrigt mener at der skal tages af initiativer, vil SF ikke tilstå parterne det ønske, som de har, om en højere grad af fleksibilitet. Jeg kunne have lyst til at spørge, om det betyder, at SF mener, at det bliver værre med det her lovforslag. Jeg skal bare spørge: Hvilke interesser vil parterne og ikke mindst arbejdstagerne have i at anbefale et lovforslag, der stiller arbejdsmiljøarbejdet ringere? Det kan jeg bare ikke forstå.

Ordføreren.

Nu kunne jeg jo ønske mig, at det var et generelt princip for Det Radikale Venstre at følge arbejdsmarkedets partere. Det er jo langtfra altid tilfældet, at Det Radikale Venstre gør det.

Det, som jeg i den her forbindelse vil nævne, er, at jeg havde håbet, at det havde gjort indtryk på De Radikales ordfører, at man i lovforslagets bemærkninger opererer med, at arbejdsgiverne kan spare 220 mio. kr. på det her område. Derfor vil jeg spørge, om det signalerer, at der skal arbejdes mere med det her område, eller om det signalerer, at der nok skal arbejdes mindre. Vi mener, at det sidste bliver konsekvensen, fordi der vil være færre sikkerhedsrepræsentanter og færre ambassadører for det gode arbejdsmiljø på de enkelte arbejdspladser.

Tak til hr. Eigil Andersen. Og så er det fru Helle Sjelle som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget fra beskæftigelsesministeren synes vi er et rigtig, rigtig godt forslag, der forhåbentlig vil være med til at skabe en modernisering og en forbedring af arbejdsmiljøet i de danske virksomheder. For os Konservative er et godt og velfungerende arbejdsmiljø fundamentalt, for et godt arbejdsmiljø betyder nemlig, at den enkelte medarbejder også har det godt, og et godt arbejdsmiljø betyder også, at den enkelte virksomhed og dermed hele det danske samfund, der lever af virksomhedernes indtjening, fungerer bedre, fordi medarbejderne arbejder mere effektivt, når de har det godt.

Lad mig fremhæve tre rigtig gode ændringer, som lovforslaget vil medføre. For det første skifter virksomhedernes såkaldte sikkerhedsorganisationer navn til arbejdsmiljøorganisationer. Navneskiftet er ikke bare et navneskifte, men dækker også over, at den enkelte virksomheds arbejdsmiljøarbejde bliver organiseret efter nogle mere fleksible regler. Alle større virksomheder skal etablere en arbejdsmiljøorganisation, som skal varetage det daglige arbejde med at forbedre sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Men modsat den ordning, vi har i dag, vil virksomheden selv kunne bestemme, hvor mange medlemmer arbejdsmiljøorganisationen skal have. Større selvbestemmelse til den enkelte virksomhed betyder efter vores opfattelse forhåbentlig bedre løsninger, fordi den enkelte virksomhed måske bedre end os folketingspolitikere ved, hvordan den sikrer det bedst mulige arbejdsmiljø. Derfor mener vi også, at øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsmiljøarbejdet er den helt rigtige og fornuftige vej at gå.

For det andet indebærer lovforslaget også, at alle virksomheder og dermed også de små virksomheder bliver forpligtet til at afholde et årligt møde. På mødet skal det drøftes, hvordan det står til med arbejdsmiljøet, og hvordan det kommende års arbejdsmiljøarbejde skal tilrettelægges. Det er en simpel regel, som er ens for alle virksomheder, og som forhåbentlig vil give anledning til regelmæssige drøftelser om status for arbejdsmiljøarbejdet.

For det tredje vil lovforslaget også ændre reglerne for arbejdsmiljøuddannelsen for medlemmerne af en virksomheds arbejdsmiljøorganisation. I stedet for de 5 dages uddannelse, vil forslaget betyde, at alle nye medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen skal gennemgå 2-3 dages uddannelse, og derefter får de mulighed for at gennemgå 1-2 dages arbejdsmiljøuddannelse hvert af de kommende år. Lovforslaget betyder altså, at medlemmerne af virksomhedernes arbejdsmiljøorganisationer årligt vil få opdateret deres viden om arbejdsmiljø.

Til slut vil jeg gerne understrege, at vi sætter stor pris på, at arbejdsmarkedets parter er enige om indholdet i lovforslaget. Lovforslaget bygger jo på anbefalinger fra Arbejdsmiljørådet, hvor både arbejdsgivere og lønmodtager allerede er repræsenteret. Så alt i alt kan vi Konservative bakke op om forslaget, fordi vi forventer, at det vil betyde en modernisering og en forbedring af arbejdsmiljøarbejdet i de danske virksomheder, hvilket forhåbentlig også igen vil komme os alle til gavn i form af en øget produktivitet og ikke mindst nogle gladere medarbejdere.

Tak til fru Helle Sjelle. Og så er det hr. Morten Østergaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Jeg håber, at det efterhånden står klart alle steder på det danske arbejdsmarked, i det danske erhvervsliv, at dårligt arbejdsmiljø er dårlig ledelse. Der er ingen, der har gavn af at have et dårligt arbejdsmiljø; det giver højere sygefravær, det giver flere arbejdsulykker, og det er i sagens natur hårdest for dem, det går ud over, nemlig medarbejderne. Det er også dårlig virksomhedsledelse, fordi man så får medarbejdere med sygdomsforløb eller måske endda mister dem helt, hvis de bliver allergiske, på grund af at sikkerhedsregler ikke er blevet overholdt, eller hvis de – endda endnu værre – udsættes for arbejdsulykker.

Som jeg var inde på i mine spørgsmål til SF's ordfører, synes vi i Det Radikale Venstre, at der er masser at gøre på arbejdsmiljøområdet, og derfor er vi også en del af forligskredsen omkring arbejdsmiljø, som løbende tager nye initiativer.

Men når vi synes, at lovforslaget her er godt, skyldes det jo især, at det i forslaget slås fast, at der som hovedregel skal samarbejdes om arbejdsmiljø på alle arbejdspladser, og at det er den stemning af samarbejde, som nu bæres ind i lovforslaget. På baggrund af udvalgsarbejdet i det trepartsudvalg, der har været med arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet i forbindelse med forarbejderne til lovforslaget, er man kommet frem til, at der er god grund til at have mere fleksibilitet i den måde, man tilrettelægger arbejdsmiljøindsatsen på i de forskellige virksomheder. Det kan jo dels skyldes forskel i størrelse på virksomhederne – det giver en vis fleksibilitet i forvejen – dels kan det skyldes forskellige andre forhold, nemlig virksomhedsstrukturer og behov for at lave sikkerhedsorganisationer, der omfatter flere virksomheder. Og der synes vi, det er både godt og rigtigt for netop at styrke samarbejdet, at man får en reel mulighed for ikke bare at leve op til nogle håndfaste lovgivningskrav, men også for at tilrettelægge indsatsen, så den passer til den konkrete situation. Det tror vi faktisk der kommer det bedste arbejdsmiljø ud af.

Derfor støtter vi, at der kommer en højere grad af fleksibilitet, og vi er ikke skræmt af, at enhver afbureaukratisering jo ofte vil give et provenu på bundlinjen. Vi håber selvfølgelig, at virksomhederne måske vil investere noget af det, de sparer på unødigt papirarbejde og andet, i arbejdsmiljøindsatsen. Det er i hvert fald ikke vores ønske med lovforslaget, at der skal bruges færre penge på arbejdsmiljø.

Det andet centrale element er så spørgsmålet om arbejdsmiljøuddannelsen, hvor der er tale om, når man breder det ud, at man vil have flere uddannet, men måske med nogle kortere kurser. På den måde vil det samlet set styrke kompetencerne inden for arbejdsmiljø på virksomhederne og være målrettet den enkelte virksomheds og branches behov. Det synes vi også er en god og rigtig idé, og den kan vi bakke varmt op om. Derfor synes vi samlet set, at både det forhold, at lønmodtagere og arbejdsgivere og Arbejdstilsynet i enighed anbefaler det lovforslag, der ligger her, og det forhold, at det styrker tanken om at samarbejde om arbejdsmiljø, frem for at det er noget, man bare gør for at overholde en lovgivning, forhåbentlig vil bidrage til, at det her måske er et lille skridt i retning af en højere strategisk betydning af arbejdsmiljø ude på virksomhederne, at det kommer mere i fokus og bliver en ledelsesprioritering, og at vi samlet set og på bundlinjen kan se, at det giver et bedre arbejdsmiljø, uden at det fritager os for at tage andre og flere initiativer på området.

Så vi støtter lovforslaget.

Tak til hr. Morten Østergaard. Næste ordfører er hr. Frank Aaen, Enhedslisten.

Da vores ordfører på området, fru Line Barfod, ikke kan være til stede, skal jeg læse ordførertalen op:

Fleksibilitet, nærhedsprincip, modernisering tilpasset virksomhederne er alle de her plusord, der bruges til at sælge dette forslag om ændring af reglerne om sikkerhed og arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. De pæne ord er produkt af trepartsforhandlinger mellem Dansk Arbejdsgiverforening, Arbejdstilsynet og LO, men de er ikke forankret i den virkelighed, som sikkerhedsrepræsentanterne oplever ude på arbejdspladserne.

Ifølge tal fra Arbejdstilsynet var der problemer med at overholde arbejdsmiljølovgivningen på 52 pct. af de 110.000 virksomheder, som tilsynet har screenet siden 2005. Og siden 2005 har Arbejdstilsynet uddelt 103.538 påbud af forskellig art for brud på arbejdsmiljøloven. I 1.800 tilfælde har det ført til politianmeldelse, men kun i 204 tilfælde har arbejdsgiverne måttet til lommerne. Risikoen for at få en bøde for at bryde arbejdsmiljøloven er altså på ca. 2‰. På hver fjerde af de virksomheder, Arbejdstilsynet har besøgt, er der ikke lavet den lovpligtige arbejdspladsvurdering, som EU i parentes bemærket vil sløjfe for små virksomheder.

Det er et rod i arbejdsmiljøet, som dette lovforslag vil rette op på ved at erstatte de lovpligtige fire møder i sikkerhedsorganisationen med en årlig drøftelse uden referatpligt, altså ikke ved at gøre noget ved problemet, men ved at gøre problemet mere usynligt ved at reducere den obligatoriske uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter fra 5 til 3 dage. At der så ligger et luftigt tilbud om yderligere 2 dages uddannelse og en årlig suppleringsuddannelse, ændrer ikke ved den basale nedskæring. Det åbner op for en betydelig reduktion i antallet af medarbejdervalgte sikkerhedsrepræsentanter; det er heller ikke et skridt i den rigtige retning.

Lovforslaget styrker arbejdsgivernes ledelsesret på arbejdsmiljøområdet, og forslaget vil angiveligt give arbejdsgiverne en besparelse på 220 mio. kr. om året. Helt ærligt, siger det ikke alt? Skulle en besparelse på arbejdsmiljøet på 220 mio. kr. om året give et bedre arbejdsmiljø?

Lovforslaget er desuden meget uklart med hensyn til konkrete retningslinjer. Det er derfor, Enhedslisten sammen med SF vil stille en lang række spørgsmål i udvalgsarbejdet – for at sikre, at der trods alt kommer en lovgivning ud af det, som er kendt, hvad angår konsekvenserne. Men det ændrer ikke på, at forslaget som helhed er en forringelse af arbejdsmiljølovgivningen, og derfor vil Enhedslisten stemme imod.

Jeg vil sige særlig til dem her i salen, der hele tiden taler om, at vi kommer til at mangle arbejdskraft: Her er jo lige præcis det, der er løsningen, hvis man vil noget, nemlig at forbedre arbejdsmiljøet, således at der bliver færre syge og færre nedslidte. For lykkes det at nedbringe antallet af syge og nedslidte, der smides ud fra arbejdsmarkedet – udscreenes – er der ikke noget som helst problem med at sikre, at der også om 10 år, 20 år og 30 år er masser af arbejdskraft, hvis der ellers er arbejdspladser nok.

Man kan, hvis man vil, løse problemet på den her måde, altså ikke med forslaget, men med det, vi siger, nemlig ved at forbedre arbejdsmiljøet. Det er jo løsnin gen . I stedet for at tro, at man kan gøre folk raske og arbejdsdygtige ved at fjerne efterlønnen eller gøre folk raske og arbejdsdygtige ved at halvere dagpengene, skal man jo præcis gøre noget ved de problemer, der gør, at folk ikke kan holde ud at arbejde hele livet. Det er jo sådan set det, det går ud på, og en ordentlig arbejdsmiljølovgivning skal hjælpe til med, at folk kan holde ud at arbejde et helt arbejdsliv.

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Vi håber, vi læser rigtigt, når vi kan se, at det fremgår af lovforslaget, at erhvervslivet med disse ændringer af arbejdsmiljøloven kan forventes at spare op mod 200 mio. kr. om året; det er jo ikke hverdagskost i den menu, der normalt bliver solgt herindefra. Og i modsætning til Enhedslisten og vel også SF, som er meget bekymrede over, at vi nu får mindre arbejdsmiljø, fordi man sparer, vil jeg sige, at det vel sagtens må være lige så væsentligt, at man arbejder smartere frem for at arbejde længere. Der er vel ikke noget, der er mere individuelt end arbejdsmiljø, og hvem kender ikke utallige eksempler på, at man, når man lægger sådan nogle standarder ned over meget forskellige virksomheder, så altså ikke får hensigtsmæssige løsninger på det her felt? Og hvilke arbejdsgivere er ikke bekendt med, at et godt arbejdsmiljø er ret centralt for at kunne rekruttere god arbejdskraft? Det tror jeg ikke man skal belære virksomhederne om.

Vi er godt tilfredse med, at papirarbejdet på den måde kan blive reduceret, og lægger især vægt på den forenkling af organiseringen, som lovforslaget her lægger op til. Det bliver langt mere fleksibelt, og det bliver langt mere en opgave at finde et samarbejde omkring tingene – jeg tror, det var den radikale ordfører, der var inde på det – hele samarbejdsparadigmet er utrolig centralt for det her forslag.

Rammerne, som man lægger ned over en virksomhed, er jo altid vanskelige at håndtere på de forskellige arbejdspladser. Vi har jo gang på gang set, at virksomheder må tage sig til hovedet over de eksempler, som de skal prøve at gennemføre, alene fordi de står i loven, og jeg har sjældent set, at man i den grad har taget teten og har sagt: Lad os nu gøre noget fornuftigt. Det burde vi gøre i langt, langt flere lovforslag, som vi arbejder med herinde. Lad os tage udgangspunkt i de reelle behov og ikke i nogen behov, som vi ser, altså ikke i nogen standarder, men i noget, der giver konkret mening i den enkelte virksomhed.

Vi noterer os selvfølgelig også, at trepartsudvalget er enig i de her hensyn og kan naturligvis støtte lovforslaget.

Så er det beskæftigelsesministeren.

Jeg vil gerne takke for debatten, og jeg vil også gerne takke det store flertal af partier, der står bag det her forslag.

Jeg er glad for, at vi med dette lovforslag kan give virksomhederne nogle mere fleksible regler for arbejdsmiljøsamarbejdet. For mig er det vigtigt, at reglerne for samarbejdet om arbejdsmiljø er tidssvarende, fleksible og passer til dagens arbejdsmarked. Jeg tror på, at det er afgørende, at arbejdsgiver og arbejdstager selv får indflydelse på samarbejdet i arbejdsmiljøorganisationen. Det er også afgørende, at de aktivt skal tage stilling til, hvordan samarbejdet skal foregå. De nye regler er derfor en vigtig forudsætning for, at arbejdsmiljøarbejdet fortsat kan være en naturlig del af dagligdagen i virksomhederne.

Jeg ser det som en stor styrke, at forslaget bygger på anbefalinger fra arbejdsmarkedets parter, Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet, som man har været enige om. Anbefalingerne viser parternes store fokus på, at arbejdsmiljøet skal have en høj prioritet på virksomhederne. Anbefalingerne er også udtryk for, at et godt samarbejde er en væsentlig forudsætning for et godt arbejdsmiljø.

Med lovforslaget bliver der skabt gode forudsætninger for, at arbejdsmiljø bliver en integreret del af virksomhedernes strategiske ledelse og daglige drift. Jeg er meget tilfreds med, at vi med det fremsatte lovforslag får styrket arbejdsmiljøuddannelsen, så der løbende bliver tilført nye arbejdsmiljøkompetencer til virksomheder.

Derudover får medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen nemlig mulighed for løbende og målrettet at udvikle deres kompetencer, og det tror jeg får en rigtig stor betydning for det daglige arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne.

Jeg kvitterer hermed for de fremførte bemærkninger og selvfølgelig for den meget brede tilslutning til forslaget, og jeg ser frem til en god udvalgsbehandling.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger, først fra hr. Eigil Andersen.

Hvad er ministerens kommentarer til, at det her lovforslag vil betyde, at der vil komme færre sikkerhedsrepræsentanter i Danmark? En sikkerhedsrepræsentant er altså det yderste led, som arbejder med at forbedre arbejdsmiljøet på de enkelte arbejdspladser og i de enkelte afdelinger på en arbejdsplads sammen med arbejdslederne. For mig at se er der ingen tvivl om, at dette yderste led har en utrolig vigtig opgave med at forstå de arbejdsmiljøproblemer, der er, og få gjort noget ved dem.

Hvad er ministerens kommentarer til, at man nu vil reducere antallet af sikkerhedsrepræsentanter, som er de yderste frontkæmpere for et bedre arbejdsmiljø?

Ministeren.

Som jeg nævnte i min tale, er jeg meget tilfreds med og meget glad for, at der er enighed mellem arbejdsmarkedets parter om den nye opbygning. Og når der er enighed blandt arbejdsmarkedets parter om opbygningen her og de mere fleksible muligheder, der ligger, mener jeg også, at det er ensbetydende med, at man både som arbejdsgiver og helt sikkert også som arbejdstager kan have sikkerhed for, at det arbejde, som der nu bliver gjort omkring arbejdsmiljøet, bliver organiseret på den bedste måde, den mest tidssvarende måde og dermed også den mest fleksible måde.

Men jeg vil godt sige, at jeg synes, at det er afgørende, at der er den enighed, som der netop er. Jeg ved, at der er lagt et meget stort stykke arbejde i netop at nå frem til den enighed, som der er blevet skabt mellem arbejdsmarkedets parter.

Hr. Eigil Andersen.

Nu var det sådan set ikke et svar på det, som jeg spurgte om, nemlig hvad ministeren mener om, at hun nu selv foreslår, at man skal formindske antallet af sikkerhedsrepræsentanter – dem, der er i det yderste led – i Danmark. Det kom der ikke noget svar på. Der kom en henvisning til nogle trepartsforhandlinger.

Jeg vil sige, at sandheden er, at også i fagbevægelsens rækker er der stor debat om, hvorvidt det her nu er godt, eller det ikke er godt. Derfor vil jeg så høre ministeren om en anden ting, nemlig spørgsmålet om, at den obligatoriske grunduddannelse reduceres fra 5 til 3 dage. Mange sikkerhedsrepræsentanter sidder i virkeligheden i meget kort tid som repræsentanter ude på arbejdspladserne, det fortæller fagbevægelsen mig. Hvorfor mener ministeren så, at det er den rigtige vej at gå, at man vil skære grunduddannelsen fra 5 til 3 dages varighed?

Jeg vil understrege, at jeg støtter, at der skal være en opfølgende efteruddannelse. Jeg mener bare, at begge dele skal være obligatoriske, og at man ikke skal forringe det nuværende.

Ministeren.

Allerførst vil gerne sige til hr. Eigil Andersen, at jeg netop svarede på hr. Eigil Andersens spørgsmål. Jeg mener, at det er den bedste måde at organisere arbejdsmiljøarbejdet på rundtomkring på virksomhederne. Og jeg mener også, at jeg har meget fast grund under fødderne, når jeg siger det, fordi arbejdsmarkedets parter netop er enige om, at den opbygning, som vi nu ser med de mere fleksible muligheder og rammer, jo betyder, at også arbejdstagere – jeg går ud fra, at det er dem, hr. Eigil Andersen jo især bekymrer sig om, og selvfølgelig med god grund – er tilfredse og mener, at det er den rigtige måde at gøre det på.

Med hensyn til uddannelse vil jeg igen henvise til, at der er enighed om, at netop den fleksibilitet, som er blevet indbygget i forbindelse med efteruddannelse og de muligheder, der ligger der, til fulde lever op til de ønsker og krav, som vi måtte have til netop at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden, og at hele organisationen omkring arbejdsmiljøet er i orden rundtomkring på de danske virksomheder.

Så er der en kort bemærkning til hr. Torben Hansen.

Tak, hr. formand. Jeg stillede ministeren tre spørgsmål under mit ordførerindlæg, og jeg har forståelse for, at ministeren ikke hørte dem, for lydniveauet var af en sådan karakter, at der ikke var nogen, der kunne høre, hvad der blev sagt. Det kan selvfølgelig være meget tilfredsstillende for nogle.

Men det første spørgsmål var i al sin simpelhed: Vil ministeren være med til, at vi, når det her er gennemført, forsøger også at få lavet en evaluering af, hvordan det her rent faktisk fungerer ude på virksomhederne, altså undersøge, om det her nye regelsæt rent faktisk fungerer, og vi får et bedre arbejdsmiljø?

Det her betyder, at der også skal rodes meget rundt i den måde, som arbejdsmiljøorganisationen er på, og i, hvordan man tænker arbejdsmiljø ude på nogle virksomheder. Det andet spørgsmål lød: Kunne man prøve at lave en indsamling af de gode eksempler, sådan at vi får en best practice-bank, som man kan stille til rådighed for dem, der måske er lidt mere usikre på, hvordan det her skal angribes?

Det, der er meget væsentligt i det her lovforslag, og som jeg også nævnte i min ordførertale, er, at nu bliver arbejdsmiljø også en del af den strategiske tænkning i virksomheden og ikke en eller anden sideaktivitet. Det tredje spørgsmål lyder: Hvordan vil ministeren sikre via de udmeldinger, der kommer fra ministeren, at det her så også de facto er noget, der bliver løftet op på det strategiske niveau i virksomhederne?

Ministeren.

For at begynde med det sidste først vil jeg sige, at jeg mener, at det for det første er helt oplagt med den nye organisering og den nye måde, som vi nu skal gøre tingene på, at det netop bliver mere strategisk, og at det bliver mere indarbejdet på det strategiske niveau rundtomkring på virksomhederne, kan man sige. Ved den lejlighed vil jeg også gerne kvittere for, at arbejdsgiversiden har været meget optaget af netop at sikre, at en ny organisering kan bruges på nye måder. Og det synes jeg er rigtig godt.

Med hensyn til at indsamle gode eksempler og foretage en evaluering vil jeg sige, at jeg bestemt synes, at det er noget, vi kan drøfte i udvalgsarbejdet. Jeg er altid tilhænger af at indsamle gode eksempler og også af at være med til at sprede dem. Det er sådan set det formål, gode eksempler tjener bedst, så lad os diskutere det under udvalgsarbejdet. Med hensyn til evaluering vil jeg sige, at der er det sådan, at det er klart, at det er et område, som vi skal følge. Hvilken form vi så følger det under, kan vi så også drøfte under udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget, hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet.