1. ÆndringsforslagBeskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 10. februar 2010 og var til 1. behandling den 23. februar 2010.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministe-ren sendte den 30. september 2009 dette udkast til udvalget, jf. AMU alm. del – bilag 298, folke-tingsåret 2008-09. Den 10. februar 2010 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar,et notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 39 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som dennehar besvaret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller forslaget tilvedtagelsemeddet stillede ændringsforslag.Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget slår fast, at arbejdsmiljø eret meget vigtigt fokusområde. Det er fuldstændig altafgørende for den enkeltes sikkerhed, sundhedog trivsel, at der er et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen.Der er mange positive elementer i dette lovforslag, som bygger på og er en gennemførelse af dentrepartsaftale, som arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet har indgået. Arbejdsmiljøarbejdetskal styrkes, og der skal tilføres mere viden om, hvordan hver enkelt arbejdsplads kan skabe et godtarbejdsmiljø.For S og RV er det altafgørende, at de strategiske elementer i arbejdsmiljøarbejdet sikres og op-prioriteres. Det er en væsentlig forudsætning i trepartsudvalgets arbejde, at arbejdsmiljøet sikres på

det strategiske niveau på virksomheden og ikke lever et liv på sidelinjen. Det er klogt, socialt an-svarligt og god økonomi og kan forhindre dårligt arbejdsmiljø, der sender folk på sygedagpengeeller i værste fald ud af arbejdsmarkedet.Derfor vil S og RV stærkt opfordre ministeren til at tage særskilte initiativer, jf. trepartsudvalgetsbetænkning, i gennemførelsesfasen for at sikre, at arbejdsmiljøet bliver en del af den strategisketænkning på virksomhederne.S og RV ser arbejdsmiljø som en god investering, både menneskeligt og økonomisk. Den nye ar-bejdsmiljøorganisation er rygraden i samarbejdet både på de små virksomheder, hvor samarbejdetskal foregå direkte mellem arbejdsgiver og de ansatte, og på de større virksomheder i en egentligarbejdsmiljøorganisation.S og RV foreslår, at der iværksættes en forskningsbaseret evaluering af effekten af det nye regel-sæt om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø, som parterne bag trepartsaftalen selv fore-slår.Derudover bemærker S og RV, at der i partsudvalget peges på betydningen af, at »gode eksem-pler« og erfaringer i højere grad synliggøres med henblik på at inspirere ansatte, ledere og arbejds-givere til at forny og styrke samarbejdet om arbejdsmiljø.Etmindretali udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling. Min-dretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det tæller på positivsiden, at der indfø-res en ret til et tilbud om løbende efteruddannelse. Det har SF arbejdet for de sidste mange år (vel atmærke som en løbende obligatorisk efter- og videreuddannelse, dvs. som en retogen pligt og ikkekun noget, der kan fraviges af både ledelse og medarbejderrepræsentanter).På negativsiden tæller, at virksomhederne får en række muligheder for at slanke sikkerhedsarbej-det gennem færre sikkerhedsrepræsentanter m.v., og det sker vel at mærke uden en tilsvarende klaropprioritering af professionelle arbejdsmiljøressourcer, indførelse af ret til medarbejderne til at til-kalde ekstern rådgivning og lign. Dette dræn af arbejdsmiljømæssige ressourcer fra arbejdspladser-ne gør, at lovforslaget økonomisk lægger op til, at der årligt vil blive udført arbejdsmiljøarbejde for200-300 mio. kr. mindre i erhvervslivet end i dag.Disse negative elementer er så tungtvejende, at SF indstiller lovforslaget til forkastelse.Enhedslistens medlem af udvalget er imod lovforslaget. Ifølge tal fra Arbejdstilsynet var der pro-blemer med at overholde arbejdsmiljølovgivningen på 52 pct. af de 110.000 virksomheder, somtilsynet har screenet siden 2005 (Ritzau 23.12. 2009).Siden 2005 har Arbejdstilsynet uddelt 103.538 påbud af forskellig art for brud på arbejdsmiljølo-ven. I 1.800 tilfælde har det ført til politianmeldelse, men kun i 204 tilfælde har arbejdsgiverne måt-tet til lommen. Risikoen for at få bøde for at bryde arbejdsmiljøloven er altså ca. 2 promille.På 25 pct. af de virksomheder, Arbejdstilsynet har besøgt, er der ikke lavet den lovpligtige ar-bejdspladsvurdering, som EU i parentes bemærket vil sløjfe for små virksomheder.Dette rod i arbejdsmiljøet vil dette lovforslag ikke rette op på.De nuværende kvartalsvise møder i sikkerhedsorganisationen erstattes med en årlig drøftelse.Antallet af medarbejdervalgte sikkerhedsrepræsentanter beskæres, hvilket er helt i tråd med denpraksis, mange arbejdsgivere allerede forfølger på arbejdspladserne.Den obligatoriske uddannelse af sikkerhedsrepræsentanter forkortes fra 5 til 3 dage. At der så lig-ger et luftigt tilbud om yderligere to dages uddannelse og årlig opsuppleringsuddannelse ændrer

ikke ved den basale nedskæring. Ydermere er det kun på den obligatoriske del af uddannelsen, atder finder en godkendelse sted af uddannelsesudbyderne. I realiteten kan virksomhederne sætte fy-rene i HR-afdelingen til at forestå uddannelsen med en fiffig PowerPoint-præsentation.Lovforslaget styrker arbejdsgivernes ledelsesret på arbejdsmiljøområdet, og forslaget vil ifølgeBeskæftigelsesministeriets egne beregninger sikre arbejdsgiverne besparelser på 220 mio. kr. omåret. Det lugter ikke af bedre arbejdsmiljø.Vi hilser med tilfredshed, at det er lykkedes at få sikret referatpligt fra den årlige arbejdsmiljø-drøftelse, men det ændrer ikke på, at lovforslaget betyder en forringelse af arbejdsmiljølovgivnin-gen, som Enhedslisten vil stemme imod.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfbeskæftigelsesministeren,tiltrådt afudvalget:Til § 21)Istk. 2ændres datoen »26. april 2010« til: »21. maj 2010«.[Udskydelse af ikrafttræden]

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 126Bilagsnr. Titel1Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesmi-nisteren2Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget3Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget41. udkast til betænkning5Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren62. udkast til betænkning73. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 126Spm.nr.1TitelSpm. om, at arbejdsmiljøet bliver en del af den strategiske tænkningpå virksomhederne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, at der iværksættes en evaluering af effekten af det nye re-gelsæt om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø, til beskæf-tigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at de kommende års erfaringer med lovændringerne i L 126bliver synliggjort, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, efter hvilke regler medarbejderne kan vælge arbejdsmiljø-repræsentanter, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvor mange personer en sikkerhedsrepræsentant kan repræ-sentere, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at et nærhedsprincip (ledelsesstruktur, arbejdsmiljøforhold,arbejdets art, geografiske forhold og ressourcer) skal danne grundlagfor antallet af sikkerhedsgrupper/arbejdsmiljørepræsentanter, til be-skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om virksomheders hovedarbejdsområde også efter den nye lovvil have et lovmæssigt krav på hver sin arbejdsmiljørepræsentant, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der også efter den nye lov vil være et lovmæssigt krav omat arbejde i produktionen og administrationen har hver sin sikker-hedsgruppe, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om skifteholdsarbejdere efter den nye lov kan være sikre på, atder er en arbejdsmiljørepræsentant til stede på hvert skift, til beskæf-tigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om den nye lov vil indebære færre eller flere medarbejdervalgtearbejdsmiljørepræsentanter, til beskæftigelsesministeren, og ministe-rens svar herpå

Spm. om, at resultatet af den årlige arbejdsmiljødrøftelse ikke behø-ver foreligge skriftligt, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om der eksisterer nogen konkrete lovkrav til indholdet af denårlige arbejdsmiljødrøftelse, til beskæftigelsesministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om der vil blive udviklet konkrete retningslinjer for, hvordanden nye lovgivning skal udmøntes for at styrke arbejdsmiljøarbejdetpå de mindre virksomheder, til beskæftigelsesminsteren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvilke overvejelser der er gjort om krav til undervisere påden supplerende uddannelse, til beskæftigelsesministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om det giver nogen mening at have en lovfæstet straframme påop til 2 års fængsel, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svarherpåSpm., om den nye lov vil få nogen konsekvenser for Arbejdstilsynet,til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke sanktionsmuligheder der er, såfremt en virksomhedikke overholder reglerne om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilke situationer det er tilstrækkeligt at redegøre mundt-ligt for processen med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, og hvilke kravder stilles til den mundtlige redegørelse, til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvor en arbejdsgiver og de ansatte på virksomheden bliverenige om, at det er bedst for dem at organisere arbejdsmiljøsamarbej-det efter arbejdslederområder. Kan det med lovforslaget så stadig ladesig gøre, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der med den »enkelte virksomhed« menes, at det er ar-bejdsmiljørepræsentanter, ledere og arbejdsgivere, der i samarbejdefastsætter antal arbejdsmiljørepræsentanter, til beskæftigelsesministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorledes kan man se, at lovforslaget konkret sikrer, at ar-bejdsmiljøet indtænkes og indarbejdes i den strategiske tænkning påvirksomhederne m.v., til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren , i forlængelse af svaret på L 126 – spm. 6 og 7,vil oplyse, om de områder, som parterne prioriterer i de løbende hand-lingsplaner for arbejdsmiljø (2020-planen), vil have betydning for,hvor mange arbejdsmiljørepræsentanter der skal være på en virksom-hed, idet denne prioritering må anses for at afspejle disse arbejdsmil-jøområders alvorlighed og omfang, jf. definitionen om nærhedsprin-cip i trepartsforhandlingerne, til beskæftigelsesministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om ministeren vil oplyse om brancher, der anses for at have

særlige nedslidningsproblemer (f.eks. de brancher og jobområder,som kan søge i Forebyggelsesfonden), forholdsmæssigt skal haveflere arbejdsmiljørepræsentanter end de mindre nedslidende brancher,til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil uddybe, hvordan geografiske forhold spillerind i forhold til antallet af arbejdsmiljørepræsentanter, idet dette for-hold specifikt er nævnt i indstillingen fra parterne, og betyder dette, aten virksomhed, hvor en del af de ansatte arbejder uden for virksom-hedens område, udløser en ret til valg af flere arbejdsmiljørepræsen-tanter, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det vil have betydning for antallet af arbejdsmiljørepræsen-tanter, hvis arbejdsgiverens område er ca. 10 km2– og der arbejdesflere steder/i flere bygninger på området, til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil uddybe, hvad der skal forstås ved ordet res-sourcer, som indgår i begrebet nærhedsprincippet m.v., til beskæfti-gelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil uddybe, hvordan arbejdets art vil have be-tydning for antallet af arbejdsmiljørepræsentanter. Vil arbejdsulykkeranses for at være mere problematisk end udsættelse for nanopartikler,til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil oplyse, om en ansat kan ringe til sin ar-bejdsmiljørepræsentant om natten, og om denne så er pligtig til atsvare på problemet, herunder efterfølgende at tage kontakt til ved-kommende vedr. løsning af problemet, til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ministerens svar på L 126 – spm. 11 ikke er i modstrid medparternes indstilling, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren, i forlængelse af svaret på L 126 – spm. 11, viloplyse, hvorledes man kan være sikker på, hvad den årlige drøftelsehar resulteret i, hvis resultatet af årlige drøftelse ikke skal nedskrives?Der kunne opstå en situation, hvor arbejdsgiver og arbejdstager eruenige i den mundtlige redegørelse for processen, og hvordan skalArbejdstilsynet så viderebehandle sagen, til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvem der har den endelige beslutningskompetence om densupplerende uddannelse i tilfælde af uenighed – arbejdsmiljørepræ-sentanten eller arbejdsgiveren, til beskæftigelsesministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om ministeren vil oplyse, om virksomhederne selv har kompe-tence til at forestå den supplerende uddannelse, eller om uddannelsenskal tages i et anerkendt uddannelsessystem, f.eks. AMU eller ar-bejdsmiljørådgiver, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svarherpåSpm. om baggrunden for, at den supplerende arbejdsmiljøuddannelseikke skal godkendes på samme måde som den ordinære arbejdsmiljø-

uddannelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der fuldt og helt leves op til trepartsaftalens ordlyd for såvidt angår følgende citat fra aftalens side 16: »Resultatet af den årligedrøftelse nedfældes til støtte for det daglige samarbejde omarbejdsmiljø. Arbejdstilsynet udarbejder et kortfattet skema eller an-det hjælpeværktøj, som kan anvendes af virksomheden til støtte fordenne proces. Arbejdsgiveren skal over for Arbejdstilsynet kunnesynliggøre, at virksomheden har været igennem denne årlige drøftel-se.«, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om trepartsaftalen skal forstås på den måde, at dokumentationaf den årlige arbejdsmiljødrøftelse omhandler såvel det, at drøftelsenhar fundet sted, som det, at drøftelsens resultat skal nedfældes skrift-ligt, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorledes det sikres, at det kommer til at stå klart i love,bekendtgørelser m.v., at den årlige arbejdsmiljødrøftelse omhandlersåvel det, at drøftelsen har fundet sted, som det, at drøftelsens resultatskal nedfældes skriftligt, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om en eventuel vedtagelse af L 126 får nogen konsekvenser iforhold til § 9 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. de-cember 2008, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorledes ministeren vil kvalitetssikre den supplerende ar-bejdsmiljøuddannelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvordan kravene om skriftligheden skal forstås, til beskæf-tigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til beskæftigelsesministeren og dennes svar herpåSpørgsmål 39 og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.Spørgsmål 39:Ministeren har svaret på spørgsmålene 11, 17, 18, 30, 34, 35 samt 36 til L 126 til Arbejdsmar-kedsudvalget vedrørende skriftlighed i den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Svarene samt bemærknin-ger til loven åbner fortsat en vis mulighed for forskellig tolkning af, hvad skriftligheden omfatter,skriftlighedens rækkevidde samt udgangspunktet for bekendtgørelsesarbejdet. Vil ministeren samletoplyse, hvordan kravene skal forstås?Svar:Jeg kan forstå, at der er en vis uklarhed omkring de indholdsmæssige krav, der stilles i forbindelsemed den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Jeg kan i den forbindelse oplyse følgende:Gennemførelse af den årlige arbejdsmiljødrøftelse sker mundtligt. I bekendtgørelsen vil der blivestillet en række nærmere krav til drøftelsens indhold.Virksomheden skal kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at den årlige drøftelse om ar-bejdsmiljø har fundet sted. Dette er tilsynsobjekt for Arbejdstilsynet, jf. mit svar på spørgsmål 17,18, 30 og 34.I afrapporteringen fra trepartsudvalget er der enighed om, at resultatet af drøftelsen skal nedfældesskriftligt til virksomhedens interne brug. Resultatet af drøftelsen vil være tilgængeligt for ledelse ogmedarbejdere, men det er ikke tilsynsobjekt for Arbejdstilsynet.Det er således, at arbejdsgiveren allerede i dag skal sørge for, at samarbejdet om sikkerhed ogsundhed kan finde sted, samt deltage i samarbejdet. Som en naturlig følge heraf skal arbejdsgiverensørge for, at der bliver fulgt op på de beslutninger, der vedrører samarbejdet om sikkerhed og sund-hed. Det vil således også gælde de beslutninger, der træffes på den årlige arbejdsmiljødrøftelse.Til hjælp for virksomhederne vil Arbejdstilsynet udarbejde vejledning om de nye regler. Dette vilske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.