Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 127:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter. (Udvidelse af lovens anvendelsesområde m.v.).

Af klima- og energiministeren (Lykke Friis).

(Fremsættelse 25.02.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lars Christian Lilleholt som ordfører for Venstre.

Med det her lovforslag åbnes der op for, at vi ikke bare skal stille krav til de enkelte produkters energieffektivitet, men også til energirelaterede produkter, det kan være isoleringsmaterialer, døre, vinduer og andre ting, som har betydning for energiforbruget. Det her er jo en del af vores fælles europæiske målsætning om at reducere energiforbruget og også en del af vores egne høje standarder og mål på det her område. Der er enorme muligheder for at reducere energiforbruget, og det her er et ganske godt middel og et ganske godt element.

Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Socialdemokraterne kan også støtte det her lovforslag, som omsætter, som det allerede er nævnt, ECO-design-direktivet, dvs. direktivet om krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter, til dansk lov. Det kan vi, fordi der med dette forslag kan stilles krav, ikke bare til de ting, der bruger energi, men også til de ting, der påvirker, hvor meget energi der indirekte bruges. I bemærkningerne er det nævnt som eksempelvis døre og vinduer. Energiforbruget i f.eks. et hus er jo også afhængigt af, hvor meget energi man taber, hvis det er dårligt isoleret. Derfor er det vigtigt, at der også bliver stillet krav til isoleringsmateriale, til døre, til vinduer osv. osv.

En udvidelse af, hvor der kan stilles krav, er vi tilhængere af, fordi det vil betyde mindre energiforbrug, og mindre energiforbrug plus mere vedvarende energi er helt overordnet nøglen til at komme væk fra de fossile brændsler. Det klarer det her lovforslag jo langtfra alene, men det er et af de mange tiltag, der skal gennemføres for at vende samfundsudviklingen i en mere bæredygtig retning, i modsætning til hvordan vi lever i dag.

Lavere energiforbrug i både offentlige og private bygninger er helt rigtigt, men det kommer jo til at tage sin tid, når det er 1 pct. af bygningerne i Danmark, der udskiftes om året. Egentlig kunne vi godt sætte mere fart i den omstilling, særlig i de her år, hvor ledigheden er så høj inden for byggeriet, til gavn for både de ledige, der kommer i arbejde, og for samfundet, der bruger mindre energi, med alt hvad det så ville have af gode, positive effekter for klima, økonomi og forsyningssikkerhed.

Forslaget rejser også nogle spørgsmål, og som det fremgår af bemærkningerne, vil ministeren næppe entydigt kunne svare på dem i dag. Novozymes er i høringssvaret inde på, at energirelaterede produkter også er meget andet end lige det, der har med byggesektoren at gøre. Enzymer betyder lavere energiforbrug. Det her med, at enzymer gør, at man eksempelvis kan vaske ved lavere temperaturer, er nævnt. I et bredere perspektiv må man jo sige at der er rigtig, rigtig store perspektiver i med krav at få reduceret, hvor meget energi der tabes, når energi produceres, omsættes, transporteres osv. osv. Hvor meget direktivet præcis ender med at omfatte, afventer nu Europa-Kommissionen og det arbejde, der pågår der, men vores holdning er, at jo bredere, jo bedre. På den baggrund skal jeg anbefale forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Per Dalgaard som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det her forslag er en gennemførelse af et EU-direktiv og en udvidelse af noget, der blev vedtaget i oktober 2009. Det udvider den gældende lov, sådan at den også omhandler – som tidligere nævnt af andre ordførere – indirekte energiforbrugende produkter og komponenter, som ikke i sig selv er energiforbrugende, f.eks. døre og vinduer osv. i boliger.

Lovforslaget har et mål, nemlig at vi skal have en energieffektivisering på 20 pct. i 2020. Argumenterne for at nå det mål er, at det vil medføre en øget konkurrenceevne hos danske virksomheder, idet varer, som ikke er energimærket – og det gælder både EU-varer og importerede varer – ikke mere må importeres og sælges i EU-området. Det synes jeg har et interessant perspektiv, og det vil åbne for nogle helt specielle forhold.

Det vil selvfølgelig gavne dansk erhvervsliv og sikkert også en stor del af europæisk erhvervsliv, men jeg gad vide, hvilke effekter det vil have på importerede dårlige varer fra Fjernøsten. For mig at se vil de lande få et stort problem.

Med den her lov gennemføres der netop også en livstidscyklus på varer, færdigvarer og komponenter, så man kan se, hvad det kræver af energi at fremstille dem, og hvad det kræver af energi under brugen, og ikke mindst hvad det kræver af energi, når det skal bortskaffes. Det er jo en ganske omfattende opgørelse, vil jeg sige.

Nu har jeg prøvet at kigge på brochurerne vedrørende vores nye tørretumbler, altså om jeg kunne finde noget om det, men det kunne jeg ikke. Jeg har så fundet ud af senere, at det først skal være gennemført den 20. november 2010. Det er rigtigt, som hr. Ole Hækkerup nævnte, at det er Europa-Kommissionen og EU-arbejdet, der skal udmønte nogle af de ting og mere konkret sige, hvordan og hvorledes den her lov egentlig skal tolkes.

Men jeg må nok sige, at perspektiverne med hensyn til importerede dårlige varer fra Fjernøsten er store, og jeg er spændt på at se, hvordan det egentlig vil kunne gennemføres uden stor ballade fra de pågældende landes side, som jo i nogle tilfælde sælger varer, som ikke er særlig fine i kanten, og som måske i forbindelse med legetøj er lidt giftige, og hvad ved jeg. De varer vil jo ikke mere kunne importeres og sælges i EU. Det synes jeg sådan set er ganske udmærket, men hvilken form for ramaskrig, der vil lyde fra Kina, er jeg da meget spændt på at høre. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører for SF.

SF kan støtte forslaget, der i al sin rørende enkelhed går ud på, at der nu også skal ske en mærkning af produkter, som har betydning for, hvor meget energi man bruger, f.eks. vinduer, isoleringsmaterialer osv., og at det ikke kun er de produkter, der direkte trækker strøm fra en stikkontakt, der skal mærkes. Det synes vi selvfølgelig er et fremskridt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jakob Axel Nielsen som konservativ ordfører.

Det kommer ikke som nogen overraskelse, men også Det Konservative Folkeparti kan støtte beslutningsforslaget, som i sit udgangspunkt er et EU-direktiv. Det er en udvidelse af et eksisterende EU-direktiv, og det betyder, at vi skal lave national lovgivning om det.

De tidligere ordførere har været fremme med, at der er tale om et lovforslag, der dels handler om energiforbrugende produkter, dels om produkter, hvortil der er et forbrug af energi. Det betyder jo, når det er en rammelovgivning, at man så også på nationalt plan skal udfylde de her rammer, og det skal selvfølgelig ske ved bekendtgørelser fra klimaministerens side. Der skal jeg høfligst anmode ministeren om at være meget opmærksom på, at man sørger for at få det defineret meget præcist, for ellers ved erhvervslivet simpelt hen ikke, om de er inden for eller uden for det her. Det er i praksis meget vigtigt. Men formålet med lovforslaget er meget sundt og fornuftigt

Tak til ordføreren. Da den radikale ordfører ikke er til stede, får hr. Per Clausen lov til at hoppe foran nogle, der er større.

Jeg skal ikke trække tiden unødigt i langdrag i forbindelse med det her lovforslag. Enhedslisten kan støtte lovforslaget. Vi synes, at de intentioner, der ligger bag, nemlig at man langsomt, men sikkert øger de krav, der stilles – også i forhold til ressourceforbrug – til de produkter, der er nævnt her, og udfaser de mest uhensigtsmæssige produkter, sådan set er en rigtig god og fornuftig tanke.

Man kan så sige, at man, når man læser lovforslaget og læser bemærkningerne til det, jo kan konstatere, at det stadig væk er uklart, hvor stor betydning det får i praksis, for nu skal man jo til at gennemføre de principper, der her slås fast, konkret. Og det kan jo sagtens af en række grunde komme til at gå alt, alt for langsomt; men det skal i hvert fald ikke være i forhold til behandlingen af det her konkrete lovforslag, at vi medvirker til at trække tingene i langdrag, så vi vil støtte det lovforslag, der ligger her.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det klima- og energiministeren.

Tak for ordførernes bemærkninger til det fremsatte lovforslag. Som flere har været inde på, er der er tale om en begrænset ændring af den gældende lov, men alligevel har ændringen væsentlig betydning, når lovens område udvides fra at gælde alle energiforbrugende produkter til at gælde alle energirelaterede produkter. Som flere også har været inde på, drejer det her sig om energieffektivitet. Vi ved jo alle, at den billigste energi nu engang er den, vi ikke bruger.

Lovændringen er udtryk for, at en fortsat energieffektivisering er nødvendig, hvis vi vil mindske klimapåvirkningen og opnå en bedre energiforsyningssikkerhed, som på sigt skal gøre os uafhængige af fossile brændsler.

Bag ændringsforslaget ligger en tilsvarende ændring i det såkaldte ECO-design-direktiv. Danmark har gennem lang tid været fortaler for, at EU skulle stille energikrav til en række produkter, som ikke kun bruger energi, men har betydning for energiforbruget i bygninger. Regeringen støttede derfor ændringen i direktivet, som udvidede det til også at omfatte produkter, der ikke er energiforbrugende.

Ligesom der vedrørende den danske lov, som flere også var inde på, er tale om en rammelov, bliver direktivet et rammedirektiv, som skal udmøntes i forbindelse med de konkrete produkter. De betingelser, som skal opfyldes, for at et produkt bliver omfattet af konkrete krav, er uændrede – der skal påvise et væsentligt potentiale for energibesparelser, som ikke kan realiseres på anden måde end gennem lovgivning.

Regeringen anser ECO-design-direktivet for at være et vigtigt middel til at nedbringe energiforbruget både herhjemme og i EU som helhed. Direktivet medvirker til, at vi på en omkostningseffektiv måde kan nå de 20 pct.s forbedring i energieffektivitet, som EU har sat som mål.

Så ved vi, at det også er sådan, at danske virksomheder er gode på det her felt, så på den måde kan man sige, at når der bliver stillet krav, vil det altså også være noget, som vil kunne styrke Danmarks eksportmuligheder. Så jeg er glad for den interesse, Tinget i dag har vist for lovforslaget, og jeg håber, at lovforslaget giver anledning til en konstruktiv debat i Energiudvalget. Jeg vil naturligvis beredvilligt besvare de spørgsmål, som drøftelserne måtte give anledning til.

Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af forslaget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.