Det er jo sådan med det her lovforslag, som det er med stort set al anden lovgivning omkring energipolitikken i Danmark, siden det store liberaliseringsfelttog holdt sit indtog, at det kan være ganske svært at få noget egentligt overblik over, hvad det går ud på, og man kan uden tvivl fortabe sig i mange detaljer.
Det vil jeg prøve ikke at gøre, men knytte nogle enkelte kommentarer til nogle af de vigtige ting, der er i lovforslaget, og til nogle af de vigtige ting, der ikke er i lovforslaget.
For det første er det etableringen af den her datahub.
Det er jo fremgået, at der er et bred politisk flertal, som Enhedslisten nu ikke er en del af, som har den opfattelse, at det her vil være det skridt, som vil sikre, at markedskræfterne og markedsmekanismerne for alvor kan slå igennem inden for energisektoren, og at vi vil se forbrugerne vælge frit og uafhængigt med stor energi og entusiasme mellem forskellige elselskaber eller elkøbmænd.
Det, der står tilbage, er så, hvad man så skal betale for at få den her datahub.
Ja, Dansk Energi, som jeg ikke nødvendigvis nærer den store tiltro eller tillid til, har jo den klare opfattelse, at det vil blive rigtig dyrt, og det skal elforbrugerne betale.
Heldigvis siger ministeriet, at det slet ikke vil komme til at koste noget, men nærmest være en god forretning for elselskaberne, og så har vi nok en debat og en strid her.
Og uanset hvem der har ret, holder jeg med Energiministeriet, vil jeg gerne sige, jeg synes ikke, indførelsen af den her datahub skal påføre elforbrugerne yderligere udgifter under dække af, at de så får et mere gennemskueligt system, hvor de kan skifte fra et elselskab til et andet elselskab sådan hver anden dag.
Jeg tror i grunden ikke, det vil ske, og jeg nærer derfor ikke den store tiltro til, at det her kommer til at spille den store rolle.
Jeg må nok sige, at det at lade markedskræfterne styre udviklingen inden for energisektoren og inden for elsektoren har vi ikke den store tiltro til, og vi er heller ikke blevet overbevist om det ved at gennemlæse dette lovforslag.
Vi tror sådan set, at det ville være fornuftigt, at man opretholdt politiske prioriteringer og politiske målsætninger som det drivende.
Det, som til gengæld, så vidt jeg i hvert fald kan læse lovforslaget, er fraværende, er noget af det, der for alvor kunne være en fordel for de almindelige forbrugere, og det er, at man indførte de fjernaflæselige målere, sådan at man også for almindelige forbrugere kunne indføre den ordning, så de var i stand til at betale for ellen, når de brugte den, og altså var i stand til at tilrettelægge et elforbrug, som betød, at de kunne bruge mere el der, hvor det var billigst.
Jeg vil bare sige, at hvis ikke man får indført en eller anden form for intelligente elmålere, kan det i hvert fald nok ende med at komme til at se ganske underholdende – for nu at bruge det udtryk – ud, hvis det lykkes at få en succes med elbiler.
Hvis man forestiller sig en situation, hvor folk kommer hjem der kl.
16, sætter deres elbil til og så går ind og tænder for komfuret for at lave mad, så vil det ikke gå så godt.
Og så kan man sige, at det vil folk heller ikke gøre, for så dumme er folk ikke.
Det er ikke godt at vide, men hvis det var sådan, at de kunne spare nogle penge ved at sørge for at sætte elbilen til noget senere, ville man måske få et andet resultat.
Pointen er, at det for mig at se er fuldstændig ubegribeligt, at man ikke for alvor får sat gang i at få fjernaflæselige målere og får indført et intelligent system til at aflæse elregninger.
Det er det, vi har brug for, og ikke en datahub, hvor man kan skifte fra det ene elselskab til det andet.
Jeg ved godt, at der også her er stor uenighed om, hvad det vil koste.
DONG har jo beskrevet, at det vil være frygtelig dyrt, og DONG skal have en frygtelig masse penge.
Man kan filosofere over, hvordan det kan være, at et statsejet aktieselskab altid er dem, der skal have flest penge for alting, men pointen er jo, at der også er andre selskaber, der siger, at det sådan set er en rigtig god forretning for selskaberne at gøre det, og derfor tror jeg nok, vi er kommet dertil nu, hvor vi skal træffe en politisk afgørelse om, at vi skal have sat gang i det her.
Det vil være vigtigt og godt at få det gjort.
Jeg kan godt se, når jeg læser det her lovforslag med bemærkningerne, at man mener, man også er gået i gang med det.
Jeg vil bare sige, at hvis det fortsætter i det tempo, som illustreres i det her lovforslag, som jo er en opfølgning på nogle forhandlinger, som jeg ved har været mellem energiforligspartierne i meget lang tid, så er det scenarie, jeg startede med at fortælle om, nemlig hvordan det kan gå med elbilerne fremover, ikke noget sådan helt urealistisk scenarie.
Så jeg synes, at det er en af de ting, man for alvor burde få gang i.
Det, som Dansk Energi fremfører om den store stigning, der er kommet i forskellene på elregninger mellem de små forbrugere og de store forbrugere, er, at en af de vigtigste årsager til, at det er gået sådan, er, at de store forbrugere har den her mulighed for at lægge forbruget der, hvor det er billigst.
Igen skal man ikke tro på alt, hvad de siger, men de kan jo godt antyde sandheden en gang imellem.
Jeg medgiver, at det for nogle små forbrugere under alle omstændigheder vil være svært at gøre det i meget stor udstrækning, men den mulighed holder man altså tilbage.
Så vil vi også i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag prøve at tage nogle andre ting op, som vi har lidt på fornemmelsen man forsøger at håndtere i det her lovforslag, og det er hele spørgsmålet om kabellægning af elnettet, som nogle vel troede var på plads efter vedtagelsen af det famøse lovforslag L 3, som det tog meget lang tid at få på plads.
Men ikke mindst vil vi altså gerne arbejde videre med den problemstilling, der handler om de intelligente elmålere, som vi mener er det absolut afgørende at få gang i nu.