Tak.
Det er jo et lovforslag, der omfatter rigtig mange ting, og jeg har tre ting, jeg godt vil tage op her.
Den første handler om vilkårene for biogas.
Det er sådan, at hvis man i værket kun bruger biogas, står man i den situation, at man skal bruge fast afregningspris.
Man har ikke mulighed for at vælge mellem en fast afregningspris og det, der hedder treledstariffen plus et pristillæg.
Det har man derimod, hvis man bruger en kombination af naturgas og biogas, og det er en uhensigtsmæssighed.
Man kan sige, at den er bureaukratisk, men den er faktisk også dårlig for værkerne.
Den kom ind i aftalen og den efterfølgende lovgivning fra 2004.
Nu har jeg jo selvfølgelig flere gange rejst spørgsmålet, om vi ikke skulle lave om på det ved en god lejlighed, sådan at de værker, der kører med ren biogas, også kan vælge, om de vil det ene eller det andet.
Derfor har jeg stillet ministeren et spørgsmål om det, og det ligger i sagsakterne til L 154.
Det er spørgsmål nr.
1, og i svaret til det siger ministeren, at det vil hun gerne analysere nærmere.
Nu er sagen imidlertid, at jeg også tidligere havde bedt ministeriet om at lave et notat om det her.
Det er dateret den 5.
februar 2010, altså for et par måneder siden, og her står der, og jeg vil gerne citere fra notatet:
Effekten af 2004-aftalen på værker, som alene bruger biogas, var, at disse anlægs incitament til at udnytte reguleringsmuligheder og tilstræbe høj produktion, når elforbruget er højt, blev fjernet.
Citat slut.
Sagt på almindeligt dansk:
Man har lavet en negativ incitamentsstruktur for de værker, der kun anvender biogas, som betyder, at de ikke har nogen som helst motivation til at producere el, præcis når elprisen er høj, det vil sige, når man skal smide noget mere el ind på markedet, så man er med til at presse prisen ned.
Det fremgår altså klart af det her, at ministeriet og jeg er enige om, at det her er uhensigtsmæssigt.
Så synes jeg, det ville være ret fornuftigt, når nu vi har lovforslaget på bordet, at ændre det.
Jeg er selvfølgelig helt på det rene med, at det kræver, at aftalepartierne bag aftalen fra 2004 er enige om det, men jeg har bare meget svært ved at forstå, hvis de partier ikke skulle være enige.
Lad os nu tage Venstre, som siger, at de går rigtig meget ind for biogas.
Det har haft rødder, kan man sige, i biogasforeningen.
Den nuværende fødevareminister var jo formand for biogasforeningen.
De Konservative står vel også bag ideen om at bruge biogas noget mere, og vi oppositionspartier vil gerne, så er det ikke så indlysende, at vi bare siger til hinanden, at det gør vi nu?
Når nu ministeren ved det, vil jeg gerne spørge ministeren, om hun rent faktisk har spurgt aftalepartierne, om de vil være med til at ændre det her og nu, for jeg synes, det er lige på den flade.
Man kan sige, det er en lille ting i den store sammenhæng, men det betyder rigtig meget for det antal mindre værker, som det jo handler om, som bruger ren biogas, og jeg vil i hvert fald sige som en af dem herinde, der har sloges for biogassen i årevis, at jeg synes rent faktisk, det er ret vigtigt at få det her besluttet nu og ikke skubbe det ind og sige, at det kan gå ind i et eller andet bunkebryllup, hvor der så skal betales for det en gang til.
Det var det ene, jeg gerne ville tage op.
Det andet er sagen om nettoafregning og pristilskud.
Den er jo udsprunget af, at Dalum Papirfabrik, som investerede et stort beløb i at lave biomasse til sin el- og varmeproduktion for et par år siden i stedet for at bruge sorte brændsler, har kørt i god tro på, at de både kunne få pristillæg og bruge noget, der hedder netttoafregningsprincippet, for den el, de selv bruger.
Vi har så fået at vide i efteråret 2009, at hov, der er nogle problemer med loven.
De har været i god tro, for det er ikke fremgået klart af loven, at man ikke kunne det her, og de har også fået udbetalt pristilskuddet.
Så laver Klima- og Energiministeriet en fortolkning af loven, som siger, at det kan man ikke fremover.
Af selve det lovforslag, vi behandler her, fremgår det, som om det er en teknisk ændring, men det er det faktisk ikke kun.
Det er faktisk en ændring af loven, som gør det meget klart, at man ikke kan det her.
Det, der også fremgår, og som også har været uklart, er, hvem der overhovedet kan bruge det her nettoafregningsprincip.
Her har ministeriet for et par dage siden svaret mig, at det kan man kun, hvis man har et anlæg, der anvender vedvarende energi, altså f.eks.
biomasse, men det kunne jo også være andre former for vedvarende energianlæg.
Indtil videre er det fremgået sådan, at det kunne man bruge, hvad enten man brugte sorte brændsler, altså f.eks.
olie, eller brugte grønne brændsler.
Det vil sige, at der ikke var nogen fordel ved at gå over til at bruge biomasse.
Jeg synes, det er ret vigtigt, at ministeren kommer herop og forklarer denne sag, for det er faktisk noget rigtigt rod, at det ikke er blevet klargjort i lovforslaget, og jeg kan se, at ministeriet har måttet gå helt tilbage til bemærkningerne til en lovændring, L 275 fra 1999, side 20.