Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 161:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger. (Fremrykning af pligt til energimærkning ved salg ved ejendomsformidler og offentliggørelse af påtaler og advarsler m.v.).

Af klima- og energiministeren (Lykke Friis).

(Fremsættelse 17.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lars Christian Lilleholt som ordfører for Venstre.

I dag er det sådan, at energimærkningen af boliger skal ske efter salget af en bolig. Med lovforslaget her bliver det sådan, at energimærkningen skal gennemføres, før boligen sættes til salg, således at energimærkningen kan fremgå af salgsannoncer og salgsmaterialer for den enkelte bolig.

Det synes vi er en god idé, det vil være et godt redskab for både køber og sælger. Sælger vil have mulighed for at vurdere: Hvad kan jeg gøre på min ejendom for at bringe den op i en højere energiklasse og dermed gøre huset mere værd? Og køber får mulighed for at vurdere, hvad det vil koste at bringe den her bolig op i en forsvarlig og god standard på det energimæssige område. Det synes vi også er et rigtig fornuftigt redskab for både køber og sælger.

Lovforslaget her giver også mulighed for, at ministeren kan kigge branchen efter i sømmene, så vi kan komme efter de konsulenter og virksomheder, der ikke gennemfører energimærkningen på en fornuftig måde.

Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Det er hr. Kim Mortensen som ordfører for Socialdemokraterne.

I Danmark udleder vi meget CO 2 , og vi udleder alt for meget CO 2 pr. indbygger, ja, faktisk er vi tæt på en kedelig verdensrekord med hensyn til at udlede CO 2 . Derfor skal Danmark nedsætte energiforbruget, danskerne skal nedsætte energiforbruget, og vi skal reducere udledningen af CO 2 .

Som det også fremgår af lovforslaget her, anvender vi ikke mindre end 40 pct. af vores energiforbrug i vores bygningsmasse. Derfor er det også rigtigt at få en energimærkningsordning for bygninger, der virker, sådan at energiforbruget er og bliver en del af beslutningen, når der købes og sælges huse, og dermed også kan annonceres i ejendomsmæglernes annoncer. Lovforslaget her er da også en opfølgning på den evaluering, der har været, og som har vist, at den nuværende mærkningsordning ikke giver de nødvendige resultater.

Samtidig synes vi også, det er rigtigt, at der nu åbnes op for offentliggørelse af navne på konsulenter og tekniske eksperter, som har fået advarsler eller påtaler, samt endelig at sørge for, at beslutningen fra energiforligskredsen om at nedsætte statens energiforbrug nu kan udmøntes.Alle de tre dele lægger lovforslaget her op til, og Socialdemokratiet kan derfor støtte dette lovforslag.

Imidlertid rejser forslaget også nogle nye spørgsmål: Hvad med de husejere, der gerne vil have en energirapport, uden at man er i en situation, hvor man skal sælge huset? Vi har den situation, at nogle energiselskaber tilbyder kunderne gratis at kunne få en energikonsulent på besøg; andre tilbyder det ikke. Jeg tror, at de fleste har svært ved at se fornuften i den forskel, der er afhængig af, i hvilket energiselskabs område man bor. Stod det til Socialdemokraterne, skulle vi sørge for at få alle med på besparelserne, gerne ved at man gratis kunne få besøg af en energikonsulent. Det element vil vi gerne bruge udvalgsarbejdet til at se på.

Det næste spørgsmål, der rejser sig, er, hvordan vi så hjælper købere, eller sælgere for den sags skyld, med at få gennemført de besparelser, som foreslås af energikonsulenten. Svaret er her ESCO-ordninger, hvor et firma mod en del af gevinsten gennemfører det, der er foreslået. Vi ville gerne have, at vi lavede en ordning, hvor der var tilskud og hjælp til finansiering, så der blev sat mere fokus på at spare energi i vores bygninger, og hvor der også var lettere adgang til at få etableret de forslag, som energikonsulenterne når frem til.

Med de her bemærkninger kan Socialdemokratiet støtte forslaget.

Tak til hr. Kim Mortensen. Hr. Per Dalgaard som ordfører for Dansk Folkeparti.

Med L 161 foretager man en ændring af den gældende lovgivning, som har vist sig ikke at fungere ordentligt. Dansk Folkeparti er skeptisk over for restriktioner, man pålægger borgerne, hvis de ingen effekt har. Nogle har fortalt mig, at det her forslag vil medføre, at det bliver sværere at sælge boliger, men det kan være, at det er en forkert opfattelse. Der står derfor også i lovforslaget, at det ingen økonomisk effekt har. Det håber jeg så er rigtigt, og det kan vi grave lidt i under udvalgsarbejdet.

Men der er et andet problem fra den virkelige verden, jeg har fået fortalt i forbindelse med det her lovforslag. I dag er det jo sådan, at der skal laves en tilstandsrapport ved en slutseddels underskrivelse eller lige før, mens energirapporten skal laves senest ved annonceringen. Og der kan meget vel være en tidsforskel på f.eks. et halvt år, på hvornår en tilstandsrapport laves, i forhold til hvornår man sætter sit hus til salg via en annonce og dermed skal have lavet en energirapport. Jeg har også fået fortalt – for nu er det mange år siden, jeg har solgt eller købt hus – at det nogle gange er samme person, der laver f.eks. en tilstandsrapport og en energirapport. Så det vil sige, at vedkommende eller vedkommendes firma skal ud til samme bolig med et halvt års interval, og det er selvfølgelig alt andet lige dyrere, end hvis det kunne laves på samme tid. Jeg vil gerne have, at vi i udvalget kigger på, om det er korrekt, at der er den problematik, og at vi i givet fald så kan gøre noget ved den.

Hr. Kim Mortensen var inde på det med at reducere CO 2 -udslippet. Det er jo selvfølgelig et interessant perspektiv. Jeg synes, at det, der fremgår af lovforslaget, om, at statens energiforbrug skal reduceres med 10 pct. i 2011 i forhold til 2006, er en ganske udmærket ting. Lad os bare få reduceret noget af energiforbruget. Men til det der med en CO 2 -reduktion osv. vil jeg sige, at man jo kan prøve at kigge ud i Europa og se, hvordan Danmark har reduceret sit CO 2 -forbrug i forhold til nogle af de andre europæiske lande. Der må man jo nok sige, at vi også her optræder som klassens duks og hele tiden skal være forrest. Så jeg vil gerne have lov til at udtrykke en almindelig skepsis, men en konstruktiv skepsis, og jeg regner med, at vi i forbindelse med udvalgsarbejdet kan få afklaret nogle af de ting, jeg lige har påpeget. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører for SF.

Jeg vil godt starte med at sige til hr. Per Dalgaard, at forslaget om at lægge tilstandsrapporten og energimærket sammen og dermed opføre sig lidt mere rationelt, fordi man kun skal ud én gang og se på de samme ting, nemlig vinduer, lofter, tage og fundamenter, og hvad man nu ellers kan kigge på, faktisk er et forslag, som vi også fremlagde, da vi drøftede det her med den tidligere klima- og energiminister. Vi havde en evaluering af, hvordan det gik med energibesparelserne – nu er det snart halvandet år siden, den evaluering kom – og den sagde, at det energimærke får vi alt for lidt ud af. Så foreslog vi det, som hr. Per Dalgaard også står og promoverer heroppe. Og dengang blev vi desværre hældt ned af brættet af den tidligere minister: »Duer ikke, gå hjem med jer!«.

Men det ville glæde mig fantastisk meget, hvis det kunne lykkes at komme igennem med det nu, for det er jo åbenlyst fornuftigt – ofte er det den samme konsulent, måske kommer der to forskellige personer, men de er fra samme firma – at man ikke skal igennem det to gange, men at man har det samlet. Så det håber jeg virkelig at vi sammen kan gå videre med, og håber, at vi kan få lagt pres på regeringen for at få lavet det her.

Så synes vi selvfølgelig, at det er åbenlyst fornuftigt, at det energimærke, man i forvejen har pligt til at få lavet, når man sælger sin bolig, skal fremgå af annonceringen, når man handler boligen. Det er udmærket, og det er et lille forslag til at synliggøre noget, som burde være meget synligt for den kommende ejer af lejligheden eller huset. I sig selv er det nok ikke det, der flytter forfærdelig meget, måske flytter det noget på sigt, men sådan kortsigtet er det et lille bidrag, og det er næppe det, der i sig selv flytter noget. For én ting er jo, at man kan se, hvad den bolig så bruger af energi; noget andet er rent faktisk at få nogle tilbud, som gør, at man renoverer sin bolig. Ofte er det jo sådan, at en ny boligejer vil ind og gøre et eller andet ved boligen, det kan være et nyt køkken, eller det kan være at ændre nogle vinduespartier eller et eller andet, og der mangler man i den grad at få nogle samlede pakketilbud, som kommer til en, og hvor der bliver sagt: Her er finansieringen, og her er det, som det ville være fornuftigt at gøre ved din bolig.

Det talte vi også meget for, da vi drøftede det her for snart længe siden med den tidligere minister, men vi kom ikke længere, fordi man afviste de her finansieringsordninger. Det synes vi er rigtig kedeligt. Vi har i SF lavet et forslag, som indgår i vores finanslovforslag, om, at staten stiller sig til rådighed som en instans, der kan give energilån til folk, sådan at man er sikker på, at de kan få dem. Der er faktisk ingen risiko forbundet med det for staten, for boligen bliver mere værd, når den gennemgår en energirenovering, men man sikrer, at folk, som måske ikke har nogen friværdi, nu hvor huspriserne og ejendomspriserne i det hele taget falder, kommer i gang med det her.

I bemærkningerne i notatet, der følger med det her, siger regeringen: Jamen vi er kommet med så mange gode ting i vores strategi. Så mit spørgsmål er egentlig: Hvor er de dele af strategien, som handler om, at man rent faktisk får sat skub i energirenovering gennem forskellige former for finansieringsordninger? Det var det ene, jeg gerne vil sige.

Det andet, jeg godt vil sige, er, at det, der er lagt op til, er, at det skal fremgå af boligannoncen, om boligen er en A, B, C, D, E, F eller G-bolig. Og her sammenlignes der med, at det jo også fremgår i forbindelse med hårde hvidevarer. Der går man ind i butikken, og så kan man se, at der er et køleskab, der er B-mærket, eller et, der er A-mærket. Vi synes faktisk, at når det handler om bolighandeler, burde det også fremgå, hvad energiforbruget er pr. kvadratmeter. Det er jo et begreb, der er kendt i bolighandeler. Vi kender sikkert alle sammen den nettjeneste, hvor man kan se, hvad boliger koster pr. kvadratmeter i et område, eller hvad de er solgt til i et område. Så det ville være rigtig godt, hvis man også kunne få det med i annonceringen, at i en given bolig er energiforbruget så og så mange kilowatt-timer pr. år.

Det tredje, jeg godt vil hive frem, er hele beregningsforudsætningen for det her. Så vidt jeg har forstået, laver man et energimærke på baggrund af den energipris, der er i øjeblikket i det pågældende område, men ikke den forventede energipris, der vil være om 5, 10 eller 15 år. Hvis det er rigtigt opfattet, synes jeg faktisk, at man burde lave det om, så man tager højde for, at energipriserne må forventes at stige i de kommende år. Og hvorfor er det så interessant? Jo, det er interessant, for når man går ind og renoverer – hvis man gør noget ved sit tag eller ydervæggene eller vinduerne – skal man jo typisk kigge nogle år frem. Når man kigger på økonomien, er det jo ikke nok bare at kigge på, hvad olien koster i ens oliefyr i dag. Det er nok så interessant at have en vurdering af, hvad den forventeligt vil koste om 5 eller 10 år. Det kan også dreje sig om gasprisen eller fjernvarmeprisen.

Jeg kan se, at formanden rejser sig, og så siger jeg ikke det sidste, jeg ville have sagt. Tak.

Tak til ordføreren. Vi sætter pris på, at man overholder taletiden på de 5 minutter. Hr. Jakob Axel Nielsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Når man mener, det er relevant, at folk, der står foran en meget stor investering, skal have nogle oplysninger, skal de oplysninger jo også falde, sådan at de kan være bestemmende for investeringen, så man kan afgøre, om man i det hele taget vil købe det her hus, og hvis man vælger at købe huset, skal man kunne bruge de her oplysninger på en relevant måde til at beslutte sig for, om man vil foretage nogle investeringer, altså nogle energirenoveringer, så huset bliver billigere at sidde i.

Det har hidtil været sådan, at de her energioplysninger ikke er blevet brugt, fordi de er kommet så sent, at de ikke har været bestemmende for køberens dispositioner. Derfor er det jo såre fornuftigt, at man nu sikrer, at de her meget relevante oplysninger kommer til at forelægge på det tidspunkt, hvor beslutningen om, hvorvidt man vil købe eller ej, træffes. Derfor kan vi selvfølgelig bakke op om det her.

Tak til hr. Jakob Axel Nielsen. Så er det fru Erika Lorentzen fra Det Radikale Venstre, som holder sin jomfrutale her i Folketingssalen efter kun at have siddet her i næsten 4 timer som stedfortræder. Det er hurtigt, men velkommen.

Tak. Da den radikale ordfører ikke kan være til stede, skal jeg give den radikale holdning til kende.

I kampen mod klimaforandringerne er det afgørende, at hver enkelt af os kan tage ansvar, og det hjælper betydeligt, hvis der også er en umiddelbar fordel forbundet med det. Det kan være en økonomisk fordel eller det, at ens hus simpelt hen bliver rarere at bo i.

Forudsætningen for at kunne tage ansvar er viden og åbenhed. Det betyder også, at markedet kan hjælpe os til at finde ud af, hvad der kan svare sig, og hvad der ikke kan svare sig: Skal jeg f.eks. investere i at få mit hus isoleret og sætte nye vinduer i, så huset rykker en energiklasse op, eller skal jeg oveni investere i en varmepumpe, så huset igen stiger en kategori? Derfor byder vi L 161 velkomment.

Det er godt, at ansvaret for en gyldig energimærkning placeres hos sælger. Det er godt, at mæglerne skal angive energimærkning ved annoncering. Det betyder, at markedet vil bidrage med information om prisen på et energigodt hus set i forhold til et, hvor varmen suser ud til fuglene, og hvor man varmer kælderen op, før varmen når køkkenet.

Lovforslaget giver samtidig mulighed for at sikre kvaliteten i arbejdet fra de energikonsulenter og firmaer, der leverer energimærkningen. Det er også godt. Det siger noget om, at det er ved at blive et rigtigt marked, hvor forbrugerne både har krav på beskyttelse, og hvor der også skal være en kvalitetsorienteret konkurrence imellem udbyderne.

Det er alt i alt et godt lovforslag, som Det Radikale Venstre vil støtte.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Lovforslaget har sådan to hovedelementer. Det ene omhandler energimærkningen, hvor man stiller krav om, at den energimærkning skal foregå på et tidligere tidspunkt end i dag. Enhedslisten synes, at det virker fornuftigt, men vi må nok sige, at vores tiltro til, at den her ændring vil få nogen afgørende betydning for fremtidige energirenoveringer og energibesparelser, ikke er ret stor. Det samme gælder da også lovforslagets anden del, som handler om ministerens hjemmel til at fastsætte regler om energiforbruget i offentlige institutioners og virksomheders bygninger. Det er jo sådan set bare en konsekvens af en energiaftale, som jeg tror de fleste i dag i virkeligheden er enige om er utilstrækkelig på det her område. Og i den udstrækning det kunne indeholde noget nyt, nemlig i forhold til kommuner og regioner, fremgår det jo af regeringens høringssvar, at kommunerne og regionerne intet har at frygte. Der vil ikke blive stillet fornyede krav til dem. Om det skyldes hensynet til statens egen økonomi eller kommunernes økonomi, kan man jo filosofere over.

Vi synes, selv om vi vil stemme for det her forslag, at det er rigtig, rigtig ærgerligt, at man ikke for alvor tager fat på at gøre noget ved den store mængde energi, som går til opvarmning og ventilation af bygninger. Det drejer sig formentlig om omkring halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug, og hvis Danmark skal nå sine klimamålsætninger og -forpligtelser, er det afgørende, at der bliver gjort noget effektivt for at reducere det store energiforbrug til opvarmning.

Det er jo sådan, at de eksisterende boliger er opført over en meget lang årrække og er meget forskellige med hensyn til energibehov, for så vidt angår varme og elektricitet. Ens for stort set alle bygninger er imidlertid, at de bruger væsentligt mere energi end nødvendigt, i forhold til at de enten havde været opført efter de bedste lavenergiprincipper, man kender i dag, eller var blevet renoveret med energibesparelser for øje. Ifølge en rapport fra Det Økologiske Råd fordeler en bygnings varmetab sig på 65-70 pct. gennem tag, vægge, vinduer og gulv, 25 pct. ved ventilation og 10 pct. til varmt vand. Der er således enorme besparelsespotentialer i energimæssige renoveringer, og det, der i hvert fald fra Statens Byggeforskningsinstitut er blevet sagt, er, at man vurderer, at man vil kunne spare mellem 50 og 90 pct. af energien til opvarmning, hvis de bygninger undergår en energirenovering. Samtidig vil man opnå et markant bedre indeklima.

Det, man så bare kan konstatere, er, at når private boligejere vælger at renovere deres boliger, er det sjældent energirenoveringer, der står øverst på ønskelisten. Mange vil hellere have et nyt køkken eller et nyt badeværelse frem for at efterisolere taget og skifte vinduer, og det på trods af, at energirenoveringer tjener sig selv hjem på ganske få år. Det, som Enhedslisten synes man skulle se på – det er også det samme, som bl.a. SF's ordfører og Socialdemokraternes ordfører har været inde på – er, at det handler om at sikre, at der er mulighed for at låne penge til de her energirenoveringer på nogle vilkår, der gør, at man kan bruge afbetalingen af lånene på en sådan måde, at man sikrer sig, at man ikke på noget tidspunkt kommer til at betale mere, end man plejer, fordi afdragene allerhøjst modsvarer den reducerede udgift, man har til energi.

Vi synes også, at når det handler om de offentlige bygninger, burde vi i Folketinget træffe nogle beslutninger om, at vi sikrede, at vi fik fremskyndet energirenoveringerne af offentlige bygninger ganske kraftigt, hvad enten de var statsejede, kommunalt ejede eller regionalt ejede.

Men uanset at vi synes, at vi stadig mangler en egentlig indsats for at reducere energiforbruget i den bestående bygningsmasse, vil vi stemme for de små forbedringer, der er indeholdt i det her lovforslag.

Tak til hr. Per Clausen. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Hvis det skal give mening at operere med en målsætning for en reduktion af udledningen af de ikkekvoteomfattede drivhusgasser med 20 pct. inden 2020, mener vi ikke, man kan komme uden om et stærkere fokus på energimærkning af ejendomme. Vi har altså en bygningsmasse, som samlet set bidrager med omkring 40 pct. af den samlede danske CO 2 -udledning. Vi kan derfor støtte lovforslaget og finder det også særdeles hjælpsomt, at staten kigger på sig selv og derfor udstyrer ministeren med ekstra beføjelser, så det bliver realistisk at reducere energiforbruget med de 10 pct. i 2011, som det fremgår af forslaget.

Jeg er i øvrigt sikker på, at besparelsespotentialet her i Folketinget formentlig er langt større, i hvert fald hvis man kigger på kontorerne ude ved ridebanen, som jeg selv kender en hel del til. Der er varmt om sommeren og koldt om vinteren. Det kan således blive en helt interessant vedtagelse for Folketinget, hvis det samlede Folketing og medlemmerne på nært hold kan følge med i implementeringen af lovgivningen. Det er jo ikke så tit, det sker, så lad os hellere komme i gang i dag frem for i morgen.

Tak til ordføreren. Så er det klima- og energiministeren.

Tak. Jeg tror nu ikke, at der er nogen chance eller risiko for, at Folketinget skal sælges, så på den måde kan man sige, at det med energimærket måske ikke er så relevant lige i denne sammenhæng. Men helt overordnet er det naturligvis en central pointe, at vi netop får fokus på, hvad vores energiforbrug er. Det er jo det, der er forudsætningen for, at vi overhovedet kan begynde at spare.

Tak for bemærkningerne fra ordførerne til lovforslaget. Som flere har været inde på, skal det her jo ses i relation til, at bygninger står for 40 pct. af vores energiforbrug. Det, vi så gør netop med det her forslag, er, at vi synliggør energiforbruget inden for det her felt ved at fremrykke energimærket. Det er jo vigtigt at give borgerne de oplysninger, de har brug for, når de skal træffe deres valg om køb af en bolig. En række undersøgelser har dokumenteret, at synliggørelse af energiforbruget i sig selv henleder opmærksomheden på det og derfor også tilskynder brugerne til at gøre noget ved deres energiforbrug. Det er jo bl.a. erfaringen med mærkningen af hårde hvidevarer, som nogle også har været inde på. Mange borgere, der ellers ikke interesserede sig synderligt for energieffektivitet, er blevet gjort opmærksom på dette aspekt, og derfor har de ladet sig påvirke i købssituationen.

Strategien for reduktion af energiforbruget i bygninger indeholder derfor flere initiativer, der på forskellige måder sikrer synliggørelsen af energiforbrug. Som et eksempel på et initiativ ud over det her, der har til formål at gøre energiforbruget mere synligt, kan jeg nævne indsamling af data om energiforbruget i BBR. Et andet tiltag i strategien er kravet om separat måling af forbruget af varmt vand, ventilation og andet energiforbrug i større, nye beboelsesejendomme, offentlige institutioner og bygninger, der anvendes til privat handel og service. Jeg vil også nævne, at der tidligere ligeledes er truffet beslutning om at udvide hjemmelen til at offentliggøre oplysninger vedrørende energimærkningerne, så energimærkningerne kan bruges mere aktivt.

Så jeg er glad for den interesse, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget, og med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Fru Anne Grete Holmsgaard for en kort bemærkning.

Jeg vil godt spørge klima- og energiministeren, om regeringen overvejer nogle finansieringsordninger, som kan bidrage til, at man får noget ud af den synliggørelse, som forslaget sigter mod, altså at man rent faktisk bidrager aktivt til, at man får omsat det her til faktiske energibesparelser.

Ministeren.

En af de ting, vi kigger på, og som også blev nævnt fra Socialdemokratiets side, er ESCO-aftalen. Den eksisterer jo allerede, men kan man udvide den? Kan man se på den? Det er vi i gang med, og vi har også nedsat en gruppe, der ser på, om det kan bruges til privatpersoner, så det er i hvert fald en mulighed.

Fru Anne Grete Holmsgaard.

ESCO-ordningen er jo noget, der eksisterer. Der er jo private på markedet, der tilbyder en ESCO-model, hvor de altså siger, at de går ind og energirenoverer, og så betaler man forskellen mellem den nuværende energiregning og den nye energiregning i et antal år, det kan være 8 år eller et eller andet antal år, og så er man ude af den historie.

Men det, der ville være interessant, var jo, hvis regeringen aktivt ville gå ind og støtte op om, at man fik det her udbredt på privatboligmarkedet. Det kunne være gennem det, vi har foreslået, nemlig at man laver en særlig statslig låneordning, sådan at man er sikker på, at man kan få et energilån, og man kobler det med en pakkeløsning. Så det er jo ikke for at opfinde ESCO-modellen på ny, men det er viljen til at gå ind og lave noget, som vil sætte gang i energirenoveringer, sådan at vi både får skabt job på det her område og får energiforbruget ned. Det er det, jeg godt vil vide; er regeringen nu, efter mange års diskussion, villig til at gøre noget sådant?

Ministeren.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at vi ikke skal opfinde ESCO på ny, for ESCO eksisterer, men det, der bare er pointen, er, at ESCO jo ikke bruges inden for begrebet dig og mig, altså den almene borger, og det er det, vi er ved at kigge på for at se, om det også kan udvides til det. Så det er det ene.

Det, der er afgørende ved ESCO-modellen, er jo netop, at man her trækker på model, der fungerer med hensyn til privat kapital, så vi ikke behøver at skyde ekstra midler ind fra statens side. Jeg synes jo personligt, det er vigtigt, at vi også får kigget det igennem og set, om det så skal overføres til privatpersoner. Og så skal vi jo også have med, at vi jo lige har fået etableret Center for Energibesparelser, og mon ikke, selv om vi ikke skal blande os i, hvad de laver, de der så sætter fokus også på netop energibesparelser som sådan inden for boliger.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.