Spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

hunde og dyreværnsloven (Forbud mod besiddelse mv. af visse hun-

de, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig fra-

kendelse af retten til at have med dyr at gøre mv.) fra Folketingets

Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen omdelt på L163 – bilag 24.”

Svar:

I den nævnte anonyme henvendelse opfordres der til, at der i forbindelsemed ændringen af hundeloven indføres et generelt forbud mod løse hun-de i byer og områder med bymæssig bebyggelse. Det bør således ifølgehenvendelsen ikke være op til den enkelte kommunalbestyrelse at træffebeslutning om snorpligt. Det bemærkes i den forbindelse, at en generelsnorpligt vil lette administrationen af lovgivningen og være nemmere atforstå for borgerne.Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af hundelovens § 3, stk. 2, somaffattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, at kommunalbestyrelsen kan be-stemme, at der i kommunen eller nærmere opregnede områder af kom-munen skal gælde en pligt til i byer og områder med bymæssig bebyggel-se altid at føre en hund i bånd på gader, veje, stier eller pladser mv., derer åbne for almindelig færdsel. Båndet skal være så kort, at hunden hol-des tæt ind til ledsageren.Som anført i pkt. 5.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget erdet ikke nødvendigvis i alle landets kommuner, at der er problemer medløsgående hunde, ligesom sådanne problemer kan være begrænset til be-stemte områder af en kommune. Det ville derfor efter Justitsministerietsopfattelse være uforholdsmæssigt at kræve, at alle besiddere af hunde ibyer og områder med bymæssig bebyggelse altid skal have hunden isnor, når de færdes på gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne foralmindelig færdsel. Det beror således efter Justitsministeriets opfattelsepå en vurdering af de lokale forhold, om der i en kommune bør indføresregler om båndpligt for alle hunde.Den foreslåede bestemmelse i hundelovens § 3, stk. 2, indebærer derfor,at den enkelte kommunalbestyrelse får adgang til – på baggrund af ensamlet vurdering af de lokale forhold – at beslutte, om der i byer og om-2

råder med bymæssig bebyggelse skal gælde en båndpligt. Til brug fordenne vurdering kan kommunalbestyrelsen, hvis den finder behov fordet, indhente nærmere oplysninger fra den stedlige politidirektør om an-tallet af sager med hundeoverfald, løsgående hunde mv.For så vidt angår det anførte om, at det er vanskeligt for borgerne at vide,hvilke regler for båndpligt der gælder i en given kommune, skal Justits-ministeriet henvise til, at det fremgår af de almindelige bemærkninger tillovforslaget, at det er vigtigt, at det sikres, at beslutninger om, at hundeskal føres i bånd i en kommune eller nærmere opregnede områder afkommunen, bliver behørigt offentliggjort (kundgjort). Det vil efter Ju-stitsministeriets opfattelse som minimum sige på kommunens hjemme-side og i den lokale dagspresse. Herudover vil det – afhængigt af de loka-le forhold – kunne være hensigtsmæssigt at informere borgerne ombåndpligten ved opsætning af skilte.Der kan i øvrigt henvises til pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.