Retsudvalget 2009-10
L 164
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
6. maj 2010Strafferetskontoret2009-730-1050AKO40027
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 vedrørende forslag til lovom ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra statentil ofre for forbrydelser (Ungdomskriminalitet) (L 164), som FolketingetsRetsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. april 2010. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Lars Barfoed/Anne Kristine Axelsson
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 16 vedrørende forslag til lov om ændring af straffelo-
ven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbry-
delser (Ungdomskriminalitet) (L 164):
”Ministeren bedes redegøre for hvilke sundhedsfaglige anbe-falinger, der findes for hvor længe et barn under 18 år måsidde i reel isolation, hvor man kun har menneskelig kontaktfå gange dagligt, når man får leveret mad, skal på toilettet el-ler på gårdtur.”Svar:
Justitsministeriet er ikke bekendt med sundhedsfaglige anbefalinger om,hvor længe et barn under 18 år må sidde i ”reel isolation”.I bekendtgørelse nr. 390 af 17. maj 2001 om behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i Kriminalforsorgens institutioner, er der fastsat reg-ler, som bl.a. skal sikre, at unge varetægtsarrestanter i videst muligt om-fang får fællesskab med andre.For at sikre, at de unge ikke er anbragt uden fællesskab med andre, skalinstitutionens personale løbende overveje, om der er indsatte, som den15-17-årige kan have fællesskab med, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3. Deunge kan tillades fællesskab med indsatte over 17 år uden personaletstilstedeværelse, hvis det er i overensstemmelse med den unges tarv, ogder efter en konkret vurdering ikke antages at foreligge risiko for, at denunge udsættes for uheldig påvirkning, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 5.Hvis der ikke er mulighed for at tillade den 15-17-årige fællesskab, skalsagen forelægges for institutionens leder, som skal overveje mulighedenfor at overføre den unge til en institution, hvor der er mulighed for fæl-lesskab. Hvis der ikke er mulighed for sådan overførsel, skal sagen fore-lægges for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Dette fremgår af bekendt-gørelsens § 3.Det kan oplyses, at direktoratet kun modtager et meget begrænset antalhenvendelser fra institutioner, der ikke selv har kunnet etablere fælles-skab for den unge.
2