Retsudvalget 2009-10
L 164
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
6. maj 2010Strafferetskontoret2009-730-1050AKO40028
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lovom ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra statentil ofre for forbrydelser (Ungdomskriminalitet) (L 164), som FolketingetsRetsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. april 2010. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Lars Barfoed/Anne Kristine Axelsson
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 17 vedrørende forslag til lov om ændring af straffelo-
ven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbry-
delser (Ungdomskriminalitet) (L 164):
”Ministeren bedes redegøre for hvilken viden, der findes omkonsekvenserne af, at børn sidder i reel isolation?”Svar:
Justitsministeriet er ikke bekendt med undersøgelser om konsekvenserneaf, at børn sidder i ”reel isolation”. Justitsministeriet har derfor til brugfor besvarelsen af spørgsmålet anmodet Socialministeriet samt Sund-hedsstyrelsen om en udtalelse.Socialministeriet har oplyst, at ministeriet i forbindelse med en revisionaf bekendtgørelse nr. 620 af 21. juni 2001 om magtanvendelse m.v. idøgninstitutioner for børn og unge og i opholdssteder for børn og ungefor flere end 4 personer, har anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse.Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse ved brev af 7. december 2004udtalt følgende til Socialministeriet:”I relation til stramning i magtmidler i forbindelse med be-kendtgørelse om magtanvendelse mv. i døgninstitutioner forbørn og unge har Socialministeriet med brev af 23. oktober2004 spurgt Sundhedsstyrelsen om oplysninger om, hvorvidtder foreligger viden, undersøgelser, andre typer af oplysnin-ger om indvirkningen af isolation af børn og unge, herunderrammen for isolation. Man ønsker i den forbindelse særligtbelyst, om isolation af børn og unge kan have skadelige psy-kiske konsekvenser mv. på børn og unge.Sundhedsstyrelsen skal indledningsvist understrege, at man idet følgende alene forholder sig fagligt til de ovenfor stilledespørgsmål.Styrelse har på baggrund af henvendelsen foretaget en bredlitteratursøgning i såvel internationale medicinske som psy-kologiske litteraturdatabaser, uden at man herved har identi-ficeret videnskabelige undersøgelser, der har belyst spørgs-målet om børn og unges reaktioner på isolation. Det er såle-des ikke muligt at henvise til undersøgelser, som vedrørerpræcist denne problemstilling.Der foreligger imidlertid en aktuel dansk disputats bl.a. om-handlende isolation af voksne varetægtsfængslede, som fin-2
der, at der hos voksne forekommer følgevirkninger af isolati-on i form af primært tilpasningsreaktioner af moderat svær-hedsgrad omhandlende angst og depression samt en højere ogover tid stigende relativ risiko for indlæggelse på fængsels-hospital på psykiatrisk indikation for isolationsfængslede iforhold til ikke-isolationsfængslede. Der var i denne under-søgelse tale om isolation af uger til måneders varighed.Generelt er børn mere sårbare end voksne, og børn og ungeunder 18 år må således anses for i højere grad end voksne atvære i risiko for psykiske følgevirkninger i forbindelse medisolation.Sundhedsstyrelsen skal i den forbindelse gøre opmærksompå, at en gruppe børn vil frembyde adfærdsforstyrrelser sompræpsykotisk symptom i 10-15 års alderen som led i udvik-ling af en psykotisk sindslidelse. Sådanne børn må antages atudgøre en del af de børn og unge, som vil befinde sig i insti-tutionerne og har formentlig primært behov for specialiseretdiagnostik og behandling.Man skal i relation hertil henvise til en undersøgelse vedr.15-17-årige varetægtsfængslede fra Østdanmark, som bl.a.peger på, at 2/3 af disse unge led af en eller flere psykiatriskeforstyrrelser omfattet af ICD-10 diagnoseklassifikationen(herunder misbrug), der som oftest var udiagnosticeret.Sundhedsstyrelsen må på baggrund heraf konstatere:At det ikke har været muligt at identificere forskningsresulta-ter, der præcist belyser de stillede spørgsmål, herunder vedr.rammer og varighed for isolation.At voksne i længerevarende isolationsfængsling udviklersymptomer på angst og depression på baggrund af isolatio-nen, og at risikoen herfor er stigende med varigheden.Adfærdsforstyrrelser hos børn i 10-15 års alderen kan dækkeover en ikke erkendt psykiatrisk lidelse, herunder en psyko-tisk sindslidelse.At 2/3 af unge varetægtsfængslede har en eller flere, som of-test udiagnosticeret, psykiatrisk forstyrrelse eller sygdom.Sundhedsstyrelsen må på denne baggrund konkludere, atbørn og unge under 18 år, som befinder sig i sådanne institu-tioner tilhører en risikogruppe, hvad angår udvikling af psy-kiatrisk lidelse, og at isolation må anses at kunne have skade-lige psykiske konsekvenser for børn og unge under 18 år ogderfor generelt set ikke kan anses for fagligt tilrådeligt.”Sundhedsstyrelsen har supplerende til Justitsministeriet oplyst følgende:
3
”Sundhedsstyrelsen skal i øvrigt henvise til den undersøgelsevedrørende 15-17-årige varetægtsfængslede, som er udført afNiels Patrick Gosden, og som bl.a. peger på, at 2/3 af disseunge led af en eller flere psykiatriske forstyrrelser omfattet afICD-10 diagnoseklassifikationen strækkende sig fra mentalretardering, adfærdsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelsertil skizofreni, og at disse som oftest var udiagnosticerede ogsåledes også ubehandlede.”Justitsministeriet kan videre oplyse, at ministeriet på foranledning afStrafferetsplejeudvalget i 1990 tog initiativ til en undersøgelse af deeventuelle psykiske skadevirkninger af varetægtsfængsling i isolation.Det fremgår af undersøgelsens konklusion, at undersøgelsen samlet viser,at varetægtsfængsling i isolation sammenlignet med ikke-isolation inde-bærer en belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred.Af konklusionen fra opfølgningsundersøgelsen, der blev afsluttet i de-cember 1996, fremgår det ligeledes, at varetægtsfængsling i isolationsammenlignet med ikke-isolation indebærer en belastning og risiko forforstyrrelse af det psykiske helbred.
4