Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af straffelo-

ven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbry-

delser (Ungdomskriminalitet) (L 164):

”Vil ministeren garantere, at ingen 14-årige kommer i fæng-sel, således som Dansk Folkeparti også har krævet.”

Svar:

Regeringens hensigt med forslaget om at nedsætte den kriminelle laval-der fra 15 år til 14 år er ikke, at 14-årige skal i fængsel. Hensigten er, atde 14-årige skal opleve, at de mødes med en konsekvent strafferetligsanktion, når de begår kriminelle handlinger.Med hensyn til sanktionens art vil frihedsstraf i forhold til 14-årige lov-overtrædere, som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, isagens natur være absolut sidste udvej.Det forudsættes således, at sager om mindre alvorlig kriminalitet i mangetilfælde vil kunne afgøres med tiltalefrafald.Tiltalefrafald kan meddeles uden særlige vilkår, hvis den unge er veltil-passet og ikke tidligere har modtaget tiltalefrafald. Sådanne afgørelseranvendes navnlig ved mindre alvorlig berigelseskriminalitet, som ikkekan afgøres ved bøde, herunder ved et eller nogle få indbrud.Herudover er der mulighed for at anvende tiltalefrafald med vilkår omungdomskontrakt. Ungdomskontrakten er en aftale, hvorved den ungemed samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden forpligter sig tilat deltage i nærmere opregnede aktiviteter mv., mod at ankla-gemyndigheden afstår fra yderligere retsforfølgning. Ungdomskontraktenkan især tilbydes unge, der ikke er kommet ind i et mere fast kriminali-tetsmønster. Der vil typisk være tale om unge, der har begået berigelses-kriminalitet, herunder f.eks. indbrudstyveri eller andet tyveri.Tiltalefrafald kan endvidere gives med vilkår om hjælpeforanstaltningerefter lov om social service.Har den unge gjort sig skyldig i vold, eller indgår vold i kriminaliteten,kan der ikke anvendes tiltalefrafald, medmindre der er tale om ubetydeligvold. Brugstyveri af bil eller motorcykel kan som udgangspunkt hellerikke afgøres med tiltalefrafald. Tiltalefrafald kan endvidere ikke anven-2

des ved røveri og groft hærværk eller ved narkotikakriminalitet, der ikkeisoleret set kunne afgøres med advarsel eller bøde.Herudover vil der i sager mod unge lovovertrædere ofte blive tale om, atden unge idømmes en betinget frihedsstraf, hvis retten finder det upå-krævet, at straffen kommer til fuldbyrdelse. Retten kan endvidere somvilkår for udsættelsen af straffastsættelsen eller af straffuldbyrdelsen be-stemme, at den dømte i hele prøvetiden eller en del af denne skal under-gives tilsyn (tilsynsvilkår). Herudover kan retten fastsætte andre vilkår(særvilkår), som findes formålstjenlige, herunder f.eks. om foranstaltnin-ger i medfør af lov om social service.Såfremt kriminaliteten er af en sådan art, at den ikke bør afgøres med enbetinget dom, kan der blive tale om en betinget dom med vilkår om sam-fundstjeneste. Det er en betingelse for anvendelse af betinget dom medvilkår om samfundstjeneste, at den dømte findes egnet hertil.I meget alvorlige sager vil den unge kunne idømmes en ungdomssankti-on. En sådan dom indebærer, at den pågældende skal undergive sig enstruktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighedmed det formål at forebygge yderligere lovovertrædelser, jf. herved straf-felovens § 74 a.Målgruppen for ungdomssanktionen er unge med markante tilpasnings-problemer. Ungdomssanktion skal alene anvendes ved grovere, person-farlig kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, f.eks. vold, røveri ogvoldtægt eller mere omfattende berigelseskriminalitet, brugstyveri ellerhærværk. Ungdomssanktion forudsættes i øvrigt i almindelighed anvendti sager, hvor domstolene hidtil har idømt en ubetinget fængselsstraf i in-tervallet fra 30 dage op til ca. 1 år. Det er dog ikke udelukket at anvendesanktionen over for unge, der står til en lidt længere ubetinget fæng-selsstraf, f.eks. på 1 år og 6 måneder, hvis ungdomssanktionen anses formere formålstjenlig end almindelig fængselsstraf.Der er således ikke tale om, at frihedsstraf vil være det første valg, nårdet drejer sig om 14-årige. Frihedsstraf kommer således kun på tale somden sidste i rækken af en lang række andre sanktionsmuligheder svarendetil, hvad der i øvrigt i dag gælder for de 15-17-årige.Det kan dog naturligvis ikke udelukkes, at der kan forekomme særligtalvorlige tilfælde, hvor frihedsstraf er en nødvendig og sidste udvej. I3

sådanne tilfælde er det imidlertid ikke udgangspunktet, at den 14-årigeskal i fængsel. Kriminalforsorgen afgør, om den dømte skal afsone straf-fen i en af kriminalforsorgens pensioner eller i institutioner uden for kri-minalforsorgen. Udgangspunktet er, at unge under 18 år anbringes i ensådan institution, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen talerimod anbringelse uden for fængsel og arresthus. De afgørende hensyn tilretshåndhævelsen, der kan tale imod en anbringelse uden for fængsel,kan f.eks. vedrøre kriminalitetens art, den dømtes farlighed samt erfarin-ger fra tidligere institutionsophold, hvor den unge måske har optrådt vol-deligt eller er undveget.I øvrige bemærkes, at i de få tilfælde, hvor unge anbringes i et fængsel,herunder i forbindelse med en varetægtsfængsling, har Kriminalforsorgentaget en lang række initiativer med henblik på i videst muligt omfang attage hensyn til de unges særlige behov. Der henvises i den forbindelse tilJustitsministeriets besvarelse af 12. april 2010 til spørgsmål nr. 385(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.