Spørgsmål nr. 37 vedrørende forslag til lov om ændring af straffelo-

ven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbry-

delser (Ungdomskriminalitet) (L 164):

”Ministeren bedes oplyse om eksempler på ting der er ulovli-ge, men hvor det ikke er meningen at folk skal straffes for athave forbrudt sig mod loven.”

Svar:

Strafansvar kan i dansk ret pålægges en person, såfremt den pågældendeved sin adfærd realiserer indholdet af en strafbelagt bestemmelse, såfremtadfærden kan tilregnes den pågældende person, og såfremt strafansvarikke er udelukket på grund af objektive eller subjektive straffrihedsgrun-de.I særlige tilfælde kan der opstå en situation, hvor en persons handlingereller adfærd sprogligt er omfattet af en straffebestemmelse, men samtidiger så atypisk i forhold til det, som ønskes kriminaliseret, at det ud fra enmere formålsorienteret fortolkning af bestemmelsen ville være urimeligtat bedømme det pågældende forhold som strafbart. I sådanne tilfælde,som i den juridiske litteratur benævnes materiel atypicitet, vil den pågæl-dende person ikke blive pålagt et strafansvar.Som eksempel kan nævnes Vestre Landsrets dom af 20. august 1963(U1963.1029V), hvor en 16-årig dreng, der uden tilladelse havde lånt sinfars bil, blev frifundet for brugstyveri efter straffelovens § 293, stk. 1, dadet ikke kunne antages, at straffelovens § 293, stk. 1, havde tilsigtet atgøre et forhold som det foreliggende strafbart.Udover området for materiel atypicitet kan der være tilfælde, hvor en ad-færd objektivt set er omfattet af en straffebestemmelse, men hvor adfær-den ligger langt fra det kerneområde, som lovgiver har ønsket skulle væ-re strafbart. I sådanne tilfælde kan anklagemyndigheden anvende tiltale-frafald på forholdet.Som eksempel herpå kan nævnes situationen, hvor en 14-årig har frivil-ligt samleje med en 15-årig kæreste. Der henvises herom til besvarelsenaf spørgsmål 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.Der henvises til ”Det strafferetlige legalitetsprincip – hjemmel og for-tolkning” af Trine Baumbach, s. 453 ff, 1. udgave, Jurist- og Økonom-2