Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 166:

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje. (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge).

Af socialministeren (Benedikte Kiær).

(Fremsættelse 17.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Fru Ellen Trane Nørby som Venstres ordfører.

Når unge mennesker kommer ud i kriminalitet, rammer det kriminalitetens ofre, men det rammer samtidig også de unge og deres fremtidsmuligheder. Derfor skal vi sætte ind tidligt, konsekvent og med omsorg så vel som med krav for at forhindre, at mange unge kommer ud i en kriminel løbebane. Vi har simpelt hen ikke som samfund råd til ikke at forebygge kriminalitet og i særdeleshed ungdomskriminalitet, for som samfund koster det os enorme ressourcer at hjælpe unge kriminelle og rydde op efter de skader, som de har lavet. Men samfundets tab målt i penge er jo kun peanuts i forhold til de menneskelige tab, der er, når unge smider deres fremtid væk.

Allerede i 2007 nedsatte regeringen et ekspertudvalg, som skulle komme med anbefalinger til, hvordan vi som samfund bliver bedre til at forebygge og bekæmpe ungdomskriminalitet. Mange af anbefalingerne i den betænkning, som udvalget kom med, har regeringen taget med i de initiativer, der nu er blevet fremsat. Det gælder ikke kun L 166, som vi behandler nu, men også de mange initiativer, der kommer på Undervisningsministeriets område, på Justitsministeriets område og også generelt på Socialministeriets område.

I Venstre bakker vi stærkt op om den fornyede indsats, der nu bliver taget for at bekæmpe og forebygge ungdomskriminalitet. Hvad enten vi taler om den forstærkede boligsociale indsats i de udsatte boligområder, de skærpede sanktionsmuligheder, mentorordningerne for udsatte børn og unge, Barnets Reform, der sætter ind med den tidlige indsats, arbejdet med at kvalitetssikre arbejdet i kommunerne eller de nye institutioner til unge kriminelle, som bliver oprettet med L 166, så er det alt sammen initiativer, som er af afgørende betydning for de enkelte unge og for samfundet som helhed.

Med L 166 skærper vi kravene til kommunernes børn og unge-politikker, så kommunerne fremover også konkret forpligtes til at udforme egentlige politikker for forebyggelse af ungdomskriminalitet. En undersøgelse fra Ungdomsringen og også en undersøgelse fra Børnerådet har tidligere vist, at mange kommuner ikke har levet op til de politikker, de har haft; nogle kommuner har sågar ikke engang haft en politik, og meget få kommuner har haft en udbygget børn og unge-politik på ungdomskriminalitetsområdet.

Med L 166 stiller vi krav om udarbejdelse af planer for indsatsen, men samtidig også om, at arbejdet i kommunerne skal kvalitetssikres, sådan at vi sikrer en bedre indsats mod den ungdomskriminalitet, der er.

I Venstre hilser vi det også velkommen, at vi med L 166 udbygger SSP-samarbejdet, og at vi også sikrer, at der bliver bedre mulighed for at inddrage erfaringer fra kriminalforsorgen. For os i Venstre er det helt væsentligt, at vi gør en ekstra indsats for at hjælpe de børn og unge, der er på vej ud i en kriminel løbebane. Derfor skal alle de børn og unge, som bliver dømt til at komme ind på de sikrede afdelinger, også fremover tilbydes en screening for psykiatriske problemer. Ligesom man ikke opererer en patient, før man har stillet en diagnose, synes vi, det er vigtigt, at vi også på børne- og ungdomsinstitutionerne sikrer, at vi har den rigtige viden, før vi begynder at arbejde med, hvordan vi får hjulpet børnene videre i livet. Vi ved nemlig, at en stor del af de unge, som kommer ud i problemer, enten har en forstyrrelse, en ADHD, eller en psykiatrisk lidelse, og de skal selvfølgelig tilbydes en relevant behandling og hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien. Vi ved også, at der er mange af de unge, som kommer ud i problemer, der i forvejen har svært ved at styre deres temperament, og som kan have gavn af at få et læringsforløb og et kognitivt læringskursus. Det er også indeholdt i L 166.

En anden ting, der er indeholdt i lovforslaget, er, at vi gør det obligatorisk, at alle løsladte unge skal have tilbud om udslusning – det kan være en mentor, det kan være hjælp til at komme i gang med et arbejde, en uddannelse eller lignende – så vi sikrer, at der ikke er nogen unge, der er overladt til sig selv, og så vi også sikrer, at risikoen for at falde tilbage i kriminalitet minimeres.

Som en del af satsaftalen sidste år blev vi også enige om at oprette en helt ny form for institutioner. Man kan sige, at det er en form for institutioner, som ligger mellem de institutioner, vi kender i dag, og så de sikrede institutioner, og hvor man fremover får mulighed for at kunne anvende en form for magtanvendelse som et redskab i den socialpædagogiske behandling. Så hvis den unge er på vej til at rømme stedet, hvis der er problemer med hash, hvis der er problemer med, at den unge måske omgås nogen fra det samme kriminelle miljø, som den unge kom fra, kan der være mulighed for enten at låse døren eller at tage andre initiativer.

For Venstre har det også været vigtigt at sikre, at reglen om tilbageholdelse og undersøgelse af personer og opholdsrum på anbringelsesstederne er blevet skærpet, da mange af vores ungdomsinstitutioner har oplevet helt konkrete problemer på det her område.

Alt i alt rummer L 166 en række gode initiativer, som forbedrer forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og derfor bakker vi varmt op om forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Maja Panduro som ordfører for Socialdemokratiet.

At bekæmpe ungdomskriminalitet er noget af det allervigtigste og mest betydende, vi kan gøre for samfundet og for det barn eller den unge, som har brug for, at vi skrider ind og hjælper vedkommende på ret køl.

Fælles for de børn og unge, som det her forslag handler om, er, at det er nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund – nogle af dem, som vi som fællesskab har det største ansvar over for, men også nogle af dem, for hvem vi kan gøre den største forskel. For den gode nyhed er, at det er muligt at gøre en kæmpe forskel i de her børns og unge menneskers liv, hvis vi formår at komme ind på den rigtige måde og få vendt udviklingen i deres liv.

Det er den opgave, som vi stillede os selv med satspuljeaftalen, og vi føler os overbevist om, at vi kommer godt på vej med mange af de initiativer, som vi fik med. Desværre finder vi så også, at nogle af de initiativer, som regeringen laver uden om os, går den stik modsatte vej, men det vender vi tilbage til under behandlingen af den næste sag, L 167, som jeg ikke vil undlade at nævne at vi er ret ærgerlige over at ministeren har koblet til den her sag.

Men i forhold til det her forslag er vi især stolte af de vigtige nye udslusningstilbud, som vi har med, og som sikrer, at vi tilbyder den unge en anden vej end at falde tilbage i kriminalitet, sådan som det desværre ofte er tilfældet i dag. Og vi er stolte af, at vi nu er enige om at screene børn og unge på de sikrede afdelinger for psykiatriske problemer, fordi vi ved, at de er voldsomt overrepræsenteret i psykiatriregisteret. F.eks. viste en undersøgelse fra 2003, at 69 ud af 100 varetægtsfængslede unge havde en psykiatrisk lidelse, og det er vi nødt til at have fat i, for at vi kan vælge den rigtige indsats for dem.

Et tæt samarbejde mellem de instanser, der arbejder med bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er også helt essentielt for vores chancer for succes her. Derfor er vi også glade for de elementer i forslaget, som sikrer inddragelse af Kriminalforsorgen i SSP-samarbejdet og øget rådgivning af og vejledning til kommunerne, og vi er glade for, at kommunerne nu skal udarbejde planer for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, og også for, at vi de næste 3 år sørger for at kvalitetssikre indsatsen.

Mulighederne for tilbageholdelse i op til 14 dage i starten af anbringelsen og de øgede beføjelser, som gives til anbringelsesstederne, finder vi ikke uproblematiske, men vi mener også, at det kan være nødvendige redskaber for at sikre sammenhængen i forløbet for de her børn og unge. Sammenhængen er for os også hovedargumentet for indførelsen af de nye delvis lukkede døgninstitutioner. De skal dels have mulighed for at fastholde de unge på institutionerne gennem aflåsning, dels skal de have øgede muligheder for magtanvendelse i sammenligning med de åbne institutioner. Der er sådan set tale om ret alvorlige indgreb, men i erkendelse af, hvor vigtigt det er at kunne fastholde de unge netop i længerevarende behandlingsforløb, kan vi også tilslutte os etableringen af sådan nogle institutioner.

Jeg er imidlertid også nødt til at udtrykke Socialdemokraternes bekymring og overraskelse over, at der i forslaget hverken er fastsat nogen øvre grænse for opholdets længde eller for den periode, den unge kan være tilbageholdt i. Ligesom det gælder i flere af høringssvarene, kan vi naturligvis ikke forlige os med, at der overhovedet skulle kunne være en mulighed for, at man kan spærre 12-årige inde uden tidsbegrænsning.

Af bemærkningerne til forslaget fremgår det, at der i en bekendtgørelse vil blive fastsat regler om, hvor længe børn og unge kan tilbageholdes på en delvis lukket døgninstitution. Det glæder os, for efter vores opfattelse må der naturligvis være en politisk fastlagt øvre grænse. Vi mener sådan set også, at det burde være indeholdt i selve lovteksten, og vi finder det under alle omstændigheder naturligt, at vi som forligsparter er med til det. Derfor har vi – De Radikale, SF og Socialdemokraterne – også skrevet og bedt ministeren om en drøftelse om beføjelserne i magtanvendelsesbekendtgørelsen, herunder særligt en øvre tidsgrænse for tilbageholdelsen. I positiv forventning om, at ministeren vil imødekomme dette, kan vi støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Martin Henriksen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det.

I Dansk Folkeparti er vi rigtig glade for det her lovforslag. Vi synes, det hele vejen igennem er et godt forslag, som overordnet set trækker i den rigtige retning. Vi syntes, det var rigtig positivt, at de andre partier i forligskredsen var enige med Dansk Folkeparti i, at det er vigtigt, at man forpligter de enkelte kommuner til at have en politik, en forebyggelsesplan for ungdomskriminalitet, så man er sikker på, at kommunerne er opmærksomme på, at de skal forebygge ungdomskriminalitet.

Der var jo en rundspørge for et års tid siden, der viste, at ikke så mange kommuner rent faktisk havde en plan for, hvordan de skulle undgå, at unge kommer ud i kriminalitet, og der bliver nu indført et krav om, at det skal de have, i hvert fald i en 3-årig periode. Så tager man det op og kigger på, hvordan det er foregået, om man eventuelt kan give det frit, eller om kommunerne skal køre videre med det. Det må vi tage på et senere tidspunkt, men det er i hvert fald godt, at det kommer nu.

Vi synes også, det er positivt, at der nu kommer en screening for unge på sikrede institutioner. Det har været fremme før, at der er unge med forskellige former for psykiske problemer, som begår kriminalitet, og som kommer på en sikret afdeling, en sikret institution. Vi synes, det er rigtig godt, at man nu undersøger, om der er noget, man kan gøre, og hvis den enkelte har psykiske problemer, skal vedkommende selvfølgelig have et psykiatrisk behandlingstilbud, for det kan jo i sig selv være med til at forebygge ungdomskriminalitet. Jeg synes godt, man kunne argumentere for, at det bliver udbredt til også at gælde andre institutioner, men det er i hvert fald et skridt i den rigtige retning.

Det, at der nu gives mulighed for, at man i nogle situationer kan tilbageholde et ungt menneske på en åben institution i op til 2 uger, synes vi i Dansk Folkeparti er rigtig positivt. Der har jo været sådan – det kommer med jævne mellemrum frem – at der er forskellige kommuner, som lejer et sommerhus eller et parcelhus og der har døgnbemanding af forskellige pædagoger over for et ungt menneske, som er meget uregerligt, og som måske er meget voldeligt. Det koster mange penge, og det er heller ikke særlig hensigtsmæssigt, fordi det unge menneske formentlig efterfølgende vil skulle hen på eksempelvis en åben institution og der have en pædagogisk behandling.

Nu gives der mulighed for, at den unge kommer hen på det sted, hvor behandlingen foregår, og at det der bliver muligt at tilbageholde det unge menneske, sådan at der ikke er mulighed for, at vedkommende kan stikke af. Muligheden for det bliver i hvert fald minimeret, og dermed kan man i realiteten gøre noget bedre for det unge menneske, noget bedre for samfundet og måske endda for lidt færre penge. Så på sigt kan det faktisk også være økonomisk fornuftigt.

Der bliver så lukket op for, at man kan have delvis lukkede institutioner, hvor man i længere perioder kan låse døren, hvis et ungt menneske ønsker at stikke af. Hvis et ungt menneske en fredag aften siger til personalet, at vedkommende vil i byen, som man kan på en åben institution i dag, får personalet mulighed for at sige til det unge menneske: Det er måske ikke så smart, for du er faktisk inde i et forløb, hvor vi forsøger at få dig væk fra det miljø, som du har været en del af, hvor vi forsøger at få dig væk måske fra nogle stofproblemer osv. Der kan man ikke som institution i dag sige til det unge menneske: Vi stopper dig her, du skal selvfølgelig ikke rende ud og lave de ting, som i første omgang har været grunden til, at du er havnet, hvor du er havnet.

Det er rigtig fornuftigt, at der bliver lukket op for det. Vi kunne godt ønske os, at der måske kom lidt videre rammer for det, men det her er ubetinget et skridt i den rigtige retning. Det er bestemt en god begyndelse.

Vi synes også, det er rigtig godt, at der på baggrund af en anbefaling fra Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet sker det, at der kommer et udslusningstilbud for et ungt menneske, der har afsonet frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat, f.eks. i form af en fast kontaktperson eller en mentor.

Så er der også i forlængelse af det her og sideløbende med det udmøntningen af en række midler. I de næste 4 år kommer der jo næsten 400 mio. kr. på det her område, som man kan bruge til at forebygge ungdomskriminalitet. Der synes vi, det er rigtig positivt, at forligskredsen og selvfølgelig også regeringen var enig med Dansk Folkeparti i, at hvis en kommune skal søge om at få de her midler, er det vigtigt, at der kommer gadeplansmedarbejdere ud i de udsatte boligområder, for det nytter ikke noget, at vi bare bruger pengene til at bygge ungdomsklubber, når nogle af de unge mennesker, vi vil have fat på, en gang imellem brænder ungdomsklubberne ned. Så vi skulle gerne have folk ud på gaden, folk, der kan tale med dem, som ikke er i ungdomsklubberne, og forhåbentlig få dem rettet op, så de kommer på ret kurs i deres liv.

Så jeg vil sige, at overordnet set er det et rigtig godt lovforslag, og de initiativer, som bliver taget ved siden af lovforslaget, er vi overordnet set godt tilfredse med i Dansk Folkeparti. Så vi støtter det.

Tak til ordføreren. Fru Özlem Sara Cekic som ordfører for SF.

Jeg vil starte med at sige, at vi er for forslaget, da det er en del af satspuljeaftalen. Vi indgik den aftale, fordi vi synes, der er et kæmpe hul, i forhold til hvordan man kan sikre, at de børn og unge – især unge – som ender i kriminalitet eller er kriminalitetstruede, hjælpes bedst muligt.

Mange af forslagene er faktisk gamle SF-forslag – og det er vi selvfølgelig rigtig glade for – som egentlig har fået lov til at arbejde ude i det virkelige liv, såsom psykiatrisk screening af de her unge, så man er sikker på, at når de her børn bliver fanget i kriminalitet, er det ikke, fordi de hører stemmer eller har en psykiatrisk lidelse oveni. På den måde kan de få den behandling, der skal til, for at de kan komme ud af kriminaliteten. Men også udslusningsforløbet er noget, SF har kæmpet for i mange, mange år.

På den måde er det alt i alt et rigtig godt forslag. Selvfølgelig er der også nogle knaster i det, sådan er det altid, når man indgår en aftale. Der er nogle ting, man er meget glad for, og så er der nogle ting, man er mindre glad for. En af de ting, som jeg vil nævne, og som vi er mindre glade for, er det, der hedder tilbageholdelse af unge op til 14 dage i starten af anbringelsen. Vi nævnte jo før forhandlingerne, at det er rigtig vigtigt at sætte nogle initiativer i værk, som man ved der er nogen evidens for virker. Men nu er det så kommet med.

Vi kommer til at udøve noget magt over for de her unge mennesker, og jeg kan være bekymret for, om vi har helt styr på, hvad det er for en magt, der skal udøves, om det skal registreres, og hvordan vi kan styre, at det ikke fuldstændig tager overhånd. Derfor håber jeg også, at ministeren, som hun også har givet udtryk for, holder fast ved, at vi skal have det her møde, hvor vi i fællesskab kan drøfte, hvordan vi bedst muligt sikrer, at der er ligeværdighed og mindst mulig magt over for de her børn og unge.

Tak til ordføreren. Så er det fru Vivi Kier som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Hvordan dæmmer vi op for ungdomskriminaliteten? Ja, det er lovforslaget her med en lang række elementer svaret på. En række konkrete handlinger skal være medvirkende til, at vi får brudt den uheldige løbebane, som nogle unge mennesker havner på. Forslaget skal ikke ses isoleret, men i sammenhæng med det lovforslag, vi skal behandle om lidt.

Der skal laves en sammenhængende plan for kommunens indsats; ankestyrelsen skal foretage 300 stikprøver i sager, hvor politiet har underrettet kommunen; unge anbragt på sikrede institutioner skal tilbydes screening for eventuelle psykiske problemer og tilbud om udslusning; der skal være mulighed for tilbageholdelse af den unge i 14 dage ved anbringelsen; der skal ske undersøgelse af opholdsrum og person på anbringelsesstedet; der skal ske brev- og telefonkontrol, og der skal ske en udbygning af SSP-samarbejdet med Kriminalforsorgen. Rigtig mange elementer, som godt kunne have brug for en uddybende kommentar, men jeg vil nøjes med at kommentere på to elementer, som jeg er særlig glad for.

Screening for eventuel psykisk sygdom er et rigtig fint element, der er kommet med. Vi ved, at en del af de kriminelle unge har en psykisk sygdom, og nu tilbydes de en screening, som kan være medvirkende til at sikre, at den unge også får en behandling for sin eventuelle sygdom.

Et andet element, jeg forventer mig meget af, er muligheden for at undersøge post og opholdsrum på anbringelsesstedet. Vi ved, at det er en udfordring for personalet på vores anbringelsessteder, at de i dag ikke har den mulighed. Nu får personalet muligheden, og dermed kan der også sættes en stopper for indsmugling af ulovlige stoffer og knive. For at komme ud af en kriminel løbebane er første skridt, at man ikke kommer i besiddelse af våben og euforiserende stoffer, som gør det umådelig svært at motivere den enkelte unge til en holdningsændring i adfærden.

Vi leverer altså nu en række konkrete værktøjer, som hver især og tilsammen skal være de elementer, der kan medvirke til, at den unge kommer ud af en kriminel løbebane. Med disse værktøjer mener jeg også, at vi fortæller den enkelte unge: Vi vil dig det faktisk godt. Vi stiller nogle krav til dig, og vi forventer noget af dig, fordi vi tror på dig.

Fra konservativ side kan vi varmt tilslutte os forslaget, og jeg glæder mig over den brede opbakning.

Tak til ordføreren. Fru Anne Marie Geisler Andersen som radikal ordfører.

Der er ikke nogen grund til, at jeg laver endnu en opremsning af lovforslagets mange gode delelementer. Jeg vil blot sige, at vi i Det Radikale Venstre selvfølgelig bakker op om forslaget, da det er en del af satspuljeaftalen, men vi forbeholder os dog endnu retten til at være skeptiske over for de delvis lukkede institutioner, herunder især muligheden for tilbageholdelse og fastholdelse. Vi ser frem til at blive indkaldt til møde vedrørende bekendtgørelsen, på samme måde som vi også ser frem til evalueringen af døgninstitutionerne.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Det er jo lidt spændende at høre, at der åbenbart blandt forligspartierne ikke er fuldstændig enighed eller afklaring om, hvordan det, der jo er det her lovforslags absolut mest problematiske element, skal administreres, nemlig spørgsmålet om, hvordan man skal gennemføre tilbageholdelse af 12-17-årige, som har adfærds- eller tilpasningsproblemer, på delvis lukkede institutioner. Det er måske ikke så underligt, at der er lidt uklarhed på det her område. Hvis man læser høringssvarene, kan man jo konstatere, at der mange steder advares imod det lidt uklare omkring de delvis lukkede og også det lidt uklare om, hvad det er, man mener, når man taler om adfærds- eller tilpasningsproblemer.

Jeg ved ikke rigtig, om der er nogle af ordførerne, der ikke i deres ungdom, teenageår, har haft tilpasnings- eller adfærdsproblemer. Hvis de ikke har, vil jeg sige, at så er jeg lidt trist til mode over, at mennesker, der har haft et så kedsommeligt ungdomsliv, alligevel er endt med at komme i Folketinget. Min pointe her er jo, at det er en fuldstændig uanvendelig måde at beskrive unge mennesker på, som man efterfølgende har mulighed for at spærre inde på tidsubestemt tid. Tidsubestemt indespærring er noget, vi benytter os af over for særdeles grove forbrydelser i nogle helt, helt særlige tilfælde. Grundlæggende er Enhedslisten imod det her, men jeg håber da på, at man i det videre arbejde med at udrede det her vil få skabt lidt mere klarhed omkring, hvad man vil.

Det andet, jeg vil sige, er, at nu omtales det her forslag jo som en del af satspuljeaftalen, og det lyder dejlig klinisk rent og klart, men det dækker jo over den kendsgerning, at de gode elementer – og jeg skal skynde mig at sige, at der også er gode elementer i det her lovforslag – som sædvanlig, når der er tale om tiltag på det sociale område, finansieres ved, at man holder nogle penge tilbage, som de arbejdsløse, som kontanthjælpsmodtagerne, som pensionisterne ellers skulle have udbetalt til at leve for. Der må jeg bare konstatere, at det er sådan, at de øvrige partier i Folketinget foretrækker at administrere socialpolitisk indsats i Danmark. Det synes vi er kedeligt. Vi tror sådan set, at det ville være helt rimeligt og fornuftigt, og jeg tror sådan set også, at der blandt befolkningen ville være tilslutning til, at man pålagde almindelige skatteydere at medvirke til at finansiere den slags ting også.

Det positive i lovforslaget er, at man opererer med at sikre, at der skal være udslusning for unge, der løslades. Vi synes måske, at et tilbud om en kontaktperson eller en mentor er en meget tynd udgave af den hjælp. Vi tror sådan set, at der i mange tilfælde vil være brug for en langt mere omfattende voksenstøtte, og den voksenstøtte vil jo være givet rigtig godt ud, for pointen er jo, at en ung, der får hjælp og støtte til at komme videre i livet, og hvor støtten først ophører, når den unge klarer sig selv, er langt billigere i det lange løb, end hvis man bare slipper den unge løs på egen hånd. Men det er klart, at selv om man måske starter lidt forsigtigt, er det jo bedre end ingenting.

Vi er også tilhængere af, at man indfører tilbud om screening af alle børn og unge på sikrede afdelinger. Det er efter vores mening et meget stort og meget vigtigt fremskridt, som betyder, at man har mulighed for at tage sig af de særlige behov hos børn og unge, som har den ene eller den anden psykiske lidelse eller har andre problemer, som man opdager i forbindelse med den screening. At de kan blive løst, synes vi er vigtigt, særlig hvis man så også følger op med de nødvendige ressourcer. Vi håber så, at det også betyder, at man vil tage sig af at sikre, at der er ressourcer til at behandle de børn, hvor screeningen viser, at der er tale om krigstraumer, kz-syndromer eller noget andet, som refererer til tortur, krig eller lignende, og som jo ofte rammer børn af flygtninge, eller børn, som selv som flygtning har været involveret i begivenheder af meget ubehagelig karakter.

Men der er altså bestemt positive elementer i det her lovforslag. Der er et enkelt ubehageligt element, og så er der jo det sædvanlige kedsommelige med finansieringen.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Enhedslisten problematiserede det her med, at der var bedre muligheder for at tilbageholde eksempelvis unge mennesker, som ønsker at stikke af fra de her delvis lukkede institutioner. Det er der også andre partier på venstrefløjen som har gjort. De ender så nok med at sige ja til lovforslaget alligevel.

Nu er det jo ikke sådan, at vi lukker unge mennesker inde, hvis de går over for rødt lys eller bliver lidt for fulde eller noget i den stil. Det er jo ikke det, der er tale om. Så hvis der sidder nogle derude og lytter, vil jeg sige til dem: Bare rolig. Men jeg kan ikke forstå, hvad det er, der er galt i, at man udvider mulighederne for på en institution f.eks. at ransage et ungt menneskes værelse, hvis der er mistanke om, at vedkommende f.eks. skjuler stoffer, eller hvad ved jeg, på værelset, altså at man giver den mulighed, som ikke er der i dag. Er det ikke grundlæggende en god idé, at man giver den mulighed? For det kan jo også i sidste ende være med til, at man kan hjælpe det unge menneske på ret køl tidligere, end man ellers ville have kunnet.

Ordføreren.

Jo, hvis det er sådan, at hr. Martin Henriksen siger til mig – sikkert også til beroligelse for Socialdemokraternes, SF's og Det Radikale Venstres ordførere – at man i beskrivelsen af, hvad det her skal bruges til, skriver, at det er det, som hr. Martin Henriksen her beskriver, som det skal bruges til, så kunne det såmænd lyde meget fornuftigt. Problemet er bare, at hvis man læser lovteksten, som den er nu, fremgår det, at den giver meget vidtgående beføjelser til at tilbageholde børn og unge i meget lang tid på et meget, meget usikkert grundlag.

Hr. Martin Henriksen.

Det er bl.a. det, som lovforslaget går ud på. Men det går jo også ud på noget andet. Det kan f.eks. have været forbi kommunens børn og unge-udvalg, at der er et ungt menneske, som, hvis ikke vi har mulighed for at gøre klart for det unge menneske, at vi kan tilbageholde vedkommende, eksempelvis en fredag aften kan forlade en åben institution – det kan man, for den er jo åben – og gå i byen med vennerne. Man ved her, at der er kriminalitet involveret, og det er netop den kriminalitet, man forsøger at holde det unge menneske væk fra.

Kan Enhedslisten ikke også se, at dér kan der sådan set også godt være en vis ræson i, at man udvider regelsættet, sådan at personalet i modsætning til i dag, hvor personalet kan stå og kigge på, at det unge menneske sådan set bare går ud og går i byen, og at det går galt – det har det gjort alle de andre gange – får mulighed for at stille sig hen foran den unge mand eller pige, men det er typisk en mand, og sige: Her bliver vi altså nødt til at sige, at du ikke kan få lov til at gå ud, for du er faktisk anbragt her, fordi der er et behandlingsforløb, hvor vi forsøger at hjælpe dig væk fra nogle af de her problemer?

Ordføreren.

Hvis det er sådan, at Dansk Folkeparti og de øvrige forligspartier på det her område er i stand til at afgrænse den meget, meget vidtgående beføjelse, der foreligger, til at tilbageholde unge mennesker, som ikke har begået kriminalitet, men bare adfærdsmæssigt betragtes som lidt besværlige, ved at give nogle meget, meget konkrete beskrivelser af, hvornår den skal anvendes, sådan at man ikke risikerer nogle meget, meget uhensigtsmæssige reaktioner over for unge mennesker, så kan vi selvfølgelig diskutere det.

Problemet er, at som det er nu, bliver jeg nødt til at forholde mig til det, der står i lovforslaget, og det svar, som ministeren er kommet med på de høringssvar, der er kommet. Og det synes jeg ikke er beroligende. Jeg synes ikke, at det giver nogen sikkerhed for, at det her ikke kan blive anvendt i situationer, hvor det vil være et soleklart overgreb på den retssikkerhed, som vi mener at alle mennesker – også børn og unge – bør have.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliance er positivt indstillet over for det fremsatte lovforslag. Vi er i modsætning til Enhedslisten jo også med i satspuljeaftalen, så det giver nærmest sig selv.

Vi synes, det er rigtig godt, at der de senere år er kommet en større forståelse for, at der skal gøres noget i forhold til børn og unge, som vil komme ud i vanskeligheder, og at man også vil gøre noget i forhold til den kriminalitet og de problemer, der er for nogle af de her unge mennesker. Vi synes, det er meget positivt, at man generelt går efter at få øget viden om tingene, og øget kvalitetssikring er jo det bedste grundlag for, at man også kan få nogle fornuftige løsninger på lidt længere sigt. Jeg tror, at alt for mange af os kender til eksempler, hvor der har været problemer med unge mennesker, hvor kommunen sådan kender de her unge mennesker i forvejen, og hvor man så må undre sig over, at der ikke sker mere. Det er bl.a. dér, at den øgede viden og den øgede rådgivning også gerne skulle medføre, at man kommer ud af de situationer, og at kommunerne tager bedre hånd om tingene, end det desværre sker en del gange i dag.

Så er der også en række elementer i forslaget, som handler om, at man skal kunne tilbageholde unge mennesker, og at man skal kunne undersøge værelser osv. i større grad, end det er muligt nu. Det er selvfølgelig nogle drastiske midler, og det er noget, man skal overveje meget grundigt. Jeg kan i hvert fald sige for Liberal Alliances vedkommende, at vi altid er meget påpasselige med at indskrænke borgernes frihed, lige meget hvem det er, men der er her tale om unge mennesker, som er ude i store vanskeligheder, hvor der også er brug for, at vi prøver at se på nye måder til at hjælpe de her mennesker på.

Så på den baggrund vil Liberal Alliance stemme for.

Socialministeren.

Jeg vil gerne takke for de mange gode kommentarer, der er kommet til lovforslaget. Jeg er glad for at kunne konstatere, at der er bred opbakning til det.

Jeg er tilfreds med, at vi med lovforslaget får styrket forebyggelsen af kriminaliteten i kommunerne. Det er vigtigt for mig, at vi med forslaget støtter kommunerne i at gøre den forebyggende indsats endnu bedre og bakker op om at højne kvaliteten i indsatsen. Jeg synes også, at det er en stor forbedring, at alle unge, der løslades, med forslaget får et tilbud om udslusning. Disse unge skal ikke bare overlades til sig selv eller måske dårlige påvirkninger fra gamle kammerater, de skal hjælpes tilbage på rette spor.

Vi har længe haft mistanke om, at mange af de unge på sikrede afdelinger har psykiatriske problemer. Med forslaget får vi afdækket denne mistanke og får mulighed for en mere målrettet indsats på de sikrede afdelinger i forhold til unge med psykiatriske problemer. Jeg er klar over, at nogle af forslagene medfører øget magtanvendelse over for børn og unge, men det kan være nødvendigt i nogle tilfælde. Magtanvendelsen må dog aldrig erstatte omsorg og pædagogisk behandling.

Det er vigtigt for mig, at forslagene holder sig inden for rammerne af de internationale konventioner, og vi skal være opmærksomme på, at magtanvendelse aldrig går ud over, hvad der er nødvendigt, ligesom magtanvendelsen skal være proportional med det, der skal opnås med indgrebet.

Jeg er enig i, at det er vigtigt at opstille nogle klare regler for, hvor langt kommunerne og anbringelsesstederne må gå i udøvelsen af magtanvendelse over for børn og unge. Magtanvendelsen skal altid registreres og indberettes til tilsynet. Jeg vil meget gerne tage et møde med forligspartierne om f.eks. tidsbegrænsning i forhold til de delvis lukkede institutioner, hvor der i forslaget står nævnt en kortere periode. Her vil jeg gerne have møde med forligspartierne inden tredje behandling, hvor vi diskuterer de her ting, for vi er jo alle sammen enige om, hvad der er meningen med magtanvendelse, nemlig at det har et pædagogisk sigte, plus at vi er meget enige om, at den skal være tæt knyttet til en målsætning om at sikre kontinuitet i indsatsen over for den unge. Det er de samme overvejelser, som et flertal i Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet gjorde sig, da de foreslog muligheden for tilbageholdelse de første 14 dage af en anbringelse. Samtidig skal børn og unges rettigheder sikres, både gennem adgang til gratis advokatbistand og gennem muligheder for at klage over afgørelsen, når den er truffet.

Overordnet synes jeg, det har været en rigtig god og frugtbar debat, og jeg ser frem til en velvillig behandling i udvalget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.