Til lovforslag nr.L 167

Folketinget 2009 - 10

Tillægsbetænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010

Tillægsbetænkningover

Forslag til lov om ændring af lov om social service(Skærpelse af reaktionsmuligheder over for kriminalitetstruede børn og unge)[af socialministeren (Benedikte Kiær)]

1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 17. marts 2010 og var til 1. behandling den 8. april 2010. Lovfors-laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Udvalget afgav betænkningden 6. maj 2010. Lovforslaget var til 2. behandling den 18. maj 2010, hvorefter det blev henvist tilfornyet behandling i Socialudvalget.MøderUdvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1møde.SpørgsmålUdvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 2 spørgsmål til socialministerentil skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til be-tænkningen.2. IndstillingerEtflertali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsei den affattelse, hvori detforeligger efter 2. behandling.Etmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget tilforkastelse.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget oghavde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænk-ningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Ellen Trane Nørby (V) Erling Bonnesen (V)nfmd.Peter Madsen (V) Sophie Løhde (V)Martin Henriksen (DF)fmd.Tina Petersen (DF) René Christensen (DF) Vivi Kier (KF)Tom Behnke (KF) Mette Frederiksen (S) Orla Hav (S) Julie Skovsby (S) Lise von Seelen (S)Özlem Sara Cekic (SF) Astrid Krag (SF) Anne Marie Geisler Andersen (RV) Line Barfod (EL)

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V)Socialdemokratiet (S)Dansk Folkeparti (DF)Socialistisk Folkeparti (SF)Det Konservative Folkeparti (KF)Det Radikale Venstre (RV)Enhedslisten (EL)474524231794Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311113

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 167Bilagsnr. Titel7Betænkning81. udkast til tillægsbetænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 167Spm.nr.1TitelSpm., om ministeren kan redegøre for, hvorledes fodlænkeordningen,som den er beskrevet i lovforslaget, harmonerer med grundlovens §71, stk. 6, om administrativ frihedsberøvelse m.v., til socialministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre for forskelle i informeret samtyk-ke, samtykke og indvilliger, til socialministeren, og ministerens svarherpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og ministerens svar herpåSpørgsmålet og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.Spørgsmål 1:Ministeren bedes redegøre for, hvorledes fodlænkeordningen, som den er beskrevet i lovforslaget,harmonerer med grundlovens § 71, stk. 6, om administrativ frihedsberøvelse og herunder redegørefor den situation, hvor barnet/den unge ikke giver samtykke til eller indvilliger i brug af fodlænkeog om hvornår der kan være tale om direkte adgang til domstolskontrol af pålægget om fodlænkeuden om den almindelige klageadgang.Svar:Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet anmodet om bidrag fra Justitsministeriet, som jeghenholder mig til.Justitsministeriet oplyser følgende:»Justitsministeriet kan i den anledning udtale følgende vedrørende spørgsmålet om, hvorvidtkommunalbestyrelsens afgørelse om, at et barn eller en ung skal underlægges elektronisk overvåg-ning, skal betragtes som en administrativ frihedsberøvelse i grundlovens forstand.Som det fremgår af det, Socialministeriet har oplyst om ordningen, er det en forudsætning for, atder kan træffes afgørelse om, at et barn eller en ung skal underlægges elektronisk overvågning, atvedkommend forældre samtykker heri.Når det gælder barnet eller den unge, skal barnet eller den unges synspunkter ved afgørelsen omanvendelse af elektronisk overvågning tillægges passende vægt i overensstemmelse med den på-gældendes alder og modenhed. Særligt i forhold til børn på 15 år eller derover er det udtrykkeligtanført, at vedkommendes samtykke skal indhentes.For børn under 15 år indebærer det forhold, at det under ingen omstændigheder vil være muligtfysisk at tvinge barnet eller den unge til at få påsat en elektronisk fodlænke, at en afgørelse om elek-tronisk overvågning ikke kan gennemføres, hvis barnet modsætter sig det fysisk.Herudover kan der peges på, at der ikke er strafferetlige sanktioner forbundet med manglende ef-terlevelse af en afgørelse om elektronisk overvågning.Der kan endvidere peges på, at en afgørelse om, at et barn skal bære en fodlænke i forbindelsemed et ungepålæg om, at barnet skal opholde sig i hjemmet i en nærmere angiven tidsperiode, ikke isig selv indebærer en begrænsning af det pågældende barns bevægelsesfrihed. Barnet vil således ipraksis kunne forlade hjemmet i den omhandlende periode, og det vil således først være, når deropstår spørgsmål om gennemførelse af kommunalbestyrelsens eventuelle beslutning om med politi-ets bistand at hente og bringe barnet til stedet, hvor ungepålægget skal opfyldes, at der efter om-stændighederne vil foreligge en administrativ frihedsberøvelse i grundlovens § 71’s forstand.På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at en afgørelse i henhold til den foreslåedeordning om, at et barn eller en ung skal underlægges elektronisk overvågning, ikke i sig selv vilindebære en frihedsberøvelse i grundlovens § 71’s forstand.Justitsministeriet skal i øvrigt bemærke, at grundlovens § 71 ikke er til hinder for, at der foretagesadministrativ frihedsberøvelse. Bestemmelsen i § 71 indebærer imidlertid bl.a., at en person, dermåtte være genstand for en administrativ frihedsberøvelse, vil kunne få prøvet beslutningen om

frihedsberøvelse af domstolene efter den særlige lempelige ordning, som følger af grundlovens §71, stk. 6.«