Socialudvalget 2009-10
L 168
Offentligt
840320_0001.png
840320_0002.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 6. maj 2010
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
MLN/ J.nr. 2010-1574
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 28. april 2010følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 14 (adL 168).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Baastrup (SF).
Spørgsmål nr. 14:”Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, derindebærer, at borgere, der bevilges støtte til køb af handicapbil, kan få udbe-talt et standardbeløb til købet, uafhængig af valg af bil og dermed til fri an-vendelse til køb af netop den bil vedkommende ønsker, dog sådan at støttenudgør et maksimumbeløb, hvoraf der højest udbetales, hvad der svarer tilbilens pris, og vil ministeren samtidig redegøre for sin holdning til ændrings-forslaget?”
Svar:Ændringsforslaget kan udformes således:Til § 11)Nr. 3affattes således:3.”1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og om vilkårene forstøtte, herunder regler om udmåling af støtten og om personkredsen, som erberettiget til at opnå støtte.”[Hjemmel til at udstede regler om udarbejdelse af en voucher (servicebe-vis) ved valg af handicapbil]Socialministeriet skal bemærke, at en voucher (servicebevis) giver en borgeren trækningsret til en ydelse, der er generelt specificeret, og således ikke
2
udmålt konkret i forhold til den enkelte borgers individuelle behov. Den på-gældende myndighed skal således ikke foretage en konkret og individueludmåling af ydelsen, men alene tage stilling til, om borgeren opfylder betin-gelserne for støtte efter stk. 1. Det vil i nogle tilfælde betyde, at borgeren fåren trækningsret til en ydelse, der er større, end hvis den pågældende myn-dighed skulle foretage en konkret vurdering af borgerens behov. Dette vilmedføre en merudgift for myndigheden.Tilsvarende vil der være tilfælde, hvor borgeren får en trækningsret til enydelse, der er mindre, end hvis myndigheden skulle foretage en konkretvurdering af borgerens behov, hvilket betyder en besparelse for myndighe-den. For at en vouchermodel skal være udgiftsneutral for myndigheden, erdet en forudsætning, at merudgifterne ved ordningen svarer til besparelser-ne ved ordningen – i denne vurdering vil kunne indgå de udgifter, kommu-nerne kan spare på det administrative arbejde ved udmålingen af støtten.Ifølge en rapport (”Støtte til køb af handicapbil”, december 2009, udarbejdetaf Deloitte i samarbejde med daværende Indenrigs- og Socialministeriet),som blev gennemført forud for lovforslagets fremsættelse, vil en voucher-ordning enten indebære væsentlige merudgifter og deraf følgende overkom-pensation af nogle borgere, eller et stort set uændret udgiftsniveau medderaf følgende betydelig underkompensation af nogle borgere, mens andreborgere bliver overkompenseret.Desuden viste kortlægningen, at den valgfrihed, som borgerne efterspørger,i vidt omfang kan rummes inden for de eksisterende regler om merkøb. Deter derfor vurderingen, at en voucherordning vil være uforholdsmæssig dyr,set i forhold til de forventede fordele, som kan opnås ved en sådan ordning.Jeg kan på den baggrund ikke anbefale ændringsforslaget.
Benedikte Kiær/Karin Ingemann