Høringsnotat

om

Forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område og lov om social service

(Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvarpå det specialiserede sociale område)

1. Indledning

Lovforslaget har i perioden 19. november – 30. november 2009 været sendt tilhøring hos de myndigheder og organisationer, der er angivet i lovforslagetsbemærkninger. Lovforslaget har endvidere været optaget på høringsportalen.Der er modtaget bemærkninger fra:Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Socialrådgiverforening,Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Den UvildigeKonsulentordning på Handicapområdet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,Ergoterapeutforeningen, Gadejuristen, Handicaprådet i Aalborg, KL, Landsfor-eningen Sind, LO, LOKK - Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, LOS(Landsforeningen af Opholdssteder), SAND - De Hjemløses Landsorganisati-on, SBH - Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark og Social-pædagogerne Landsforbund. Fra opholdsstedet Solhaven er modtaget en kom-mentar til LOS´s høringssvar.Følgende hørte parter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget:Advokatrådet og Danske Ældreråd.Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar:Akademikernes Centralorganisation, Alzheimerforeningen, Brugerforeningenfor aktive stofbrugere, Børnerådet, Børnesagens fællesråd, Center for Ligebe-handling af Handicappede, Dansk Fængselsforbund, Dansk Handicapforbund,Det Centrale Handicapråd, Foreningen af Socialchefer i Danmark, FTF, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Inspektørforeningen, Institut for menne-skerettigheder, Landsforeningen af pårørende til stofmisbrugere, Landsforenin-gen bedre Psykiatri, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsor-gen, Kriminalforsorgsforeningen, Organisationen af selvejende Institutioner(OSI), Rådet for Socialt Udsatte, Sjældne Diagnoser, Statsforvaltningsdirektø-rerne, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ældre Sagen og Ældremobi-liseringen.

I det følgende foretages en tematiseret gennemgang af de kommentarer, derfremgår af høringssvarene.

2. Generelle bemærkninger

KLudtrykker tilfredshed med, at regeringen fremsætter forslag til lovændring,som følger op på aftalen om kommunernes økonomi for 2010 med hensyn til atgive kommunerne bedre mulighed for at styre udgifterne på det specialiseredesocialområde. KL understreger behovet for forslaget og anfører, at styringen afdet specialiserede socialområde står som en central udfordring for kommunernei 2010. På den baggrund lægger KL meget vægt på, at forslaget gennemføresmed snarest mulig virkning. KL havde principielt gerne set, at lovforslagetogså havde omfattet frit valg af ældreboliger m.v., men er indforstået med atdette område ikke indgår som en del af forslaget.Børne- og Kulturchefforeningenkan overordnet tilslutte sig princippet om, atvisitations- og betalingskompetence følges ad. Det anføres, at det er væsentligt,at den betalende kommune har hånd i hanke med serviceniveauet via handle-kompetence hos den betalende kommune. Foreningen anfører, at erfaringernepå børneområdet i forhold til den tilsvarende omlægning omkring handle- ogbetalingskommune for år tilbage som udgangspunkt har været positive i forholdtil fastlæggelsen af serviceniveau. Det primære er efter Børne- og Kulturchef-foreningens vurdering, at der lægges vægt på, at de involverede kommuneromkring den enkelte borger har et tæt samarbejde i forhold til de samlede ydel-ser omkring borgeren – herunder opmærksomhed omkring kendskab til de lo-kale tilbud.Danske Regionerfinder generelt, at forslaget har positive elementer, ek-sempelvis at det kan være med til at give en kommune mulighed for at handlehurtigt og koncist i forhold til den enkelte borgers konkrete sag, og at forslagetkan være med til at sikre en kontinuitet efter det 18. år, idet den oprindeligekommune fortsætter med at være handlekommune.Danske Regioner finder dog samtidig, at der er en række generelle udfor-dringer relateret til gennemførslen af forslaget. Danske Regioner forventerf.eks., at forslaget vil få betydelige administrative konsekvenser for de regio-nalt drevne tilbud, idet tilbuddene nu skal have kontakt med langt flere kom-muner og samtidig tage hensyn til endnu flere serviceniveauer på botilbud medbeboere fra mange forskellige kommuner. Samtidig er det holdningen, at for-slagets gennemførsel kan være med til at gøre systemet mere uoverskueligt forborgeren, idet denne skal forholde sig til en proces, der udgår fra to kommuneri stedet for én.Danske Handicaporganisationer(DH) tager kraftig afstand fra forslaget. DHstiller spørgsmålstegn ved, om den ønskede effekt opnås ved forslaget. DHkritiserer, at forslaget indebærer, at den oprindelige bopælskommune i fremti-den skal betale og beslutte i forhold til borgeren, uanset hvor denne er bosid-dende, uanset om borgeren aldrig flytter tilbage til den oprindelige kommune.DH anfører, at forslaget bryder med nærhedsprincippet. Endvidere anføres, atforslaget medfører øget bureaukrati for både kommuner og borgere, og at den

foreslåede ordning vil blive vanskelig for de berørte borgere at overskue. Påden baggrund foreslår DH, at lovforslaget opgives, og at der i stedet findes enanden model, der kan kompensere ”modtagerkommuner” for store udgifterLOKKhilser forslaget velkomment og anfører, at det ofte på krisecenterområ-det ud fra et sikkerhedsaspekt er det bedste, at en persons oprindelige opholds-kommune fortsat forbliver handlekommune. LOKK finder, at forslaget omdelegation til en vis grad opfylder behovet for, at en anden ny kommune bliverhandlekommune.Landsforeningen Sindfinder, at den eksisterende adskillelse af visitationskom-petence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde har medførten uheldig udvikling, hvor færre kommuner ønsker at visitere borgere til botil-bud uden for egen kommune. Det er Sinds vurdering, at baggrunden herfor er,at kommunen herefter ikke længere har visitationskompetence over for borge-ren og dermed har vanskeligere ved at styre udgifterne. Det er dog ikke Sindsopfattelse, at handlekommuner er mindre omkostningsbevidste, blot fordi enanden kommune har betalingsansvaret. Er der en formodning herom, finderSind, at problemet må løses på en anden måde end den foreslåede. Sind foreslårsåledes, at man opretholder den gældende ordning, hvor opholdskommunenogså er handlekommune, men evt. indfører en ordning, hvor betalingskommu-nen kan indbringe handlekommunens afgørelser for en uafhængig instans, derkan pålægge handlekommunen at dække en del af udgifterne, hvis det skønnes,at handlekommunen har truffet en urimeligt dyr afgørelseSANDvurderer, at forslaget vil skabe usikkerhed for brugerne af tilbud efterservicelovens § 110 og medføre en fagligt ringere og administrativt mere be-sværlig og omkostningsfyldt sagsbehandling.SANDfinder, at der bør tagesudgangspunkt i en administrativ forenkling og en forenkling i forhold til bor-gerne.SBH´ssamlede vurdering er, at forslaget i sin nuværende form ikke er hen-sigtsmæssigt for brugeren og ej heller vil lette det faglige og administrativearbejde på boformerne.DUKHanfører, at forslaget giver en stor kompleksitet i myndighedernes relati-on til borgeren, og finder, at der er behov for initiativer, der sikrer størst muliggennemskuelighed for borgeren.Dansk Socialrådgiverforeninganerkender, at det som udgangspunkt er et godtprincip, at handleansvar og finansieringsansvar følges ad. Foreningen finder, atlovforslaget desuden giver en række fordele især for borgere, der flytter megetrundt i landet, og for borgere for hvem der er tale om ophold af kortere varig-hed i en anden kommune end den oprindelige hjemkommune. For borgere,hvor der er tale om langvarige ophold, finder foreningen dog, at forslaget kanbyde på en række uhensigtsmæssigheder, og foreslår, at der gives borgerenstørre mulighed for indflydelse på beslutningen om uddelegering af handle-kompetence.

LOfinder, at den enkelte borger selv skal kunne beslutte, om den oprindeligeeller den aktuelle opholdskommune skal være handlekommune for borgeren.Landsorganisationen finder, at forslaget vil gøre det vanskeligt for borgeren atgennemskue forholdene. Endvidere anføres, at borgere i samme botilbud vilkunne opleve forskellige vilkår. Endelig finder LO, at forslaget vil medføreøget administration.Socialpædagogernes Landsforbundanfører tilsvarende synspunkter.Socialpædagogernes Landsforbund henviser endvidere til en survey, som for-bundet har foretaget blandt socialchefer i kommunerne, hvorfra citeres udtalel-ser om, at forslaget vil give kommunerne bedre økonomistyring, men at forsla-get kan medføre øget administration og mindre sikkerhed for borgeren.LOSforslår, at forslaget ikke skal gælde ved ophold af længere varighed. End-videre foreslås, at forslaget skal omfatte efterværn for unge.Ergoterapeutforeningener af den opfattelse, at lovforslaget er et tilbageskridt ibehandlingen af borgere med behov for særlig støtte.Gadejuristentilkendegiver, at lovforslaget vil skabe klarhed over, hvilkenkommune, der er handlepligtig i forhold til hjemløse mfl., for så vidt angårhjælp efter lov om social service, men at forslaget ikke løser hjemløses behovfor let tilgængelig hjælp.Handicaprådet i Aalborgtilslutter sig, at man bør tilstræbe, at der er sammen-hæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar. Handicaprådetudtrykker imidlertid bekymring over, at de berørte borgere skal forhold sig tilto kommuner, og at beboere i samme botilbud vil modtage ydelser efter for-skellige serviceniveauer, og at den oprindelige opholdskommune bevarer til-synsforpligtelsen efter serviceloven. Endvidere nævnes forholdet til sundheds-lovens regler om færdigbehandlede patienter.Datatilsynethar henledt opmærksomheden på reglerne om videregivelse afoplysninger om væsentlige sociale problemer og om helbredsforhold fra myn-digheder, der udfører opgaver inden for det sociale område.Direktoratet for Kriminalforsorgenanfører, at Kriminalforsorgen i adskilligesager vil skulle samarbejde med to kommuner, og at dette øger risikoen for enkompliceret sagsbehandling.Ankestyrelsenhar alene bemærkninger af lovteknisk karakter.Kommentar:Regeringen og KL er enige om, at der er behov for en bedre økonomistyring pådet specialiserede socialområde. Det er væsentligt, at kommunerne får bedremulighed for at styre økonomien og prioritere anvendelsen af midlerne på detspecialiserede socialområde, så den fortsatte udvikling kan ske indenfor deeksisterende rammer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i dag brugesmarkant flere midler på det specialiserede socialområde end tidligere. Kommu-

nerne forventes fortsat at fastholde det nuværende høje niveau for opgaveløs-ningen.Bedre sammenhæng mellem betalings- og handlekommune er et af redskabernehertil. Princippet om sammenhæng mellem visitationskompetence og finansie-ringsansvar er hovedreglen og det bærende princip for den kommunale opga-vevaretagelse. Flere høringsparter peger da også på det positive i sammenhængmellem handle- og finansieringsansvar.Efter ønske fra KL er det på den baggrund i kommuneaftalen for 2010 aftalt, atregeringen efter dialog med KL vil fremsætte lovforslag, der med virkning fra2010 skal skabe sammenhæng mellem visitationskompetence og finansierings-ansvar på det specialiserede socialområde, hvor disse måtte være delt mellemhandle- og betalingskommune. Udgangspunktet er, at den kommune, der beta-ler, samtidig har visitationskompetencen.Lovforslaget er målrettet det område, hvor den oprindelige opholdskommuneeller anden offentlig myndighed medvirker til, at en person får ophold i et soci-alt botilbud eller lignende for voksne eller nærmere angivne institutioner i enanden kommune end den oprindelige opholdskommune. Det svarer til det om-råde, hvor der i dag er mellemkommunal refusion for den nye opholdskommu-nes udgifter efter den gældende retssikkerhedslovs § 9, stk. 1, nr. 1-5, når enperson får ophold i en sådan boform efter medvirken fra den oprindelige op-holdskommune eller en anden offentlig myndighed.Ved udmøntningen af aftalen har det været væsentligt at sikre, at lovændringenikke vil have negativ indvirkning på kommunernes incitament til at etablere ogdrive højt specialiserede botilbud og tage imod borgere fra andre kommuner.En ordning, hvor handle- og betalingspligt blev placeret i den kommune, hvorbotilbuddet ligger, ville kunne have en sådan effekt til skade for de borgere, derhar behov for sådanne botilbud.Forslaget vil gøre det mere gennemskueligt for kommunerne at benytte tilbud iandre kommuner ved at sikre, at kommunerne fortsat har indflydelse på sags-forløb og serviceniveau i disse tilfælde.Det skal understreges, at forslaget ikke ændrer på borgernes rettigheder efterserviceloven, ligesom borgerne fortsat vil have klageadgang til de sociale nævnover afgørelser efter serviceloven og over den konkrete indsats, omfattet afservicelovens § 3, stk. 2.Den oprindelige opholdskommune, der viderefører eller overtager handleplig-ten over for en borger i relation til hjælp efter serviceloven, skal administrerehjælpen efter de regler, der også gælder i dag, blot med kommunens eget ser-viceniveau. Kommunen skal således yde hjælp i samme omfang til de borgere,den overtager handlepligten for, som til de borgere, der bor i kommunen. Mu-lighederne for revisitation ændres heller ikke. Den kommune, der efter forsla-get bliver handlekommune efter serviceloven, vil derfor ikke kunne beslutteflytning for borgere, der i dag har ophold i et botilbud i en anden kommune, i

videre omfang end kommunen efter de gældende regler kan for personer, der ervisiteret til et botilbud inden for kommunens grænser. Dette er præciseret ilovforslagets bemærkningerDen oprindelige opholdskommune vil efter retssikkerhedslovens § 10 haveansvaret for, at den er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om borgerensforhold – herunder nødvendige oplysninger om arten og omfanget af borgerensnedsatte funktionsevne – til at kunne træffe afgørelser efter serviceloven i for-hold til borgeren og tage beslutninger om den konkrete indsats. Også dette erpræciseret i lovforslagets bemærkninger.

3. Lovforslagets anvendelsesområde

1.

Det erDH´sopfattelse, at forslaget også vil berøre personer, der vælger at be-nytte retten til selv at flytte til et botilbud eller en plejebolig i en anden kom-mune, for f.eks. at bo i nærheden af deres børn.Kommentar:Forslaget vedrører, som det fremgår af de almindelige bemærkninger punkt 2.2.samt bemærkningerne til § 1, nr. 2, ad § 9, stk. 7, alene de tilfælde, hvor enperson efter medvirken fra den oprindelige opholdskommune eller anden of-fentlig myndighed får ophold i en af de boformer m.v., hvor der i dag er mel-lemkommunal refusion efter den gældende retssikkerhedslovs § 9 c, stk. 2, nr.1-5.Forslaget omfatter derimod ikke de tilfælde, der er omfattet af servicelovens §9 c, stk. 3-6, herunder tilfælde, hvor ældre og personer med handicap, der ervisiteret til en ældre eller plejebolig eller et botilbud i sin opholdskommune,selv vælger at flytte til et tilsvarende botilbud i en anden kommune, jf. dengældende § 9 c, stk. 4 i retssikkerhedsloven. I disse tilfælde ændres de gælden-de regler om mellemkommunal refusion således ikke. Dette er præciseret ilovforslagets bemærkninger.

2

Børne- og Kulturchefforeningengør opmærksom på, at der i forbindelse medefterværn sandsynligvis kræves ekstra opmærksomhed – herunder samspilletmellem forsørgelsesydelser og efterværnsindsatsen.Kommentar:Lovforslaget omfatter, som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 4, ikketilfælde, hvor der træffes beslutning om efterværn, herunder i form af fortsatophold i et anbringelsessted for børn og unge. På dette område sker der såledesingen ændringer hverken i relation til forsørgelsesydelser eller efterværnsind-satsen.

3

Socialpædagogernes Landsforbundønsker en udtømmende beskrivelse af,hvornår en boform efter den foreslåede § 9, stk. 7, nr. 5, kan sidestilles med de

boformer, der er nævnt i de foreslåede § 9, stk. 1, nr. 1-4.Ergoterapeutforenin-genanfører, at bestemmelsen bør illustreres med eksempler.LOanfører et tilsvarende synspunkt.Kommentar:Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, svarer den foreslåede § 9,stk. 7, nr. 5, fuldt ud til den gældende § 9 c, stk. 2, nr. 5 i retssikkerhedsloven.Bestemmelsen omfatter ifølge forarbejderne til den gældende bestemmelsesåvel eksisterende måder at organisere hjælp på, som nye boformer og hjælpe-tilbud, der løbende udvikles. Ophold i egen bolig med betydelig støtte i oguden for hjemmet kan efter Ankestyrelsens praksis i nogle tilfælde sidestillesmed de nævnte boformer. Der kan således ikke foretages en udtømmende op-regning af sådanne boformer.Forslaget viderefører, som det fremgår, fuldt ud den gældende afgrænsning, forså vidt angår bestemmelsens anvendelsesområde.Ankestyrelsen har i principafgørelse R-8-00 behandlet en række sager medhenblik på, hvad der forstås ved boliger, boformer mv., der træder i stedet foreller kan sidestilles med boformer, der er nævnt i den gældende lovbestemmel-se.Ankestyrelsen fandt, at der skulle lægges vægt på, om1. Der var tale om foranstaltninger/arrangementer, som med hensyntagen tilansøgers funktionsniveau/støttebehov var alternativer til de opregnede bofor-mer.2. Ansøger benyttede foranstaltningen i fuldt omfang og eventuelt havde behovfor yderligere støtte i eget hjem.3. Ansøger var visiteret til særligt støttende tilbud via den relevante formellevisitationsprocedure.På denne baggrund fandt Ankestyrelsen i 3 tilfælde, at den samlede foranstalt-ning var af en sådan karakter, at den måtte sidestilles med en af de boformermv., der var nævnt, således at der fortsat var pligt til refusion fra den oprindeli-ge opholdskommune.

4.

SANDanfører, at det er uklart, hvad der i lovforslaget forstås ved ”medvirkenfra anden offentlig myndighed, og om forslaget har betydning for princippetom, at en person selv kan rette henvendelse til et forsorgshjem med henblik på,at lederen træffer afgørelse om optagelse.SBHanfører lignede synspunkterKommentar:Lovforslaget omfatter som anført netop de situationer, der i dag er omfattet afden gældende lovs § 9 c, stk. 2, nr. 1-5, om mellemkommunal refusion i tilfæl-de af medvirken fra den tidligere opholdskommune eller anden offentlig myn-dighed. En beslutning fra lederen af et forsorgshjem om, at en person kan få

ophold i forsorgshjemmet, jf. servicelovens § 110, betragtes efter gældende retsom medvirken af en anden offentlig myndighed.Forslaget berører ikke mulighederne for optagelse på forsorgshjem efter selv-møderprincippet, hvor afgørelse træffes af forstanderen.

4. Borgeren skal forholde sig til to kommuner

Dansk Socialrådgiverforeningfinder det betænkeligt, at borgerne efter forsla-get får en handlekommune i relation til serviceloven og en anden handlekom-mune i forhold til ydelser efter anden lovgivning. Det anføres, at det kan værevanskeligt for borgerne at gennemskue.Dansk Socialrådgiverforening foreslår, at der gives mulighed for overdragelseaf handlekompetencen, efter at borgeren i 1 eller 2 år har opholdt sig uden forden oprindelige opholdskommune.Foreningen finder samtidig, at der er risiko for, at sagsbehandlingen, i de til-fælde, hvor der ikke, som lovforslaget forudsætter, er et konstruktivt og gnid-ningsfrit samarbejde mellem handle- og opholdskommuneborgere, bliver bela-stet af uenigheder mellem de to kommuner. DS anbefaler derfor, at borgeren,både i de tilfælde hvor handlekommunen ikke lever op til sin handle- og til-synspligt og i de tilfælde, hvor de to kommuner ikke indgår i et konstruktivtsamarbejde, får mulighed for at søge om at få handlekompetencen flyttet til denny opholdskommune.LOSforeslår tilsvarende, at forslaget ikke skal gælde ophold af længere varig-hed ud over f.eks. 5 år.DHanfører, at dette vil være en stor forringelse og gene for borgeren, der bli-ver afhængig af to kommuners sagsbehandling og koordinering og skal havestyr på, hvilke spørgsmål der skal rettes til hvilken kommune, og hvor eventu-elle klager skal indgives. Endvidere anføres, at det er udemokratisk, at borgerener afhængig af serviceniveauet i to kommuner, men kun har mulighed for atudøve demokratisk indflydelse i opholdskommunen, hvor borgeren har stem-meret til kommunalbestyrelsen.Danske Regioner, Socialpædagogerne Landsforbund, LO, DUKH, SAND, Er-goterapeutforeningen, GadejuristenogHandicaprådet i Aalborgudtrykkertilsvarende synspunkter.DUKHpeger på, at der er behov for initiativer, der sikrer størst mulig gennem-skuelighed for borgeren og anbefaler, at kommunernes vejlednings- og rådgiv-ningsforpligtelse understreges, så det sikres, at borgeren er bekendt med, hvil-ken myndighed der varetager hvilke opgaver i den konkrete situation, og hvemborgeren skal klage til.DUKH peger endvidere på, at borgeren har krav på helhedsorienteret sagsbe-handling.

KommentarKommunalbestyrelsen skal efter retssikkerhedslovens § 5 behandle ansøgnin-ger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for atgive hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejled-ning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kansøges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Borge-ren skal endvidere efter retssikkerhedslovens § 4 have mulighed for at medvir-ke ved behandlingen af sin sag. Herudover gælder forvaltningslovens regler ombl.a. vejledningspligt og klagevejledning.Såvel borgerens opholdskommune som handlekommunen efter servicelovenhar således pligt til at medvirke til, at borgeren er orienteret om, hvilken myn-dighed der varetager hvilke opgaver i forhold til borgeren.Af lovforslagets bemærkninger fremgår flere steder, at der i den enkelte sag måindgås et hensigtsmæssigt samarbejde mellem handlekommunen efter service-loven og borgerens opholdskommune med henblik på at sikre helhed i indsat-sen over for borgeren. Det er på baggrund af høringssvarene præciseret i lov-forslagets bemærkninger, at forslaget nødvendiggør et sådant samarbejde.KL har tilkendegivet, at KL vil bistå kommunerne med at fremme helhedsbe-tragtninger over for borgerne og vil rådgive kommunerne om at have opmærk-somhed på dette.Det bemærkes, som det fremgår af lovforslagets indledende bemærkninger, atmodellen kendes fra børneområdet, hvor det i dag gælder for børn anbragt udenfor hjemmet, at den anbringende kommune forbliver handlekommune for bar-net, uanset om barnet anbringes uden for kommunen, og uanset om forældre-myndighedsindehaveren flytter til en tredje kommune.En regel, hvor borgeren som foreslået af Dansk Socialrådgiverforening efter 1-2 år selv kunne vælge opholdskommunen som handlekommune, ville i realite-ten svare til de gældende regler og ville dermed modvirke formålet med at sikresammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar. Det sam-me vil gælde LOS forslag om, at lovforslaget ikke skal gælde længerevarendeophold.

5. Fysisk afstand mellem borger og handlekommune

DHanfører, at forslaget bryder med princippet om, at det er den kommune, derkender borgeren og dennes behov, der skal beslutte, hvilke initiativer der skaliværksættes i forhold til borgeren. Det anføres, at lovforslaget bryder med nær-hedsprincippet. Det samme anføres afErgoterapeutforeningenogSBH.DH nævner i den forbindelse afgørelser om magtanvendelse.Dansk Socialrådgiverforeningfrygter, at forslaget, i tilfælde hvor der er megetlang transporttid til den nye opholdskommune, kan medføre en nedprioriteringaf tilsynsopgaver og møder vedrørende f.eks. handleplaner. Tilsvarende syns-punkter anføres afHandicaprådet i Aalborg.

KommentarForslaget indebærer, at visitationskompetencen fremover forbliver i den oprin-delige kommune, der netop i forvejen har et indgående kendskab til den enkelteborger.Det skal endvidere bemærkes, at personer, der får ophold i et botilbud i en an-den kommune, ikke nødvendigvis får ophold i en kommune, som ligger megetfjernt fra den oprindelige opholdskommune. Tværtimod vil det være naturligt,at en kommune, der ikke selv råder over et egnet botilbud til en borger, finderet egnet tilbud i samme geografiske område.Den oprindelige opholdskommune vil, som anført ovenfor under punkt 2, haveansvaret for, at den er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om borgerensforhold til at kunne træffe afgørelser efter serviceloven i forhold til borgeren.

6. Forskellige vilkår for personer i samme boform

Danske Regioneranfører, at beboere i samme botilbud risikerer fremover atskulle modtage ydelser og blive afkrævet egenbetaling efter forskelligt service-niveau.Socialpædagogernes Landsforbundanfører, at forslaget vil indebære, at borge-re i samme botilbud vil kunne have meget forskellige vilkår, selv om de er isamme situation og har samme behov.Tilsvarende synspunkter anføres afDansk Socialrådgiverforening, LO, SBH ogHandicaprådet i Aalborg.DUKHpeger på, at det er nødvendigt, at såvel borgeren og dennes repræsen-tanter som medarbejderne i det enkelte botilbud er bekendt med, hvilke ydelserder er tildelt den enkelte, således at ydelserne kan gives i overensstemmelsehermed, og borgeren og dennes repræsentanter kan forholde sig hertil.Kommentar:Betalingskommunen vil efter forslaget blive handlekommune og skulle træffeafgørelser om hjælp efter serviceloven ud fra den enkelte borgers behov efterde gældende regler og kommunens serviceniveau. Betalingskommunen fårdermed inden for lovgivningens rammer indflydelse på den hjælp, der ydes, ogbedre mulighed for indflydelse på udgiftsudviklingen.Også i dag er situationen den, at borgerne visiteres individuelt og har en indivi-duel handleplan, blot er det opholdskommunen, der træffer afgørelsen. To per-soner i samme botilbud vil således også i dag principielt skulle have forskelligeydelser og hjælp i det daglige. Det er disse visiterede ydelser, som betalings-kommunen opkræves en takst for.Situationen for personer, der omfattes af lovforslaget, vil ikke være anderledesend for borgere, der er i et midlertidigt botilbud (fx § 107-tilbud) i en andenkommune, og som ikke har fået ny opholds- og handlekommune. Her vil det

også i dag fortsat være betalingskommunen, som også er handlekommune ogtræffer afgørelse om borgerens hjælp og evt. revurdering af denne.

7. Delegation

DHfinder, at den foreslåede mulighed for hel eller delvis delegation vil gøredet vanskeligt for den enkelte borger at overskue, hvilken kommune der skalbehandle hvilke spørgsmål. DH gør i den forbindelse opmærksom på, at depersoner, der berøres af forslaget, ofte er borgere med ganske svage forudsæt-ninger for at håndtere deres egen situation, ligesom der kan være tale om etsvagt socialt netværk.Dette anføres også afSocialpædagogernes LandsforbundogLO.SANDfinder tilsvarende, at muligheden for hel eller delvis delegation fra hand-lekommunen til den kommune, hvor botilbuddet ligger, vil medføre usikkerhedfor hjemløse, og uensartethed i forvaltningen af rettigheder og ydelser. Detanføres i den forbindelse, at beslutninger vedrørende delegation træffes udenborgerens medvirken.SBHanfører tilsvarende synspunkterBørne- og Kulturchefforeningentilkendegiver, at åbningen i forhold til delege-ring af handlekompetence bl.a. i de sager, hvor den fysiske afstand er forholds-vis stor, eller der har været udbetalt refusion gennem længere tid, er hensigts-mæssig.Kommentar:Som anført ovenfor under punkt 4 har såvel borgerens opholdskommune somhandlekommunen efter serviceloven pligt til at medvirke til, at borgeren erorienteret om, hvilken myndighed der varetager hvilke opgaver i forhold tilborgeren. Det gælder også i det omfang, handlekommunen efter servicelovenhar delegeret varetagelsen af opgaver til borgerens aktuelle opholdskommune.

8. Administration

Børne- og Kulturchefforeningenforventer en øget skriftlighed i forhold til denenkelte borger, da afstanden mellem den visiterende og tilsynsførende kommu-ne og borgeren bliver større.Danske Regionerfinder, at forslaget generelt vil have administrative konse-kvenser for de sociale tilbud, deres driftsherrer og de kommuner, der nu skalvære handlekommuner for borgere, der måske bor i en anden kommune.Dansk Socialrådgiverforeningfrygter, at forslaget i tilfælde, hvor der er megetlang transporttid til den nye opholdskommune, kan medføre en nedprioriteringat tilsynsopgaver og møder vedrørende f.eks. handleplaner.Foreningen finder, at forslaget vil nedføre øget administration både i kommu-ner og botilbud. Det samme anførerDanske Regioner.OgsåDH, Socialpæda-gogernes Landsforbund, LO, ErgoterapeutforeningenogDirektoratet for Kri-minalforsorgenanfører, at lovforslaget vil medføre øget administration.

Kommentar:Der er ikke grundlag for at antage, at det vil føre til en stigning i administratio-nen i kommunerne at lade den oprindelige fraflytningskommune beholde visi-tationskompetencen i sager på det specialiserede socialområde.For det første vil de administrative konsekvenser i høj grad afhænge af denenkelte kommunes valg. I de eksisterende sager har kommunerne således mu-lighed for ikke at overtage visitationskompetencen, hvis hensynet til borgerentaler herfor, og fremadrettet vil kommunerne kunne delegere visitationskompe-tencen til bopælskommunen.Dernæst vil omlægningen indebære, at bopælskommunerne fremadrettet ikkeskal bruge administrative ressourcer på at sætte sig ind i de sager, hvor de i dagautomatisk overtager visitationskompetencen. Visitationskompetencen forbli-ver således i den oprindelige kommune, der i forvejen har et indgående kend-skab til den enkelte borger.Endelig forventes omlægningen ikke at ville have administrative konsekvenserfor den enkelte institution. Det skal ses i lyset af, at hjælp og støtte allerede idag skal tilrettelægges individuelt, og at det personrettede tilsyn ligeledes fore-tages individuelt.Det bemærkes i den forbindelse, at modellen, som det fremgår af lovforslagetsindledende bemærkninger, kendes fra børneområdet, hvor det i dag gælder forbørn anbragt uden for hjemmet, at den anbringende kommune forbliver hand-lekommune for barnet, uanset om barnet anbringes uden for kommunen, oguanset om forældremyndighedsindehaveren flytter til en tredje kommune.

9. Eksisterende sager

DHogSBHudtrykker bekymring over, at lovforslaget skal omfatte eksisteren-de sager, hvor en person har fået ophold i en anden kommune før lovens ikraft-træden. SBH finder herunder ikke, at handlekommunen vil have det tilstrække-lige kendskab til borgeren til at foretage opfølgning, og at geografisk afstandmellem boform og handlekommune kan være et problemSBHudtrykker herunder bekymring for, at kommuner i den forbindelse vil”hjemtage ”dyre” beboere, der bor i udenbys kommuner”.Dansk Socialrådgiverforeningforeslår at borgeren skal kunne klage over, at enkommune ikke træffer beslutning om, at handlekompetencen i en eksisterendesag skal blive i borgerens aktuelle opholdskommune. Et tilsvarende synspunktanføres afDanske Regioner.Kommentar:Baggrunden for, at lovændringen skal omfatte tilfælde, hvor der allerede beta-les mellemkommunal refusion fra en tidligere opholdskommune, fordi en per-son har fået ophold i et socialt tilbud i en anden kommune, er, som det fremgåraf lovforslagets almindelige bemærkninger, at opnå den tilstrækkelige sty-

ringsmæssige effekt for den fremtidige udgiftsudvikling på det specialiseredesocialområde.Efter forslaget kan den tidligere opholdskommune efter en samlet afvejning afhensynet til borgeren, administrative hensyn og de budgetstyringsmæssige hen-syn, der ligger til grund for lovforslaget, træffe afgørelse om ikke at overtagehandlepligten efter serviceloven. De hensyn til borgeren, der kan lægges vægtpå, kan være f.eks. borgerens alder på overtagelsestidspunktet, afstanden fraborgerens bopæl til den oprindelige opholdskommune eller til pårørendes op-holdskommune, den forventede varighed af opholdet og det tidsrum, der ergået, siden borgeren fik ophold uden for den oprindelige kommune. Kommu-nen har imidlertid ikke efter forslaget pligt til at træffe en sådan afgørelse. Derer således ikke grundlag for at indføre regler om klageadgang, hvis kommuneni en konkret sag ikke finder grundlag for at træffe en sådan afgørelse.Det skal understreges, at mulighederne for revisitation efter lov om social ser-vice ikke ændres ved lovforslaget. Den kommune, der bliver handlekommuneefter forslaget, vil derfor ikke kunne beslutte flytning for borgere, der i dag harophold i et botilbud i en anden kommune, i videre omfang end kommunen efterde gældende regler kan for personer, der er visiteret til et botilbud inden forkommunens grænser. Borgeren kan klage til det sociale nævn over en kommu-nalbestyrelses beslutning om væsentlige ændringer i den konkrete indsats overfor borgeren, herunder over en beslutning om at flytte borgeren fra f.eks. etbotilbud, der anvender en bestemt behandlingsmetode til et botilbud, der an-vender en helt anden metode.

10. Udsatte grupper

1.

Dansk Socialrådgiverforeningfinder, at lovforslaget giver en række fordeleisær for borgere, der flytter meget rundt i landet, og for borgere for hvem der ertale om ophold af kortere varighed i en anden kommune end den oprindeligehjemkommune.SANDgiver i sit høringssvar udtryk for bekymring over, at handlekommunenog betalingskommunen altid vil være den samme ved ydelser efter servicelo-ven. Bekymringen går primært på, at handlekommunen kan være langt væk fraborgeren i geografisk forstand, og at dette kan vanskeliggøre hjælpen.Gadejuristentilkendegiver, at lovforslaget vil skabe klarhed over, hvilkenkommune der er handlepligtig i forhold til hjemløse mfl., for så vidt angårhjælp efter lov om social service, men at forslaget ikke løser hjemløses behovfor let tilgængelig hjælp.KommentarI vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område anbefa-les det, at når det gælder de mest udsatte grupper, herunder hjemløse, aftales atden tidligere opholdskommune også er handlekommune. Dette gøres af hensyntil kontinuiteten af indsatsen med henblik på resocialisering. Mange af de mestudsatte grupper er meget mobile og bevæger sig jævnligt over kommunegræn-

serne, og det er vigtigt, at der er et fast holdepunkt, hvorfra indsatsen kan koor-dineres. Lovforslaget lovfæster blot dette princip.I forbindelse med Hjemløsestrategien, er der udvalgt en række projektkommu-ner, som målrettet skal arbejde for at nedbringe hjemløshed. Projektkommu-nerne kan som et led i Hjemløsestrategien etablere boliger, og der kan i denforbindelse tilknyttes bostøttefunktioner.Hjemløsestrategien hviler på de almindelige regler – herunder reglerne omopholds- og handlekommune.Botilbud efter servicelovens § 110 er principielt landsdækkende, og der kanoptages beboere fra alle kommuner, ligesom beboerne selv frit kan fraflytte.Som efter de gældende regler, vil man efter forslaget skulle finde frem til, hvil-ken kommune der har betalingsforpligtigelsen for den enkelte beboers ophold.Denne kommune vil efter forslaget også have handlepligten over for borgeren.Hvis denne kommune ikke er beliggenhedskommunen, skal beliggenheds-kommunen samarbejde med handle- og betalingskommunen. Handle- og beta-lingskommunen vil efter forslaget være den kommune, der har myndighedsan-svaret i forhold til udarbejdelse af planer mv. På § 110 området, hvor visitatio-nen sker på beboerens eget initiativ, hviler det efterfølgende arbejde på et sam-arbejde mellem beboer, botilbud og handlekommune.Gadejuristen bemærkninger vedrørende hjemløses forhold under de nugælden-de regler ses ikke at knytte sig til lovforslaget.For så vidt angår bopælsregistrering af hjemløse, kan dog i tilknytning hertilom gældende ret oplyses, at en person, som har været bopælsregistreret i CPR,men som ikke længere har en bolig eller et fast opholdssted, forbliver registre-ret i den hidtidige bopælskommune, men registreres som fraflyttet den tidligereadresse, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. septem-ber 2009 af lov om Det Centrale Personregister. Vedkommende forbliver heref-ter registreret som værende ”uden fast bopæl” i denne kommune, indtil ved-kommende på ny får en bolig eller et fast opholdsted i samme kommune eller ien anden kommune, hvor denne kan registreres med en adresse i CPR. Enhjemløs person vil således altid være registreret i CPR som værende ”uden fastbopæl” i sin sidste bopælskommune, uanset om vedkommende ikke opholdersig i denne kommune.For så vidt angår sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser, er det efter de gæl-dende regler fastsat i § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område, at opholdskommunen har pligt til at yde hjælp. En person harefter § 9, stk. 2, opholdskommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvan-ligvis opholder sig.I kapitel 32 Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 er nærmereredegjort for de gældende regler om opholdskommune og pligt til at yde hjælp.Som anført i punkt 295 i vejledningen, er folkeregistertilmelding ikke afgøren-de for retten til hjælp og udgør kun et moment i fastlæggelsen af, hvilken afflere kommuner der er handlekommune. Af administrativ praksis vedrørendeSide 14 af 18

spørgsmålet om handlekommune fremgår, at det ikke er et krav i den socialelovgivning, at pågældende skal være tilmeldt folkeregistret, og at en myndig-hed ikke kan give afslag på hjælp alene med henvisning til, at en ansøger ikkeer tilmeldt folkeregistret.

2.

LOKK spørger til muligheden for, at en anden kommune end den oprindeligeopholdskommune kan blive borgerens handlekommune samt til, hvad forslagetbetyder for familierådgiverydelsen efter servicelovens § 109Kommentar:Efter den gældende § 9, stk. 6, i retssikkerhedsloven kan det aftales, at en tidli-gere opholdskommune forbliver handlekommune for en borger, der har fåetophold i en anden kommune, når der er særlige grunde til det. Lovforslagetindebærer, at det uden aftale bliver den oprindelige opholdskommune, der bli-ver handlekommune efter serviceloven i de tilfælde, der er omfattet af lovfors-laget. Det gælder som anført i bemærkningerne til lovforslaget alle ydelser efterserviceloven, herunder rådgivning og vejledning.Forlaget indebærer ikke nye muligheder for, at det kan aftales, at en andenkommune end den, der er handlekommune efter loven, skal være handlekom-mune for en borger. Forslaget giver imidlertid mulighed for, at handlekommu-nen og opholdskommunen kan aftale, at handlekommunen efter aftale fuldt uddelegerer varetagelsen af opgaver i forhold til en borger til dennes opholds-kommune.Efter forslaget opretholdes den oprindelige opholdskommune som handle-kommune, indtil den pågældende kvinde er etableret i en ny kommune medselvstændig bopæl uden for de boformer, der er nævnt i forslaget, og forslagetforhindrer derfor ikke, at kvinden sikres en ny opholdskommune.

11. Forholdet til sundhedsloven

Handicaprådet i Aalborganfører, at hvis en patient har flyttet sin adresse til etsygehus, er det bopælskommunen, der skal betale for sygehusopholdet eftersundhedslovens regler om færdigbehandlede patienter.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse oplyst, at det eftersundhedsloven er bopælskommunen, dvs. den kommune hvor en patient erfolkeregistreret, som har finansieringsansvaret i forhold til kommunale sund-hedsydelser (bortset fra hjemmesygepleje), uanset i hvilken kommune patien-ten vælger at få disse ydelser. Begrebet handlekommune anvendes ikke i sund-hedsloven.Eksempelvis opkræver bopælsregionen efter sundhedslovens § 238 bopæls-kommunen betaling pr. sengedag for sygehusbehandling til færdigbehandledepatienter fra kommunen. Bopælsregionen kan endvidere af bopælskommunenopkræve betaling for patienter, der er indlagt på et hospice i henhold til sund-hedslovens regler herom. Formålet med denne bestemmelse er at skabe et inci-tament for en kommune til at hjemtage sine færdigbehandlede patienter.

I de tilfælde, hvor bopælskommunen (efter sundhedsloven) og handlekommu-nen efter lovforslaget er sammenfaldende, vil der være sammenhæng også mel-lem visitationskompetence efter serviceloven og finansieringsansvar eftersundhedsloven og dermed incitament for handlekommunen til at hjemtage fær-digbehandlede patienter fra sygehus.Hvis en person flytter folkeregisteradresse under et hospitalsophold, overgårpligten efter sundhedsloven til at betale en eventuel færdigbehandlingstakst tilden nye bopælskommune (efter sundhedsloven), mens den oprindelige op-holdskommune efter lovforslaget skal være handlekommune og dermed ansvar-lig for et socialt botilbud, så patienten kan hjemtages fra sygehuset. I en sådansituation vil der – som påpeget af Aalborg Handicapråd – ikke være det i sund-hedslovens § 238 forudsatte incitament for handlekommunen til at hjemtagepatienterne.Det bemærkes, at der heller ikke efter de gældende regler er fuldt sammenfaldmellem en persons handlekommune efter serviceloven og bopælskommunenefter sundhedsloven.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i den forbindelse henledt opmærksom-heden på, at det i aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforeningom kommunernes økonomi for 2009 er aftalt, at der skal nedsættes en arbejds-gruppe med KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet og Fi-nansministeriet, der skal analysere betalingsforhold på sundhedsområdet, ogherunder også se på begreberne bopæls-, opholds- og handlekommune.

12. Udveksling af oplysninger

1.

Datatilsynethar henledt opmærksomheden på reglerne om videregivelse afoplysninger om væsentlige sociale problemer og om helbredsforhold fra myn-digheder, der udfører opgaver inden for det sociale område.Datatilsynet har anbefalet, at det overvejes, om der i overgangsbestemmelsen iforslagets § 3, stk. 5, er behov for en fravigelse af reglen i persondatalovens §8, stk. 3, om videregivelse af oplysninger fra myndigheder, der udfører opgaverinden for det sociale område. Det samme anføres vedrørende overgangsbe-stemmelsen i § 4, stk. 6.KommentarSom anført i bemærkningerne til lovforslagets § 3, foreslås ved stk. 5, at denoprindelige opholdskommune skal have adgang til uden samtykke fra borgeren,at forlange nødvendige oplysninger om borgeren fra den aktuelle opholds-kommune til brug for behandlingen af sager efter § 3, stk. 4, om, hvorvidtkommunen af hensyn til borgeren og af administrative hensyn ikke ønsker atovertage pligten til at yde hjælp efter serviceloven. Uden en sådan regel villeden oprindelige opholdskommune kunne blive udelukket fra at skaffe de nød-vendige oplysninger til at træffe en sådan beslutning, hvis borgeren nægter atgive samtykke hertil. Det samme foreslås i de sager, hvor kommunen efter § 3,

stk. 3, overtager handlepligten, for så vidt angår oplysninger, der er nødvendigefor, at kommunen på overtagelsestidspunktet kan varetage pligten til at ydehjælp efter serviceloven. Bestemmelsens formål er at sikre, at en kommune, derovertager pligten til at yde hjælp til en borger efter serviceloven, kan opfyldesin pligt til at yde hjælp og omsorg for borgeren også i tilfælde, hvor borgerenevt. ikke måtte ønske at give samtykke til, at kommunen indhenter oplysningerfra den kommune, der hidtil har ydet denne hjælp.Tilsvarende synspunkter gør sig gældende vedrørende den foreslåede § 4, stk.6.I det omfang, der er tale om personfølsomme oplysninger, der skal videregivesfra den aktuelle opholdskommunes socialforvaltning, kan der efter Socialmini-steriets vurdering være tale om en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, tilugunst for borgeren.Det bemærkes, at bestemmelsen i persondatalovens § 8, stk. 3, ikke er direktiv-bestemt og kan fraviges.Forholdet til persondataloven og databeskyttelsesdirektivet er på baggrund afDatatilsynets høringssvar beskrevet nærmere i bemærkningerne. Det vurderes iden forbindelse, at den foreslåede § 3, stk. 5, ikke indebærer en fravigelse afdirektivets artikel 8, og dermed persondatalovens § 7, herunder med hensyn tilhelbredsoplysninger. Sådanne oplysninger vil således alene kunne videregivesuden samtykke i det omfang, det følger af persondatalovens § 7.

2.

SANDanfører i relation til delegation, at forslaget skulle indebære, at der udenborgerens samtykke kan udveksles personfølsomme oplysninger.KommentarSom anført i bemærkningerne til den foreslåede § 9, stk. 9, og som anført afDatatilsynet, er der ikke i delegationsbestemmelsen foretaget nogen fravigelseaf persondatalovens regler om udveksling af oplysninger i relation til de fore-slåede bestemmelser om delegation, ligesom der ikke er sket en fravigelse afretssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, om myndigheders adgang til at forlangeoplysninger med borgerens samtykke.

13. Efterværn

LOS(Landsforeningen af Opholdssteder) anbefaler, at lovforslaget også kom-mer til at omfatte efterværn, således, at unge, der har været anbragt uden forhjemmet, og som i forlængelse heraf efter det fyldte 18. år tilbydes efterværnefter servicelovens § 76, bevarer den opholdskommune, der var opholdskom-mune, da den unge fyldte 18 år.KommentarSom det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, omfatter for-slaget ikke tilfælde, hvor der træffes beslutning om efterværn, herunder i formaf fortsat ophold i et anbringelsessted for børn og unge. Baggrunden herfor er,at den hidtidige opholdskommune i disse tilfælde efter de gældende regler ale-