L 169 - 2009-10 - Bilag 2: Henvendelse af 6/4-10 fra Danske Handicaporganisationer

Vedrørende L 169 om sammenhæng mellem visitationskompe-tence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområdeJeg har valgt at skrive direkte til dig som medlem af Folketingets Socialudvalg. Det gør jeg,fordi det er vigtigt, at hele udvalget er bekendt med indhold og konsekvenser af det lovfors-lag, socialministeren har fremsat som opfølgning på aftalen imellem finansministeren og KLfra forsommeren 2009. Jeg håber, at du vil læse dette brev med stor opmærksomhed, og tagesynspunkterne med i de videre forhandlinger af L 169 i Folketinget med start den 8. april2010.Folketinget bør sikre, at dette lovforslag trækkes tilbage. I stedet bør der iværksættes et ar-bejde for at sikre robuste og effektive politiske, faglige og økonomiske løsninger for fremti-dens kommunale selvstyre. Kommunerne skal sikre, at borgerne har adgang til den lovplig-tige og nødvendige velfærd baseret på deres behov. Ændret beslutningskompetence løserintet!Det er handicaporganisationernes klare vurdering, at lovforslaget kun vil forværre udfor-dringerne på det specialiserede sociale område. Der er tale om et forhastet lovforslag med etensidigt økonomisk perspektiv. Det er særligt problematisk, når man samtidig ikke er i standtil at forklare, om de stigende udgifter på det specialiserede område skyldes forbedret lov-givning, efterslæb som følge af opgaver overtaget fra regionerne (amterne), mellemkommu-nalt bureaukrati, ændrede behov hos handicapgruppen eller andet.Den seneste tids omtale af individuelle løsninger til borgere med handicap viser tydeligt, atder er behov for at finde fremtidssikrede løsninger uden ensidig fokusering på udgiftensstørrelse.Det er tydeligt, at kommunerne i dag ikke er politisk, fagligt eller økonomisk robuste nok tilat varetage de særlige omkostningstunge sociale opgaver. Den udfordring løses ikke ved atlave en lovgivningsmæssig manøvre, der flytter beslutningerne om indsatsen til de ca.13.000 borgere, der er visiteret til et tilbud i en anden kommune, væk fra opholdskommunenog tilbage den kommune, hvor borgeren oprindeligt kommer fra.Lovforslaget vil ikke:

Stoppe den offentlige udhængning af personer, der modtager specialiserede soci-ale tilbud til mere end to millioner kroner årligt. Når borgmesteren i Kalundborggør dette, er det med stor sandsynlighed fordi kommunerne betaler hele udgiften(bortset fra lidt refusion fra staten ved udgifter over 800.000 kroner).Sikre tilstedeværelsen af de nødvendige særlige sociale tilbud, som den enkeltekommune ikke selv kan eller bør etablere.Fastholde en bred folkelig støtte til velfærden til de svageste borgere i samfundet.

Det fremsatte lovforslag har forkert fokus og forkerte løsningsforslag. Det vil tilmed forøgeadministrationen hos kommunerne, når de skal sende medarbejdere rundt i landet til ca.13.000 borgere, som nu bor i en anden kommune. Der er behov for noget nyt og anderledes.Når man læser det fremsatte lovforslag med dets bemærkninger, kan man kun komme tilden konklusion, at der er tale om et lovforslag med et betydeligt potentiale for mere bureau-krati, mindre nærhed, mindre faglighed, mindre frihed og ikke mindst manglende udviklingpå dette centrale velfærdsområde.Det fremsatte lovforslag skaber en øget kompleksitet i samarbejdet mellem borgerne ogmyndighederne ved kun at omfatte det sociale område, mens fx beskæftigelses-, undervis-nings- og sundhedsområdet ikke er omfattet. De ca. 13.000 berørte borgere får således deltderes tilværelse og sagsbehandling mellem flere kommuner.Vi håber derfor, at der vil blive taget initiativ til at trække lovforslaget tilbage medhenblik på at fremsætte et bedre og mere fremtidssikret.Der er behov for et nyt lovinitiativ baseret på centrale principper for vores velfærd, fx:-Beslutninger bør være fagligt velfunderede, helhedsorienterede - og så lidt bureau-kratiske som muligt.-Tilstedeværelsen af de nødvendige tilbud - med høj faglighed og effektiv drift - skalsikres.-Den socialfaglige indsats skal ikke påvirkes negativt af refusionsordninger kommu-nerne imellem.-Beslutninger til gavn for borgerne skal tage udgangspunkt i nærhedsprincippet, altsåvære beslutninger med udgangspunkt i deres bopæl og sociale aktivitet i den kom-mune, hvor de ønsker at bo. Det er ubegrundet, at nogle få voksne mennesker, medbehov for specialiseret social indsats, livsvarigt skal være knyttet til deres oprindel-seskommune.-Alle borgere skal have samme muligheder for at flytte derhen, hvor de ønsker at bo,og om nødvendigt, hvor de nødvendige specialiserede tilbud findes.-Ingen borgere skal ”springe i øjnene” på kommunale politikere, embedsfolk eller be-folkningen på grund af udgiftens størrelse.-Sammenhæng på tværs af de myndigheder, som borgerne er i forbindelse med i deresdagligdag.

DH mener, der må arbejdes med en finansieringsmodel på det specialiserede socialområde,der tager højde for disse principper.Ændret beslutningskompetence løser ikke proble-merne,men skaber bureaukrati og gener for borgerne. Det må være muligt at fordele udgif-terne kommunerne imellem på en smidigere måde. For eksempel via en form for objektivkommunal finansiering.Undertegnede stiller sig gerne til rådighed for uddybende bemærkninger og med forslag tilde konkrete løsninger.I øvrigt henvises til DH´s høringssvar til L 169:http://www.handicap.dk/l-169Med venlig hilsen