L 169 - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om eksempler på "boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4", til socialministeren

Svar:Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, svarer an-vendelsesområdet for den foreslåede § 9, stk. 7, nr. 5, om boliger, boformerm.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr.1- 4, fuldt ud til anvendelsesområdet for den gældende § 9 c, stk. 2, nr. 5 iretssikkerhedsloven.Denne bestemmelse omfatter ifølge forarbejderne (jf. L 140 1998-99, be-mærkningerne til § 1, nr. 2, vedrørende den da foreslåede § 9 a, stk. 1, nr. 7,i retssikkerhedsloven) såvel eksisterende måder at organisere hjælp på, somnye boformer og hjælpe-tilbud, der løbende udvikles. Ophold i egen boligmed betydelig støtte i og uden for hjemmet kan efter Ankestyrelsens praksisi nogle tilfælde sidestilles med de nævnte boformer.Som eksempler på sådanne boliger og boformer kan nævnes de tre konkre-te tilfælde, som Ankestyrelsen i principafgørelse R-8-00 fandt omfattet af dengældende § 9 c, stk. 2, nr. 5.Ankestyrelsen behandlede i denne principafgørelse flere sager med henblikpå, hvad der forstås ved boliger, boformer mv., der træder i stedet for ellerkan sidestilles med boformer, der er nævnt i den gældende § 9 c, stk. 2, nr.1-4.

Ankestyrelsen fandt, at der skulle lægges vægt på, oma. Der var tale om foranstaltninger/arrangementer, som med hensynta-gen til ansøgers funktionsniveau/støttebehov var alternativer til deopregnede boformer.b. Ansøger benyttede foranstaltningen i fuldt omfang og eventuelt hav-de behov for yderligere støtte i eget hjem.c. Ansøger var visiteret til særligt støttende tilbud via den relevanteformelle visitationsprocedure.På denne baggrund fandt Ankestyrelsen i følgende tre tilfælde, at den sam-lede foranstaltning var af en sådan karakter, at den måtte sidestilles med enaf de boformer mv., der var nævnt i § 9 c, stk. 2, nr. 1-4.1. En mand, der var svært sindslidende (psykotisk), og plaget af bl.a.høre- og synshallucinationer, havde tidligere været døgnbeboer påen socialpsykiatrisk døgninstitution drevet efter servicelovens § 92 (idag § 140). Den pågældende flyttede i egen bolig, og fortsatte medat være dagbruger af institutionen. Han fik støtte i såvel hjem sominstitution.Ankestyrelsen fandt forholdene omfattet af retssikkerhedslovens § 9a, stk. 1, nr. 7 (i dag § 9 c, stk. 2, nr. 5).Ankestyrelsen lagde vægt på, at manden tilbragte det meste af sintid på institutionen, hvor han havde været dagklient siden han flytte-de fra døgninstitutionen til egen bolig. Derudover havde han støtte ieget hjem og i det udvidede dagtilbud ved døgninstitutionen. Detfremgik af beskrivelsen af manden, at han ikke kunne klare sig iegen bolig uden den massive støtte, han fik.Ankestyrelsen vurderede på den baggrund, at alternativet til detydede støttetilbud ville være døgnophold i en boform som nævnt i §9a, stk. 1, nr. 1 (nu 9 c, stk. 2, nr.1)2. En yngre kvinde var ved afslutningen af 7. klasse blevet beskrevetsom svært sprogligt handicappet og med svingende forståelsesni-veau. Hun havde herefter været på efterskole og siden på en skoleomfattende bl.a. botræning. Herefter fik hun ophold i et projekt, derhenvendte sig til unge i alderen 18 - ca. 25 år, som var sent udvikle-de, og som derfor ikke uden træning og støtte kunne opnå en pladspå arbejdsmarkedet, og som også behøvede træning og støtte for atblive i stand til at klare sig i egen bolig. Projektet var et tilbud efterden dagældende bistandslovs § 43.Ankestyrelsen fandt, at pigens ophold i job- og boprojektet måtte an-tages at falde ind under bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 9a,stk. 1, nr. 7, jf. nr. 1. (nu § 9 c, stk. 2, nr. 5, jf. nr. 1).Ankestyrelsen fandt således, at opholdet på projektet var en sådanforanstaltning, hvorved hun ville kunne opnå den socialpædagogiskestøtte, som hun efter det beskrevne havde behov for.Ankestyrelsen lagde vægt på, at pigen efter oplysningerne i sagen

altid ville være afhængig af et professionelt miljø, der havde erfaringi at arbejde med mennesker med så omfattende vanskeligheder,som hun havde.Ankestyrelsen fandt derfor, at pigen formentlig ville have haft opholdi en boform efter §§ 91-94 (i dag §§ 107-110), hvis hun ikke havdefået ophold på job- og boprojektet.3. En kvinde, som havde haft ophold i et psykiatrisk bofællesskab, flyt-tede i samarbejde med personalet i et psykiatrisk tilbud i egen boligsammen med en medboer fra bofællesskabet.Det blev vurderet, at hun fortsat havde behov for fuldtids støttecen-terplads i et tilbud til borgere, der havde brug for aktiviteter i en fastdagsrytme for at få hverdagen til at hænge sammen, samt ugentligstøtte i eget hjem. Hun arbejdede ulønnet nogle timer i kommunensaktivitetscenter og benyttede også støttecentrets værested både ef-termiddag og aften.Ankestyrelsen fandt, at kvinden også efter udflytning til eget hjemvar omfattet af retssikkerhedslovens § 9a, stk. 1, nr. 7, jf. § 9a, stk.1, nr. 1 (i dag § 9 c, stk.2, nr. 5, jf. nr. 1).Begrundelsen for afgørelsen var, at kvindens ophold i eget hjemkombineret med støttecenterplads og adgang til værested samt støt-te i hjemmet trådte i stedet for og fandtes at kunne sidestilles medboformer efter servicelovens §§ 91-94 (i dag §§ 107-110). Den støt-te, kvinden nu modtog, var i det væsentlige uændret sammenlignetmed den støtte, hun modtog i bofællesskabet, som var omfattet afservicelovens § 91 (nu 107).