L 169 - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 82: Spm. om det er korrekt, at der i mange sammenhænge er meget lange sagsbehandlingstider i kommunale sociale sager, samt at der ikke er fastsat et krav om, at kommunerne skal beslutte konkrete sagsbehandlingstider vedrørende f.eks. lov om social service § 108, til socialministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. april 2010følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 82 (L169).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Marie Geisler Andersen(RV).

Spørgsmål nr. 82:”Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at der i mange sammenhænge ermeget lange sagsbehandlingstider i kommunale sociale sager, samt at derikke er fastsat et krav om, at kommunerne skal beslutte konkrete sagsbe-handlingstider vedrørende f.eks. lov om social service § 108, og i den forbin-delse bedes ministeren bidrage med nogle konkrete bud på, hvor lang tidsagsbehandlingstiden bør være i sager vedrørende justering for en borger,der er visiteret til et socialt tilbud i en anden kommune?”

Efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen på de en-kelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagel-sen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentlig-gøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgerenhave skriftlig besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.Bestemmelsen gælder ansøgninger på alle områder efter serviceloven, hvorkommunalbestyrelsen skal træffe en afgørelse, medmindre en særskilt fristfor et område er fastsat i serviceloven.Fristernes længde vil bero på såvel sagens karakter som det serviceniveau,der lokalt er fastlagt af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune.Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i L 117 2008-09:

”Det overlades til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan offentliggørel-sen skal ske. Det forudsættes dog, at offentliggørelsen sker på en måde, derer sædvanlig i kommunen, og således, at de borgere, som de enkelte sags-behandlingsfrister må forventes at interessere, har gode forudsætninger forat gøre sig bekendt med fristerne.”Lovforslaget ændrer ikke på retssikkerhedslovens regler om sagsbehand-lingsfrister. Blot vil det efter lovforslaget være de sagsbehandlingsfrister, derer fastsat i den oprindelige opholdskommune, der vil gælde for behandlingenaf en ansøgning om en ydelse efter serviceloven, for en borger hvor denoprindelige opholdskommune efter lovforslaget er handlekommune efterserviceloven.Benedikte Kiær/ Eva Pedersen