L 169 - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om der er tale om to principielt forskellige situationer og formål med at fastholde både beslutning og betaling i den oprindelige kommune, når der ses på hhv. sager vedrørende anbragte børn og voksne med behov for et længerevarende/varigt socialt tilbud i en anden kommune, til socialministeren

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. april 2010følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 84 (L169).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Marie Geisler Andersen(RV).

Spørgsmål nr. 84:”Vil ministeren bekræfte, at der er tale om to principielt forskellige situationerog formål med at fastholde både beslutning og betaling i den oprindeligekommune, når der ses på hhv. sager vedrørende anbragte børn og voksnemed behov for et længerevarende/varigt socialt tilbud i en anden kommu-ne?”

På børneområdet gælder efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, at et barn,der anbringes uden for hjemmet, bevarer opholdskommune i den hidtidigeopholdskommune. Det er derfor for børn allerede – som efter nærværendelovforslag for de berørte voksne – den oprindelige opholdskommune, der erbåde handle- og betalingskommune for barnet.Reglerne herom blev indført ved lov nr. 397 af 28. maj 2003.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet bl.a. var at sikrekontinuitet og stabilitet i anbringelsesforløbet også i tilfælde, hvor forældre-myndighedsindehaveren flytter fra den anbringende kommune. Der henvisestil bemærkningerne til L 137 2002-03.Når ordningen på børneområder nævnes i L 169, er det således ikke pågrund af et ensartet formål med de to ordninger, men for at pege på, at en