Socialudvalget 2009-10
L 169
Offentligt
840608_0001.png
840608_0002.png
840608_0003.png
840608_0004.png
840608_0005.png
840608_0006.png
840608_0007.png
Det talte ord gælder
Socialministerens tale ved afholdelse af samråd iFolketingets Socialudvalg den 4. maj 2010 vedrø-rende L 169.
Samrådsspørgsmål stillet efter ønske fra AnneBaastrup (SF):Samrådsspørgsmål AMinisteren bedes redegøre for sin holdning til en æn-dring af loven, der indebærer at personer, der kortva-rigt er på en institution, krisecenter er hjemløse ellerlign. omfattes af loven, mens personer, der som ud-gangspunkt skal bo i en anden kommune varigt, ikkebliver omfattet af lovændringen om at den oprindeligehandlekommune (betalingskommunen) bliver handle-kommune for den pågældende?
Samrådsspørgsmål BMinisteren bedes redegøre for sin holdning til en æn-dringen af loven, der indebærer, at de personer, derbliver omfattet af lovændringen, får ret til at godkendeen kommunes ønske om at blive handlekommune, førdette kan gennemføres?
2
Samrådsspørgsmål CMinisteren bedes redegøre for årsagen til, at lovfors-laget ikke indeholder en ret for de mennesker medhandicap, som forslaget vedrører, til som minimum atudtale sig om, hvorvidt handlekommunen skal væreen anden end den kommune, hvor man som borgerbor?
Ministerens svar:De tre spørgsmål drejer sig alle om at begrænse desituationer, der omfattes af lovforslaget.
Som det fremgår af lovforslaget og af besvarelsen afen række spørgsmål fra udvalget, er dette forslagfremsat på baggrund af et ønske fra KL.
Kommunerne har behov for redskaber til bedre sty-ring af økonomien på det specialiserede socialområ-de.
I den forbindelse har kommunerne ønsket at få bedreoverblik over og dermed bedre økonomistyring i desituationer, hvor borgere er visiteret til et botilbud m.v.i andre kommuner. Her har den oprindelige opholds-kommune betalingspligten, men har i dag ingen ind-flydelse på det videre sagsforløb og serviceniveau.
3
Den betalende kommune har dermed dårlige budget-og økonomistyringsmuligheder.
På den baggrund har regeringen og KL indgået kom-muneøkonomiaftalen om sammenhæng mellem visi-tationskompetence og finansieringsansvar på detspecialiserede socialområde. Udgangspunktet er, atden kommune, der betaler, også er den, der har plig-ten til at yde hjælp.
Lovforslaget udmønter denne aftale.
Forslaget vil gøre det mere gennemskueligt for kom-munerne at benytte tilbud i andre kommuner ved atsikre, at kommunerne fortsat har indflydelse på sags-forløb og serviceniveau i de tilfælde, hvor kommunenhar visiteret en borger til et botilbud eller lignendeuden for kommunen. Kommunerne vil dermed få bed-re muligheder for at sikre sig, at borgeren får den ret-te indsats til den rette pris. Forslaget vil således giveet bedre grundlag for økonomistyringen på det spe-cialiserede socialområde.
En begrænsning af lovforslaget, så det ikke omfatterpersoner, der har længerevarende ophold i botilbud ien anden kommune, ville betyde, at kommunernes
4
økonomistyring ikke ville forbedres for denne person-gruppe. En sådan ordning med forskellige regelsætfor personer med korterevarende og længerevarendeophold ville endvidere i praksis kunne give anledningtil en række afgrænsningsproblemer. Hermed ville derkunne opstå usikkerhed for borgere om, hvilkenkommune der havde pligt til at yde hjælp.
Ikke mindst når der er gået tid siden, en person er vi-siteret til et tilbud i en anden kommune, kan borge-rens forhold have ændret sig, og der kan være behovfor at træffe beslutninger om anden eller mere hjælp.Netop i disse situationer vil det være vanskeligt forden betalende kommune at have overblik over øko-nomien og budgettere korrekt, hvis kommunen ikkehar kendskab til eller indflydelse på sagsforløbet. Forbetalingskommunen kan det være et stort problem,hvis der pludselig dukker store uforudsete udgifter op,fordi den aktuelle handlekommune har truffet afgørel-se om andre foranstaltninger, som betalingskommu-nen ikke har kunnet forudse og dermed heller ikkekunnet indregne i budgettet.
Det er afgørende for regeringen, at lovforslaget tilgo-deser de styringsmæssige behov, og jeg kan derforikke støtte forslaget i spørgsmål A, da det reelt inde-
5
bærer en væsentlig begrænsning af virkningen af for-slaget for kommunerne.
Spørgsmål B og C drejer sig om, at den enkelte bor-ger skal kunne fravælge, at den oprindelige opholds-kommune bliver handlekommune. Også disse forslagvil være i strid med lovforslagets formål.
Hvis den enkelte borger kunne vælge, at bopæls-kommunen som i dag skulle være handlekommuneefter serviceloven, ville det - i de tilfælde, hvor borge-ren traf et sådant valg - betyde, at den nugældenderetstilstand fortsætter uændret. Dermed ville det ikkevære muligt at opnå den sammenhæng mellem visita-tionskompetence og finansieringsansvar, der er for-målet med lovforslaget.
Lovforslaget giver derfor ikke den enkelte adgang tilat bestemme, hvilken kommune der skal være hand-lekommune for den pågældende, og jeg kan ikke støt-te en ændring af forslaget herom som beskrevet ispørgsmål B.
Det betyder imidlertid ikke, at den enkelte ikke harnogen indflydelse på behandlingen af sin sag.
6
Den kommune, der efter forslaget bliver handlekom-mune, har fortsat pligt til at tilrettelægge sagsbehand-lingen, så borgeren kan udnytte muligheden for atmedvirke ved behandlingen af sin sag.
Borgerne har fortsat adgang til at klage til de socialenævn over afgørelser efter serviceloven og over væ-sentlige ændringer i den konkrete indsats.
Endelig vil jeg især gerne understrege, at borgernesrettigheder efter serviceloven ikke ændres med lov-forslaget. Den kommune, der bliver borgerens hand-lekommune, skal administrere hjælpen efter de regler,der også gælder i dag, blot med kommunens egetserviceniveau. Kommunen skal altså yde sammehjælp som til de borgere, den får handlepligt for efterforslaget, som til de borgere, der bor inden for kom-munegrænsen.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vilSocialministeriet følge de administrative virkninger aflovforslaget for de berørte borgere, deres pårørendeog kommunerne.
Det er imidlertid min overbevisning, at lovforslaget vilstyrke rammerne for økonomistyringen i kommunerne
7
og dermed bidrage til at sikre, at ressourcerne an-vendes bedst muligt til fordel for borgerne.