1. ÆndringsforslagØkonomi- og erhvervsministeren har stillet 16 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 26. marts 2010 og var til 1. behandling den 13. april 2010. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervs-ministeren sendte den 30. november 2009 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 69. Den 23.marts 2010 og den 26. marts 2010 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvarog et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Finansrådet,Realkreditforeningen ogRealkreditrådet.Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser tiludvalget.DeputationerEndvidere har Finansrådet mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Teknisk gennemgangDer har den 21. april 2010 været afholdt en teknisk gennemgang af lovforslaget for udvalget iØkonomi- og Erhvervsministeriet. På baggrund af den tekniske gennemgang har ministeriet frem-sendt 3 notater til Erhvervsudvalget, jf. L 175 – bilag 4. Disse notater er optryk som bilag 3 til be-tænkningen.SpørgsmålUdvalget har stillet 8 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, somdenne har besvaret. Spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænknin-gen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerUdvalgetindstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede ændringsforslag.Socialdemokratiets medlemmer af udvalget understreger, at det er nødvendigt med en grundigerebehandling, når der er tale om lovforslag inden for det finansielle område med det omfang, som L175 har.Socialdemokratiet var ikke i stand til at udtrykke støtte til lovforslaget ved 1. behandling, men erefter udvalgsarbejdet med lovforslaget indstillet på at stemme for dets vedtagelse.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAføkonomi- og erhvervsministeren,tiltrådt afudvalget:Til § 11)I den undernr. 3foreslåede affattelse af§ 1, stk. 14,udgår »litra b,«, og »296« ændres til:»299«.[Lovteknisk korrektion]2)I den undernr. 3foreslåede affattelse af§ 1, stk. 16,udgår »§ 206 a og«.[Lovteknisk korrektion]3)I den undernr. 53foreslåede affattelse af§ 145, stk. 10,indsættes efter »§ 131, stk. 2, nr. 2,«:»og«.[Lovteknisk korrektion]4)Efter nr. 56 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 152 g, stk. 1,ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.«

[Lovteknisk korrektion]5)Nr. 66affattes således:»66.I§ 247 a, stk. 5,der bliver stk. 7, indsættes som2. pkt.:»§ 152 h, nr. 4 og 6, finder anvendelse på administrationsboet.««[Lovteknisk korrektion]6)I det undernr. 69foreslåede§ 247 i, stk. 2, 1. pkt.,ændres »administrator,« til: »administrator«.[Lovteknisk korrektion]7)Efter nr. 73 indsættes som nyt nummer:»02.I§ 345, stk. 8, 1. pkt.,ændres »nr. 2« til: »nr. 3«.«[Lovteknisk korrektion]Til § 28)I det undernr. 4foreslåede§ 32, stk. 4,ændres »kreditorerne« til: »kreditorer som anført i § 27,stk. 1, 1. pkt., samt krav fra modparter på finansielle instrumenter, jf. § 27, stk. 3,«.[Lovteknisk korrektion]9)I det undernr. 4foreslåede§ 32, stk. 5,udgår »sine«.[Lovteknisk korrektion]Til § 410)I den undernr. 5foreslåede affattelse af§ 84 f, stk. 2,ændres »354« til: »84 a«.[Lovteknisk korrektion]Til § 611)I den undernr. 7foreslåede affattelse af§ 122 a, stk. 2,ændres »354« til: »123«.[Lovteknisk korrektion]Til § 812)I den undernr. 8foreslåede affattelse af§ 66 d, stk. 2,ændres »354« til: »66 a«.[Lovteknisk korrektion]Til § 913)Nr. 3affattes således:»3.I§ 34, stk. 5,ændres »eller« til: »,«.«

[Lovteknisk korrektion]Til § 1614)Inr. 1indsættes i indledningen før »indsættes«: »og før overskriften »Bankens øvrige Virk-somhed««.[Præcisering af bestemmelsens placering]Til § 2115)Istk. 4ændres »1, 3, 4 og 6« til: »2, 4, 5 og 8«, og »november 2010« ændres til: »januar2011«.[Lovteknisk korrektion og ændring af ikrafttræden]Til § 2216)Paragraffen affattes således:»§ 22Stk. 1.§§ 1-12 og 14-20 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.§§ 1-9, 12 og 14-20 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønlandmed de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.Stk. 3.§§ 1, 3-6, 9 og 14-20 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøer-ne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.«[Justering af lovforslagets territorialbestemmelse]

Til nr. 5Der er tale om en korrektion, der tydeliggør, at det er reglerne, som Finanstilsynet har udstedt imedfør af § 152 h, nr. 4 og 6, der finder anvendelse på administrationsboet.Til nr. 6Der er alene tale om en sproglig korrektion.Til nr. 7Der er tale om en konsekvensændring af henvisningen som følge af, at der indsættes et nyt num-mer i § 345, stk. 2.Til nr. 8Ændringen foreslås for at fremme forståelsen af bestemmelsen, ved at det tydeliggøres, hvem derer kreditor i serien eller grupperne med seriereservefonden.Til nr. 9Der er tale om en sproglig korrektion.Til nr. 10Der er tale om en korrektion, da henvisningen rettelig skal være til tavshedspligtbestemmelsen i §84 a.Til nr. 11Der er tale om en korrektion, da henvisningen rettelig skal være til tavshedspligtbestemmelsen i §123.Til nr. 12Der er tale om en korrektion, da henvisningen rettelig skal være til tavshedspligtbestemmelsen i §66 a.Til nr. 13Der er tale om en korrektion, da den foreslåede ændring ikke er nødvendig alligevel på grund afen fejl i lovbekendtgørelsen, som vil blive korrigeret.Til nr. 14Der er udelukkende tale om en præcisering af, hvor bestemmelsen skal placeres i loven.Til nr. 15For så vidt angår ændringen fra § 6, nr. 1, 3, 4 og 6, til § 6, nr. 2, 4, 5 og 8, er der tale om en kor-rektion, da det er ændringerne vedrørende styring og indretningen af foreningen, der skal være om-fattet.

Herudover rykkes ikrafttrædelsestidspunktet til den 1. januar 2011 for ændringerne vedrørendestyring og indretning af finansielle virksomheder samt de tilsvarende bekendtgørelser for andre ty-per af finansielle virksomheder. Det ændrede ikrafttrædelsestidspunkt skal sikre, at virksomhedernehar mulighed for at foretage de justeringer i deres processer m.v., der måtte blive behov for somfølge af ændringer i forhold til hidtidige krav.Til nr. 16Lovforslagets territorialbestemmelse justeres, således at lovforslagets § 2 om lov om realkreditlånog realkreditobligationer m.v. indsættes i § 22, stk. 1, hvorefter lovforslagets ændringer i denne lovikke gælder for Grønland og Færøerne. Samtidig indsættes § 2 i oplistningen i stk. 2, således at lovom realkreditlån og realkreditobligationer m.v. ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grøn-land med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger. Som en konsekvens heraf udgår detfremsatte lovforslags § 22, stk. 2.Justeringen skal ses i lyset af det fremsatte forslag til lov om ændring af konkursloven og forskel-lige andre love. (Rekonstruktion m.v.) – L 199. Med § 31 i L 199 ændres bl.a. § 32, stk. 1, og § 33 ilov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Disse bestemmelser ændres ligeledes i nærvæ-rende lovforslag. § 55 i L 199 bestemmer, at ændringerne i lov om realkreditlån og realkreditobliga-tioner m.v. ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de ved kongelig anordning kan sættes ikraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger. Med nærværende juste-ring gøres det muligt også at foretage eventuelle nødvendige tilpasninger til grønlandske forhold ide ændringer i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der foretages i nærværende lov-forslaget.

Helge Sander (V)fmd.Torsten Schack Pedersen (V) Marion Pedersen (V)Lars Christian Lilleholt (V) Erling Bonnesen (V) Colette L. Brix (DF)nfmd.Pia Adelsteen (DF)Carina Christensen (KF) Mike Legarth (KF) Orla Hav (S) Benny Engelbrecht (S)Henrik Dam Kristensen (S) Niels Sindal (S) Karsten Hønge (SF) Flemming Bonne (SF)Morten Østergaard (RV) Frank Aaen (EL)Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)24Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311112

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 175Bilagsnr.123456789Spm.nr.1TitelHøringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministerenTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHenvendelse af 19/4-10 fra FinansrådetNotater vedr. teknisk gennemgang, fra økonomi- og erhvervsministe-renHenvendelse af 29/4-10 fra RealkreditrådetÆndringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministerenNotat af 6/5-10 fra FinansrådetHenvendelse af 7/5-10 fra Realkreditforeningen1. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 175TitelSpm. om, hvilken indvirkning de foreslåede nye regler til sikring afegnethed og hæderlighed vil have på ledelsen af Capinordic Bank,samt at redegøre for Finanstilsynets aktiviteter i forhold til CapinordicBank, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til henvendelse af 19/4-10 fra Fi-nansrådet, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om kommentar til henvendelse af 29/4-10 fra Realkreditrådet,til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at han ikke vil ændre ved lovfors-lagets § 1, nr. 22, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan garantere, at tilbagefaldsmodellen er prak-tisk anvendelig, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvorfor lovforslaget ikke åbner mulighed for en »fit ogproper« bedømmelse af samme personkreds som i UK, til økonomi-og erhvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til notat af 6/5-10 fra Finansrådet, til økonomi-og erhvervsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-10 fra Real-kreditforeningen, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerenssvar herpå

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra udvalget.Spørgsmål 1:Ministeren bedes redegøre for, hvilken indvirkning de foreslåede nye regler til sikring af egnethedog hæderlighed vil have på ledelsen af Capinordic Bank samt redegøre for Finanstilsynets aktivite-ter i forhold til Capinordic Bank?Svar:Indledningsvis skal jeg bemærke, at Capinordic Bank A/S den 10. februar 2010 indleverede sintilladelse til at drive virksomhed som pengeinstitut, hvorefter banken blev overdraget til FinansielStabilitet A/S. Medlemmerne af bankens ledelse er dermed ikke længere ledelsesmedlemmer i enfinansiel virksomhed (Capinordic Bank A/S) og dermed heller ikke omfattet af reglerne om egnet-hed og hæderlighed.Hvis de pågældende personer allerede på ny er blevet eller hele tiden har været medlem af en be-styrelse eller direktion i en anden finansiel virksomhed end Capinordic Bank A/S, vil de med indfø-relsen af de nye regler om egnethed og hæderlighed, løbende blive vurderet. Hvis de pågældendepersoner i fremtiden måtte ønske at indtræde i ledelsen af en finansiel virksomhed, vil de på nyskulle bedømmes efter reglerne om egnethed og hæderlighed.Endvidere vil de foreslåede ændringer i L 175 indebære, at man i vurderingen af disse personersegnethed og hæderlighed vil kunne inddrage hensynet til at bevare tilliden til den finansielle sektorog dermed lægge afgørende vægt på den adfærd, disse ledelsesmedlemmer har udvist i forbindelsemed ledelsen af Capinordic Bank A/S.Hvad angår Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Capinordic Bank A/S, henviser jeg til den re-degørelse, som Finanstilsynet er i færd med at udarbejde i henhold til § 352 a i lov om finansielvirksomhed. Denne redegørelse til offentligheden vil blandt andet indeholde en redegørelse for til-synets aktiviteter i forhold til de eksisterende regler om egnethed og hæderlighed.Spørgsmål 2:Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19. april 2010 fra Finansrådet, jf. L 175 – bilag 3.Svar:Finansrådet anmoder i deres brev om, at forslaget til ændring af § 118, stk. 4, om videregivelse affortrolige oplysninger ændres. Finansrådet ønsker, at der i langt videre omfang åbnes op for, at derkan videregives oplysninger om kunders økonomiske forhold uden kundens forudgående samtykketil brug for rådgivning om pension. Alternativt foreslår Finansrådet, at forslaget slet ikke vedtages,men at den samlede problemstilling henvises til behandling i den arbejdsgruppe, som det fremgår afhøringsnotatet vil blive nedsat til vurdering af Finansrådets forslag.Formålet med forslaget til ændring af § 118, stk. 4, har været at løse det særlige problem, somblev rejst i forbindelse med Folketingets behandling af lov nr. 392 af 25. maj 2009 (lovforslag L120) i folketingssamlingen 2008/2009 om bl.a. ændring af reglerne om videregivelse af fortroligekundeoplysninger.

Med vedtagelsen af L 120 blev det gjort muligt for forsikringsselskaber og pensionskasser at vide-regive oplysninger til deres administrationsfællesskab, dvs. et fællesskab der varetager det pågæl-dende forsikringsselskabs og den pågældende pensionskasses administrative opgaver samt rådgiv-ning af kunderne.Det betyder, at en kunde kan få rådgivning om sin forsikring eller pension ét samlet sted, uden atkunden på forhånd skal give samtykke til, at kundens oplysninger videregives imellem disse parter.Forslaget gjorde det imidlertid ikke på samme måde muligt at videregive oplysninger mellem for-sikringsselskaber og banker til brug for én samlet rådgivning. Og det er denne forskelsbehandling,som et bredt flertal (V, S, DF, SF, KF og RV) i Folketinget udtrykte ønske om at fjerne.Med lovforslag L 175 gives der derfor adgang til, at en kunde, hvis pension helt eller delvist eroprettet i et pengeinstitut, kan få rådgivning herom ét sted, uden et samtykke fra kunden.Det stilles dog som et krav, at pengeinstituttet skal være koncernforbundet med det administrati-onsfællesskab, hvori den pågældende pension administreres.Som fremhævet i høringsnotatet til dette lovforslag, vil Finansrådets forslag indebære megetvæsentlige og principielle ændringer i reglerne om videregivelse af fortrolige kundeoplysninger.Ændringer som vil indebære et brud med princippet om, at videregivelse af fortroligekundeoplysninger som altovervejende hovedregel kræver et samtykke fra kunden.Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af de relevante erhvervs- ogforbrugerorganisationer. Arbejdsgruppen skal undersøge konsekvenserne af den foreslåede ændringsamt opstille fordele og ulemper ved en sådan ændring.Da et bredt flertal i folketinget har tilkendegivet, at man ønsker den fore-slåede ændringgennemført så hurtigt som muligt, og da der vil være be-hov for meget grundigt at overvejekonsekvenserne af Finansrådets for-slag, mener jeg ikke, at vedtagelsen af § 118, stk. 4, bør afventeudvalgets arbejde. Finansrådets forslag bør derfor ikke imødekommes på nuværende tidspunkt.Spørgsmål 3:Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. april 2010 fra Realkreditrådet, jf. L 175 – bilag5.Svar:Realkreditrådet har ved brev af 29. april 2010 rettet henvendelse til Erhvervsudvalget med enrække kommentarer til L 175.Ad nye beføjelser til Finanstilsynet:Finanstilsynet får med L 175 nye beføjelser bl.a. i form af mulighed for at gribe ind på et tidligeretidspunkt, når en finansiel virksomhed drives efter en uholdbar forretningsmodel. Finanstilsynet fårendvidere mulighed for at give påbud om, at en finansiel virksomhed skal afholde udgifterne til, atder foretages en uvildig undersøgelse af et nærmere forhold.Realkreditrådet anfører, at Rådet forventer, at loven sikrer, at denne indflydelse vil blive udøvetunder iagttagelse af proportionalitet, effektivitet og sunde forretningsmæssige overvejelser.Finanstilsynet er underlagt almindelige forvaltningsretlige principper, når tilsynet træffer afgørel-se, herunder også at afgørelserne skal være proportionale og dermed ikke må være mere bebyrden-de, end hvad formålet tilsiger.Ad kurators beføjelser:

Realkreditrådet har stillet forslag om ændring af lovforslagets § 2, nr. 4 (§ 32, stk. 4, i lov om re-alkreditlån og realkreditobligationer m.v.). Begrundelsen for forslaget er, at ændringen præciserer,hvilke kreditorer det beskikkede tilsyn eller kurator skal tage hensyn til ved vurderingen af, om detbeskikkede tilsyn og kurator må udstede refinansieringsobligationer.Realkreditrådet har foreslået en tilføjelse i forslaget til § 32, stk. 4, så bestemmelsen får følgendeordlyd:»Stk. 4. Det beskikkede tilsyn eller kurator må ikke udstede refinansieringsobligationer, hvis derikke efter udstedelsen kan forventes at være tilstrækkeligt med midler til betaling af krav fra kredi-torer, som anført i § 27, stk. 1, 1. punktum, samt krav fra modparter på finansielle instrumenter, jf. §27, stk. 3, i serien eller grupperne med seriereservefonden.«Det vurderes, at ændringsforslaget ikke medfører en indholdsmæssig ændring, og forslaget kanfremme forståelsen af bestemmelsen. Jeg vil derfor fremsætte ændringsforslag med den foreslåedeændring.Ad afvikling af aktiver:Realkreditrådet anfører vedrørende de almindelige bemærkninger punkt 2.9.3, 2. afsnit, at sidstesætning er uheldigt udformet, da der ikke vil ske en »afvikling« af aktiver i en serie eller grupper afserier i en konkurs.Det er korrekt, at der ikke skal ske en tvangsmæssig afvikling som sådan i forbindelse med enkonkurs i et realkreditinstitut, da obligationerne og lånene ikke forfalder på grund af konkursen. Detbetyder, at konkursboet ikke kan betale ydelser til obligationsinvestorerne på et tidligere tidspunkt,end realkreditinstituttet var berettiget til ved betaling af den pågældende ydelse, ligesom konkurs-boet ikke kan opsige låneaftaler i videre omfang, end realkreditinstituttet havde mulighed for.Et lån forfalder dog, hvis låntager misligholder. I denne situation kan lånet inddrives ved, at ejen-dommen sælges på tvangsauktion. Såfremt budene på auktionen ikke er høje nok, kan konkursboetvælge at byde på auktionen og overtage ejendommen(e) som en tabsbegrænsende foranstaltning.Konkursboet kan således ligge inde med en ejendomsportefølje, som skal afvikles på et senere tids-punkt, når ejendomsmarkedet har rettet sig. Dette vil binde en del af konkursboets midler. Dissemidler kan således ikke anvendes til at indfri indehaverne af refinansieringsobligationer, når de for-falder. Konkursboet kan derfor have behov for at skaffe midler på anden måde. Den foreslåede mu-lighed for at fremskaffe ny likviditet ved at stille sikkerhed i realkreditpantebreve kan derfor haveen sammenhæng til behovet for at skaffe likviditet indtil eventuelt overtagne ejendomme realiseres.Jeg er enig med Realkreditrådet i, at sætningen på denne baggrund kunne være tydeligere udfor-met. Der er dog ikke behov for ændringsforslag.Ad »tilbagefaldsmodel«:Realkreditrådet har opfordret til, at tilbagefaldsmodellen for SDO bliver sikret brugbar i praksisved, at ministeren allerede nu tilkendegiver, at Finanstilsynet vil udvise den fornødne fleksibilitet iadministrationen af adgangen til at opnå reklassifikation af SDO’er til realkreditobligationer.Realkreditbranchen ønskede ved etableringen af SDO-lovgivningen at fastholde det velkendteindhold bag realkreditobligationerne. Det var således et ønske, at institutterne kunne vælge mellemudstedelse af realkreditobligationer (RO), SDO og SDRO, hvor SDRO indholdsmæssigt ligger tæt-tere på RO. På den baggrund blev det vurderet mindre problematisk i forbindelse med SDO-lovgivningen at etablere en tilbagefaldsmodel for SDRO, hvor SDRO kunne reklassificeres til ROmod en berigtigelse af eventuelt afvigende punkter i forhold til regelsættet for udstedelse af realkre-ditobligationer.

I forbindelse med L 175 er der fra en del af branchen nu ønsket en tilsvarende tilbagefaldsmulig-hed for SDO’er. Som følge af de større afvigelser i regelsættene for henholdsvis realkreditobligatio-ner og SDO’er er det vedrørende tilbagefaldsmodellen herfor tilkendegivet, at ikke alle afvigelsernødvendigvis kræves berigtiget, men at bagatelagtige afvigelser kan accepteres efter en konkretvurdering fra Finanstilsynet.For at tilbagefaldsmodellen skal kunne anvendes i praksis, vil det være hensigtsmæssigt, atspørgsmålet om omfanget af erhvervsbelåning i forhold til den højere belåningsgrænse på SDO ogSDRO ses i sammenhæng med den stillede supplerende sikkerhed herfor. I denne forbindelse be-mærkes det, at lovforslaget medfører, at supplerende sikkerhed fortsat skal tjene til sikkerhed forobligationsinvestorerne, også efter en reklassifikation til RO. Afvigelser på erhvervsbelåningsområ-det, for så vidt angår lånegrænsen, vil i sådanne tilfælde godt kunne være større end afvigelser påøvrige områder, dvs. kunne rummes inden for »bagatelagtige afvigelser«. Realkreditrådet imøde-kommes således delvist på dette punkt.Finanstilsynets administration vil i øvrigt ske på baggrund af de til enhver tid gældende regler ogde konkrete omstændigheder ved en ansøgning om reklassifikation. I denne forbindelse vil Finans-tilsynets vurdering ske på baggrund af, at sondringen mellem SDO, SDRO og RO ikke udvandes,og at begrebet RO ikke bliver betydningsløst.Ad tekniske kommentarerRealkreditrådet har endvidere haft en række tekniske bemærkninger om fortolkningen af lovfors-lagets regler om supplerende sikkerhed i et kapitalcenter, hvor obligationerne er omklassificeret tilrealkreditobligationer.Realkreditrådet anfører for det første, at de går ud fra, at den supplerende sikkerhed kan tages udaf kapitalcentret i samme omfang, som var der tale om SDO-udstedelse. For det andet går de ud fra,at hvis den supplerende sikkerhed udgøres af midler anskaffet på baggrund af udstedelse af juniorcovered bonds, og disse løber på et tidspunkt, hvor obligationerne er reklassificeret til RO’er, kanmidlerne anvendes til indfrielse af de udløbne junior covered bonds.Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at den skal varetage hensynet til obligationsin-dehavernes berettigede forventninger til, at allerede stillet supplerende sikkerhed fortsat er i det ka-pitalcenter, der står for udstedelsen, uanset at statusbetegnelsen særligt dækkede obligationer, erbortfaldet. Det er dog ikke meningen med bestemmelsen, at obligationsindehaverne skal stilles bed-re, end de ville have været, hvis obligationerne havde beholdt deres status som særligt dækkedeobligationer.Den endelige fortolkning af bestemmelsen vil således afhænge af de konkrete omstændigheder.Instituttet kan som udgangspunkt tilbagebetale indehaverne af junior covered bonds ved obligatio-nernes udløb. Der kan dog være situationer, hvor dette ikke kan forekomme på grund af junior co-vered bonds retsstilling i tilfælde af konkurs.Jeg kan på baggrund heraf bekræfte, at Realkreditrådets opfattelse er korrekt.Realkreditrådet har derudover gjort opmærksom på en manglende konsekvensrettelse af bemærk-ningerne til forslagets § 2, stk. 7.Det er korrekt, at konsekvensrettelse mangler, men det følger udtrykkelig af lovteksten, at det af-gørende er, at realkreditobligationerne opfylder lovens krav, på tidspunktet for tilbud om lån. Dervil derfor ikke blive stillet ændringsforslag.Ad store engagementer:

Realkreditrådet anfører endvidere, at det er væsentligt, at de reklassificerede SDO’er, i forhold tilreglerne for store engagementer fortsat behandles som SDO’er, idet det vil få betydelig effekt påefterspørgslen efter disse obligationer, hvis de ikke kan undtages fra opgørelsen af store engage-menter.Realkreditrådets forslag vil medføre, at de nye realkreditobligationer vil skulle behandles somsærligt dækkede, uagtet at de netop ikke mere er særligt dækkede i direktivmæssig henseende, da deikke overholder kravet om løbende overholdelse af lånegrænser.Jeg vurderer, at Realkreditrådets forslag på baggrund heraf, ikke er i overensstemmelse med di-rektivet (kreditinstitutdirektivet) og derfor ikke kan imødekommes.Ad retsstillingen for finansielle instrumenter:Realkreditrådet fremhæver, at der ikke er lige konkurrencevilkår mellem realkreditinstitutter ogpengeinstitutter. Det kan hertil bemærkes, at der er forskelle i virksomhedsområderne for henholds-vis realkreditinstitutter og pengeinstitutter. For så vidt angå det konkrete påpegede forhold vedrø-rende finansielle instrumenter, er det umiddelbart vurderingen, at virksomhedsområdet kan havebetydning. Der er ikke med lovforslaget taget stilling til realkreditinstitutters mulighed, for så vidtangår finansielle instrumenter i lyset af virksomhedsområdet. Det er dog et emne, som kan tages opsærskilt, hvis Realkreditrådet ønsker dette.Ad likviditetsbestemmelse på koncernniveau:Realkreditrådet foreslår, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 171 i lov om finansiel virksomhed, somindebærer, at likviditetskravet i § 152 i lov om finansiel virksomhed ikke finder anvendelse pågældsforpligtigelser i et datterselskab i form af realkreditobligationer, andre værdipapirer, særligtdækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer.Realkreditrådets forslag indebærer en lempelse af likviditetsreglerne. Den finansielle krise harvist, at tiderne ikke er til lempelser af likviditetsreglerne, men tværtimod at der er behov for en op-stramning af disse. Det er derfor, at lovforslaget indeholder en hjemmel til, at Finanstilsynet kanfastsætte yderligere regler for likviditetsstyring. Internationalt set er der også yderligere opstram-ninger på vej med forslag fra EU Kommissionen om nye mål for styring af likviditetsrisici.Hertil kommer, at Realkreditrådets forslag ikke har sammenhæng til lovforslaget i øvrigt. Såfremtforslaget skulle fremsættes – hvad jeg ikke mener, det skal – burde det derfor gennemgå en hø-ringsproces, således at alle berørte parter fik lejlighed til at forholde sig til forslaget.Spørgsmål 4:Socialdemokraterne overvejer kraftigt at stemme for L 175 efter den tekniske gennemgang og ef-ter modtagelsen af ministerens svar på de stillede spørgsmål. Socialdemokraterne forventer, at mini-steren IKKE ændrer teksten i lovforslagets § 1, nr. 22: »Oplysningen om en kapital- eller ratepensi-on, der er oprettet i et pengeinstitution som en del af en arbejdsmarkedspensionsordning, kan, tilbrug for rådgivning om ordningen, videregives fra pengeinstituttet til et forsikringsadministrations-fællesskab, der er koncernforbundet med pengeinstituttet.«Ministeren bedes bekræfte dette og samtidigt bekræfte, at denne formulering er i overensstemmel-se med ånden i Erhvervsudvalgets betænkning af 12. maj 2009 i forbindelse med behandlingen af L120 (folketingsåret 2008-09).Svar:Jeg kan bekræfte, at der ikke er planer om at ændre i formuleringen af lovforslagets § 1, nr. 22.Formuleringen er udformet i overensstemmelse med det ønske, som et bredt flertal (V, S, DF, SF,

KF og RV) i Erhvervsudvalget fremkom med i udvalgets betænkning af 12. maj 2009 i forbindelsemed behandlingen af L 120.Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 2, så er det min opfattelse, at Finansrådets forslagikke er hensigtsmæssigt, da det indebærer meget væsentlige og principielle ændringer i reglerne omvideregivelse af fortrolige kundeoplysninger. Ændringer som bryder med princippet om, atvideregivelse af fortrolige kundeoplysninger som altovervejende hovedregel kræver et samtykke frakunden.Som det dog også fremgår af min besvarelse af spørgsmål 2, vil der blive nedsat en arbejdsgruppeunder Finanstilsynet. Arbejdsgruppen vil have til formål at undersøge fordele og ulemper ved Fi-nansrådets forslag om at åbne for videregivelse af fortrolige oplysninger til brug for rådgivning ompension i langt videre omfang end det, som er tilladt i dag, og som dette lovforslag åbner mulighedfor.Spørgsmål 5:I ministerens kommentarer til Realkreditrådets bemærkninger om overgang fra særligt dækket ob-ligation udstedt af realkreditinstitutioner til realkreditobligationerden såkaldte »tilbagefaldsmo-del«har ministeren peget på, at det er afgørende, at tilpasningen er anvendelig. Det synspunkt erspørgeren enigt i.Spørgeren bliver imidlertid usikker, når der i lovforslagets bemærkninger fortsat tales om bagatel-agtige grænser for en dispensation.Spørgeren ønsker ministerens garanti for, at tilbagefaldsmodellen er praktisk anvendelig.Svar:For at tilbagefaldsmodellen skal være anvendelig i praksis, vil det være hensigtsmæssigt, atspørgsmålet om omfanget af erhvervsbelåning i forhold til den højere belåningsgrænse på SDO ogSDRO ses i sammenhæng med den stillede supplerende sikkerhed herfor. I denne forbindelse be-mærkes det, at lovforslaget medfører, at supplerende sikkerhed fortsat skal tjene til sikkerhed forobligationsinvestorerne, også efter en reklassifikation til realkreditobligationer. Afvigelser på er-hvervsbelåningsområdet, for så vidt angår lånegrænsen på 60 pct., vil i sådanne tilfælde godt kunnevære større end afvigelser på øvrige områder, dvs. kunne rummes inden for »bagatelagtige afvigel-ser«.Finanstilsynets administration vil ske på baggrund af de til enhver tid gældende regler og de kon-krete omstændigheder ved en ansøgning om reklassifikation. I den forbindelse vil Finanstilsynetsvurdering ske på baggrund af, at sondringen mellem SDO, SDRO og RO ikke udvandes, og at be-grebet RO ikke bliver betydningsløst.Det er således min vurdering, at tilbagefaldsmodellen er praktisk anvendelig.Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 3.Spørgsmål 6:Spørgeren vil gerne anerkende de notater, ministeren har tilsendt udvalget. Ministeren har det ind-tryk, at »fit og proper« bedømmelserne i UK og i Danmark fremover vil ske efter samme overord-nede principper. Spørgeren har imidlertid konstateret, at de britiske regler omfatter en bredere per-sonkreds end de danske. Ministeren bedes begrunde, hvorfor lovforslaget ikke åbner mulighed foren »fit og proper« bedømmelse af samme personkreds som i UK. Vil en sådan udvidelse eksempel-

vis garantere, at kunderne kan være sikre på, at deres finansielle rådgivere har en »fit og proper«bedømmelse, der er i orden?Svar:Jeg mener, det er vigtigt, at Finanstilsynets indsats på dette område koncentreres om egnethed oghæderlighed af den finansielle virksomheds bestyrelse og direktion. Det er så bestyrelse og direkti-on i den finansielle virksomhed, der har ansvaret for ledelsen af virksomheden, herunder ansvaretfor medarbejdernes ageren og egnethed.Som det fremgår af mit notat om regulering af egnethed og hæderlighed (fit & proper) i UK af 27.april 2010, så er der i Storbritannien en lang tradition for at stille krav om egnethed og hæderlighed.Kravene stammer tilbage fra den tid, hvor området ikke var lovreguleret, men hvor det var en forud-sætning for at drive finansiel virksomhed, at udøverne var medlem af en brancheforening. Og detvar disse foreninger, der stillede krav om egnethed og hæderlighed for at opnå medlemskab.Jeg kan endvidere nævne, at en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. de finansielle organisatio-ner, ATP, LD, Beskæftigelsesministeriet samt Justitsministeriet i 2007 vurderede spørgsmålet om atudvide kredsen af personer, som egnetheds- og hæderlighedstestes, svarende til eksempelvis denbritiske regulering. Arbejdsgruppen anbefalede ikke at udvide personkredsen, bl.a. fordi ansvaretfor medarbejdernes ageren og egnethed påhviler bestyrelse og direktion og ikke kan overvæltes påFinanstilsynet.Vedrørende spørgsmålet om at sikre kunderne en god og kvalificeret rådgivning kan jeg nævne, atjeg til sommer lancerer en certificeringsordning for rådgivere. Denne ordning vil have til formål atklæde rådgivere i pengeinstitutter, der yder investeringsrådgivning om komplicerede finansielleprodukter, bedst muligt på. Dette vil være en bedre og mere målrettet måde at sikre god og kvalifi-ceret rådgivning.Finanstilsynet er i øjeblikket ved at udarbejde certificeringsmodellen, og tilsynet vil samtidig i ef-teråret undersøge behovet for at udstrække ordningen til uafhængige investeringsrådgivere.Det er min opfattelse, at forbrugerne med certificeringsordningen kan være sikre på, at de finan-sielle rådgivere er klædt ordentligt på til at yde rådgivning om komplekse finansielle produkter.Spørgsmål 7:Ministeren bedes kommentere notatet af 6. maj 2010 fra Finansrådet, jf. L 175 – bilag 7.Svar:Finansrådet ønsker, at forslaget i L 175 til ændring af § 118, stk. 4, om videregivelse af fortroligeoplysninger ændres. Finansrådet ønsker, at der i langt videre omfang åbnes op for, at der kan vide-regives oplysninger om kunders økonomiske forhold uden kundens forudgående samtykke til brugfor rådgivning om pension. Alternativt at forslaget slet ikke vedtagesFinansrådets notat indeholder en række eksempler på, hvilken forskellighed i rådgivningsgrundla-get, der efter Finansrådets opfattelse vil gælde efter vedtagelsen af § 118, stk. 4, afhængig af penge-institutternes og pensionsselskaberne indbyrdes organisering og i forhold til forskellige typer pensi-onsordninger.Finansrådet giver i notatet tre bud på løsninger, som vil kunne udjævne forskelligheden i rådgiv-ningsgrundlaget:– Der kan gives (fortrolige) kundeoplysninger både til og fra pengeinstitut-tet/forsikringsselskabet/administrationsselskabet uden samtykke.

Der kan videregives (fortrolige) kundeoplysninger mellem koncernforbundne selskaber og mel-lem selskaber, der har et fast samarbejde om at tilbyde de forskellige produkter, der indgår i densamme pensionsordning. Det uden samtykke fra kunden.– Foruden en gennemførelse af de to ovenstående løsninger, udvides lovforslaget til at gælde alletilfælde, hvor en og samme pensionsordning varetages af flere forskellige selskaber, dvs. ikkekun arbejdsmarkedspensioner.Det skal indledningsvist bemærkes, at en kunde altid i pengeinstituttet, i forsikringsselskabet ogadministrationsfællesskabet kan få en helhedsrådgivning i forhold til samtlige produkter – det kræ-ver blot, at kunden i visse situationer skal give sit samtykke til, at f.eks. pengeinstituttet indhenterfortrolige kundeoplysninger fra andre selskaber, uanset om de er koncernforbundne eller blot har enfast samarbejdsaftale. Efter de eksisterende regler kræver videregivelse af fortrolige kundeoplys-ninger som altovervejende hovedregel et samtykke fra kunden.Formålet med forslaget til ændring af § 118, stk. 4, er at give en begrænset adgang til, at videregi-ve oplysninger mellem forsikringsselskaber og banker uden samtykke til brug for én samlet rådgiv-ning af kunden. Det stilles således som et krav, at pengeinstituttet skal være koncernforbundet meddet administrationsfællesskab, hvori den pågældende pension administreres.Forslaget er udtryk for en mindre lempelse af muligheden for at videregive kundeoplysningeruden samtykke, som et bredt flertal (V, S, DF, SF, KF og RV) i Folketinget i forbindelse med Fol-ketingets behandling af lov nr. 392 af 25. maj 2009 (lovforslag L 120) udtrykte ønske om, blev gen-nemført så hurtigt som muligt.Det er min vurdering, at Finansrådets ønskede løsninger er vidtrækkende og indebærer et brudmed princippet om, at videregivelse af fortrolige kundeoplysninger som altovervejende hovedregelkræver et samtykke fra kunden.Som jeg allerede har tilkendegivet, finder jeg det ikke hensigtsmæssigt at gennemføre så vidtgå-ende ændringer af videregivelsesreglerne uden en grundig undersøgelse af fordele og ulemper her-ved. Der vil derfor blive nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af de relevante erhvervs- og for-brugerorganisationer.Der henvises i øvrigt til besvarelse af spørgsmål 2 og 4 samt bemærkningerne til lovforslagets § 1,nr. 22.Spørgsmål 8:Ministeren bedes kommentere Realkreditforeningens henvendelse af 7. maj 2010 om etablering afen tilbagefaldsmodel ved ændring af § 33 d i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.L 175 – bilag 8.Svar:Realkreditbranchen ønskede ved etableringen af SDO-lovgivningen at fastholde det velkendteindhold bag realkreditobligationer. Det var således et ønske, at institutterne kunne vælge mellemudstedelse af RO, SDO og SDRO, hvor SDRO indholdsmæssigt ligger tættere på RO. På den bag-grund blev det vurderet mindre problematisk i forbindelse med SDO-lovgivningen at etablere entilbagefaldsmodel for SDRO, hvor SDRO kunne reklassificeres til RO med en berigtigelse af even-tuelt afvigende punkter i forhold til regelsættet for udstedelse af realkreditobligationer.I forbindelse med L 175 er der fra en del af branchen nu ønsket en tilsvarende tilbagefaldsmodelfor SDO til RO. Tilbagefaldsmodellen giver adgang til, at SDO, ligesom det er tilfældet medSDRO, kan reklassificeres til RO, forudsat at obligationerne opfylder kravene til RO. Visse af kra-

vene kan, som det tidligere har været drøftet med Realkreditforeningen og Realkreditrådet, væreopfyldt på tidspunktet for tilbuddet om udlånet.Det er i lovbemærkningerne tilkendegivet, at ikke alle afvigelser mellem SDO og RO nødvendig-vis kræves berigtiget i forbindelse med reklassifikation, men at bagatelagtige afvigelser kan accep-teres efter en konkret vurdering fra Finanstilsynet.Realkreditforeningen ønsker med sin henvendelse af 7. maj 2010 at kommentere Realkreditrådetshenvendelse af 29. april 2010 om fleksibilitet i forbindelse med Finanstilsynets administration aftilbagefaldsmodellen.Det fremgår af Realkreditforeningens henvendelse, at den støtter etablering af en tilbagefaldsmo-del for SDO til RO, men at det er afgørende, at en sådan model ikke skaber tvivl hos investorerneom de forskellige obligationstyper. Realkreditforeningen ønsker således, at den i lovforslaget inde-holdte tilbagefaldsmodel fastholdes i den foreliggende form.Hertil kan bemærkes, at det er hovedreglen, at obligationerne ved en reklassifikation opfylder allekrav til RO. Finanstilsynet har imidlertid over for mig tilkendegivet, at i forbindelse med realkredit-belåning til erhvervsformål, hvor der er givet lån finansieret ved SDO op til en højere lånegrænse,og hvor der for den højere lånegrænse er stillet supplerende sikkerhed, vil denne afvigelse efter enkonkret vurdering kunne accepteres som bagatelagtig i tilfælde af reklassifikation, idet den supple-rende sikkerhed også efter reklassifikationen til RO skal tjene til sikkerhed for obligationsinvesto-rerne.Finanstilsynets konkrete vurdering skal fortsat ske på baggrund af, at sondringen mellem SDO,SDRO og RO ikke udvandes, og at begrebet RO ikke bliver betydningsløst.

Bilag 3

Notater udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet efter den tekniske gennemgang aflovforslagetNotaterne er optrykt efter ønske fra udvalget.Notat om administrators og kurators beføjelser – L 175Den 13. april blev L 175 fremsat i Folketinget. I forbindelse med den tekniske gennemgang aflovforslaget for ERU den 21. april 2010 blev der efterspurgt et notat, der nærmere redegør for ind-holdet i de foreslåede regler om administrators og kurators beføjelser i henholdsvis lov om finansielvirksomhed og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.Lov om finansiel virksomhed – administrators beføjelser i et SDO-administrationsboFormålet med lovforslaget er blandt andet at fastlægge administrators beføjelser i et administra-tionsbo, som er nedsat til at administrere et pengeinstituts register for særligt dækkede obligationer(SDO), f.eks. i tilfælde af pengeinstituttets konkurs.Registeret er påkrævet som følge af indførelsen af SDO’er og viser en adskillelse af de aktiver,der stilles til sikkerhed for udstedelse af SDO’er, fra instituttets øvrige aktiver.I 2007 indførtes adgangen i lov om finansiel virksomhed for pengeinstitutter til at udstedeSDO’er. Samtidig blev det fastsat, at Finanstilsynet skal sørge for, at pengeinstituttets tilbagebeta-ling til indehaverne af særligt dækkede obligationer tages under administration, og at der udpegesen administrator. Det blev imidlertid ikke fastsat, hvilke nærmere beføjelser en administrator har iforbindelse med administrationen af SDO’er. Lovforslag L 175 indeholder i forlængelse heraf be-stemmelser, der fastsætter administrators beføjelser. Fra international side har ratingbureauerne storfokus på emnet, da det har betydning for ratingen, hvordan obligationerne behandles i en krisesitua-tion.Et afgørende hensyn bag de foreslåede regler om administrators beføjelser er, at afslutning af etadministrationsbo ikke skal afvente udløb af SDO’er, der er omfattet af administrationsboet. I mod-sat fald vil der kunne gå 30 år eller mere, førend administrationsboet vil kunne afsluttes. Ligeledesvil der også gå 30 år eller mere, førend konkursboet efter pengeinstituttet vil kunne afsluttes, hvisdet er pengeinstituttets konkurs, der har ført til etableringen af administrationsboet.Et andet afgørende hensyn er at sikre den bedst mulige afvikling. Det er væsentligt, at der ikkesker »brandudsalg« af aktiverne i administrationsboet, idet dette vil kunne medføre store tab forindehaverne af de særligt dækkede obligationer. Dette vil i yderste konsekvens kunne have sam-fundsmæssig betydning henset til omfanget af de udstedte SDO’er. Historiske erfaringer fra real-kreditbranchen viser, at der vil være stor sandsynlighed for, at der over tid kan ske genopretning afboet. Dette taler for, at tvangssalg m.v. så vidt muligt bør undgås.Hovedpunkterne i lovforslaget om administrators beføjelser er:– Administrator skal som udgangspunkt forsøge at overdrage hele registeret for SDO’er til et an-det kreditinstitut, der kan udstede SDO’er.– Kan administrator ikke overdrage hele registeret til et andet kreditinstitut, der kan udstedeSDO’er, skal boet drives som en going concern. Administrator gives en række beføjelser hertil:-Mulighed for at udstede refinansieringsobligationer som erstatning for udløbne obligationer – admi-nistrator kan derimod ikke udstede obligationer med henblik på nyudlån.

Mulighed for at optage kortvarige lån til dækning af midlertidige likviditetsunderskud, somopstår, når der ikke er tidsmæssigt sammenhæng mellem indbetalingerne til administra-tionsboet fra låntagerne og administrators udbetalinger til obligationsejerne.- Mulighed for i begrænset omfang at sælge enkelte aktiver fra administrationsboet.– Pengeinstituttet hæfter fortsat for aktiverne i registret, uagtet dette er taget under administration.Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. – kurators beføjelser i et realkredit-konkursboFormålet med lovforslaget er at præcisere reglerne om den tilsynsførende og kurators beføjelser iet realkreditinstitut, der er i betalingsstandsning eller under konkursbehandling.Et afgørende hensyn bag de foreslåede regler har også her været at sikre den bedst mulige afvik-ling, da en hurtig afvikling ikke nødvendigvis er i kreditorernes interesse. Samtidig kan der væretale om store værdier, der vil kunne gå tabt, hvis et realkreditinstitut kommer i vanskeligheder. Deter derfor hensigtsmæssigt, at den tilsynsførende eller kurator har adgang til at sikre disse værdiereventuelt ved at afvente en positiv udvikling i markedet.Med lovforslaget får den tilsynsførende eller kurator mulighed for at udstede refinansieringsobli-gationer som erstatning for, at obligationerne udløber. Dette kan eksempelvis være rentetilpasnings-lån med løbetider på 1, 3 eller 5 år. Der er tale om, at de nyudstedte obligationer erstatter de rente-tilpasningslån, der skal refinansieres. De kan således alene anvendes til brug for refinansiering afeksisterende lån og ikke til nyudlån.Desuden indføres der præciseringer af den tilsynsførendes eller kurators mulighed for at optagelån til dækning af kortvarige likviditetsunderskud. Behovet herfor kan opstå, da der ikke altid ersammenfald mellem indbetaling fra låntagerne (boligejerne) og udbetalinger til kreditorerne (obli-gationsindehaverne).Ændringerne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. lægger sig op ad reglerne omadministrators beføjelser vedrørende pengeinstitutters register over SDO, da der i forhold til udste-delse af SDO’er bør gælde ensartede regler for penge- og realkreditinstitutter.Notat om regulering af egnethed og hæderlighed (fit & proper) i UK – L 175Den 13. april blev L 175 fremsat i Folketinget. I forbindelse med den tekniske gennemgang aflovforslaget for ERU den 21. april 2010 blev der efterspurgt et notat om regulering af egnethed oghæderlighed (fit & proper) i UK.Reguleringen i UKUK har en lang tradition for at stille krav om egnethed og hæderlig til ledelsesmedlemmer og an-dre nøglepersoner i den finansielle sektor. Kravene blev oprindeligt stillet af de respektive forenin-ger, f.eks. børsmæglerforeningen, bankforeningen etc., som en betingelse for at opnå medlemskabog dermed adgang til at udøve erhverv på området. Kravene er senere blevet lovfæstet.Den britiske fit & proper regulering har desuden dannet grundlag for EU-direktivernes krav omdirektions- og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed. Gennem EU-regulering er der så-ledes væsentlig overensstemmelse mellem de danske regler om fit & proper og de britiske regler.I UK stilles kravet om egnethed og hæderlighed dog til en bredere personkreds end blot direktionog bestyrelse. Man opererer med begrebet »approved persons«, som også dækker personer, somvaretager nøglefunktioner i en finansiel virksomhed.»Approved persons« skal vurderes af det engelske finanstilsyn (FSA). Ved vurderingen foretagerFSA en individuel vurdering af den enkelte persons ærlighed, integritet og omdømme samt perso-nens kvalifikationer og erfaring.

På baggrund af den offentliggjorte håndbog på FSA’s hjemmeside lægges der vægt på følgendeforhold om personen;– er dømt for strafbare forhold med særlig vægt på overtrædelser af den finansielle lovgivning,forbrugerregulering, regler om hvidvask, insiderhandel eller kursmanipulation,– har været involveret i civilretlige sager vedr. investering eller anden finansiel virksomhed, mis-brug eller ledelsessvigt,– har været involveret i disciplinære sager hos FSA eller andre offentlige tilsynsmyndigheder,– har tilsidesat krav eller standarder i den finansielle lovgivning, herunder om der har været ind-givet klager over sådanne overtrædelser,– har deltaget i virksomheder, der er blevet nægtet tilladelse eller har fået deres tilladelse tilbage-kaldt,– har deltaget i virksomheder, der er gået konkurs eller på anden måde er likvideret,– er blevet afskediget eller bedt om at træde tilbage fra en lignende stilling, eller– tidligere har været villig og sandfærdig over for tilsynsmyndigheder og har demonstreret evneog vilje til at efterleve regler og standarder.FSA har kompetence til at erklære en person for ikke længere fit & proper og påbyde den virk-somhed, hvor personen er ansat, at afskedige denne eller påbyde personen selv at aftræde.Anvendelse af reglerneDet er Finanstilsynets vurdering, at FSA jævnligt benytter sin kompetence til at tilbagekalde enpersons fit & proper-godkendelse. Således ligger der adskillige offentliggjorte tilbagekaldelser påFSAs hjemmeside.Dette skal dog ses i lyset af, at de britiske regler omfatter en bredere personkreds end de danske.De offentliggjorte tilbagekaldelser vedrører typisk værdipapirhandlere. Finanstilsynet har ikkekendskab til, i hvilket omfang FSA benytter reglerne til at tilbagekalde godkendelsen af ledelses-medlemmer uden for værdipapirhandelsområdet.Finanstilsynets vurdering er, at med de nye skærpede regler og den nye praksis, som tilsynet vilanlægge, vil fit & proper bedømmelserne i UK og Danmark ske efter samme overordnede princip-per. Denne vurdering er baseret, at Finanstilsynet fremadrettet vil se på et ledelsesmedlems persongenerelt, både privat og i arbejdsregi samt på virksomhedens drift i den, tid hvor det pågældendeledelsesmedlem har været ansat.Notat om ændringer af bestemmelserne om ledelse og styring af finansielle virksomheder - L 175Den 13. april 2010 blev L 175 fremsat i Folketinget. Lovforslaget indeholder blandt andet et for-slag om at ændre bestemmelserne om ledelse og styring af finansielle virksomheder i lov om finan-siel virksomhed.I forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget for ERU den 21. april 2010 blev derefterspurgt et notat, som giver et overblik over disse nye bestemmelser, herunder de bekendtgørel-ser der skal udstedes i medfør af bestemmelserne.1. Relevante punkter i L 175De relevante bestemmelser i L 175 er:– § 1, nr. 12, 14 og 15 (finansielle virksomheder)– § 6, nr. 4 og 5 (investeringsforeninger, specialforeninger og investeringsforvaltningsinstitutter)– § 8, nr. 2 og 4 (firmapensionskasser)– § 10, nr. 2 og 4 (ATP)– § 11, nr. 2 og 3 (Lønmodtagernes Dyrtidsfond)

Det relevante punkt i de almindelige bemærkninger er pkt. 2.4.Af overskuelighedshensyn er der i det følgende alene tale om en gennemgang af reglerne for devirksomheder, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Med enkelte undtagelser kommer dertil at gælde de samme regler for de øvrige virksomheder.Med hensyn til ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil reglerne for ledelse og styring være nye.Der vil dog ikke i praksis være væsentlige ændringer i de krav, som Finanstilsynet stiller til de tovirksomheder, da kravene hidtil har fulgt af Finanstilsynets praksis.2. Nuværende bestemmelserDe nuværende bestemmelser om ledelse og styring findes i lov om finansiel virksomhed §§ 65, 70og 71.Alle finansielle virksomheder, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, er omfattet af reg-lerne. Dette omfatter f.eks. pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og fondsmæg-lerselskaber.Hvordan den enkelte finansielle virksomhed skal ledes og indrettes afhænger til dels af den på-gældende virksomheds konkrete forhold. Der stilles f.eks. ikke de samme krav til virksomheder, derikke har så store risici, som der stilles til virksomheder, der har større og måske mange forskelligerisici. Det er således nødvendigt at specificere reglerne nøjere, for at de enkelte finansielle virksom-heder har mulighed for at se, hvad der gælder for dem. Men det er også nødvendigt at have en flek-sibilitet i reglerne, for at de kan afspejle forholdene i de enkelte virksomheder.Kravene er endvidere ikke »statiske«, da de nødvendigvis må afspejle, at der hele tiden udviklesnye finansielle produkter, at de finansielle markeder udvikler sig, og at pengeinstitutters it-systemerudvikler sig. Sidstnævnte er også en vigtig parameter i den finansielle sektor.Reglerne står som nævnt i § 65 (bestyrelsens forretningsorden), i § 70 (om arbejdsdelingen mel-lem bestyrelse og direktion samt bestyrelsens arbejde) samt i § 71 (rammerne for styringen af denfinansielle virksomhed).Hidtil har man valgt at lade de mere specifikke regler fremgå af vejledninger, som Finanstilsynethar udstedt med hjemmel i § 71.Der er en vejledning for hver type af finansiel virksomhed samt en særlig vejledning vedrørendeit-sikkerhed, som er fælles for alle finansielle virksomheder. Fælles for vejledningerne er, at de af-spejler den praksis, som Finanstilsynet har fastlagt med hensyn til kravene til ledelsen og styringenaf en finansiel virksomhed, men at de ikke er retligt bindende.Finanstilsynets praksis for kravene til såvel ledelsen som styringen af en finansiel virksomhed harløbende udviklet sig i takt med udviklingen i den finansielle sektor og de internationale standarderfor ledelse og drift af finansielle virksomheder. Der tænkes her især på standarder, der er vedtaget afde internationale samarbejdsorganisationer for finansielle tilsyn. Samarbejdsorganisationerne om-fatter de europæiske organisationer, Det Europæiske Banktilsynsudvalg på kreditinstitutområdet(CEBS), Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger påforsikringsområdet (CEIOPS) og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg på værdipapirområdet(CESR). Endvidere omfatter det de globale organisationer Baselkomiteen på bankområdet, DenInternationale Forsikringstilsynsorganisation på forsikringsområdet (IAIS) og den globale samar-bejdsorganisation for børstilsyn på værdipapirområdet (IOSCO).Da Finanstilsynets praksis løbende udvikler sig, er det ikke al praksis, der fremgår af de vejled-ninger, der gælder i dag. Ny praksis fremgår blandt andet af de principielle afgørelser, som Finans-tilsynet offentliggør.

3. Hensigten med de foreslåede ændringerFinansielle virksomheder spiller en vigtig rolle for stabiliteten i samfundet. Det er af stor sam-fundsmæssig betydning, at disse virksomheder ledes og drives på en forsvarlig måde. Der har vistsig behov for at øge opmærksomheden på de krav, som lovgivningen stiller til ledelsen af de finan-sielle virksomheder samt på enkelte punkter at skærpe disse krav. Dette behov er blevet tydeligereunder den finansielle krise. Behovet har især vist sig i forhold til reglerne om ledelse.Med de forslåede regler sættes der minimumskrav til, hvilke pligter ledelsen har, og hvorledesvirksomhederne skal lede og styre virksomhedens risici.Reglerne vil have samme hovedstruktur som i dag, dvs. de væsentlige regler vil fremgå af loven,§§ 65, 70 og 71, mens de specifikke regler vil fremgå af én eller flere bekendtgørelser.Den foreslåede ændring af § 65 indebærer, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere krav til ind-holdet af bestyrelsens forretningsorden. Kravene vil afspejle Finanstilsynets praksis for kravene tilforretningsordenen og i øvrigt være i overensstemmelse med hensynene bag den tilsvarende be-stemmelse i selskabsloven.I bekendtgørelsen vil det bl.a. blive fastsat, hvilke forhold der som minimum skal fremgå af for-retningsordenen, men der kan for nogle forhold også være tale om, at der stilles minimumskrav til,hvordan de skal fremgå.Den foreslåede ændring af § 70 specificerer og udbygger de grundlæggende krav til bestyrelsensoverordnede og strategiske funktion. Bestyrelsen skal i henhold hertil træffe beslutninger vedrøren-de bl.a.– hvilke forretningsmæssige aktiviteter virksomheden vil indgå i og– hvilke risici, som virksomheden må påtage sig og på hvilket niveau.Bestyrelsen skal i den forbindelse sikre sig et beslutningsgrundlag herfor og løbende revurderebeslutningerne.Samtidig indeholder bestemmelsen krav til bestyrelsens fastlæggelse af retningslinjer til direktio-nen og til direktionens rapportering til bestyrelsen om virksomhedens risici.Endelig indeholder bestemmelsen krav til bestyrelsens opfølgning på, om risikoprofil og politik-ker følges i virksomheden, og til at bestyrelsen træffer de fornødne forholdsregler, hvis risikoprofilog politikker ikke længere er forsvarlige for den finansielle virksomhed.De enkelte bestemmelser i § 70, stk. 1-4, vil blive uddybet i bekendtgørelsen. Herunder vil detf.eks. komme til at fremgå, at bestyrelsen i et pengeinstitut vil skulle beslutte, hvilke pengeinstitut-aktiviteter (indlån, udlån, værdipapirhandel etc.) virksomheden skal beskæftige sig med. Bestyrel-sen i et forsikringsselskab vil f.eks. skulle tage stilling til, hvilke forsikringsklasser og -produkterselskabet skal udbyde. Generelt vil det dog gælde, at bestyrelsen skal kunne dokumentere overforFinanstilsynet, at den har løftet sin ansvarsopgave.Efter den foreslåede ændring vil § 71, stk.1, blive ændret således, at ordene »effektive former forvirksomhedsstyring« i den nuværende bestemmelses nr. 1 flyttes til bestemmelsens indledning ogdermed kommer til at udgøre det overordnede krav i bestemmelsen. De efterfølgende nr. 2-9 bliverherefter nr. 1-8 og udgør de enkelte hovedkrav til, hvad der indgår i opfyldelsen af kravet til effek-tive former for virksomhedsstyring. Derved svarer bestemmelsens ordlyd i højere grad til indholdetaf artikel 22 i kreditinstitutdirektivet. Ændringen har ikke nogen materiel betydning.I dag er der en § 71-vejledning for hver type af finansiel virksomhed samt en it-sikkerhedsvejledning. Af overskuelighedshensyn, og for så vidt muligt at sikre ensartede regler, vildet fremover tilstræbes, at der kun udstedes én bekendtgørelse i medfør af § 71 for samtlige finan-

sielle virksomheder. Bekendtgørelsen vil dog stadig tage højde for de særlige forhold i de enkeltevirksomhedstyper, da der fortsat er behov for en fleksibilitet i reglerne.De væsentligste ændringer i reglerne kan rubriceres i fem hovedpunkter:1. Fremover vil de væsentligste krav fremgå af loven, mens de detaljerede krav kommer til atfremgå i en bekendtgørelse og ikke i vejledninger. En bekendtgørelse skaber en klarere retstil-stand, og vil være retlig bindende.2. Med de foreslåede ændringer af lov om finansiel virksomhed §§ 65, 70 og 71 vil der såvel i lovsom i bekendtgørelse være en klarere adskillelse mellem reglerne for ledelsen af en finansielvirksomhed og reglerne for driften heraf. Dette skal øge de finansielle virksomheders ledelsersfokus på kravene hertil.3. Der stilles i den foreslåede § 70 krav til, hvorledes bestyrelsen arbejder. Bestyrelsens enkelteansvarsområder bliver specificeret, jf. Finanstilsynets praksis, og der vil reelt blive stillet et no-get større krav til, at bestyrelsen kan dokumentere, at den har løftet de enkelte ansvarsområder.4. Kravene til virksomhederne, der er afspejlet i § 71 vejledningerne, vil blive ajourført. Det erikke hensigten, at der vil ske væsentlige ændringer i reglerne, idet den praksis, som Finanstilsy-net har fastlagt, og som for en dels vedkommende fremgår af vejledningerne til bestemmelsen,som overvejende hovedregel vil blive videreført. På den anden side er der løbende sket en ud-vikling i Finanstilsynets praksis, og det vil den nye bekendtgørelse tage højde for.5. Endelig kommer der nye regler på ganske få områder. Det omfatter især nye regler for pengein-stitutters belåning af pantebreve, herunder hvilke kriterier institutterne skal lægge vægt på vedudlån baseret på pantebreve, samt hvilke oplysninger der som minimum skal foreligge, for at etpantebrev kan belånes.5. IkrafttrædelseDet foreslås, at reglerne træder i kraft 1. november 2010. Der skal være tid til, at de nødvendigedokumenter og oplæg kan nå at blive udarbejdet, drøftet og vedtaget i de respektive virksomhedersbestyrelser.