Erhvervsudvalget 2009-10
L 175 Bilag 4
Offentligt
27. april 2010
/SNI-ft/cmp-dep
Notat om ændringer af bestemmelserne om ledelse og sty-ring af finansielle virksomheder - L 175Den 13. april 2010 blev L 175 fremsat i Folketinget. Lovforslaget inde-holder blandt andet et forslag om at ændre bestemmelserne om ledelse ogstyring af finansielle virksomheder i lov om finansiel virksomhed.I forbindelse med den tekniske gennemgang af lovforslaget for ERU den21. april 2010 blev der efterspurgt et notat, som giver et overblik overdisse nye bestemmelser, herunder de bekendtgørelser der skal udstedes imedfør af bestemmelserne.1. Relevante punkter i L 175De relevante bestemmelser i L 175 er:§ 1, nr. 12, 14 og 15 (finansielle virksomheder)§ 6, nr. 4 og 5 (investeringsforeninger, specialforeninger og inve-steringsforvaltningsinstitutter)§ 8, nr. 2 og 4 (firmapensionskasser)§ 10, nr. 2 og 4 (ATP)§ 11, nr. 2 og 3 (Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Det relevante punkt i de almindelige bemærkninger er pkt. 2.4.Af overskuelighedshensyn er der i det følgende alene tale om en gennem-gang af reglerne for de virksomheder, der er omfattet af lov om finansielvirksomhed. Med enkelte undtagelser kommer der til at gælde de sammeregler for de øvrige virksomheder.Med hensyn til ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil reglerne for le-delse og styring være nye. Der vil dog ikke i praksis være væsentlige æn-dringer i de krav, som Finanstilsynet stiller til de to virksomheder, dakravene hidtil har fulgt af Finanstilsynets praksis.2. Nuværende bestemmelserDe nuværende bestemmelser om ledelse og styring findes i lov om finan-siel virksomhed §§ 65, 70 og 71.
2/5
Alle finansielle virksomheder, der er omfattet af lov om finansiel virk-somhed, er omfattet af reglerne. Dette omfatter fx pengeinstitutter, real-kreditinstitutter, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber.Hvordan den enkelte finansielle virksomhed skal ledes og indrettes af-hænger til dels af den pågældende virksomheds konkrete forhold. Derstilles fx ikke de samme krav til virksomheder, der ikke har så store risici,som der stilles til virksomheder, der har større og måske mange forskelli-ge risici. Det er således nødvendigt at specificere reglerne nøjere, for atde enkelte finansielle virksomheder har mulighed for at se, hvad der gæl-der for dem. Men det er også nødvendigt at have en fleksibilitet i regler-ne, for at de kan afspejle forholdene i de enkelte virksomheder.Kravene er endvidere ikke ”statiske”, da de nødvendigvis må afspejle, atder hele tiden udvikles nye finansielle produkter, at de finansielle marke-der udvikler sig, og at pengeinstitutters it-systemer udvikler sig. Sidst-nævnte er også en vigtig parameter i den finansielle sektor.Reglerne står som nævnt i § 65 (bestyrelsens forretningsorden), i § 70(om arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion samt bestyrelsens ar-bejde) samt i § 71 (rammerne for styringen af den finansielle virksom-hed).Hidtil har man valgt at lade de mere specifikke regler fremgå af vejled-ninger, som Finanstilsynet har udstedt med hjemmel i § 71.Der er en vejledning for hver type af finansiel virksomhed samt en særligvejledning vedrørende it-sikkerhed, som er fælles for alle finansielle virk-somheder. Fælles for vejledningerne er, at de afspejler den praksis, somFinanstilsynet har fastlagt med hensyn til kravene til ledelsen og styrin-gen af en finansiel virksomhed, men at de ikke er retligt bindende.Finanstilsynets praksis for kravene til såvel ledelsen som styringen af enfinansiel virksomhed har løbende udviklet sig i takt med udviklingen iden finansielle sektor og de internationale standarder for ledelse og driftaf finansielle virksomheder. Der tænkes her især på standarder, der ervedtaget af de internationale samarbejdsorganisationer for finansielle til-syn. Samarbejdsorganisationerne omfatter de europæiske organisationer,Det Europæiske Banktilsynsudvalg på kreditinstitutområdet (CEBS), DetEuropæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-ordninger på forsikringsområdet (CEIOPS) og Det Europæiske Værdipa-pirtilsynsudvalg på værdipapirområdet (CESR). Endvidere omfatter detde globale organisationer Baselkomiteen på bankområdet, Den Internati-onale Forsikringstilsynsorganisation på forsikringsområdet (IAIS) og denglobale samarbejdsorganisation for børstilsyn på værdipapirområdet(IOSCO).
3/5
Da Finanstilsynets praksis løbende udvikler sig, er det ikke al praksis, derfremgår af de vejledninger, der gælder i dag. Ny praksis fremgår blandtandet af de principielle afgørelser, som Finanstilsynet offentliggør.3. Hensigten med de foreslåede ændringerFinansielle virksomheder spiller en vigtig rolle for stabiliteten i samfun-det. Det er af stor samfundsmæssig betydning, at disse virksomheder le-des og drives på en forsvarlig måde. Der har vist sig behov for at øgeopmærksomheden på de krav, som lovgivningen stiller til ledelsen af definansielle virksomheder samt på enkelte punkter at skærpe disse krav.Dette behov er blevet tydeligere under den finansielle krise. Behovet harisær vist sig i forhold til reglerne om ledelse.Med de forslåede regler sættes der minimumskrav til, hvilke pligter ledel-sen har, og hvorledes virksomhederne skal lede og styre virksomhedensrisici.Reglerne vil have samme hovedstruktur som i dag, dvs. de væsentligeregler vil fremgå af loven, §§ 65, 70 og 71, mens de specifikke regler vilfremgå af én eller flere bekendtgørelser.Den foreslåede ændring af § 65 indebærer, at Finanstilsynet kan fastsættenærmere krav til indholdet af bestyrelsens forretningsorden. Kravene vilafspejle Finanstilsynets praksis for kravene til forretningsordenen og i øv-rigt være i overensstemmelse med hensynene bag den tilsvarende be-stemmelse i selskabsloven.I bekendtgørelsen vil det bl.a. blive fastsat, hvilke forhold der som mini-mum skal fremgå af forretningsordenen, men der kan for nogle forholdogså være tale om, at der stilles minimumskrav til, hvordan de skal frem-gå.Den foreslåede ændring af § 70 specificerer og udbygger de grundlæg-gende krav til bestyrelsens overordnede og strategiske funktion. Bestyrel-sen skal i henhold hertil træffe beslutninger vedrørende bl.a.hvilke forretningsmæssige aktiviteter virksomheden vil indgå i oghvilke risici, som virksomheden må påtage sig og på hvilket ni-veau.
Bestyrelsen skal i den forbindelse sikre sig et beslutningsgrundlag herforog løbende revurdere beslutningerne.Samtidig indeholder bestemmelsen krav til bestyrelsens fastlæggelse afretningslinjer til direktionen og til direktionens rapportering til bestyrel-sen om virksomhedens risici.
4/5
Endelig indeholder bestemmelsen krav til bestyrelsens opfølgning på, omrisikoprofil og politikker følges i virksomheden, og til at bestyrelsen træf-fer de fornødne forholdsregler, hvis risikoprofil og politikker ikke længe-re er forsvarlige for den finansielle virksomhed.De enkelte bestemmelser i § 70, stk. 1-4, vil blive uddybet i bekendtgø-relsen. Herunder vil det fx komme til at fremgå, at bestyrelsen i et penge-institut vil skulle beslutte, hvilke pengeinstitutaktiviteter (indlån, udlån,værdipapirhandel etc.) virksomheden skal beskæftige sig med. Bestyrel-sen i et forsikringsselskab vil f.eks. skulle tage stilling til, hvilke forsik-ringsklasser og -produkter selskabet skal udbyde. Generelt vil det doggælde, at bestyrelsen skal kunne dokumentere overfor Finanstilsynet, atden har løftet sin ansvarsopgave.Efter den foreslåede ændring vil § 71, stk. 1, blive ændret således, at or-dene »effektive former for virksomhedsstyring« i den nuværende be-stemmelses nr. 1 flyttes til bestemmelsens indledning og dermed kommertil at udgøre det overordnede krav i bestemmelsen. De efterfølgende nr.2-9 bliver herefter nr. 1-8 og udgør de enkelte hovedkrav til, hvad derindgår i opfyldelsen af kravet til effektive former for virksomhedsstyring.Derved svarer bestemmelsens ordlyd i højere grad til indholdet af artikel22 i kreditinstitutdirektivet. Ændringen har ikke nogen materiel betyd-ning.I dag er der en § 71-vejledning for hver type af finansiel virksomhed samten it-sikkerhedsvejledning. Af overskuelighedshensyn, og for så vidt mu-ligt at sikre ensartede regler, vil det fremover tilstræbes, at der kun udste-des én bekendtgørelse i medfør af § 71 for samtlige finansielle virksom-heder. Bekendtgørelsen vil dog stadig tage højde for de særlige forhold ide enkelte virksomhedstyper, da der fortsat er behov for en fleksibilitet ireglerne.De væsentligste ændringer i reglerne kan rubriceres i fem hovedpunkter:1. Fremover vil de væsentligste krav fremgå af loven, mens de detal-jerede krav kommer til at fremgå i en bekendtgørelse og ikke ivejledninger. En bekendtgørelse skaber en klarere retstilstand, ogvil være retlig bindende.2. Med de foreslåede ændringer af lov om finansiel virksomhed§§ 65, 70 og 71 vil der såvel i lov som i bekendtgørelse være enklarere adskillelse mellem reglerne for ledelsen af en finansielvirksomhed og reglerne for driften heraf. Dette skal øge de finan-sielle virksomheders ledelsers fokus på kravene hertil.
5/5
3. Der stilles i den foreslåede § 70 krav til, hvorledes bestyrelsen ar-bejder. Bestyrelsens enkelte ansvarsområder bliver specificeret, jf.Finanstilsynets praksis, og der vil reelt blive stillet et noget størrekrav til, at bestyrelsen kan dokumentere, at den har løftet de en-kelte ansvarsområder.4. Kravene til virksomhederne, der er afspejlet i § 71 vejledningerne,vil blive ajourført. Det er ikke hensigten, at der vil ske væsentligeændringer i reglerne, idet den praksis, som Finanstilsynet har fast-lagt, og som for en dels vedkommende fremgår af vejledningernetil bestemmelsen, som overvejende hovedregel vil blive videre-ført. På den anden side er der løbende sket en udvikling i Finans-tilsynets praksis, og det vil den nye bekendtgørelse tage højde for.5. Endelig kommer der nye regler på ganske få områder. Det omfat-ter især nye regler for pengeinstitutters belåning af pantebreve,herunder hvilke kriterier institutterne skal lægge vægt på ved ud-lån baseret på pantebreve, samt hvilke oplysninger der som mini-mum skal foreligge, for at et pantebrev kan belånes.5. IkrafttrædelseDet foreslås, at reglerne træder i kraft 1. november 2010. Der skal væretid til, at de nødvendige dokumenter og oplæg kan nå at blive udarbejdet,drøftet og vedtaget i de respektive virksomheders bestyrelser.
