1. Generelt om høringssvareneLovforslaget om Barnets Reform er helt gennemgående blevet positivt modtaget af høringsparterne. Især fremhæves reformens fokus på at styrke barnets rettigheder og den tidlige og forebyggende indsats,samt intentionen om at sikre børn nære og stabile omsorgsrelationer.Enkelte høringssvar peger på kritiske punkter og indeholder forslag til ændringer i lovteksten og be-mærkningerne. Disse kommentarer handler bl.a. om forenkling af krav til handleplaner og til den børne-faglige undersøgelse efter § 50 samt konkret godkendelse af plejefamilier. Herudover peger enkelte på,at flere af forslagene vil betyde øget bureaukrati og meromkostninger for kommunerne (KL og BKF).Flere høringsparter har fremhævet, at de gerne havde set en mere vidtrækkende og ambitiøs reform. Derpeges i den forbindelse blandt andet på efterværnsområdet og på etableringen af en børneombudsmandeller – talsmand. Det skal hertil bemærkes, at satspuljepartierne som led i Barnets Reform indgik enaftale om at drøfte en yderligere styrkelse af efterværnsindsatsen i forbindelse med satspuljeforhandlin-gerne for 2011.Danske Handicaporganisationer (DH) og Den Uvildige Konsulentbistand på Handicapområdet (DUKH)har endvidere i sine høringssvar fremhævet et behov for at adressere reglerne i serviceloven og i dentilhørende vejledning i relation til handicappede børn og deres familier. I den forbindelse skal det be-mærkes, at der som opfølgning på satspuljeaftalen for 2010 gennemføres en kortlægning af den eksiste-rende viden om anbragte børn med funktionsnedsættelser og den kommunale praksis i forhold til dissebørn og deres familier. Kortlægningen forventes afsluttet i sommeren 2010.Det skal endvidere bemærkes, at der i flere høringssvar, trods en generelt meget positiv imødekommelseaf reformens styrkelse af børnenes rettigheder, udtrykkes bekymring for, om dette vil medføre en svæk-kelse af forældrenes rettigheder. På den baggrund opfordres til et styrket fokus på inddragelse og samar-bejde med forældrene, både i bemærkningerne til lovforslaget, i vejledningen til serviceloven og i denkommunale praksis. Det skal hertil bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ud-gangspunktet for indsatsen er tæt samarbejde og dialog med forældre, børn og unge. Dette vil blive ud-dybet i den reviderede vejledning til serviceloven, som udgives i forbindelse med lovforslagets ikraft-træden samt i det informationsmateriale, som udarbejdes i forbindelse med implementeringsinitiativetomkring Barnets ReformSom følge af de mange, omfattende og detaljerede høringssvar er det ikke fundet hensigtsmæssigt atsamle og kommentere samtlige bemærkninger i høringssvarene. Nærværende høringsnotat sammenfatterderfor de væsentligste bemærkninger fra de indkomne høringssvar. For yderligere detaljeringsgrad mv.henvises til de fremsendte høringssvar.

2. Modtagne høringssvarFølgende har afgivet høringssvar: 3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børnesa-gens Fællesråd, Børn og Familier, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børnerådet, Børns Vilkår,Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Dansk Psykologforening,Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisationer (DH), Direktorat for kriminal-forsorg, Den Uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Familiestyrelsen, Foreningen afSocialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, ForældreLANDSforeningen (FBU),HK/komunal, Institut for Menneskerettigheder, Kennedy Centret, Kommunernes Landsforening, Kriste-lig forening for bistand for Børn og Unge (KFBU), Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Lands-foreningen af Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud (LOS), Danmarks Lærerforening, Plejefa-miliernes Landsforening, Red Barnet, Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Statsforvaltningerne,TABUKA, Datatilsynet og Rådet for Socialt Udsatte.Dansk Arbejdsgiverforening har ikke ønsket at afgive bemærkninger, da sagen falder uden for DA’svirkefelt.Der er ikke modtaget svar fra følgende: Center for ligebehandling af handicappede, Dansk Børne- ogUngdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Den Danske Dommerfor-ening, FOA - Fag og Arbejde, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Foreningen af DanskeDøgninstitutioner, Foreningen af ledere for af sundhedsordninger for børn og unge, fagligt selskab forsundhedsplejersker, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, LandsforeningenBOPAM, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Rigsadvokaten, Landsforeningen af Social-pædagoger, Landsforeningen af ungdomsskoleledere, Ungdommens vel, Ungdomsringen og Det Centra-le handicapråd.

Konsulentbistand (lovforslagets nr.1, § 11, stk. 3)

Muligheden for at tildele konsulentbistand uden en forudgående børnefaglig undersøgelse efter § 50modtages generelt set positivt. Følgende anføres dog til forslaget:Direktoratet for kriminalforsorgen anfører, at det vil være relevant at give mulighed for at konsulent-bistanden kan finde sted i fængslet.DH finder det betænkeligt, at der med flytningen af bestemmelsen ikke længere kan klages over afgø-relsen. Børn og Kulturchefforeningen bemærker desuden, at klageadgangen er vigtigt i forhold tilforanstaltninger på området.DUKH gør opmærksom på, at Ankestyrelsens principafgørelse om, at (den nugældende) § 11, stk. 3ikke kan benyttes til længerevarende behandlingsforløb, kan rejse tvivl om, hvorvidt der kan giveskonsulentbistand i længere tid.Socialministeriets bemærkningerDet er ikke reguleret i loven, hvor konsulentbistanden rent fysisk skal gennemføres, og der er såledesikke noget i serviceloven, der hindrer, at det finder sted i fængsler.Formålet med forslaget er at give kommunerne større fleksibilitet i forhold til tildeling konsulentbistandtil børn og unge, som har behov herfor. Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf detfremgår, at støtten kan ydes til forældre og børn og unge, som har behov for et længerevarende og merekonkret rådgivningstilbud, end den familieorienterede rådgivning, som kan ydes efter servicelovens §11, stk. 1 og 2. Støtten er i udgangspunktetikkerettet mod problemer, der er så store, at der er behov forsærlige foranstaltninger efter servicelovens kapitel 11. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, atmyndighederne er forpligtigede til at gribe ind, hvis der er anledning til bekymring for barnets eller denunges udvikling. I så fald gælder de almindelige regler efter servicelovens kapitel 11, hvorefter der ogsåer klageadgang.For så vidt angår spørgsmålet om muligheden af at give konsulentbistand i længere tid henvises til be-mærkningerne, hvoraf det fremgår, at” der kan ydes støtte over en længerevarende periode, hvis der erbehov herfor.”

Aflastning for handicappede børn (lovforslagets nr. 3)

DH mener, at forslaget skaber flere problemer end det løser. I stedet foreslås det at indsætte en be-stemmelse, der specielt er rettet mod børn med funktionsnedsættelse, hvor aflastning kan ydes, udenat der udarbejdes en socialfaglig undersøgelse.DUKH imødeser, at forslaget i praksis vil medføre en række afgrænsningsproblemer i forhold til,hvornår aflastning bevilges af hensyn til familiens behov for aflastning, og hvornår aflastningen ydesaf hensyn til barnets særlige behov for støtte. DUKH anbefaler derfor, at det præciseres, hvad forskel-len er på bevilling af de to typer af aflastning.Socialministeriets bemærkningerDet bemærkes, at forslaget er udtryk for en præcisering af gældende ret. I den reviderede vejledning omsærlig støtte til børn og unge, som vil blive udsendt i forbindelse med ikrafttrædelsen af lovforslaget omBarnets Reform, vil det blive præciseret ved konkrete eksempler, hvornår aflastning ydes af hensyn tilbarnets særlige behov, og hvornår aflastning ydes på grund af den øvrige families behov.

Kravet om at oprette tværfaglige grupper ophæves (lovforslagets nr. 8, § 49)

KL og Red Barnet mener ikke, at forslaget reelt virker afbureaukratiserende, fordi forslaget vedrøren-de SSD-samarbejdet samt sundhedslovens § 123 stadig forpligter kommunen til at samarbejde tvær-fagligt.Dansk Sygeplejeråd, Red Barnet og Børns Vilkår kan ikke støtte forslaget, da de tværfaglige grupperhidtil har sikret, at aktørerne kunne danne sig et helhedsbillede af barnet og den unges situation, så derblev sat hurtigt og tidligt ind.HK/Kommunal og Socialpædagogerne, Børnerådet og Børns Vilkår foreslår, at det præciseres (f.eks. iservicelovens § 19 om sammenhængende børnepolitikker), at kommunerne formidler, hvorledes de vilsikre en koordineret og tværfaglig indsats.Socialministeriets bemærkningerDet er vigtigt, at indsatsen over for børn og unge baserer sig på et tværfagligt samarbejde mellem kom-munens forskellige faggrupper, herunder f.eks. sagsbehandlere, pædagoger, lærere mv. Dette understre-ges også i bl.a. servicelovens § 19 samt dette lovforslag om SSD-samarbejdet, der netop forudsætter, at

SSD-modellen – om udveksling af oplysninger i det tidlige og forebyggende

arbejde (lovforslagets nr. 9, § 49a)

Lovforslaget modtages meget positivt af de fleste høringsparter, og forslaget medfører mange kom-mentarer:Tydeliggørelse af bestemmelsenKL, DS, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Børne- og kulturchefforeningen og BørnsVilkår bakker alle op om forslaget. Dog efterlyses en yderligere tydeliggørelse af lovforslagets for-skellige elementer, herunder bl.a. om forældreinddragelse og om typen af de oplysninger, der må ud-veksles. Der fremsættes også ønsker til, hvilke temaer, parterne ønsker skal indgå i evalueringen.Konkrete spørgsmål til bestemmelsens implementeringKL ønsker vejledning i, hvordan kommunerne kan sikre sig, at der ikke udveksles oplysninger mereend én gang. Danmarks Lærerforening ser gerne, at kommuner og institutioner får pligt til at lave enstruktur for udmøntningen af § 49a. Børns Vilkår anbefaler, at der udarbejdes præcise bestemmelserfor, hvordan disse drøftelser nedfældes i barnets journal.Socialministeriets bemærkningerI forhold til høringsparternes ønske om yderligere tydeliggørelse af bestemmelsens indhold henvises tilforslagets bemærkninger samt til den kommende vejledning på området, hvor spørgsmålet om forældre-inddragelse, type af oplysninger mv. vil blive yderligere belyst. Endvidere er der med aftalen om Bar-nets Reform afsat midler til en særlig oplysningsindsats, hvis formål er at beskrive de gældende tavs-hedspligts- og underretningsregler samt redegøre nærmere for anvendelse af disse i praksis. Dette er aferfaring den mest hensigtsmæssige måde at formidle sådanne emner på til de fagfolks, som skal imple-mentere lovgivningen.I forhold til parternes anbefalinger i relation til den efterfølgende evaluering af forslaget, vil disse blivetaget i betragtning, når den nærmere udformning af evalueringen foreligger.I forhold til KL’s ønske om en nærmere beskrivelse af, hvordan kommunerne skal sikre, at oplysningerefter forslagets nr. 9 kun udveksles ved ét møde, skal det bemærkes, den konkrete tilrettelæggelse afSSD-samarbejdets implementering er den enkelte kommunes ansvar. Derfor omfatter forslaget hellerikke en nærmere beskrivelse af, hvordan kommunerne i øvrigt skal strukturere samarbejdet.I forhold til ønsket om en beskrivelse af, hvordan drøftelser, der foretages i forbindelse med SSD-samarbejdet, kan nedfældes i barnets eller den unges journal henvises til offentlighedslovens § 6 omoffentlige myndigheders notatpligt samt til de øvrige forvaltningsretlige principper, som beskrevet afombudsmanden. Der gøres opmærksom på, at der er tale om en bekymringssamtale, og at der derfor somudgangspunkt endnu ikke vil være oprettet en sag på barnet eller den unge. Derfor vil der som udgangs-punkt heller ikke være krav om notatpligt.

Børnefaglig undersøgelse efter § 50 (lovforslagets nr. 11,12 og 16, § 50)

En stor del af høringsparterne kommer med positive tilkendegivelser til ændringerne af § 50, doganfører nogle af høringsparterne følgende:Undersøgelse uden samtykke (nr. 11)Børn og Familier, Børnesagens Fællesråd og FBU støtter ikke ændringsforslaget, da de frygter, det vilskabe utryghed og bidrage til et dårligt samarbejdsklima mellem forældre og myndigheder.DS mener, at formuleringen i den foreslåede bestemmelse (§ 50, stk. 1) ikke i tilstrækkeligt grad vilsikre forældrenes samtykke og inddragelse, herunder intentionen om, at en undersøgelse uden sam-tykke kun bør ske undtagelsesvist. FBU og DS foreslår, at bestemmelsen omstruktureres, så den pro-blemstilling, der danner baggrund for forslaget, imødegås via en undtagelsesbestemmelse.FBU ønsker at få oplyst bestemmelsens anvendelsesområde set i relation til, at retssikkerhedslovenikke ændres.Samlet undersøgelse for søskende (nr. 16)Børnerådet, Børns Vilkår, Kristelig forening for bistand for Børn og Unge, HK/Kommunal og Social-pædagogerne støtter ikke forslaget. HK/Kommunal og Socialpædagogerne mener, at der med forsla-get gives køb på princippet om at give støtte på baggrund af vurderinger af individuelle vanskelighe-der og behov. Børns Vilkår og Børnerådet frygter ligeledes, at oplysninger om det enkelte barn kan gåtabt så fokus derved flyttes fra et individuelt børneperspektiv til et kollektivt familieperspektiv.Udeladelse af irrelevante temaer i undersøgelsen (nr. 12)Børnerådet og Børns Vilkår støtter ikke forslaget om at kommunen kan undlade et eller flere af de 6nævnte punkter, hvis de ikke vurderes relevante. Børnerådet og Børns Vilkår frygter, at mulighedenvil blive brugt ”pr. automatik”. Børnerådet anbefaler som minimum en tydelig vejledning til loven.Socialministeriets bemærkningerUndersøgelse uden samtykkeDer henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 11, hvoraf det fremgår ”at den børnefaglige under-søgelse så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældrene og den unge, der er fyldt 15 år. Detbetyder, at kommunalbestyrelsen aktivt skal søge at opnå samarbejde med forældrene”.Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets nr. 11, at ”udgangspunktet for gennemførel-sen af en børnefaglig undersøgelse er således, at kommunalbestyrelsen aktivt skal søge at opnå dialog ogsamarbejde med forældrene om undersøgelsen. Med bestemmelsen får kommunalbestyrelsen dog mu-lighed for at gennemføre undersøgelsen i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at indlede et posi-tivt samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, eller hvis foræl-dremyndighedsindehaveren afviser eller ikke besvarer kommunalbestyrelsens forsøg på dialog.”Udgangspunktet for undersøgelsen er dermed fortsat samarbejde med forældrene, men kommunalbesty-relsen får i særlige tilfælde, dvs. undtagelsesvist, mulighed for at gennemføre undersøgelsen, hvis detikke er muligt at etablere et sådan samarbejde.Endvidere bemærkes det, at den børnefaglige undersøgelse skal gennemføres så skånsomt som forhol-dende tillader. Det ligger heri, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældrene og barnet eller denunge er informeret om undersøgelsens formål og forløb – uanset om de i øvrigt ikke ønsker at samarbej-de.

Der er i forbindelse med aftalen om Barnets Reform afsat 40 mio. kr. til at støtte op om implementerin-gen af reformen. Et væsentligt fokus vil i den forbindelse være at formidle og forklare lovændringerne.Om lovforslagets anvendelsesområde i relation til retssikkerhedsloven bemærkes det, at retssikkerheds-lovens bestemmelser om sagens oplysning (§ 11c) fortsat finder anvendelse. Dette og forholdet mellemretssikkerhedsloven og servicelovens § 50 vil blive tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget.Samlet undersøgelse for søskendeVedrørende forslaget om at give mulighed for at udarbejde en samlet undersøgelse for søskende i sam-me familier skal det fremhæves fra bemærkningerne til lovforslagets nr. 16, at denne mulighed kan an-vendes, hvis kommunalbestyrelsen finder det hensigtsmæssigt. Muligheden for at lave en selvstændigundersøgelse for hvert barn er således bevaret, og kommunalbestyrelserne gives med forslaget frihed tilselv at vælge fremgangsmåde i de konkrete sager.Det skal desuden fremhæves, at det i bemærkningerne til lovforslagets nr. 16 i forhold til en samlet bør-nefaglig undersøgelse forudsættes, at der ”tages højde for individuelle problemstillinger og behov, så detsikres, at børnenes individuelle støttebehov bliver udredt og afdækket i det omfang, det er nødvendigt.Visse forhold som f.eks. sundhed vil typisk skulle beskrives selvstændigt for hvert barn, mens andreforhold som f.eks. familieforhold vil kunne beskrives samlet. Der skal dog være en klar beskrivelse afindividuelle forhold for det enkelte barn, da f.eks. en familiemæssig situation kan påvirke børn forskel-ligt”.Der er således et tydeligt krav til undersøgelsen om fortsat at have fokus på det enkelte barns individuel-le forhold og behov.Udeladelse af irrelevante temaer i undersøgelsenHvis et af de 6 punkter udelades er det et krav, at kommunalbestyrelsen skal begrunde dette, jf. be-mærkningerne til lovforslaget. Dette skulle kunne forhindre en automatik i forbindelse med bestemmel-sens anvendelse.Socialministeriet vil tydeliggøre dette i den vejledning til serviceloven, som udgives i forbindelse medBarnets Reform.

Kontaktperson og personlig rådgiver (lovforslagets nr. 22 og 25, § 52)

Sammenskrivningen af kontaktperson og personlig rådgiver modtages positivt blandt høringsparterne,dog anføres følgende:DS og FBU mener, at kontaktpersonens mulige funktion som mentor, alene er beskrevet i bemærk-ningerne, og dermed ikke står selvstændigt i selve beskrivelsen. Kristelig forening for bistand forBørn og Unge mener desuden, at en mentor ikke kan sidestilles med en kontaktperson.KL finder det problematisk, at der i bemærkningerne lægges op til, at mentorer ikke har en indberet-ning/underretningspligt.FBU, HK/Kommunal og Socialpædagogerne bemærker, at der i bemærkningerne nævnes frivilligkontaktperson. HK/Kommunal og Socialpædagogerne ønsker en uddybning af, hvad forskellen på enfrivillig og en professionel kontaktperson er.

Socialministeriets bemærkningerSocialministeriet bemærker, at der med bestemmelsen er tale om en samling af forskellige foranstalt-ningstyper, herunder personlig rådgiver. Mentorfunktionen er medtaget i bemærkningerne for at illustre-re, at en fast kontaktperson også kan omfatte en mentorfunktion. Der er således ikke tale om en selv-stændig foranstaltningstype ud over, hvad er omfattet af ”kontaktperson”. Dette tydeliggøres i bemærk-ningerne.Mentorfunktion er omfattet af underretningspligten på samme måde som de øvrige kontaktpersoner. Forat undgå misforståelser omformuleres bemærkningerne til lovforslagets nr. 22 og 25.For så vidt angår problematikken omkring brugen af begreberne frivillige vs. professionelle kontaktper-soner vil bemærkningerne blive gennemskrevet, så disse formuleringer ikke anvendes, da de har givetanledning til usikkerhed og er tolket anderledes end hensigten har været. Det tydeliggøres i den forbin-delse i bemærkningerne, jf. den gældende vejledning nr. 3 til serviceloven, pkt. 300, at en mulig kon-taktperson kan være en pædagog, lærer, klubmedarbejder eller lignende, som den unge har tillid til.

Økonomisk støtte (lovforslagets nr. 28, § 54 a)

Muligheden for at tildele økonomisk støtte uden en forudgående børnefaglig undersøgelse efter § 50modtages positivt.KL mener dog ikke, at kravet om børnesamtale efter § 48 er meningsfuldt i forbindelse med økono-misk støtte efter § 52 a og ønsker indholdet af en sådan samtale præciseret.Socialministeriets bemærkningerDer er tale om en videreførelse af gældende ret.Det er et grundlæggende princip i servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge, at barnetseller den unges synspunkter i udgangspunktet altid skal inddrages. Heraf følger også kravet om en sam-tale med barnet eller den unge forud for tildeling af foranstaltninger. Idet muligheden for at tildele øko-nomisk støtte efter § 52 a som hovedprincip sker som led i en indsats rettet mod barnet eller den unge, erdet væsentligt at inddrage barnets eller den unges egen forståelse af situationen. Samtalen skal såledesikke fokusere på, hvordan barnet forholder sig til familiens konkrete økonomi, eller til det konkrete til-skud, men derimod fokusere på at afklare, hvordan barnet har det i hjemmet, og hvordan barnets selvopfatter sin (sociale) situation.

Behandling af barnet uden samtykke (lovforslagets nr. 32, § 56)

Dansk Psykologforening påpeger, at det er af vigtig betydning for effekten af en eventuel behandlingaf et barn eller en unge, at det sker med samtykke fra forældrene, ligesom det kan sætte et barn elleren ung i en vanskelig situation af krydspres, såfremt kommunen sætter psykologbehandling i ganguden forældrenes samtykke. Foreningen støtter derfor ikke forslaget.DS mener, at kommunenskalinformere forældremyndighedsindehaverne om behandlingsforløbet mv.også selvom det sker uden samtykke fra forældrene.Socialministeriets bemærkningerDer henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 32, hvoraf det fremgår, at ”udgangspunktet forgennemførelsen af en behandling af et barn eller en ung vil altid være, at kommunen så vidt muligt skalsøge at opnå dialog og samarbejde med forældrene om behandlingen” og i forlængelse heraf, at kom-munalbestyrelsen får ”mulighed for at gennemføre behandling i de særlige tilfælde, hvor det ikke er

muligt at indlede et positivt samarbejde med begge forældremyndighedsindehavere, samt i særlige til-fælde hvor den ene forældremyndighedsindehaver afviser eller ikke besvarer kommunalbestyrelsensforsøg på dialog”.Bemærkningen om, at kommunalbestyrelsenså vidt muligtskal informere forældrene om behandlings-forløbet og om øvrige sagsskridt, og herunder sikre sig at forældremyndighedsindehaveren forstår kom-munens bevæggrunde og tiltag, skal ligeledes ses i dette lys. Det klare udgangspunkt i forbindelse medbehandling af et barn eller en ungs problemer er derfor, at det skal ske med samtykke fra og/eller i tætsamarbejde med minimum den ene forældremyndighedsindehaver, og at disse skal informeres om be-handlingsforløbet mv., selvom de ikke har givet deres samtykke medmindre særlige forhold gør sig gæl-dende.

Indstilling til Børn og Unge-udvalget (lovforslagets nr. 36, § 58)

Børns Vilkår og Børnesagens Fællesråd støtter ikke forslaget om, at indstillingen ikke skal indeholdeen redegørelse for de tidligere foranstaltninger, der har været sat iværksat eller tilbudt familien.Socialministeriets bemærkningerLovforslagets nr. 36 som blandt andet medfører, at kommunalbestyrelsen i sin indstilling til Børn ogUnge-udvalget ikke skal redegøre for de foranstaltninger, der tidligere har været iværksat, bunder i etønske om at give kommunerne mere fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelsen af deres arbejde(afbureaukratisering). Herunder er ønsket at give kommunerne større frihed til selv at opstille yderligereretningslinjer eller formkrav til en indstilling til Børn og Unge-udvalget.Endvidere har lovforslagets nr. 36 til formål at forhindre misforståelser om, hvorvidt der er krav om, atderskalhave været iværksat andre og mindre indgribende former for foranstaltninger forud for indstil-lingen om en anbringelse uden samtykke.

Ankestyrelsens beføjelser uden klage (lovforslagets nr. 39, § 65)

KL mener, forslaget indskrænker kommunernes handlerum.KL mener, at forslaget vil give klageadgang ad bagvejen og forsinke sagens afgørelse. KL og Børne-og kulturchefforeningen mener, at forslaget inviterer for mange aktører på banen med fare for ankeadgang ad bagvejen som kan skabe en unødig kampplads for forskellige hensyn.KL, Børne- og kulturchefforeningen og FSD mener ikke, at Ankestyrelsen er mere kvalificeret endkommunens medarbejdere Ankestyrelse bruges som løftestang for uenighed.I forhold til forslaget om at Ankestyrelsen inden 8 uger efter modtagelsen af en underretning skal havebesluttet, om sagen skal tages op, mener Børnerådet og Børns Vilkår, at denne frist er for lang.Børns Vilkår foreslår, at Ankestyrelsens kompetence udvides til også at omfatte et socialfagligt skøn..Socialministeriets bemærkningerStyrkelsen af Ankestyrelsens egen drift beføjelser er udtryk for, at hensynet til det anbragte barns rets-sikkerhed bør vægtes tungt. Samtidig er forslaget udtryk for et klart ønske om, at de øgede beføjelser tilAnkestyrelsen og de sociale nævn bl.a. skal bidrage til at sikre, at der hurtigt og effektivt kan ydes bar-net den rette hjælp i rette tid.

Ankestyrelsen behandler allerede i dag klagesager vedrørende de kommunale myndigheders afgørelserpå børn- og ungeområdet. Nærværende forslag udvider alene typen af afgørelser, som Ankestyrelsen kantage op af egen drift.Det er ministeriets opfattelse, at Ankestyrelsen – som følge af Ankestyrelsens nuværende ansvarsområ-der, opgaveløsning og kompetencer – har de fornødne kvalifikationer.Generelt bør behandlingen af sager på børne- og ungeområdet gennemføres, så barnet hurtigst muligtkan få den rette hjælp. Det foreslås, at der sættes en frist på 8 uger fra Ankestyrelsen modtager en under-retning til, at Ankestyrelsen skal have besluttet, om sagen skal tages op. I fastsættelsen af fristens læng-de har det været nødvendigt at tage højde for, at der forinden vurderingen af den konkrete sag skal ind-hentes sagsoplysninger m.v. fra kommunen.

Kommunale plejefamilier (lovforslagets nr. 40, § 66 og § 142)

Om forskellen på en plejefamilie og en kommunal plejefamilieFSD, KL og Børne- og kulturchefforeningen ønsker beskrevet, hvori kommunale plejefamilier adskil-ler sig fra de plejefamilie-typer, der allerede eksisterer i dag.Forskelle på plejefamilier og kommunale plejefamilier.KL og Børne- og kulturchefforeningen ser en risiko for, at der vil blive et stort pres fra de traditionelleplejefamilier i forhold til at blive kategoriseret som en ”kommunal plejefamilie”.Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre vurderer, at forslaget vil kunne medføre ”A” og ”B”-plejefamilier.FSD og Børne- og kulturchefforeningen mener, at forslaget kan medføre en institutionalisering afområdet, som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig.Diverse ønsker om præciseringer mv.Plejefamiliernes Landsforening mener ikke, at forslaget præciserer, hvad ordentlige arbejdsvilkår forkommunale plejefamilier er.Socialministeriets bemærkningerOm forskellen på en plejefamilie og en kommunal plejefamilieI forhold til spørgsmål om, hvori kommunale plejefamilier adskiller sig fra de øvrige plejefamilier, hen-vises til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at ”kommunale plejefamilier er plejefamiliersom i kraft af deres kompetencer og kvalifikationer er godkendt til at have børn og unge i pleje, som hartungere problemer, end børn i plejefamilier normalt har. Ud over at de kommunale plejefamilier ligesom andre plejefamilier kan tilbyde barnet eller den unge en opvækst i et familielignende omsorgsmiljø,kan den kommunale plejefamilie på grund af de kompetencer og kvalifikationer, som lå til grund forgodkendelsen, således løfte en større indholdsmæssig opgave i indsatsen over for barnet eller den unge”.Endvidere bemærkes, at der med Barnets Reform er afsat midler til et udviklingsprojekt på plejefamilie-området, som har til formål at støtte implementeringen af lovgivningen.Som det fremgår af ovenstående vil det være op til den enkelte kommune at vurdere, hvorvidt en pleje-familie i kraft af sine kompetencer og kvalifikationer er egnet til at blive godkendt som kommunal pleje-familie. Hensigten med at oprette kommunale plejefamilier er ikke at rangordne plejefamilierne, menderimod at sikre, at de plejefamilier, som har børn med stort behov for støtte, får den nødvendige støtteog supervision samt arbejdsvilkår, der understøtter deres indsats over for plejebarnet. Forslaget skal

samtidig sikre, at de børn som har behov herfor, kan blive anbragt i plejefamilier, der kan tilbyde dennødvendige specialiserede støtte. Da der imidlertid også anbringes mange børn i plejefamilier, som pri-mært har brug for tryghed, omsorg og stabilitet, vil disse plejefamilier ikke have samme ekstraordinærebehov for supervision, særlige arbejdsvilkår mv.. Det bemærkes dog, at der med lovforslaget samtidiggives ret til efteruddannelse og supervision til denne type plejefamilier.I forhold til bekymringen for at oprettelsen af kommunale plejefamilier vil institutionalisere områdetskal det understreges, at formålet med at anbringe børn og unge i plejefamilier netop er at sikre, at bar-net får mulighed for at vokse op i et omsorgsmiljø, der kan tilbyde nære og stabile relationer. Det ersåledes ikke hensigten, at de kommunale plejefamilier skal drives som institutionslignende døgnophold.Diverse ønsker om præciseringerI forhold til en præcisering af de kommunale plejefamiliers arbejdsvilkår, henvises til lovforslagets be-mærkninger til nr. 70-71 hvoraf det fremgår, at der i de tilfælde, hvor den kommunale plejefamilie eransat af den godkendende kommune, vil være taget stilling til arbejdsvilkår, pension, opsigelsesvarselm.v.. Hvis der derimod er tale om en konkret plejeaftale mellem den kommunale plejefamilie og enanbringende kommune, betyder forslaget, at den anbringende kommune skal sikre sig, at der er tagetstilling til de pågældende arbejdsvilkår m.v. i overensstemmelse med plejeaftalen. Der opstilles ikkekrav til plejeaftalens indhold. Det forudsættes alene, at der skal tages stilling til arbejdsvilkår, herunderspørgsmål om pension og opsigelsesvarsel mv.” Dette betyder, at det er den enkelte kommune og pleje-familie som sammen skal tage stilling til den konkrete udformning af arbejdsvilkårene ud over, hvad derallerede er reguleret i anden lovgivning. Det sikrer, at spørgsmål om opsigelsesvarsel og pension mv.ikke overses, men indgår som et element i kontraktindgåelsen.

Efterværn (lovforslagets nr. 44, 61-65, § 68 og § 76)

Høringsparterne tager generelt meget positivt imod initiativerne til en styrkelse af efterværnsindsat-sen, dog anføres følgende:Beslutningskompetence og betaling ved skift i handlekommuneDS, TABUKA, Statsforvaltningerne, LOS, HK/Kommunal og Socialpædagogerne bemærker, at lov-forslaget rummer uklarheder omkring de finansieringsmæssige forhold, når den unge fylder 18 år ogovergår til den nye handlekommune, og at disse bør afklares inden lovforslagets vedtages.Regler om skift i handlekommuneDansk Erhverv opfordrer til, at retssikkerhedsloven ændres, så den unge ikke skifter handlekommunei forbindelse med efterværn. Dermed vil det være den kommune, der har kendskab til den unge ogdennes forhold, der også har ansvar for tilrettelægning af efterværn og overgangen til voksenlivet.30 dages frist til beslutning om efterværnDansk Erhverv er positiv over for kravet om, at den nye kommune skal tage stilling til handleplanenefter 30 dage, men mener det er uheldigt, at den unge i denne periode ikke ved, om kommunen vilvære enig i handleplanen.KL og Børne- og Kulturchefforeningen mener ikke, det er hensigtsmæssigt eller forsvarligt at pålæg-ge den nye opholdskommune en frist på 30 dage efter modtagelsen af handleplanen til at træffe afgø-relse om efterværn. KL anfører i den forbindelse, at 30 dage er for kort tid til at foretage en på sammetid grundig og forsvarlig afgørelse, og at det indskrænker det kommunale selvstyre.Ret til en kontaktperson for tidligere anbragte uden samtykke

KL og Børne- og Kulturchefforeningen kan ikke støtte forslaget om ret til en kontaktperson for unge,der har været anbragt uden samtykke. KL og Børne- og Kulturchefforeningen mener, at det i stedetbør være en konkret vurdering, om den unge skal have en kontaktperson.Dansk Erhverv er positive overfor at bibeholde en fast kontaktperson, dog burde det også tilbydes,selvom barnet tildeles anden døgnforanstaltning, idet barnet kan have dannet tæt tilknytning til tidli-gere omsorgs-personer (pædagog/lærer) og fortsat have behov for kontakt - specielt i en overgang,hvor der sker et skift.HK/Kommunal og Socialpædagogerne påpeger, at bemærkningerne til ændringsforslaget er uklare forså vidt angår beskrivelsen af, at retten til en kontaktperson bortfalder, såfremt den unge tilbydes støttei form af opretholdelse eller genetablering af et døgnophold.Socialministeriets bemærkningerBeslutningskompetence og betaling ved skift i handlekommuneLovforslaget ændrer ikke ved de eksisterende regler om beslutningskompetence og betaling i forbindelsemed efterværn. Det gælder således fortsat, at hvis en ung skifter opholdskommune ved det fyldte 18. år(til en anden kommune end den, der har truffet afgørelsen om anbringelsen), vil det være den nye op-holdskommune, der skal træffe afgørelse efter servicelovens § 76 (efterværn). Afgørelsen truffet af denhidtidige opholdskommune efter servicelovens stk. 68, stk. 12, er ikke juridisk bindende for den nyeopholdskommune. Den bindende afgørelse om, hvad der skal ske med den unge efter det fyldte 18. år,træffes af den nye opholdskommune, som vil have ret til refusion efter retssikkerhedslovens (§ 9 c, stk.3) fra den tidligere opholdskommune for udgifter til efterværnsforanstaltninger.

Socialministeriet vil for at undgå uklarheder om reglerne tilføje beskrivelsen af retstilstanden i bemærk-ningerne til lovforslaget.Regler om skift i handlekommuneÆndringerne i regelsættet vedrørende handlekommuner indgår ikke i nærværende lovforslag jf. denpolitiske aftale om Barnets Reform.30 dages frist til beslutning om efterværnMed lovforslaget skal den nye opholdskommune senest 30 dage efter modtagelsen af den revideredehandleplan træffe afgørelse om efterværn. Der har i forbindelse med fastsættelsen af tidsfristen væretlagt stor vægt på de unges behov for kontinuitet i indsatsen, herunder at undgå at de unge oplever unød-vendige og langvarige brud på støtten samtidig med at kommunen skal have tid til at træffe sin afgørel-se.Ret til en kontaktperson for tidligere anbragte uden samtykkeDer er med lovforslaget lagt op til, at unge, der er eller har været anbragt uden samtykke umiddelbartinden det fyldte 18. år, får ret til efterværn i form af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år, dog ikkei de perioder, hvor den unge i øvrigt tilbydes anbringelse som led i efterværnet. Udgangspunktet forforslaget er, at der er tale om en gruppe unge, som er særligt sårbare, blandt andet fordi der har været enkonflikt mellem kommunen og forældrene omkring anbringelsen. Udgangspunktet er således, at behovetaltid vil være der for denne gruppe unge. Det bemærkes i øvrigt, at kontaktpersonen er et tilbud til deunge, som altså kan takke nej, såfremt de ikke selv vurderer at have behov herfor.For så vidt angår bemærkningerne til forslaget om retten til en kontaktperson, herunder at retten bortfal-der i perioder, hvor den unge tilbydes efterværn i form af en døgnanbringelse, bemærkes det, at retten til

Støtteperson til anbragte børn (lovforslagets nr. 45, § 68b)

KL og Børne- og kulturchefforeningen mener, at opgaven med at finde en støtteperson kan blive enmeget stor administrativ opgave for kommunerne. KL mener desuden ikke, at der bør givesrettil enstøtteperson, men at en støtteperson i stedet bør tildeles ud fra en konkret og individuel vurdering afbarnets eller den unges behov.Børnerådet ønsker, at der i den kommende vejledning til forslaget redegøres nærmere for, hvad detindebærer at være støtteperson for et barn eller en ung, ligesom FBU og TABUKA ønsker forældre-nes rolle mv. uddybet.Foreningen af Statsforvaltningsjurister spørger, hvem der kan klage over kommunens afgørelse omstøtte til udgifter til transport og lignende.Dansk Socialrådgiverforening og TABUKA mener, at støttepersonen skal fortsætte efter anbringelsen.TABUKA mener, at støttepersonen skal være en ret for barnet, men ikke en forpligtelse. Børn & Fa-milier mener, at anbragte børn og unge, der har ønsket en støtteperson, men hvor der ikke er fundet enegnet i familie eller netværk, i stedet skal have ret til af få tilknyttet en kontaktperson.TABUKA mener, at støttepersonerne skal honoreres og de foreslår en form for tilbud om tabt arbejds-fortjeneste så længe barnet er anbragt.Socialministeriets bemærkningerSocialministeriet vurderer ikke, at opgaven med at finde en egent støtteperson til barnet eller den ungebehøver at indebære unødig megen administration. I forbindelse med udarbejdelsen af den socialfagligeundersøgelse af barnets eller den unges forhold (§ 50 undersøgelsen) skal kommunen i forvejen afdækkebarnets eller den unges familieforhold, fritidsforhold og venskaber mv., ligesom kommunen efter lovens§ 47 skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk. Disse alleredeeksisterende oplysninger gør, at kommunen bør være i stand til at identificere en egnet støtteperson ibarnets eller den unges netværk, hvis barnet eller den unge har en sådan relation. Endvidere skal kom-munen tage udgangspunkt i barnets eller den unges egne konkrete ønsker. Kontakt til støttepersonen mv.vurderes heller ikke at indebære væsentlig administration.Endelig gøres opmærksom på, at der ikke er pligt til at give barnet en støtteperson, hvis årsagen hertilalene er, at det ikke er muligt for kommunen at finde en egnet støtteperson til barnet, eller hvis den ellerde pågældende person ikke ønsker at være støtteperson. Endvidere er der ikke pligt til at give en støtte-person, hvis barnet eller den unge ikke ønsker det. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til for-slaget.

Med hensyn til bemærkningen om klageret, skal det bemærkes, at der ikke er klageadgang for kommu-nens beslutning om at dække transportudgifter mv. til støttepersonen.Der er med forslaget valgt en model, hvor kommunen forpligtes til at finde en person i barnets eller denunges familie eller netværk, forud for en anbringelse af barnet eller den unge. Såfremt anbringelsen op-hører, er der intet til hinder for, at denne person fortsætter med at støtte barnet.Flere ønsker dele af forslaget uddybet. Det bemærkes, at konkrete spørgsmål vil blive behandlet i denreviderede vejledning til serviceloven, som udgives i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden. Her vilblandt andet forældrenes rolle mv. blive uddybet.Det skal bemærkes, at barnet eller den unge ikke kan tvinges til at tage imod en støtteperson, jf. ovenstå-ende. Der er således tale om en ret og ikke en pligt for barnet eller den unge. Barnet eller den unge kanogså vælge at sige nej til at have en støtteperson.Der lægges med forslaget ikke op til en honorering af støttepersonen. Dette skyldes, at støttepersonenikke udelukkende bør have et økonomisk incitament til at blive støtteperson. Formålet er at sikre, atvedkommende alene påtager sig rollen for barnets eller den unges skyld.

Vurdering af om anbringelse i plejefamilie er mest hensigtsmæssig (lovfors-

lagets nr. 45, § 68b)

Mange af høringssvarene udtrykker opbakning til reformens intention om at sikre anbragte børn næreomsorgsrelationer under anbringelsen, og de støtter ligeledes bestræbelserne på at styrke plejefamilie-området. Dog peger en del at kommentarerne på, at der er et behov for at tydeliggøre hensigten medforslaget.FSD og Børns Vilkår bakker ikke op om forslaget om, at kommunen skal vurdere, om en anbringelse ifamiliepleje er mest hensigtsmæssig under hensyntagen til barnets behov. Argumentet er, at det børvære barnets behov, der får forrang frem for anbringelsestype.Socialministeriets bemærkningerEt centralt tema for Barnets Reform har været, at indsatsen over for et udsat barn eller en unge skal tageudgangspunkt i en vurdering af, hvad der er barnets bedste. Dette fremgår også af bemærkningerne tillovforslagets nr. 45, idet det understreges, at: ”kommunalbestyrelsen ved valg af konkret anbringelses-sted altid skal vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov”.Forslagets fokus på en plejefamilie som anbringelsessted skal derfor ikke ses som modsætning til, at densærlige støtte skal gives med udgangspunkt i barnets behov og på et veldokumenteret grundlag, jf. lo-vens §§ 50 og 140. Det, som er formålet med bestemmelsen er derimod at rette fokus på, at børn ogunge har behov for et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne. Dette behovskal tillægges vægt i forbindelse med valg af anbringelsessted. Bestemmelsen har til hensigt at sikre,at alle børn bliver anbragt hos en plejefamilie i de tilfælde, hvor det vurderes at være mest hensigtsmæs-sigt at give dem mulighed for at profitere af de mere familiære rammer, som denne anbringelsesformindebærer. Bestemmelsen betyder således, at det i hvert enkelt tilfælde konkret skal overvejes, om detvil være mest hensigtsmæssigt for barnet at blive anbragt hos en plejefamilie, og at der, hvis det vurde-res hensigtsmæssigt, herefter skal vælges en plejefamilieanbringelse.

Børnesamtale i forbindelse med revision af handleplanerne (lovforslagets nr.

51, § 70)

Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Kristelig forening for bistand for Børn og Unge, FBU, Børne-rådet og Børns Vilkår foreslår, at det skrives ind i lovteksten, at barnet eller den unge kan medtage enstøtteperson eller en bisidder til børnesamtalen.Socialministeriets bemærkningerDet fremgår af lovforslagets bemærkninger, at samtalen med barnet eller den unge på anbringelsesstedetsom led i tilsynet så vidt muligt skal gennemføres uden tilstedeværelse af personer fra anbringelsesste-det, uanset om barnet eller den unge er anbragt i en plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninsti-tution. Formålet hermed er at give barnet eller den unge god mulighed for at tale frit om, hvordan haneller hun har det. Bestemmelsen har altså til hensigt at sikre barnet eller den unge de bedst mulige forud-sætninger for en god samtale, og det er derfor ikke hensigten, at barnet eller den unge ikke selv skalkunne vælge at medbringe en person til samtalen (f.eks. en bisidder eller en støtteperson). Dette vil blivetydeliggjort i lovtekst og bemærkninger.

Børnerådet frygter i forlængelse heraf, at forslaget om, at det alene er barnet eller den unge, som harret til samvær, vil påføre barnet eller den unge et for stort ansvar. I stedet bør barnets synspunkterinddrages og høres med vægt.Forældrenes rettighederDS mener, at forældrene fortsat skal have ret til samvær, men at der skal være en mulighed for at be-grænse det, hvis børnene klart ønsker det.TABUKA bemærker at det er sagsbehandleren, der i sin afgørelse fortolker barnets behov, hvilketsvækker barnets indflydelse og kan betyde, at andre hensyn end til barnet blandes ind i afgørelsen. Detpåpeges, at forslaget kan medføre, at forældre presses eller manipuleres ud af samværet.Socialministeriets bemærkningerDet bemærkes, at lovforslaget ikke lægger op til, at barnet selv kan vælge eller afgøre, hvem det kan se.Det er altså ikke barnet, som har ansvaret for afgørelsen, da dette som hidtil fortsat er placeret hoskommunalbestyrelsen. Derimod lægger forslaget op til, at barnet skal høres og inddrages i beslutningen,og at afgørelsen herefter skal træffes ud fra, hvad der er til barnets bedste. Barnets bedste kan såledesnetop indebære kontakt til den biologiske familie, også i tilfælde hvor forældrene er psykisk syge, mis-brugere osv.Afgørelsen om kontaktens omfang m.v. tager udgangspunkt i det enkelte barns eller den unges konkretesituation og behov. Med lovforslaget slås det fast, at udgangspunktet for forvaltningens afgørelse omsamvær skal være, at barnet eller den unge har behov for at bibeholde en god kontakt til forældrene mv.Lovforslaget lægger således ikke op til at forældre afskæres fra retten til at se deres børn. I den konkretevurdering af omfanget af samvær skal det tillægges betydning, at det som udgangspunkt er i anbragtebørn og unges interesse at bibeholde en så god og hyppig kontakt til forældrene, som muligt.Det er i lighed med andre afgørelser om foranstaltninger mv. i servicelovens kapitel 11 i sidste ende denkommunale myndighed, som træffer den endelige afgørelse.

Handleplaner (lovforslagets nr. 67-68, § 140)

Lempelser af kravene til handleplaner (generelt)Børnerådet, Børns Vilkår og HK/Kommunal og Socialpædagogerne støtter ikke de foreslåede lempel-ser vedrørende handleplaner, som forslaget lægger op til.Samlet handleplan for søskende (afbureaukratisering)Børns Vilkår, Børnerådet, HKK/Kommunal og Socialpædagogerne støtter ligeledes ikke forslaget.Børnerådet frygter en forringelse af det enkelte barns retssikkerhed, da væsentlige oplysninger i for-holdet kan gå tabt, og fokus frygtes alene at blive på familien.DS peger på, at der bør laves særskilte planer for børn, der får en foranstaltning hver for sig, da deresforløb bliver forskellige. DS påpeger endvidere, at man med en fælles handleplan ikke vil kunne vide-regive oplysninger til personalet i foranstaltningerne om det enkelte barn uden at overtræde tavsheds-pligten.FBU foreslår, at det bliver et krav, at der skal udarbejdes særskilte handleplaner for anbragte børn.Mål i forhold til 6 temaer og delmål (afbureaukratisering)Børns Vilkår, HK/Kommunal og Socialpædagogerne og FBU støtter ikke forslaget om at fjerne kravet

om mål og delmål i handleplanen, herunder kravet om at disse opstilles i forhold til de seks temaer (jf.§ 50 – undersøgelsen).Børns Vilkår anfører, at dette sammenholdt med ændringsforslaget til § 50 rummer en alvorlig risikofor, at der fokuseres på de forhold, som umiddelbart forekommer vigtigst, og at kommunerne i nogletilfælde vil overse forhold, der ikke umiddelbart er tydelige, og at de derfor ikke vil udforme handle-indsatser i forhold til disse.Socialministeriets bemærkningerLempelser af kravene til handleplaner (generelt)Lempelserne af kravene til handleplaner bunder alene i et ønske om at give kommunerne mere fleksibili-tet i forbindelse med tilrettelæggelsen af deres arbejde, herunder i forhold til kravene til handleplaner.Forslagene til lempelser af handleplaner og dermed forslagene til, hvordan kommunerne kan få størrefrihed til tilrettelæggelsen af deres arbejde, er blandt andet fremsat af kommunale medarbejdere i for-bindelse med regeringens afbureaukratiseringsproces. Forslaget lægger ikke op til at ændre formåletmed eller det konkrete indhold af arbejdet med handleplanen.Samlet handleplan for søskende (afbureaukratisering)Det fremgår af bemærkningerne til forslaget om at give kommunerne mulighed for at udarbejde en sam-let handleplan for søskende, at handleplanen skal tage højde for individuelle forskelle hos børnene.Handleplanen skal ligeledes tage højde for, at ens problemstillinger og ressourcer ikke nødvendigvisafhjælpes bedst med den samme indsats, når der er tale om forskellige børn. Det forudsættes derfor, atder fortsat er fokus på de enkelte børns behov i handleplanen og i valg af støtteforanstaltninger.Brugen af en samlet handleplan forudsættes at ske indenfor rammerne af de gældende regler om videre-givelse af oplysninger. Det skal i den forbindelse understreges, at kommunen selv kan vælge, om hand-leplanen skal omfatte et eller flere børn i en familie. Der skal således kun udarbejdes én samlet handle-plan for flere børn i samme familie, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er hensigtsmæssigt. Det-te kan f.eks. være i de tilfælde, hvor det er den samme sagsbehandler, som er ansvarlig for indsatsenover for en eller flere søskende i samme familie. Hvis kommunen imidlertid vælger at lave en fælleshandleplan for f.eks. et søskendepar, som har forskellige sagsbehandlere, skal kommunen være opmærk-som på, om reglerne vedr. videregivelse og behandling af oplysninger om rent private forhold, er over-holdt (tavshedspligtsreglerne). I følge persondataloven, kan sagsbehandlere og andre fagpersoner vide-regive eller behandle oplysninger om rent private forhold (herunder også oplysninger om foranstaltnin-ger), hvis dette er et led i den nødvendige sagsbehandling. Den enkelte sagsbehandler/fagperson harsåledes mulighed for at se handleplanen for et barns bror eller søster, hvis dette er relevant for indsatsenover for barnet. Hvis handleplanens oplysninger om barnets søskende imidlertid ikke er relevante i for-hold til sagsbehandlingen, skal forældrene giver samtykke til, at sagsbehandleren får adgang til de på-gældende oplysninger. Hvis forældrene ikke giver samtykke, kan forvaltningen vælge at lave særskiltehandleplaner for de børn, som er i familien. Jf. at kommunalbestyrelserne som nævnt har frihed til selvat vælge, om en handleplan skal omfatte et eller flere børn i familien.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslagene, at handleplanen skal indeholde konkrete mål iforhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling på baggrund af resultaterne af undersøgelsen, ogmålene skal i øvrigt være i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten. Mål i forhold tilde 6 temaer fra § 50 - undersøgelsen skal alene indgå i handleplanen i det omfang, der er behov for athave fokus herpå, eller der er behov for at iværksætte indsatser i forhold hertil.I forhold til ændringsforslaget omkring delmål fremgår det endvidere af bemærkningerne, at målene (ihandleplanen) bør anføres så specifikt som muligt, så det er tydeligt, hvad formålet med indsatsen er, også det er muligt at vurdere indsatsens effekt.

Om godkendelse af plejefamilier som generelt eller konkret egnede (Lovfors-

lagets nr. 69, § 142)

Muligheden for konkret godkendelse af plejefamilierKL mener, at forslaget kan medføre, at de familier, der af deres stedlige kommune har fået afslag påen generel godkendelse, vil kunne tiltrække andre kommuner med henblik på at få en konkret god-kendelse. KL mener sammen med DS, at forslaget dermed kan føre til, at der bliver godkendt en ræk-ke plejefamilier, som ikke er tilstrækkeligt kvalificerede.KL spørger, om den anbringende kommune, der har konkret godkendt en familie, også kan godkendefamilien til endnu et barn? I den forbindelse frygter KL, at hvis kommunerne godkender mange pleje-familier til konkret børn, så kan konsekvensen være, at der kommer til at mangle generelt godkendteplejefamilier.Den stedlige kommune skal ikke føre generelt tilsyn med konkret godkendte plejefamilierDansk Erhverv mener, at det er uhensigtsmæssigt at afskaffe den generelle godkendelse fra den sted-lige kommune, idet den stedlige kommune har behov for at vide, at der er anbragt et udsat barn elleren unge i kommunen.HK/Kommunal og Socialpædagogerne samt Børn & Familier mener, at det kan være vanskeligt atvurdere, hvordan den konkrete godkendelse skal kunne implementeres i praksis, og rejser i den for-bindelse en række spørgsmål til implementering af forslaget.Det generelle tilsyn med plejefamilierBørnerådet og Børns Vilkår bakker ikke op om forslaget om, at plejefamilier og kommunale plejefa-milier, som er konkret godkendte, ikke omfattes af det generelle driftsorienterede tilsyn, da det børsikres, at der føres et forsvarligt tilsyn med indsatsen over for det anbragte barn eller den unge.Socialministeriets bemærkningerMuligheden for konkret godkendelse af plejefamilier.Forslaget om konkret godkendelse af plejefamilier har til formål at give kommunerne bedre mulighedfor at foretage et individuelt match mellem barnet og den unge og den valgte plejefamilie, jf. lovforsla-gets bemærkninger herom. Det ændrer imidlertid ikke ved, at udgangspunkt og forudsætninger for god-kendelsen skal være det samme, som ved en generel godkendelse af plejefamilier. Det betyder, at dengodkendende kommune har et ansvar for at sikre, at plejefamiliens kompetencer m.v. er af tilstrækkeligkvalitet.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at den anbringende kommune kan anbringe flere børn isamme familie. Kommunen skal således i forbindelse med den konkret godkendelse tage stilling til, omplejefamilien vurderes at kunne modtage andre børn.

I forhold til bekymringen for, om forslaget vil føre til, at der vil blive mangel på generelt godkendteplejefamilier, vurderer Socialministeriet ikke, at dette er sandsynligt, da en konkret godkendelse af ple-jefamilier primært sigter på de tilfælde, hvor den pågældende plejefamilie er relevant som særligt egnettil et eller flere konkrete børn. Udgangspunktet vil stadig være, at plejefamilier normalt vil blive god-kendt som generelt egnede. Det må således antages, at de kommuner, som vælger at finde en plejefami-lie uden for kommunen, som de giver en konkret godkendelse, indgår en sådan aftale, fordi de vurderer,at dette er den mest optimale løsning i forhold til det konkrete barns behov. Afslutningsvis gøres op-mærksom på, at der med Barnets Reform er afsat midler til en national rekrutteringskampagne for pleje-familier, som foreslås udviklet og afholdt i samarbejde med bl.a. KL.Den stedlige kommune skal ikke føre generelt tilsyn med konkret godkendte plejefamilierIndledningsvist skal det bemærkes, at den generelle godkendelse af stedlig kommune ikke afskaffes, ogat den type godkendelse fortsat forventes at være den mest brugte. Med lovforslaget gives kommunernestørre fleksibilitet således at de, hvis de finder det er bedst for barnet, kan lave en konkret godkendelseaf en plejefamilie i en anden kommune. Forslaget følger i øvrigt den eksisterende model i forhold tilnetværksplejefamilier.Den stedlige kommune skal altid føre tilsyn med de børn og unge under 18 år, som lever i kommunen,jf. servicelovens § 146. Derfor forudsættes det, at den anbringende kommune – såfremt denne anbringeret barn i en konkret godkendt plejefamilie i en anden kommune – orienterer denne kommune (den sted-lige) herom. Dette tydeliggøres i bemærkningerne.I forhold til de konkrete kommentarer vedrørende ordningens videre implementering henvises til denkommende vejledning på området.Det generelle driftsorienterede tilsyn med konkret godkendte plejefamilier m.v.Formålet med forslaget er at undgå uklarhed om, hvilken kommune, der har den samlede tilsyns- ogsupervisionsforpligtigelse. Det vurderes således, at tilsynet med plejefamilien bliver sikret via den an-bringende kommunes pligt til at føre personrettet tilsyn med barnet eller den unge. Det personrettedetilsyn med plejefamilien skal efter forslaget med Barnets Reform føres 2 gange om året, og dette tilsynfokuserer netop på det enkelte barns eller den unges trivsel og udvikling.

Efteruddannelse og supervision af plejefamilier (lovforslagets nr. 70-71, §

142 stk. 3-5)

En overvejende stor del af høringsparterne hilser forslaget om efteruddannelse og supervison af pleje-familier meget velkomment. Dog bemærker en række af parterne følgende:Om uddannelsestilbuddet til henholdsvis plejefamilier og kommunale plejefamilierBørnerådet og Børns Vilkår mener ikke, at den foreslåede efteruddannelse af plejefamilier er tilstræk-kelig. Plejefamiliernes Landsforening og DS påpeger, at forslaget ikke vil kunne imødekomme dekommunale plejefamiliers uddannelsesbehov fuldt ud. Det påpeges, at der er brug for nye RUGO-kurser til erfarne plejefamilier og for plejefamilier med plejebørn, der har behov for en særlig indsats.Alle plejefamilier skal tilbydes samme vilkårBørn & Familie, TABUKA og DS anbefaler, at opkvalificering og forbedrede arbejdsforhold for dekommunale plejefamilier udbredes til generelt også at omfatte de traditionelle plejefamilier og ikkemindst netværksplejefamilier, hvis helt særlige forhold bør tilgodeses bedre.

Plejefamilien skal have gennemført et indledende kursus inden barnet eller den unge modtagesBørnerådet anbefaler som minimum, at der i forslaget stilles krav om, at begge kurser skal være gen-nemført inden anbringelse i familiepleje, og ikke, som der lægges op til i forslaget, ”så vidt muligt”.Hvilke personer i plejefamilien er omfattet af kurserne, og er alle plejefamilier omfattet af rettentil efteruddannelse og supervision?HK/Kommunal og Socialpædagogerne anbefaler, at det er begge parter i familien, som skal være om-fattet af bestemmelsen om ret til efteruddannelse og supervision.KL spørger om kommunalbestyrelsen er forpligtiget til at tilbyde efteruddannelse mv. til aflastnings-plejefamilier.Socialministeriets bemærkningerOm plejefamiliers behov for efteruddannelse, herunder forskellen mellem kommunale plejefami-lier og andre plejefamilier.Efter bestemmelsen skal kommunalbestyrelsen sikre, at plejefamilier, kommunale plejefamilier og net-værksplejefamilier får den fornødne efteruddannelse og supervision i overensstemmelse med plejeopga-vens omfang. Alle plejefamilier skal have efteruddannelse svarende til minimum 2 årlige kursusdage. Iden forbindelse gøres opmærksom på, at det er kommunen, som vurderer det individuelle behov foromfang og indhold af supervisionen og uddannelsen. Dette kan variere i forhold til plejefamiliens erfa-ring og i forhold til tyngden af problemer hos de børn eller unge, som plejefamilien aktuelt har i pleje,lige som der i perioder kan være behov for ekstra supervision. F.eks. vil der typisk være behov for meresupervision i starten af forløbet eller i perioder omkring skolestart, hvis barnet et sygt, hvis der er pro-blemer med samarbejdet med de biologiske forældre eller andre tidspunkter, der kan rumme særligeudfordringer for barnet eller den unge eller plejeforældrene.Derudover skal kommunen tilbyde kommunale plejefamilieryderligereefteruddannelse og supervision ioverensstemmelse med plejeopgavens omfang. Omfanget af supervision vil som for øvrige plejefamilierofte variere i forhold til den kommunale plejefamilies forudsætninger og tyngden af barnets eller denunges problemer. Dette vil blive beskrevet yderligere i bemærkningerne.Med forslaget understreges, at omfanget af supervision og efteruddannelse skal afspejle tyngden i denopgave, den kommunale plejefamilie varetager. Da det som udgangspunkt forventes, at de kommunaleplejefamilier vil komme til at varetage de tungere plejeopgaver, vil det således være naturligt, at dekommunale plejefamilier i en række tilfælde vil have behov for at modtage mere efteruddannelse ogsupervision end andre plejefamilier.Støtten til de kommunale plejefamilier i form af efteruddannelse og supervision, kan f.eks. gives ved atetablere et samarbejde mellem plejefamilier og specialiserede døgninstitutioner, hvor der desuden kangives løbende faglig sparring.Det bemærkes, at der i forbindelse med aftalen om Barnets Reform er afsat midler til en opdatering afRUGO-kurset.Alle plejefamilier bør tilbydes samme vilkårBaggrunden for at kommunerne med lovforslaget skal tilbyde kommunale plejefamilier yderligere ud-dannelse og supervision m.v. er, at denne nye type af plejefamilier vil være kendetegnede ved at havemere behandlingskrævende børn end andre plejefamilier, som har så tunge problemer, at de kan væremere vanskelige at rumme på normal vis i en familie. Dette kan medføre, at plejefamilien i yderligeregrad har behov for uddannelse og supervision. Desuden vil disse plejefamilier sjældent have en indtægt

ved siden af det vederlag, de modtager som familieplejer, hvorfor der i særlig grad kan være behov forat sikre stillingtagen til deres arbejdsvilkår.Dette vil blive tydeliggjort i den vejledning, som vil blive udsendt når Barnets Reform træder i kraft.Plejefamilien skal have gennemført et indledende kursus inden barnet eller den unge modtagesDer henvises til lovforslagets bemærkninger hvoraf det fremgår, at det lovpligtige 4-dages kursus i atvære plejefamilie, som udgangspunkt skal være gennemført inden anbringelsen af barnet eller den unge iplejefamilien. Alene hvor særlige forhold gør sig gældende, kan barnet eller den unge anbringes i pleje-familien, inden kurset afholdes. Særlige forhold kan f.eks. være, at barnet eller den unge har et akutanbringelsesbehov, og at der er forhold, der gør, at netop denne plejefamilie er særligt egnet til barnetuanset den manglende gennemførelse af kurset. Hvis en plejefamilie modtager et barn eller en ung, in-den kurset er gennemført, skal kurset gennemføres hurtigst muligt herefter.Hvilke personer i plejefamilien er omfattet af kurserne, og er alle plejefamilier omfattet af rettentil efteruddannelse og supervision?Det fremgår af lovforslagets nr. 71 at kommunalbestyrelsen skal sikre, at plejefamilier, kommunale ple-jefamilier og netværksplejefamilier modtager den fornødne efteruddannelse m.v. Aflastningsfamilier ersåledes ikke omfattet af denne bestemmelse. Der er dog intet til hinder for, at kommunalbestyrelsentilbyder aflastningsfamilier efteruddannelse mv., hvis dette skønnes nødvendigt.I forhold til hvilke personer i plejefamilien der bør tilbydes indledende kurser og efteruddannelse er detop til den enkelte kommune at vurdere behovet herfor.

Den stedlige kommunes godkendelse af opholdssteder som generelt egnede

efter (lovforslagets nr. 73, § 142, stk. 5)

KL er af flere kommuner blevet gjort opmærksom på det betænkelige i, at hjemlen i § 142, stk. 5 tilden generelle godkendelse af et privat opholdssted i det foreliggende forslag fjernes. Dernæst er ser-vicelovens § 143 om indenrigs- og socialministerens bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelseom godkendelse af tilsyn af de private opholdssteder også fjernet.Socialministeriets bemærkningerDer er med lovforslaget ikke tale om, at de to bestemmelser fjernes, men derimod tale om, at den gene-relle godkendelse kobles samme med optagelsen af private opholdssteder på Tilbudsportalen jf. be-mærkningerne til lovforslaget. Af tekniske grunde indgår dette ikke i dette lovforslag. Her vil bemyndi-gelsesbestemmelsen også indgå.

Klageret for plejefamilier og opholdssteder over kommunalbestyrelsens af-

gørelser om godkendelse (jf. lovforslagets nr. 74, § 142)

KL og HK/Kommunal og Socialpædagogerne ønsker præciseret, om plejefamiliers adgang til at klageover kommunalbestyrelsens afgørelse om godkendelse til det sociale nævn vedrører godkendelsengenerelt, eller hvorvidt der også kan klages over, om plejefamilien bliver godkendt som konkret ellergenerel plejefamilie, eller om plejefamilien bliver godkendt som f.eks. kommunale plejefamilie ellernetværksplejefamilie mv.Socialministeriets bemærkningerDet bemærkes, at der med forslaget kun er tale om, at plejefamilien kan klage over godkendelsen gene-relt set. Dette vil blive præciseret yderligere i forslagets bemærkninger og i en senere vejledning.

Fagpersoners underretningspligt (lovforslagets nr. 81, § 153)

En overvejende stor del af høringsparterne hilser forslaget meget velkomment. Forslaget har samtidigaffødt en række kommentarer:Løsning af børn og unges problemer inden der underrettesDS, FSD og Danmarks Lærerforening er betænkelige ved at formuleringen: ”når der ikke er rimeligmulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne” udgår. Danmarks Lærer-forening mener, det vil kunne ødelægge det nødvendige tillidsforhold mellem forældre/hjem og skole,hvis der ikke er gjort forsøg på at løse det pågældende problem sammen med forældrene, inden derforetages en underretning.Videregivelse af oplysninger til den, der underretterFSD og DS bakker ikke op om forslagets bestemmelse om, at kommunen skal videregive oplysningerom, hvorvidt der er iværksat undersøgelser eller foranstaltninger efter serviceloven vedrørende detbarn eller den unge, som underretningen vedrører. I den forbindelse spørger DS om, hvor mange gan-ge, den der underretter, kan få de pågældende oplysninger fra socialforvaltningen. KL spørger, hvoromfattende oplysningerne til underretteren må være, og om der stilles krav vedrørende tilbagemeldin-gen til forældrene. Børnerådet og Danmarks Lærerforening mener, forslaget bør følges op af en yder-ligere vejlednings- og uddannelsesindsats.Forslag til ændringer i bestemmelsenDatatilsynet anbefaler, at forholdet til databeskyttelsesdirektivets artikel 6 og persondatalovens § 5,stk. 2 og 3, indgår i overvejelserne omkring § 153, stk. 3. Datatilsynet henleder endvidere opmærk-somheden på persondatalovens kapitel 8-10 om den registreredes rettigheder.Børnerådet mener, at kommunalbestyrelsens tilbagemelding til den, der underretter, skal være obliga-torisk og ikke kun ske efter anmodning.

Danmarks Lærerforening ser gerne, at kommunerne får pligt til også at begrunde, hvorfor der evt.ikke er foretaget yderligere i forhold til underretningen. Danmarks Lærerforening påpeger, at der trodsforslagets tydeliggørelse af underretningspligten stadig vil være brug for en bekendtgørelse på områ-det.Børns Vilkår foreslår, at Ankestyrelsen også skal oplyse underretter om, hvorvidt en underretning hargivet dem anledning til at handle. Det foreslås også, at det skal noteres, hvad der videregives til hvem.Socialministeriets bemærkningerLøsning af problemerne inden underretningDet bemærkes, at de af bestemmelsen omfattede fagpersoner ifølge forslaget stadig skal vurdere, om detpågældende problem kan afhjælpes med de virkemidler, som findes inden for vedkommendes regi, f.eks.i skole eller dagtilbud. Der henvises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til dette forslag samttil forslagets nr. 9 (SSD-modellen). Der er således ikke underretningspligt i situationer, hvor barnetseller den unges vanskeligheder har en karakter, som reglerne om særlig støtte efter servicelovens kapitel11 ikke tager sigte på at løse. Som eksempel kan nævnes forhold, der alene kan begrunde en særlig soci-alpædagogisk indsats efter folkeskolelovens regler. Det der imidlertid understreges med tydeliggørelsenaf underretningspligten er, at fagpersoner ikke skal forsøge at afhjælpe problemer, som støtte efter ser-vicelovens kapitel 11 tager sigte mod at afhjælpe, inden de foretager en underretning om det pågældendebarn. Hensigten med forslaget er at sikre, at der ikke underrettes for sent om barnet, fordi fagpersonernetror, at alle muligheder for støtte i eget regi, skal være gennemprøvet før en underretning er mulig.Videregivelse af oplysninger til den, der underretterI forhold til spørgsmålet om, hvor omfattende oplysningerne til underretteren må være, henvises til for-slagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at der alene kan videregives oplysninger om, hvorvidt der eriværksat undersøgelser eller foranstaltninger efter serviceloven vedrørende det barn eller den unge, somunderretningen vedrører. Derimod kan der ikke med hjemmel i § 153, stk. 3, ske videregivelse af oplys-ninger om karakteren eller indholdet af de pågældende undersøgelser eller foranstaltninger. Forslagetregulerer ikke, hvor ofte kommunen kan videregive de pågældende oplysninger til den, der underretter.Det kan oplyses, at kommunen efter persondatalovens kapitel 8-10 er forpligtiget til at oplyse forældre-myndigheden om, at de efter § 153 stk. 3 har videregivet de pågældende oplysninger til den person, derhar foretaget underretningen. Persondataloven regulerer ikke, hvordan informationen skal udformes.Den kan således gives mundtligt, skriftligt eller elektronisk. Oplysningspligten kan f.eks. opfyldes ved,at de fornødne informationer er trykt på en ansøgning eller en blanket m.v.. Dette betyder, at kommunenf.eks. kan vælge at oplyse forældrene om videregivelsen af oplysningerne i forbindelse med, at foræl-drene i øvrigt bliver oplyst om underretningen, herunder også om reglerne i § 153, stk. 3, og hvad denneregel indebærer. Dette vil blive beskrevet yderligere i bemærkningerne til lovforslaget. Endvidere vilbestemmelsens forhold til databeskyttelsesdirektivets artikel 6 og persondatalovens § 5, stk. 2 og 3, blivebeskrevet yderligere.Forslag til ændringer i bestemmelsenFor så vidt angår Datastyrelsens anbefalinger, vil disse blive imødekommet, jf. ovenstående.Hvad angår forslaget om, at kommunalbestyrelsen på eget initiativ altid skal oplyse underretteren omhvorvidt der er igangsat en undersøgelse eller foranstaltning, vurderes dette at være unødigt procesregu-lerende, og derfor ikke en del af forslaget.

I forhold til ønsket om at udvide omfanget af, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 3, erdette ikke en del af aftalen om Barnets Reform. Dette begrundes med hensynet til den enkeltes ret tilprivatliv, herunder forebyggelse af, at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold gives til per-soner, som ikke er part i sagen.Det skal bemærkes, at Ankestyrelsen sender et kvitteringsbrev, til den person, som har foretaget under-retningen. Hvis Ankestyrelsen i forbindelse med sin eventuelle gennemgang af sagen, pålægger kom-munen at træffe ny afgørelse, vil underretteren kunne kontakte kommunen om dette.Det bemærkes endeligt, at der i forbindelse med aftalen om Barnets Reform er afsat midler til en oplys-nings- og vejledningsindsats vedr. underretningspligten, og at der heri vil blive taget hensyn til kommu-ners og fagfolks behov for vejledning på området. Dette er af erfaring den mest hensigtsmæssige mådeat formidle sådanne emner på til de fagfolks, som skal implementere lovgivningen.

Ophævelse af krav om sagsbehandlingsstandarder (lovforslagets nr. 66)

Børnerådet og Børns Vilkår støtter ikke forslaget, da der er en del af fundamentet for sagsbehandlin-gen og giver gennemsigtighed i forhold til denne.Socialministeriets bemærkningerDer henvises til forslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at forslagets formål er at givekommunerne større fleksibilitet i tilrettelæggelse af indsatsen. Baggrunden for forslaget er en vurderingaf, at de forskellige krav om udarbejdelse af sammenhængende børnepolitikker, sagsbehandlingsstan-darder og kvalitetskontrakter kan føre til dobbeltarbejde og tage tid fra arbejdet med borgerne. Det ven-tes, at kommunerne som led i styringen af området fortsat udarbejder interne retningslinjer for sagsbe-handlernes arbejde, men da udarbejdelsen af disse retningslinjer kan ske på mange måder og i mangesammenhænge, bør det ikke reguleres centralt.

Børnerådet hæfter sig ved, at lovforslaget kan være virke teknisk vanskeligt og kompliceret for bor-gerne, hvilket kan gøre det vanskeligt at implementere. Børnerådet foreslår derfor, at der også tilbydesefteruddannelse til områdets frontmedarbejdere.Socialministeriets bemærkningerAftalepartierne bag Barnets Reform er enige om, at det er vigtigt at støtte op om implementeringen afreformen. På den baggrund er der med aftalen også afsat midler til implementeringsaktiviteter med hen-blik på at videreformidle lovgivningens indhold og intentioner. Formålet er at sikre, at både det politiskeniveau, ledelsesniveauet og medarbejderniveauet i kommunerne får information om indhold og intentio-ner bag reformen. Endvidere er der som et led i aftalen om Barnets Reform afsat midler til informationom lovforslagets nr. 9 og nr. 81 (SSD-modellen og underretningspligten).