1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-vokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen afOffentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, DanskeAdvokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Datatilsynet, Institutfor Menneskerettigheder, Vejdirektoratet, Det Kriminalpræventive Råd,Kommunernes Landsforening, Forbrugerrådet, Retspolitisk Forening,Retssikkerhedsfonden, Sikkerhedsbranchen, AndelsboligforeningernesFællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligselska-bernes Landsforening, Danmarks Lejerforeninger, Danske Ældreråd,Ejendomsforeningen Danmark, Grundejernes Landsorganisation, Husle-je- og Beboerklagenævnsforeningen, Jydske Grundejerforeninger, Lands-foreningen Ældre Sagen, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Parcel-husejernes Landsforening, Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark,Statens Byggeforskningsinstitut, Ældreboligrådet, Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Boldspil-Union, Divisionsforeningen og Danske Fod-bold Fanklubber.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalfor-sorgen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Datatilsynet, Vejdirektoratet, Det Kriminalpræventi-ve Råd, Kommunernes Landsforening, Forbrugerrådet, Retspolitisk For-ening, Sikkerhedsbranchen, HK Handel, Boligselskabernes Landsfor-ening, Danmarks Lejerforeninger, Danske Ældreråd, Jydske Grundejer-foreninger, Parcelhusejernes Landsforening, TEKNIQ, Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Boldspil-Union og DivisionsforeningenJustitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,

Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, Vejdirektoratet, Danmarks Lejerforeninger

Danske Ældre-

råd

har ingen bemærkninger til lovudkastet.

Kommunernes Landsforening

(KL) har anført, at en tilslutning til lov-udkastets bestemmelser om kommunernes tv-overvågning forudsætter, atder optages drøftelser mellem KL og regeringen om, hvordan staten kanbidrage til finansieringen af kommunernes eventuelle tv-overvågning,idet omfang kommunernes overvågning også tilgodeser politiets opgave-varetagelse bl.a. vedrørende kriminalitetsforebyggelse mv.Justitsministeriet har drøftet spørgsmålet om økonomisk kompensationmed KL og meddelt, at der efter regeringens opfattelse ikke er grundlagfor kompensation til kommunerne, navnlig fordi det det vil være helt fri-villigt for kommunerne at etablere tv-overvågning. KL har herefter i etsupplerende høringssvar af 18. marts 2010 anført, at KL’s bestyrelse fin-der, at mulighed for, at kommuner kan tv-overvåge offentlige områder,bør følges af mulighed for statslig medfinansiering. KL har endviderebemærket, at behovet for at iværksætte tv-overvågning alternativt kansøges dækket ved at øge politiets midler til dette formål.

På den anførte baggrund er den del af lovforslaget, som vedrører en ud-videt adgang for kommunerne til at foretage tv-overvågning, udgået aflovforslaget.

Rigspolitiet

har hørt politikredsene over lovforslaget, og to politikredsehar anført, at øget tv-overvågning vil have en såvel forebyggende somefterforskningsmæssig værdi, særlig hvis overvågningen sker målrettetpå grundlag en forudgående analyse af behovet herfor, samt hvis over-vågningsudstyret er hensigtsmæssigt placeret og af den fornødne kvalitet.

Politiforbundet i Danmark

ser positivt på forslaget, der efter forbundetsopfattelse uden tvivl vil give bedre efterforskningsmuligheder, hvilket vilvære medvirkende til at øge trygheden hos den enkelte borger samt enbedre retsopfattelse og sikkerhed i samfundet som helhed.Installatørernes organisation

TEKNIQ

støtter lovforslaget og finder detpositivt og samfundsmæssigt relevant, at adgangen til tv-overvågningudvides.

Boligselskabernes Landsforening

ser lovforslaget som et positivt tiltag,der vil kunne være med til at skabe øget tryghed i boligområderne ogmedvirke til politiets kriminalitetsbekæmpende virksomhed, forudsat atstaten vil afsætte de nødvendige midler hertil.

Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Boldspil-Union og Divisionsfor-

eningen

støtter lovforslaget.

Sikkerhedsbranchen

kan tilslutte sig den afvejning, der er foretaget ilovforslaget, af på den ene side fordelene ved den foreslåede udvidedeadgang til tv-overvågning og på den anden side hensynet til privatlivetsfred. Branchen finder således, at forslaget er nødvendigt ud fra et krimi-nalitetsforebyggende sigte. Dog finder branchen de foreslåede vilkår forkommunernes tv-overvågning meget lempelige.

Advokatrådet

bemærker, at der ikke ses at være undersøgelser, som be-kræfter, at tv-overvågning medvirker til bekæmpelse af kriminalitet, ogrådet finder forslaget om udvidelse af adgangen for boligorganisationermv. til at foretage tv-overvågning betænkelig. Rådet finder desuden ikke,at det af lovforslaget ganske klart fremgår, hvorfor det findes hensigts-mæssigt at lempe kommunernes adgang til at foretage tv-overvågning,3

når det tidligere i tv-overvågningsudvalgets betænkning nr. 1483/2006 erblevet forkastet.

Retspolitisk Forening

kan ikke støtte lovforslaget og henviser i den for-bindelse til, at det i gunstigste fald må anses for stærkt tvivlsomt, om tv-overvågning skulle have en nævneværdig effekt på opklaring af forbry-delser. Over for hensynet til kriminalitetsbekæmpelse og -opklaring stårhensynet til privatlivets fred og ikke mindst det grundprincip, at enhverer uskyldig indtil det modsatte er bevist ved en domstol. En konstant ogvedvarende overvågning af borgere i det offentlige rum vil efter forenin-gens opfattelse kunne udgøre et indgreb i privatlivet, og en sådan poten-tiel mistænkeliggørelse af samtlige borgere, som tv-overvågning udgør,kan også øge mistilliden imellem mennesker.

Datatilsynet

har anført, at lovforslaget efter tilsynets opfattelse udvideradgangen til at foretage tv-overvågning i det offentlige rum i et megetbetydeligt omfang. Gennemførelsen af lovforslaget kan efter tilsynetsopfattelse i løbet af ganske kort tid føre til massiv tv-overvågning i by-mæssig bebyggelse i hele landet.Tilsynet finder ikke, at der er godtgjort en tilstrækkelig begrundelse foren så markant udvidelse i adgangen til at foretage tv-overvågning, somden foreslåede adgang for kommunerne til som led i en generel,tryghedsskabende indsats at tv-overvåge offentlige områder, der benyttestil almindelig færdsel, efter tilsynets opfattelse er udtryk for. Ud fra hen-synet til privatlivets fred – at borgerne kan færdes i det offentlige rumuden at være overvåget af kameraer – finder tilsynet derfor, at der ikke pådet foreliggende grundlag bør gennemføres en sådan meget betydelig ud-videlse i brugen af tv-overvågning.

Forbrugerrådet

tager afstand fra den foreslåede adgang for kommuner-ne til at tv-overvåge offentlige områder, der benyttes til almindelig færd-sel, og advarer imod en generel opsætning af kameraer som led i entryghedsskabende indsats. Rådet finder denne del af lovforslaget alt forvidtgående og i strid med principperne om saglighed og proportionalitet,hvorimod rådet ikke har bemærkninger til de øvrige dele af lovforslaget.Rådet har desuden anført, at det er uvist, hvilke konkrete krav der vil bli-ve stillet til kommunernes opsætning af kameraer, og hvorledes misbrugforhindres, og at det er bekymrende, at lovforslaget ikke tager stilling tilden øgede risiko for misbrug af oplysninger i den forbindelse.4

Rådet peger desuden på, at der ikke er belæg for at antage, at tv-overvågning generelt vil forhindre overfald, vold eller voldtægt, ogkommunerne bør derfor efter rådets opfattelse fokusere indsatsen medforebyggende arbejde og øget mandskab.

Det Kriminalpræventive Råd

bemærker bl.a., at forskningen viser enkriminalpræventiv effekt af tv-overvågning i forhold til f.eks. tyveri oghærværk ved overvågning af parkeringskældre og -huse, hvorimod derikke er påvist en sammenhæng mellem tv-overvågning og reduktion afmere spontant opstået kriminalitet som f.eks. vold.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

har anført, at engelske tilstandemed hensyn til tv-overvågning ikke er et ideal, men et skræmmebillede.Der henvises til, at det er udokumenteret, at der skulle være nogen krimi-nalitetspræventiv effekt af tv-overvågning, men måske nok en bedre mu-lighed for opklaring af visse forbrydelser, og landsforeningen kan ikkeanbefale en generel adgang til at foranstalte tv-overvågning af det offent-lige rum.Som der er redegjort for i bemærkningerne til lovforslaget, må det anta-ges, at tv-overvågning kan have en vis kriminalpræventiv effekt, navnligover for visse typer af kriminalitet og ved anvendelse på bestemte typeraf lokaliteter. Tv-overvågning har endvidere vist sig at være et nyttigt ogafgørende efterforskningsmiddel for politiet ved opklaring af forbrydel-ser – ikke alene alvorlige forbrydelser som f.eks. drab og røverier, menogså mere hverdagsagtige forhold, som dog i sig selv kan være alvorligenok, er opklaret ved hjælp af billedoptagelser fra tv-overvågning, f.eks.vold begået uden for diskoteker og i restauranter, tyverier begået aflommetyve og lignende på banegårde og i befærdede gader samt hær-værk.Nogle boligorganisationer har fremsat ønske om at kunne tv-overvågeogså områder, som benyttes til almindelig færdsel. Dette ønske har bl.a.været begrundet med stigende problemer med uro og hærværk, samt atder i flere boligområder, hvor der i dag er etableret tv-overvågning afikke offentligt tilgængelige arealer som eksempelvis kældre, har væretmindre hærværk disse steder, og at overvågningen øger beboernes tryg-hed.

Der har endvidere i de senere år været en række tilfælde af såkaldte hoo-liganuroligheder i form af vold og hærværk i forbindelse med afvikling afidrætsbegivenheder, navnlig i forbindelse med visse større fodboldkam-pe. Ofte er der tale om, at visse grupper af personer bruger den pågæl-dende idrætsbegivenhed som anledning til voldelig adfærd.På den anførte baggrund finder Justitsministeriet, at boligorganisationermv. og ejere af idrætsanlæg bør kunne få tilladelse af politiet til at tv-overvåge visse områder, der benyttes til almindelig færdsel, når over-vågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.Efter Justitsministeriets opfattelse vil tv-overvågning i udsatte boligom-råder kunne have en kriminalpræventiv effekt over for visse typer af kri-minalitet – f.eks. hærværk mod biler – der skaber problemer i disse om-råder.Den foreslåede mulighed for tv-overvågning ved idrætsanlæg vil navnligforbedre mulighederne for, at kontrollører og tilkaldt politi hurtigt kansendes til de steder omkring idrætsanlægget, hvor uroligheder foregår,og tv-optagelserne vil også kunne være en hjælp for politiet i forbindelsemed efterfølgende efterforskning.Den del af lovudkastet, som vedrører en udvidet adgang for kommunernetil at foretage tv-overvågning, er ikke medtaget i det fremsatte lovforslag,jf. ovenfor.Der henvises til pkt. 3.1.2 og 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.

2.2. Lovforslagets enkelte elementer

Datatilsynet

bemærker, at der med lovforslaget foreslås indsat et nytstykke i persondatalovens § 26 a, hvoraf det følger, at § 26 a, stk. 1-3,finder tilsvarende anvendelse på kommuners tv-overvågning omfattet aftv-overvågningslovens § 2 a. Det indebærer bl.a., at den særlige undta-gelse til den almindelige slettefrist på op til 30 dage også skal gælde forkommunernes billedoptagelser af offentlige gader, veje, pladser mv. Be-tingelsen for en længere opbevaring er ifølge § 26 a, stk. 3, at en sådanopbevaring er nødvendig af hensyn til den dataansvarliges behandling afen konkret tvist.6

Efter tilsynets opfattelse er der ikke behov for, at kommunerne kan opbe-vare optagelserne i et længere tidsrum end 30 dage. Tilsynet foreslår der-for, at undtagelsen til den almindelige slettefrist ikke skal gælde forkommunernes eventuelle tv-overvågning af offentlige gader, veje, plad-ser mv. som led i en generel tryghedsskabende indsats.Tilsynet anfører desuden, at udkastet til lovforslaget efter tilsynets opfat-telse kan give indtryk af, at spørgsmålet om, i hvilket omfang – dvs.hvilke lokaliteter – der vil være adgang til at tv-overvåge, vil bero på envurdering i forhold til bl.a. persondatalovens regler.Tilsynet forudser imidlertid, at den almindelige forventning vil være, athvis man opfylder de foreslåede nye regler i tv-overvågningsloven, vildet være tilladt at foretage tv-overvågning. Hertil kommer, at iværksæt-telse af tv-overvågning i medfør af det foreliggende forslag ikke vil væreforeneligt med tilsynets nuværende krav til saglighed og proportionalitetpå tv-overvågningsområdet.Tilsynet går derfor ud fra, at lovforslaget tilsigter at give et særligt grund-lag for tv-overvågning og dermed fravige persondatalovens regler.Tilsynet finder, at der i lovforslagets bemærkninger bør indeholde envurdering i forhold til databeskyttelsesdirektivet.

Advokatrådet

finder ikke, at lovforslagets betingelser for den udvidedeadgang for boligorganisationer mv. til at foretage tv-overvågning i til-strækkelig grad sikrer, at der kun gives tilladelse til tv-overvågning, nårdenne er proportional i forhold til målet om kriminalitetsbekæmpelse.Rådet foreslår derfor, at der direkte i loven fastsættes nærmere betingel-ser for, hvornår en sådan tilladelse kan gives, og at disse betingelser sva-rer til sagligheds- og proportionalitetskravene i persondatalovens § 5, stk.2 og 3. Rådet finder, at der bør være samme begrænsning for så vidt an-går den foreslåede adgang for kommunerne til at foretage tv-overvågningsom led i en generel tryghedsskabende indsats. Rådet foreslår i den for-bindelse også, at der stilles krav om politidirektørens tilladelse til en så-dan kommunal tv-overvågning.Den del af lovudkastet, som vedrører en udvidet adgang for kommunernetil at foretage tv-overvågning, er udgået af lovforslaget, jf. ovenfor.

Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at behandling af per-sonoplysninger ved tv-overvågning, der sker i overensstemmelse med deforeslåede bestemmelser i tv-overvågningsloven, vil have et udtrykkeligtangivet og sagligt formål, jf. persondatalovens § 5, stk. 2, og at overvåg-ningen ikke vil være i strid med kravet om proportionalitet i persondata-lovens § 5, stk. 3. Der er redegjort nærmere herfor i pkt. 3.4.1 i lovfors-lagets almindelige bemærkninger.Idet de foreslåede bestemmelser i tv-overvågningslovens § 2, stk. 2 og 3,efter Justitsministeriets opfattelse vil være i overensstemmelse med per-sondatalovens § 5, stk. 2 og 3, om saglighed og proportionalitet, rejserordningen ikke spørgsmål i forhold til databeskyttelsesdirektivet (direktiv95/46/EF af 24. oktober 1995).Der henvises til pkt. 3.4.1 og 3.4.8 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

har anført, at lovforslaget efterlandsforeningens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad fastlægger, hvad derskal forstås ved ”boligområde” og ”arealer i direkte tilknytning hertil”.

Jydske Grundejerforeninger

anmoder om, at private boligområder til-lægges samme muligheder for tv-overvågning som almene boligorgani-sationer.

Parcelhusejernes Landsforening

noterer sig, at også grundejerforenin-ger og vejlaug med en tilslutning på 75 pct. af medlemsskaren vil kunneetablere overvågning af foreningens fællesarealer. Landsforeningen an-moder i den forbindelse om, at det af loven eller bemærkningerne i lov-forslaget kommer til at fremgå, at sædvanlige formålsbestemmelser ivedtægterne for grundejerforeninger og vejlaug anses for at være til-strækkelige til, at foreningen mv. kan vedtage at etablere tv-overvågning.Landsforeningen ønsker subsidiært en tydeliggørelse af, hvad der skal ståi en sådan vedtægtsbestemmelse, for at det må anses for tilstrækkeligt.En bestemmelse i lovudkastet om, at boligorganisationer og foreningermv. skulle repræsentere mindst 75 pct. af husstandene i et område for atkunne få tilladelse til at tv-overvåge det pågældende område, er i detfremsatte lovforslag ændret til, at organisationen m.v. skal repræsenterealle husstande i det boligområde, som ønskes tv-overvåget.8

Boligorganisationer og foreninger mv., der repræsenterer husstandene iet boligområde, kan efter forslaget få tilladelse til at foretage tv-overvågning af frit tilgængelige arealer i det pågældende boligområde,hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.Det ”boligområde”, hvor det herefter kan komme på tale at give en or-ganisation mv. tilladelse til tv-overvågning, er det område, som organi-sationen mv. ejer eller har rådighed over – f.eks. (dele af) veje, stier, for-tove og andre gangarealer, opholdspladser, parkeringsarealer samt uaf-låste porte, kældre og opgange. Ansøger f.eks. en grundejerforening omtilladelse til tv-overvågning af en privat fællesvej, skal tv-overvågningenligeledes som udgangspunkt rettes mod de vejarealer, som grundejerfor-eningen eller dens medlemmer selv ejer.Der kan endvidere efter forslaget gives tilladelse til tv-overvågning afarealer, som ligger i direkte tilknytning til boligområdet. Der må hervedlægges vægt på, om tv-overvågning også af disse tilstødende arealerkonkret må anses for væsentlig for at kunne nå målet med tv-overvågningen af boligområdet. Der sigtes hermed til afgrænsede area-ler, som ligger i umiddelbar tilknytning til boligområdet, og hvor særligebygningsmæssige forhold gør sig gældende. Det kan f.eks. være en kom-munal vej langs et boligkompleks.Hvis der er tale om tv-overvågning af et privatejet areal, som ligger iumiddelbar tilknytning til boligområdet, f.eks. en parkeringsplads, en vejeller et stisystem, som tilhører en anden privat person eller virksomhed(og som ikke er repræsenteret af boligorganisationen mv.), vil det væreen forudsætning for at få tilladelse til at foretage tv-overvågning af detpågældende areal, at boligorganisationen mv. har samtykke fra den, derejer det pågældende areal. Er det pågældende areal statsligt eller kom-munalt ejet, er det derimod ikke nødvendigt at indhente et sådant samtyk-ke.Det er ikke en forudsætning for at opnå tilladelse til at tv-overvåge etareal, som ligger i umiddelbar tilknytning til boligområdet, at boligorga-nisationen mv. tillige foretager overvågning af arealer i selve boligom-rådet. Eksempelvis vil en ejer- eller grundejerforening, som repræsente-rer husstandene i et boligområde, som grænser op til en offentlig vej, ef-ter omstændighederne kunne få tilladelse til at overvåge den del af vejen,der ligger i umiddelbar tilknytning til de repræsenterede husstande, selvom foreningen ikke også har behov eller mulighed for at foretage tv-9

overvågning af (frit tilgængelige) arealer, som foreningen eller densmedlemmer selv ejer.Det skal fremgå af politiets tilladelse, hvilke arealer den konkrete tilla-delse omfatter.Der henvises til pkt. 3.2.2 og 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Det må afgøres efter de gældende vedtægter for en grundejerforeningeller et vejlaug, om det falder inden for foreningens formål og rammer atforetage tv-overvågning i boligområdet. Om vedtægterne i en given for-ening er formuleret på en sådan måde, at spørgsmålet om tv-overvågningkan anses for at ligge inden for foreningens formål og rammer, må afgø-res efter de almindelige foreningsretlige regler. Det må imidlertid for-ventes, at dette for en stor del af ejerforeningerne og grundejerforenin-gernes vedkommende ikke vil være tilfældet. Hvis der i de pågældendeforeninger er et ønske om at kunne træffe beslutning om tv-overvågning,forudsætter det i givet fald vedtægtsændringer.Politiet skal som udgangspunkt ikke påse de foreningsretlige forhold,men det bør i givet fald fremgå af politiets tilladelse, at det er en forud-sætning for tilladelsen, at foreningen inden for sit formål lovligt kan fo-retage tv-overvågning, samt at beslutningen herom er truffet i overens-stemmelse med foreningens vedtægter.Der henvises til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Desuden ønsker Parcelhusejernes Landsforening, at der indføres en be-stemmelse om, subsidiært tydeliggøres, at administrationen af tv-overvågningen og databehandlingen i den forbindelse kan udliciteres tilen professionel aktør.En grundejerforening mv., som etablerer tv-overvågning, vil i relation tilpersondataloven blive anset som dataansvarlig, jf. persondatalovens § 3,nr. 4. Dette udelukker ikke, at administrationen af optagelserne kan over-lades til en databehandler, som behandler oplysningerne på den dataan-svarliges vegne.Forholdet mellem den dataansvarlige og databehandleren er reguleret afpersondatalovens § 42, hvoraf det bl.a. fremgår, at gennemførelse af en10

behandling ved en databehandler skal ske i henhold til en skriftlig aftalemellem parterne, og at det af aftalen skal fremgå, at databehandlerenalene handler efter instruks fra den dataansvarlige.Justitsministeriet finder ikke, at der er grundlag for at fravige de almin-delige regler i persondataloven om, at den, der beslutter at etablere f.eks.tv-overvågning, også er ansvarlig for behandlingen af optagelserne.Endelig ønsker Parcelhusejernes Landsforening, at det med henblik på athindre uberettiget tv-overvågning af private områder bør fremgå af loven,i hvilken højde og i hvilken retning overvågningskameraer skal placeres.Justitsministeriet bemærker hertil, at det skal fremgå af politiets tilladel-se, hvilke arealer den konkrete tilladelse omfatter.Tv-overvågningen skal i alle tilfælde indrettes på en sådan måde, at der ividest muligt omfang tages hensyn til beboernes privatliv, og der må ikkevære tale om, at personer kan blive tv-overvåget, når de befinder sig ideres eget hjem.Der henvises til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Politiforbundet i Danmark

finder, at der bør stilles krav til kvaliteten afdet tv-overvågningsudstyr, der anvendes, ligesom udstyret af ressource-mæssige årsager bør standardiseres, så optagelserne kan aflæses udenbrug af forskellige hjælpeværkstøjer.

TEKNIQ

bemærker, at installatøren må anses for den nærmeste til atrådgive ejere af tv-overvågningsanlæg om reglerne herfor samt sikre lov-lig installation og drift. TEKNIQ finder det derfor formålstjenstligt, atder i loven stilles krav om tredjepartskontrolleret kvalitetsstyringssystemfor de virksomheder, som ønsker at installere tv-overvågningsanlæg.

Sikkerhedsbranchen

HK Handel

har ligeledes udtrykt ønske om, atder stilles krav om certificering af installatører af tv-overvågningsudstyr,hvilket efter HK Handels opfattelse vil være med til at sikre, at kvalitetenaf tv-overvågningen forbedres, at den sker på en etisk og teknisk ansvar-lig måde, og at den gældende lovgivning overholdes. Sikkerhedsbran-chen opfordrer til, at der udarbejdes en vejledning om de nye regler. Sik-kerhedsbranchen har desuden anført, at branchen har skabt en ISO 9001-certificering for installatører af tv-overvågningsudstyr, som sikrer kvali-11

tet i bl.a. optagelserne og i vejledning af kunden. I forbindelse med certi-ficeringen skal installatøren udfærdige installationserklæringer, som villekunne anvendes til politiets registrering af, hvor tv-overvågningsudstyretableres.Justitsministeriet finder ikke, at reglerne for tv-overvågning af de områ-der, der er omfattet af lovforslaget, er af en sådan kompleksitet, at det ernødvendigt at stille særlige krav til de virksomheder, som installerer denpågældende tv-overvågning.Det bemærkes hertil, at det skal fremgå af politiets tilladelse, hvilkearealer den konkrete tilladelse omfatter.Der henvises til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Justitsministeriet vil i samarbejde med Datatilsynet revidere den vejled-ning om tv-overvågning, som tilsynet og ministeriet har udgivet i marts2008, hvis lovforslaget bliver vedtaget.Af Justitsministeriets redegørelse til Folketingets Retsudvalg om erfarin-gerne med privates adgang til at tv-overvåge efter lovændringerne i 2007(Alm. del – bilag 129 – folketingsåret 2009-10) fremgår det bl.a., atRigspolitiet har oplyst, at det er politikredsenes generelle opfattelse, atoptagelserne er blevet af langt bedre kvalitet i takt med den teknologiskeudvikling og de lavere anskaffelsespriser. Det fremgår dog også af rede-gørelsen, at enkelte politikredse har oplyst, at de fortsat modtager opta-gelser af ringe kvalitet.Der vil være mulighed for, at politiet kan meddele pålæg vedrørende kva-liteten af den tv-overvågning, som der gives tilladelse til efter de foreslå-ede regler, i medfør af tv-overvågningslovens § 4 b (som ikke foreslåsændret). Det skal i den forbindelse bemærkes, det står de pågældendeboligorganisationer mv. og ejere af idrætsanlæg frit for, om de vil benyt-te sig af muligheden for at foretage tv-overvågning eller ej.Som det fremgår af de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 2 og 3, i tv-overvågningsloven, skal politiet give tilladelse til tv-overvågning, derforetages af boligorganisationer mv. og idrætsanlæg, af områder, sombenyttes til almindelig færdsel. Politiet vil således have informationerom, hvor der foretages tv-overvågning i medfør af de foreslåede bestem-melser, og Justitsministeriet finder det på den baggrund ikke nødvendigt,12

at der stilles krav om indgivelse af installationserklæringer eller lignendei forbindelse hermed.HK Handel har for så vidt angår tv-overvågning, som foretages af bolig-organisationer mv., anført, at tilladelser hertil ikke bør kunne udstrækkestil mere end 1 år ad gangen. Hvis der er tale om en 5-årig periode, fårovervågningen karakter af at være varig, og incitamentet til at afdække,om andre tiltag kunne være formålstjenstlige, forsvinder.Justitsministeriet finder, at der bør vurderes konkret af politiet fra sag tilsag, for hvor lang en periode tv-overvågningen bør tillades. Det foreslås,at der højst kan gives tilladelse for 5 år ad gangen.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.HK Handel bemærker, at det ikke er begrundet i lovforslaget, hvorforpolitiets tilladelser til tv-overvågning ved idrætsanlæg ikke skal begræn-ses således, at de kun gælder på bestemte tidspunkter omkring konkretearrangementer.Som anført i pkt. 3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslagetfinder Justitsministeriet ikke en sådan begrænsning nødvendig eller hen-sigtsmæssig.HK Handel savner en klar vurdering af, om de foreslåede regler omkommuners adgang til at foretage tv-overvågning af frit tilgængelige om-råder er forenelige med EU-retten. HK Handel bemærker i den forbindel-se, at kommunerne med forslaget får mulighed for at foretage tv-overvågning overalt og uden at proportionalitetshensynene iagttages.Den del af lovudkastet, som vedrører en udvidet adgang for kommunernetil at foretage tv-overvågning, er udgået af lovforslaget, jf. ovenfor.

Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Boldspil-Union og Divisionsfor-

eningen

foreslår, at ordet ”idrætsanlæg” i den foreslåede § 2, stk. 3, i tv-overvågningsloven i lovteksten erstattes med ”(private) ejere af idrætsan-læg”, idet idrætsanlæg kan være ejet og drevet i forskellige ejerformer.Justitsministeriet bemærker, at forbuddet i tv-overvågningslovens § 1,stk. 1, mod tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som13

benyttes til almindelig færdsel, alene gælder for private. Den foreslåedebestemmelse i lovens § 2, stk. 3, om idrætsanlæg er således en undtagelsetil forbuddet i § 1, stk. 1. Justitsministeriet finder derfor, at det med til-strækkelig klarhed fremgår, at bestemmelsen alene vedrører privateidrætsanlæg, hvilket også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Justitsministeriet er enig i, at det er hensigtsmæssigt, at det i lovtekstenpræciseres, at tilladelsen gives til ejeren af idrætsanlægget, og lovforsla-get er ændret i overensstemmelse hermed.Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Boldspil-Union og Divisionsforenin-gen anfører, at tv-overvågning af og ved idrætsanlæg med lovforslagetvil blive undergivet to forskellige bestemmelser i tv-overvågningsloven –§ 2, stk. 3, for private anlæg og § 2 a for offentligt ejede anlæg – og atdet bør sikres, at der i politidirektørernes praksis anlægges en ensartetvurdering af behovet for udvidet tv-overvågning, uanset anlæggets ejer-forhold.Den del af lovudkastet, som vedrører en udvidet adgang for kommunernetil at foretage tv-overvågning, jf. den foreslåede § 2 a i tv-overvågningsloven, er ikke medtaget i det fremsatte lovforslag, jf. oven-for. Lovforslaget indeholder således ikke regler om adgangen til at fore-tage tv-overvågning af og ved offentligt ejede idrætsanlæg.Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Boldspil-Union og Divisionsforenin-gen bemærker, at det i lovforslaget ikke er omtalt, hvilke konsekvenserlovforslaget vil have for registreringsforhold efter lov nr. 307 af 30. april2008 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder (hooliganregistret).Justitsministeriet finder ikke, at lovforslaget har særlige konsekvenser forregistreringsforhold i hooliganregistret.

2.3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Sikkerhedsbranchen

opfordrer til, at der oprettes en pulje, hvorfra sær-ligt belastede boligorganisationer mv. kan søge midler til at etablere tv-overvågning.14

Boligselskabernes Landsforening

finder det nødvendigt, at lovforslagetfølges op af økonomisk støtte til tv-overvågningsanlæg, som etableres afboligorganisationer mv., for at formålet med lovforslaget kan opfyldes.Det vil efter landsforeningens opfattelse således ikke være rimeligt, atudgifterne hertil pålægges beboerne i boligområderne.Formålet med lovforslaget er at give bl.a. boligorganisationer mulighedfor efter nærmere fastsatte betingelser at foretage tv-overvågning af visseområder, der benyttes til almindelig færdsel. Anvendelse af denne mulig-hed vil være helt frivillig for de enkelte boligorganisationer.

Rigspolitiet

har hørt politikredsene over lovforslaget, og to politikredsehar bemærket, at lovforslaget må antages at indebære en ikke ubetydeligsagsbehandlingsbyrde for politiet i forbindelse med ansøgninger om isærtilladelse til tv-overvågning, som foretages af boligorganisationer mv.,hvor bl.a. beskrivelses- og dokumentationskrav samt afgrænsningspro-blemstillinger efter omstændighederne vil kunne give anledning til dis-kussion. Hertil kommer opgaver i form af kontrol af, at etablerede tv-overvågninger er lovligt indrettet mv.Lovforslaget skønnes at medføre visse begrænsede udgifter for politiet tilbl.a. behandling af ansøgninger fra boligforeninger mv. og idrætsanlægom tilladelse til at foretage tv-overvågning. Udgifterne vil blive afholdtinden for politiets eksisterende ramme.Der henvises til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Datatilsynet

har anført, at tilsynets tilsynsopgave på tv-overvågnings-området helt utvivlsomt vil blive voldsomt forøget, hvis lovforslaget ved-tages. Det gælder i forhold til den løbende vejledning/rådgivning, og detgælder med hensyn til tilsyns- og kontrolopgaver. Datatilsynet forventerderfor, at en vedtagelse af lovforslaget følges op af en forøgelse af tilsy-nets bevillinger.Lovforslaget skønnes at medføre en forøgelse af Datatilsynets opgavermed bl.a. løbende vejledning og tilsyn og kontrol på tv-overvågnings-området. Udgifter hertil vil blive afholdt inden for Datatilsynets eksiste-rende ramme, jf. pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig fra det udkast, der har været i hø-ring, på følgende punkter:

1.

I lovforslagets titel er det udgået, at lovforslaget også vedrører en æn-dring af lov om behandling af personoplysninger. I undertitlen er det ud-gået, at lovforslaget også vedrører udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner.

2.

Det er i forslaget til tv-overvågningslovens § 2, stk. 2 og 3, præciseret,at politidirektørens tilladelse kan givesuanset bestemmelsen i § 1, stk. 1.

3.

I forslaget til tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, er kravet om, at en bo-ligorganisation eller forening skal repræsentere 75 pct. af husstandene iet boligområde, for at få tilladelse til at tv-overvåge området, ændret til,at organisationen eller foreningen skal repræsentere alle husstandene idet pågældende område.

4.

Det er i forslaget til tv-overvågningslovens § 2, stk. 3, præciseret, atpolitidirektørens tilladelse kan gives tilejereaf idrætsanlæg.

5.

Den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 a om kom-muners adgang til at foretage tv-overvågning af offentlig gade, vej, pladseller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, med henblikpå at fremme trygheden for personer, som færdes i området, er udgået aflovforslaget.

6.

Den foreslåede bestemmelse i § 26 a, stk. 4, i lov om behandling afpersonoplysninger, hvorefter bestemmelsens stk. 1-3 også finder anven-delse på kommuners tv-overvågning omfattet af den foreslåede bestem-melse i tv-overvågningslovens § 2 a, er ligeledes udgået af lovforslaget.Herudover er der foretaget visse præciseringer i lovforslagets bemærk-ninger.

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning (Udvidelse af

adgangen til tv-overvågning for boligorganisationer m.v. og idræts-

anlæg)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,

Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, Vejdirektoratet, Danmarks Lejerforeninger

Danske Ældre-

råd

Kommunernes Landsforening

Rigspolitiet

Politiforbundet i Danmark

TEKNIQ

Boligselskabernes Landsforening

Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Boldspil-Union og Divisionsfor-

eningen

Sikkerhedsbranchen

Advokatrådet

Retspolitisk Forening

Datatilsynet

Forbrugerrådet

Det Kriminalpræventive Råd

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

2.2. Lovforslagets enkelte elementer

Datatilsynet

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Jydske Grundejerforeninger

Parcelhusejernes Landsforening

Politiforbundet i Danmark

TEKNIQ

Sikkerhedsbranchen

HK Handel

Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Boldspil-Union og Divisionsfor-

eningen

2.3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Sikkerhedsbranchen

Boligselskabernes Landsforening

Rigspolitiet

Datatilsynet

3. Lovforslaget

1.

2.

3.

4.

5.

6.