Spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om tv-overvågning (Udvidelse af adgangen til

tv-overvågning for boligorganisationer m.v. og idrætsanlæg). (L

185):

”Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag,der giver kommunerne mulighed for videoovervågning, som idet oprindelige udkast til lovforslag der var sendt i høring.”

Svar:

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af Retsudvalgetsspørgsmål nr. 13 vedrørende lovforslaget, kan kommuner efter gældenderet foretage tv-overvågning med henblik på at beskytte kommunal ejen-dom (f.eks. skoler, daginstitutioner, rådhuse, busser, biblioteker, materi-elgårde mv.) mod kriminalitet. Det må derimod anses for tvivlsomt, omen kommune kan foretage tv-overvågning af frit tilgængelige områdersom f.eks. gågader, stisystemer og parkeringspladser med et genereltkriminalitetsbekæmpende sigte eller med det formål at skabe øget tryg-hed for kommunens borgere, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, s.5389.Det udkast til lovforslaget, som var i høring, indeholdt et forslag om, atkommuner, som ønsker det, efter drøftelse med politidirektøren tilligeskulle kunne foretage tv-overvågning af frit tilgængelige områder medhenblik på at øge trygheden for personer, som færdes i området.Kommunernes Landsforening (KL) har i sit høringssvar af 1. marts 2010anført, at en tilslutning til lovudkastets bestemmelser om kommunernestv-overvågning forudsætter, at KL og regeringen drøfter, hvordan statenkan bidrage til finansieringen af kommunernes eventuelle tv-overvågningi det omfang, kommunernes overvågning også tilgodeser politiets opga-vevaretagelse bl.a. vedrørende kriminalitetsforebyggelse mv.Som det fremgår af Justitsministeriets kommenterede høringsoversigt af24. marts 2010, har ministeriet drøftet spørgsmålet om økonomisk kom-pensation med KL og meddelt, at der efter regeringens opfattelse ikke ergrundlag for kompensation til kommunerne, navnlig fordi det vil værehelt frivilligt for kommunerne at etablere tv-overvågning. KL har herefteri et supplerende høringssvar af 18. marts 2010 anført, at KL’s bestyrelsefinder, at mulighed for, at kommuner kan tv-overvåge offentlige områ-der, bør følges af mulighed for statslig medfinansiering. KL har endvide-2

re bemærket, at behovet for at iværksætte tv-overvågning alternativt kansøges dækket ved at øge politiets midler til dette formål.På baggrund heraf fandt Justitsministeriet, at denne del af forslaget ikkeskulle medtages i det fremsatte lovforslag, og ministeriet kan på det fore-liggende grundlag fortsat ikke støtte et ændringsforslag som anført ispørgsmålet.Et sådant ændringsforslag med tilhørende bemærkninger kunne imidler-tid udformes således:”ÆndringsforslagAf …, tiltrådt af …:

x)

Titlen og undertitlen affattes således:”ForslagtilLov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af per-sonoplysninger(Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for boligorganisationer m.v.,idrætsanlæg og kommuner)”[Korrektion af lovforslagets titel og undertitel]Til § 1

x)

Efter nr. 1 indsættes:”2. Efter§ 2indsættes:”§

2 a.

En kommunalbestyrelse kan efter drøftelse med politidirektørenforetage tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende områ-de, som benyttes til almindelig færdsel, med henblik på at fremme tryg-heden for personer, som færdes i området.”[Indsættelse af en bestemmelse om kommuners adgang til at foretage tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område, som be-nyttes til almindelig færdsel, med henblik på at fremme trygheden forpersoner, som færdes i området]3

Ny paragraf

x)

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:”§ 01I lov om behandling af personoplysninger, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000,som ændret senest ved § 2 i lov nr. 503 af 12. juni 2009, foretages føl-gende ændring:

1.

Efter§ 26 cindsættes:”§

26 d.

En kommune må kun behandle billed- og lydoptagelser medpersonoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning omfat-tet af tv-overvågningslovens § 2 a, hvis1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behand-lingen, eller2) behandlingen sker med henblik på at fremme trygheden for per-soner, som færdes i det tv-overvågede område.Stk. 2.Optagelser som nævnt i stk. 1 må videregives i de tilfælde, der ernævnt i § 26 a, stk. 1.Stk. 3.En kommune skal slette optagelser som nævnt i stk. 1 senest 30dage efter, at optagelserne er foretaget.”[Indsættelse af en bestemmelse om kommuners behandling af optagelserfra tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område,som benyttes til almindelig færdsel, når overvågningen foretages medhenblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i området]”Bemærkninger

1.

Tv-overvågningslovens generelle forbud mod tv-overvågning af områ-der, som benyttes til almindelig færdsel, omfatter ikke offentlige myn-digheders tv-overvågning.For offentlige myndigheder gælder forvaltningsrettens almindelige sags-behandlingsregler og normer for god forvaltningsskik, herunder bl.a.pligten til kun at varetage saglige hensyn i forbindelse med myndigheds-udøvelsen. Endvidere er offentlige myndigheder underlagt et almindeligtproportionalitetsprincip. Herudover finder persondatalovens regler an-4

vendelse også for offentlige myndigheders behandling af personoplys-ninger, herunder i forbindelse med tv-overvågning.For kommuners vedkommende fører persondatalovens regler og almin-delige forvaltningsretlige principper til, at kommuner kan foretage tv-overvågning med henblik på at beskytte kommunal ejendom (f.eks. sko-ler, daginstitutioner, rådhuse, busser, biblioteker, materielgårde mv.) modkriminalitet.Det må derimod anses for tvivlsomt, om en kommune med hjemmel ikommunalfuldmagten kan foretage tv-overvågning af frit tilgængeligeområder som f.eks. gågader, stisystemer og parkeringspladser med et ge-nerelt kriminalitetsbekæmpende sigte eller med det formål at skabe øgettryghed for kommunens borgere, jf. Folketingstidende 2005-06, TillægA, s. 5389.

2.

Efter den foreslåede bestemmelse kan kommunerne foretage tv-overvågning med et generelt tryghedsskabende sigte. En kommune vilbl.a. kunne tv-overvåge områder, der benyttes til almindelig færdsel, oghvor der vil være behov for tryghedsskabende tiltag – f.eks. i en ”gå-i-byen”-gade, der plages af uro og hærværk. Tv-overvågningen skal der-med have til formål at bidrage til, at borgerne kan føle sig trygge ved atfærdes i det tv-overvågede område, idet de kan forvente, at overvågnin-gen vil værne dem bedre mod overfald og anden personfarlig kriminalitetsamt mod hærværk og lignende. Tv-overvågningen skal således – i sam-spil med kommunernes øvrige aktiviteter af generelt tryghedsskabendekarakter – tagesigte på atfremme en almindelig følelse af (fysisk) tryg-hed, når borgerne færdes i det tv-overvågede område.Da tv-overvågning efter den foreslåede bestemmelse alene vil kunne skemed det nævnte generelle tryghedsskabende formål for øje, vil det derforfalde uden for rammerne af den foreslåede ordning, hvis en kommunef.eks. opsætter kameraer i (foretager tv-overvågning af) et område, derbenyttes til almindelig færdsel, med henblik på at afklare en mistankeom, at en eller flere bestemte personer begår socialt bedrageri. Det vilheller ikke ligge inden for rammerne af den foreslåede ordning at opsættekameraer i et område, hvor der foregår kommunalt vejarbejde, med detformål at kontrollere, om de kommunalt ansatte udfører arbejdet korrekt.Sådanne former for tv-overvågning vil ikke have til formål at fremmeden generelle tryghed for personer, der færdes i området, og vil derforsom nævnt falde uden for den foreslåede ordning.5

3.

Kommunerne kan efter den foreslåede bestemmelse alene tv-overvågeoffentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almin-delig færdsel. Kommunerne kan derimod ikke tv-overvåge private områ-der, herunder private veje og private fællesveje, med henblik på at frem-me borgernes tryghed. En sådan tv-overvågning må iværksættes af bebo-erne i det pågældende område efter de foreslåede bestemmelser i tv-overvågningslovens § 2, stk. 2 og 3.Det foreslås, at kommunerne inden iværksættelse af tv-overvågningenskal drøfte denne nærmere med politiet, som kan bidrage med særligesynspunkter f.eks. med hensyn til, hvor i kommunen der især kan værebehov for en særlig tryghedsskabende indsats.Det bemærkes, at politidirektøren efter tv-overvågningslovens § 4 a kanhenstille, at offentlige myndigheder eller private foretager tv-overvågning i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det er i detpågældende lovforslags bemærkninger til denne bestemmelse forudsat, aten offentlig myndighed i almindelighed efterkommer en sådan henstil-ling, medmindre der foreligger helt særlige forhold, jf. Folketingstidende2005/2006, Tillæg A, s. 7232.Den foreslåede adgang for kommunerne til at tv-overvåge områder, derbenyttes til almindelig færdsel, vil i givet fald alene være en mulighed forinteresserede kommuner, men kommunerne er ikke forpligtede til at bru-ge muligheden, idet formålet med tv-overvågningen er at bidrage tilkommunens generelle tryghedsskabende indsats over for borgerne. Det erderfor forudsat, at politiet ikke i medfør af tv-overvågningslovens § 4 afremkommer med henstillinger til kommuner om at bruge den foreslåedeadgang til at tv-overvåge som led i en generel tryghedsskabende indsats.Der foreslås ingen ændringer af kommunernes gældende muligheder forefter almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder reg-lerne i persondataloven, at foretage tv-overvågning f.eks. af kommunalejendom med henblik på kriminalitetsforebyggelse. I disse tilfælde vilpolitiet som hidtil kunne komme med henstillinger i medfør af tv-overvågningslovens § 4 a.

4.

Kommunernes tv-overvågning af frit tilgængelige områder vil i givetfald skulle ske i overensstemmelse med persondataloven mv., jf. heromnedenfor.6

Kommunerne vil i givet fald også være omfattet af tv-overvågnings-lovens § 3 a om pligt til skiltning mv.

5.

Persondatalovens § 5 indeholder en række grundlæggende principperfor den dataansvarliges behandling af oplysninger, herunder regler omindsamling, ajourføring og opbevaring mv.Den nævnte bestemmelse indebærer bl.a., at oplysninger kun må indsam-les til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling afoplysningerne må ikke være i strid med disse formål, jf. § 5, stk. 2. Efterpersondatalovens § 5, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, værerelevante og tilstrækkelige og må ikke omfatte mere, end hvad der kræ-ves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og deformål, hvortil oplysningerne senere behandles. Der gælder således etprincip om proportionalitet.For så vidt angår spørgsmålet om saglighed skal dette vurderes konkret iforhold til den enkelte offentlige myndighed, private virksomhed mv.Afgørende vil være, om behandlingen af oplysninger sigter mod at løseopgaver, som falder inden for myndighedens, virksomhedens mv. kom-petenceområde eller (lovlige) virksomhedsområde.Med hensyn til spørgsmålet om udtrykkeligt angivet formål og saglighedbemærkes, at den foreslåede ordning netop går ud på at give adgang forkommuner til efter nærmere fastsatte betingelser at foretage tv-overvågning. Hertil kommer, at overvågningen skal have til formål atbidrage til at fremme trygheden for de personer, der færdes i det tv-overvågede område.I forhold til spørgsmålet om proportionalitet bemærkes, at den foreslåedeordning (alene) medfører mulighed for at tv-overvåge offentlige områder,der benyttes til almindelig færdsel, f.eks. gågader, butiksgader og ”gå-i-byen”-gader, med henblik på at fremme borgernes tryghed. Kommunernekan derimod f.eks. ikke tv-overvåge private områder, herunder privateveje og private fællesveje, med henblik på at fremme borgernes tryghed.Hertil kommer, at tv-overvågning af områder, der benyttes til almindeligfærdsel, som led i en tryghedsskabende indsats alene kan ske efter forud-gående drøftelse med politidirektøren.

På denne baggrund forudsættes det, at behandling af personoplysningerved tv-overvågning, der sker i overensstemmelse med de foreslåede be-stemmelser i tv-overvågningsloven, har et udtrykkeligt angivet og sagligtformål, jf. persondatalovens § 5, stk. 2, og at overvågningen ikke er istrid med kravet om proportionalitet i persondatalovens § 5, stk. 3.Ud over de generelle betingelser i persondatalovens § 5 skal betingelser-ne i persondatalovens §§ 6-8 være opfyldt. Det bemærkes i den forbin-delse, at det følger af Datatilsynets praksis, at en tv-overvågning som ud-gangspunkt skal vurderes efter lovens § 6 om ikke-følsomme oplysnin-ger, såfremt oplysninger omfattet af §§ 7 og 8 kun indgår i sjældne situa-tioner.Det forudsættes, at den behandling af almindelige personoplysninger vedtv-overvågning, som foretages i overensstemmelse med den foreslåedebestemmelse i tv-overvågningsloven, opfylder kravene i persondatalo-vens § 6, stk. 1, nr. 6 og 7. Ligeledes forudsættes det, at behandlingen afoplysninger i de tilfælde, hvor tv-overvågningen måtte afsløre strafbareforhold, opfylder kravene i persondatalovens § 8, stk. 1, og § 8, stk. 6, jf.§ 7, stk. 2, nr. 4.Som det fremgår ovenfor, er det forudsat, at den (umiddelbare) behand-ling af personoplysninger, der sker ved tv-overvågning, der iværksættes ioverensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 a, vil have hjemmel i persondataloven. Dette erimidlertid ikke ensbetydende med, at der herefter ikke gælder nogen kravefter persondatalovens behandlingsregler mv. for så vidt angår den kon-kreteindretningaf tv-overvågningen eller den efterfølgendebehandlingaf de ved tv-overvågningen indsamlede personoplysninger.I forbindelse med denkonkrete indretningaf tv-overvågning (der foreta-ges i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser) indebærer per-sondatalovens § 5, stk. 3, at tv-overvågningen skal indrettes på en sådanmåde, at den virker så lidt indgribende som muligt for de personer, derovervåges.Med hensyn til denefterfølgende (konkrete) behandlingaf personoplys-ninger, der er indsamlet i forbindelse med tv-overvågning – f.eks. gen-nemgang af tv-optagelserne, anvendelse af optagelserne samt videregi-velse af optagelserne til udenforstående – gælder i forhold til almene bo-8

ligorganisationer mv. og idrætsanlæg, at dette vil skulle ske i overens-stemmelse med persondatalovens almindelige behandlingsregler i §§ 5-8.Kommunerne vil efter de almindelige regler i persondatalovens §§ 5-8normalt kunne anvende optagelserne til formål, som ligger inden for de-res myndighedsopgaver. Henset til, at kommunerne med den foreslåedebestemmelse (tv-overvågningslovens § 2 a) får en bred adgang til at fore-tage tv-overvågning af potentielt store områder, der benyttes til alminde-lig færdsel, foreslås der imidlertid indsat en særlig regel om kommunersanvendelse af personoplysninger indsamlet ved tv-overvågning omfattetaf tv-overvågningslovens § 2 a.Tv-overvågning foretaget af boligorganisationer mv. og idrætsanlæg vilvære omfattet af persondatalovens særlige regel omvideregivelseaf bil-led- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelsemed tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed. Optagelsernemå således kun videregives, hvis den registrerede har givet sit udtrykke-lige samtykke, videregivelsen følger af lov, eller videregivelsen sker tilpolitiet i kriminalitetsopklarende øjemed, jf. persondatalovens § 26 a, stk.1.Også kommuners tv-overvågning i medfør af den foreslåede bestemmel-se i tv-overvågningslovens § 2 a bør være omfattet af den særlige regel ipersondatalovens § 26 a, stk. 1, om videregivelse af billed- og lydopta-gelser, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsfore-byggende øjemed, jf. således forslaget til persondatalovens § 26 d, stk. 2.Det indebærer, at også kommunernes optagelser som udgangspunkt kunmå videregives til politiet og kun i kriminalitetsopklarende øjemed.I forbindelse med Justitsministeriets høring over lovforslaget, hvori denforeslåede § 2 a var medtaget, har Datatilsynet anført, at kravet i person-datalovens § 5, stk. 2, om formålsbestemthed – at senere behandling afoplysninger ikke må være uforenelig med det saglige formål, oplysnin-gerne er indsamlet til – næppe vil være til hinder for, at de indsamledeoplysninger senere anvendes til andre formål end de oprindelige, når derforeligger en tilstrækkelig god begrundelse.Datatilsynet har i forlængelse heraf anført, at tilsynet f.eks. vil kunnefrygte, at der i forskellige sammenhænge kan opstå interesse for at an-vende optagelser fra denkommunale tv-overvågningi forbindelse medkontrol af borgere og ansatte. Datatilsynet foreslår bl.a. på denne bag-9

grund, at der indsættes en bestemmelse, som fastslår, at oplysninger kunmå anvendes til nærmere beskrevne specifikke formål.Justitsministeriet er enig i, at persondatalovens § 5, stk. 2, i praksis næp-pe i særligt vidt omfang vil være til hinder for, at oplysninger indsamletfra tv-overvågning, der har til formål at fremme trygheden for personer,som færdes i det tv-overvågede område, senere anvendes af kommunentil andre formål. Det samme gælder i forhold til persondatalovens §§ 6-8.På denne baggrund og under hensyn til, at kommunerne med den foreslå-ede bestemmelse får en bred adgang til at foretage tv-overvågning af po-tentielt store områder, der benyttes til almindelig færdsel, bør kommu-nernes (interne) anvendelse af optagelserne reguleres særskilt i personda-taloven. Det foreslås derfor at indføre en særlig regel i persondatalovens§ 26 d, stk. 1, hvorefter kommuners behandling af personoplysninger, derer indsamlet ved tv-overvågning omfattet af den foreslåede § 2 a i tv-overvågningsloven, alene må ske med det formål at fremme tryghedenfor personer, der færdes i det tv-overvågede område. Behandling til andreformål kan dog ske med den registreredes udtrykkelige samtykke.Den foreslåede bestemmelse i § 26 d, stk. 1, indebærer, at en kommuneikke vil skulle foretage en konkret vurdering af, hvorvidt kommunen ef-ter de almindelige behandlingsregler i persondatalovens §§ 5-8 vil væreberettiget til at anvende (eller gennemse) billed- eller lydoptagelser medpersonoplysninger fra tv-overvågningen til andre formål end at fremmetrygheden for personer, der færdes i det tv-overvågede område. Bestem-melsen indebærer, at en sådan behandling til andre formål (gennem-gang/anvendelse) vil være udelukket.Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. indebære, at en kommunalt ansatikkemågennemsetv-optagelser (foretaget efter den foreslåede bestem-melse i tv-overvågningslovens § 2 a) med henblik på at afdække, omborgere i kommunen begår socialt bedrageri mv. Det vil endvidere væreuforeneligt med bestemmelsen, hvis optagelser fra tv-overvågning gen-nemses med henblik på at kontrollere, om f.eks. en kommunes ansattemøder til tiden eller udfører deres arbejde i overensstemmelse med for-skrifterne på det pågældende område.I forbindelse med at tv-optagelserne (lovligt) gennemses, kan det tænkes,at kommunen tilfældigt bliver opmærksom på sekvenser, som kan rejsespørgsmål i relation til kommunalt ansattes varetagelse af deres arbejde,10

borgernes modtagelse af sociale ydelser osv. Den foreslåede bestemmel-se vil indebære, at kommunen heller ikke i sådanne tilfælde kan anvendeoptagelserne i forbindelse med behandlingen af en konkret sag, da der igivet fald ikke vil være tale om en behandling af oplysninger, der skermed henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i det tv-overvågede område.Derimod må billed- eller lydoptagelser med personoplysninger anvendesi situationer, hvor det kan medvirke til at fremme trygheden for personer,der færdes i det tv-overvågede område. Som eksempel herpå kan nævnestilfælde, hvor optagelserne anvendes til at ”spotte” unge, der er årsag tiluro i et bestemt område, så der kan gribes ind over for dem på et tidligttidspunkt – inden de begår strafbare handlinger – og genskabe tryghedenfor de borgere, der færdes i området. Som et andet eksempel kunne tæn-kes, at en kommune med henblik på at planlægge sin tryghedsskabendeindsats ønsker en mere generel kortlægning af, hvordan og på hvilketidspunkter et område er plaget af uro, og at optagelserne kan bidragehertil.Sammenfattende må tv-optagelserne alene gennemses og/eller anvendesmed henblik på at afdække mv., om der i det tv-overvågede område erforegået noget, som er egnet til at skabe utryghed – f.eks. chikane, uroeller hærværk – som tv-overvågningen har til formål at modvirke. Om-vendt må tv-optagelserne f.eks. ikke gennemses eller anvendes med hen-blik på at kontrollere kommunens ansatte eller borgere, der færdes i dettv-overvågede område.Tv-overvågning foretaget af boligorganisationer mv. og idrætsanlæg vilvære omfattet af persondatalovens særlige regel omsletningaf billed- oglydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed. Efter persondatalovens§ 26 a, stk. 2 og 3, skal sådanne optagelser som udgangspunkt slettes se-nest 30 dage efter optagelsen. Denne frist kan fraviges, hvis det er nød-vendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af en konkret tvist.Det foreslås, at slettereglen skal gælde tilsvarende for kommuners tv-optagelser i tryghedsskabende øjemed i medfør af de foreslåede bestem-melser herom.I forbindelse med høringen over forslaget har Datatilsynet anført, at derefter tilsynets opfattelse ikke er behov for, at kommunerne kan opbevareoptagelser udover 30 dage, heller ikke af hensyn til en konkret tvist. Da-11

tatilsynet har herved bl.a. henvist til, at den tv-overvågning, som kom-munerne skal have adgang til at foretage, alene er et led i en genereltryghedsskabende indsats over for borgerne. Justitsministeriet er enig iDatatilsynets synspunkt, og på den baggrund foreslås det, at undtagelser-ne i § 26 a, stk. 3, til den almindelige slettefrist på 30 dage, jf. § 26 a, stk.2, ikke skal gælde for kommuners overvågning af offentlig gade, vej,plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, som ledi en generel tryghedsskabende indsat, jf. den foreslåede § 26 d, stk. 3.Persondatalovens § 29 indebærer, at der forud for tv-overvågningensiværksættelse som udgangspunkt bør gives særskilt meddelelse til perso-ner, der fast kommer i området, herunder f.eks. personer, der udfører ar-bejde i et boligområde, bl.a. om formålet med overvågningen, mulighe-den for videregivelse af optagelserne til politiet, opbevaringsperiodenslængde, og hvor i området overvågningen foregår.Desuden indebærer tv-overvågningslovens § 3 a, at når der foretages tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, skalder ved skiltning eller på anden tydelig måde oplyses om overvågningen.Det vil afhænge af områdets størrelse og indretning, hvor mange skilteder i givet fald skal opsættes. Der bør normalt opsættes skilte ved ad-gangsveje mv. til området og på parkeringspladser mv., der overvåges.De foreslåede bestemmelser medfører endvidere, at den, der behandlerpersonoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, vil være undergivetbestemmelserne i persondatalovens §§ 41 og 42 om fortrolighed og data-sikkerhed. Disse bestemmelser medfører bl.a., at den dataansvarlige skaliværksætte de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstalt-ninger mod, at oplysninger kommer til uvedkommendes kendskab, mis-bruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.Idet de foreslåede bestemmelser i tv-overvågningslovens § 2 a, som an-ført ovenfor, forudsættes at være i overensstemmelse med persondatalo-vens § 5, stk. 2 og 3, om saglighed og proportionalitet, rejser ordningenikke spørgsmål i forhold til databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46/EFaf 24. oktober 1995).Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til, at bestemmelserne i person-datalovens § 5, stk. 2 og 3, bl.a. gennemfører direktivets artikel 6, stk. 1,om saglighed og proportionalitet.”12