Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10
L 188 Bilag 14
Offentligt
833704_0001.png
833704_0002.png
833704_0003.png
833704_0004.png
833704_0005.png
833704_0006.png
833704_0007.png
HØRINGSNOTAT over L 188København, den 20. april 2010
Høringssvar over L 188 forslag til lov om ændring afudlændingeloven(Skærpede udvisningsregler m.v.)Integrationsministerenharfremlagtetlovforslag, som indeholder en lang rækkejusteringer og stramninger, og samtidig givetorganisationer og faglige aktører en megetkort frist til at kommentere forslagene.Amnesty International har derfor valgt kun atkommentere de vigtigste forhold.Det fremgår af de indledende bemærkningertil lovforslaget, at regeringen og DanskFolkeparti vil tage en række initiativer for at”videreføre en fast og fair udlændingepolitikog for at tilskynde til integration ogmedborgerskab.”Efter Amnesty Internationals opfattelse kan L188 selv ikke med den bedste vilje opfattessom integrationsfremmende. Lovforslagetsvæsentligste elementer går ud på at gøre detvanskeligereforudlændingeattidsubegrænset opholdstilladelse, lettere atblive udvist selv efter mange års ophold iDanmark, lettere at blive udvist forbagatelagtige forhold i forbindelse meddemonstrationer (Lømmelpakken), sværere atfå ægtefællesammenføring, Småting som atglemme at søge opholdstilladelsen forlænget itidefårheltuforholdsmæssigeoguoverskuelige konsekvenser – udlændingenskal rejse og søge på ny fra sitoprindelsesland – uden at der påvises nogetsamfundsmæssigt behov for en sådanpraksis, som må karakteriseres som chikaneuden sagligt formål. Børn og unge, somsendes på genopdragelse i forældrenesoprindelsesland, fordi de er blevet for danske,får ikke hjælp af det danske samfund imodnoget, som vi i andre sammenhænge villebetegne som et overgreb, men skal tværtimodsom udgangspunkt miste deres ret til atkomme tilbage til Danmark efter tre månedersforløb. Speciallæger, som ytrer sig påbaggrund af deres lægefaglige ekspertise omudlændingemyndighedernes praksis, kan ikkeudfærdigespeciallægeerklæringer,idetkritiske tilkendegivelser om behandlingen afderes patienter, fremover skal anses for atdiskvalificere deres speciallæge-erklæringersom usaglige, utroværdige og ikke-uvildige.Sammen med lovforslaget om at nedsætteden kriminelle lavalder fra 15 til 14 år er L 188endnu et eksempel på den trend, at mantilsidesætterenhversagligtfunderetindvending fra fagfolk om den sandsynligevirkning af disse meget spektakulærelovgivningsinitiativer. Disse forslag udmærkersig især ved at være signallovgivning, somprimært gør tilværelsen vanskeligere forbestemte grupper, uden at der kan forventesnogen mærkbar effekt på de problemer, somlovgivningen angiveligt skal løse.L 188 kan risikere at føre Danmark på kantmedbådeDenEuropæiskeMenneskerettigheds-konvention,FN’sBørnekonvention og Den InternationaleKonvention om Borgerlige og PolitiskeRettigheder, og lovforslaget går under alleomstændigheder mod de overordnede målmed disse menneskerettighedskonventioner.

KONKRETE BEMÆRKNINGER

Forslag til ny § 9, stk. 5, 1. pkt. – betingelserfor ægtefællesammenføring:Efter forslaget er det en betingelse for at fåægtefællesammenføring, at den herboendeikke i tre (3) år har modtaget offentlige ydelsereftersociallovgivningenellerintegrationsloven. Efter de gældende regler erdenne periode et år. I økonomisk vanskeligeperioder som den nuværende, hvor mangemennesker kan komme ud i periodiskarbejdsløshed, kan denne regel gøre detbetydeligtvanskeligereatægtefællesammenføring. Det er en megetvidtgående regel, hvis formålet alene er atsikre, at kun personer med en stabiltilknytning til det danske arbejdsmarked kan fåægtefællesammenføring.
Høringssvar over L 188 forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler m.v.) — HØRINGSNOTAT1
Forslag til ny § 9a, stk. 4, om ansøgning omopholdstilladelse på grundlag af arbejde ellererhvervsvirksomhed her i landet.Efter forslaget kan der ikke ansøges omarbejdstilladelse, hvis en udlænding har fåetendeligt afslag på asyl eller andenopholdstilladelse og har fået fastsat enudrejsefrist.Det er svært at se behovet for dennebestemmelse, som efter Amnestys opfattelseprimært må ses som en foranstaltning for atforhindre, at andre i fremtiden etablereransættelsesforhold, som det, DagbladetPolitiken har villet etablere for nogle irakiskeasylansøgere.Forslag til ny § 9 b, stk. 3, om humanitæropholdstilladelse.Efter forslaget er opnåelse af helbredsbetingethumanitær opholdstilladelse betinget af, atudlændingen fremlægger den nødvendigedokumentation for sin sygdom.Lovforslaget indeholder flere ændringer afreglerne om humanitær opholdstilladelse – defremgår ikke af lovbestemmelserne, men afbemærkningerne til lovforslaget.Amnesty International har forbehold over forde foreslåede ændringer, men skal under alleomstændigheder bemærke, at det er enuheldigt lovgivningsteknik at placere materiellovgivning i bemærkningerne, og Amnestyskal derfor foreslå, at de ændringer, somfølger af bemærkningerne, i stedet formuleressom udtrykkelige lovregler.De ændringer, som foreslås, er følgende:Spørgsmålet om helbredsbetinget, humanitæropholdstilladelse skal ikke længere tageudgangspunkt i, om en given, nødvendiglægeligbehandling/medicinreeltertilgængelig for ansøgeren (ud fra deøkonomiske forhold i hjemlandet ogansøgerens personlige økonomiske situation),men alene om behandlingen/medicinenfindes/kan købesi hjemlandet. Kun hvor et
afslag på humanitær opholdstilladelse vilvære i strid med Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention,skalopholdstilladelse gives.Der oprettes en liste over de nødvendigelægeligeoplysninger,somalmindeligtpraktiserende læger/speciallæger skal afgivefor, at erklæringen kan bruges som grundlagforenafgørelseomhumanitæropholdstilladelse.Hvis listen ikke er korrekt udfyldt af lægen, fårudlændingenafslaghumanitæropholdstilladelse.Hvis en speciallæge i forbindelse med ellerefter afgivelsen af en speciallæge-erklæring –udtaler sig offentligt om patientens sag ellerom praksis, vil det efter forslaget kunnebetyde, at der kan rejses tvivl om lægensstatus som uvildig, lægelig ekspert, hvorefterder kan ses bort fra erklæringen somutroværdig, og udlændingen pålægges at fåfremskaffet en speciallæge-erklæring fra enanden læge til brug for sagen.Forslaget om at udfærdige en liste, som trinfor trin gennemgår de oplysninger, som ernødvendige for at træffe en afgørelse omhumanitær opholdstilladelse, er et praktiskskridt til at sikre en ensartet og hurtigsagsbehandling.Derimod forekommer det uheldigt, at manfremover vil lade det komme udlændingen tilskade, hvis lægen ikke har besvaret listensspørgsmål fuldstændigt. Man skal huske, atudlændingen, som ikke kender det danskesprog og de danske regler, ikke har nogenadvokat til at bistå sig på dette tidspunkt.(Regeringen har på et tidligere tidspunktfremrykket tidspunktet for ansøgningen omhumanitær opholdstilladelse. Tidligere kunneansøgningen indgives i forlængelse afFlygtningenævnets behandling af asylsag –hvor asylansøgeren havde fået beskikket enadvokat, som kunne sikre en professionelbehandling.)Forslaget om at ændre det grundlæggendekriterium for helbredsbetinget humanitæropholdstilladelse – fra at se på, om ansøgerenreelthar mulighed for/adgang til en bestemtlægelig behandling/medicin, til at se på, om2
Høringssvar over L 188 forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler m.v.) — BAGGRUNDSNOTAT
denpågældendebehandling/medicinforefindesi ansøgerens hjemland – er, hvismanskaltagebemærkningerneforpålydende, udtryk for udhuling af reglen omhumanitæropholdstilladelseafhelbredsmæssige årsager.Selv i lande, hvor gennemsnitsindkomsten ernogle få hundrede dollar om året per capita,findesstortsetallelægeligebehandlinger/medicinalvarer, men reelt haralene en lille privilegeret gruppe adgangtil/praktisk-faktiskmulighed forat fåbehandlingen/medicinen. For det store flertalaf befolkningen er behandlingen/medicinenikke tilgængelig.Når lovforslaget fremstiller det, som omDanmark er blevet oversvømmet af ansøgere(fra især Balkan-landene), som humanitæropholdstilladelse, og som søger at få lægeligbehandlingiDanmarkafbekvemmelighedsårsager, fordi de hellere vilbruge deres penge til noget andet end atbetale for behandlingen i hjemlandet, så måAmnesty International sætte spørgsmålstegnved, om det er i overensstemmelse med defaktiske forhold i store dele af verden.Efter de oplysninger, som Amnesty har kunnetfinde frem til, blev der givet helbredsbetingedehumanitære opholdstilladelser i 24 sager i2009, og der var ca. 11 sager vedrørendeansøgninger fra personer fra Balkan-landene.DeafgørelserfraDenEuropæiskeMenneskerettighedsdomstol, som anføres ibemærkningerne,børefterAmnestysopfattelse ikke kunne begrunde en væsentligtændret praksis i forhold til i dag – hvorpersoner med livstruende eller megetsmertefulde, behandlingskrævende lidelser,som reelt ikke har adgang til behandling ihjemlandet (uanset om den er tilgængelig foret rigt mindretal i landet) får humanitæropholdstilladelse, fordi en udsendelse villesætte klageren for en livstruende ellerumenneskelig, nedværdigende situation.Om tilsidesættelse af lægelige oplysningersom usaglige.
Det fremgår af bemærkningerne, side 86, atIntegrationsministeriet fremover i højere gradend i dag vil tage skridt til at vurdere, om enspeciallægeseventuelleytringer(ierklæringen eller efterfølgende offentligeudtalelser) om behandlingen af en patientssag skal betyde, at erklæringen tilsidesættessom usaglig og utroværdig, fordi lægensengagement i sagen eller ytringer omudlændingemyndighedernes praksis ellerkonkrete håndtering af en sag kan rejse tvivlom lægens uvildighed og objektivitet.Efter Amnesty Internationals opfattelse er dertale om en meget betænkelig bestemmelse –som i øvrigt er så indgribende, at den burdefremgå udtrykkeligt af loven og ikke afbemærkningerne.Ud fra helt almindelige forvaltningsretligegrundsætninger vil en forvaltningsmyndighedsom Integrationsministeriet til enhver tid udenvidere kunne se bort fra oplysninger i sagen,som af den ene eller den anden grundfremstår som partsindlæg eller som usaglige.Dette gælder også uden udtrykkeligebestemmelseriudlændingelovenominhabilitet eller usaglige hensyn.Når regeringen og Dansk Folkeparti ser etbehov for udtrykkeligt at anføre i et lovforslag,at deltagelse i den offentlige debat – før ellerefter udstedelsen af en speciallægeerklæring– må det forstås sådan, at praksis fremoverskal skærpes og speciallæge-erklæringeroftere tilsidesættes.På den baggrund kan det frygtes, at denoffentlige debat kommer til at foregå på etlavere niveau – uden bidrag fra denprofessionelle sagkundskab. Psykiatere måfremover afholde sig fra at udtale sig af frygtfor at skade patienter, som de har afgivetpsykiatriske erklæringer om.Man afskærer ikke bare psykiaterne fra atudøve deres ytringsfrihed og deltage i enåben, offentlig debat, man afskærer ogsåmedier og borgere fra det kvalificerede bidragtil den nødvendige, offentlige debat, som børfinde sted i ethvert demokratisk samfund.
Høringssvar over L 188 forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler m.v.) — BAGGRUNDSNOTAT3
Udover at være en krænkelse af psykiatriskespeciallægersytringsfrihed(ogoffentlighedens informationsfrihed) indeholderbemærkningerne en generel mistænkelig-gørelse af psykiateresom stand,og enproblematisk konflikt med grundlæggendeforvaltningsretlige principper om habilitet.En psykiater er forpligtet dels af læge-etiskeregler og dels af straffelovens forbud mod atfremsætte falske erklæringer til brug foroffentlig myndighed. At tilsidesætte enerklæring somusaglig (utroværdig, sigerlovforslaget)må primært grunde sig på envurdering af de lægefaglige oplysninger ierklæringen,ikkedet forhold at psykiaterenytrer sig på en måde, som er kritisk over forreglerne eller myndighedernes praksis. Enlægelig ekspert bliver ikkeinhabilaf at værekritisk, (men muligvis besværlig). Efterforvaltningsretlige grundsætninger kræverinhabilitet, at den pågældende varetagerusaglige, personlige hensyn.Forslag til ny § 11, om betingelserne fortidsubegrænset opholdstilladelse.Det fremlagte forslag giver en generelmulighed for at ansøge om tidsubegrænsetopholdstilladelse efter 4 år, når udlændingenhar samlet 100 points sammen ved at opfyldeforskellige betingelser beskrevet i § 11.Samlet set må man forudse, at ændringerneprimært vil betyde, at der vil være flereudlændinge, som ikke vil kunne opnåtidsubegrænsetopholdstilladelse.Detteantages da også i bemærkningernesgennemgangafdeøkonomiskeogadministrative konsekvenser af lovforslaget.Særligt de nye, skærpede krav tilgennemførelse af dansk-kurser på højtniveau,elleranden(videregående)uddannelse og/eller lønnet beskæftigelseforud for ansøgningen vil udelukke en deludlændinge fra at opnå tidsubegrænsetopholdstilladelse. Ændringerne vil ikke mindstramme udlændinge, som arbejder i debrancher,somtypiskudbyderdeltidsbeskæftigelse.
Særligt flygtninge, som traditionelt harvanskeligt ved at bide sig fast påarbejdsmarkedet de første år – på grund afsprogvanskeligheder, personlige problemer(PTSD) som følge af forfølgelse og tortur ihjemlandet, behov for efteruddannelse til detdanske arbejdsmarked – vil få vanskeligt vedat opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.Også kravet om ikke at have modtaget socialeydelser eller ydelser efter integrationsloven ide seneste tre år vil kunne gøre det vanskeligtfor flygtninge, fordi de har svært ved at fåarbejde og ofte sidder yderligt, når der skalforetages afskedigelser i dårlige tider.Efter Amnesty Internationals opfattelse erkravene til uddannelse og/eller fuldtidsarbejdeog dokumenteret samfundsdeltagelse sat pået niveau, hvor de – frem for at belønne aktivdeltagelse i det danske samfund – kommer tilat virke som en barriere, som effektivt vilafholde mange fra opnå tidsubegrænsetopholdstilladelse.Forslag til ny § 17, stk. 1, om inddragelse afbørns og unges opholdstilladelse vedgenopdragelsesrejser.Efter forslaget skal børn og unge, som sendesgenopdragelseideresfamiliesoprindelsesland, have inddraget deresopholdstilladelse i Danmark efter 3 månedersophold uden for Danmark. Opholdstilladelsenbortfalder automatisk (ex lege), efter tremåneders forløb.Efter hvad Amnesty erfarer, skyldesgenopdragelsesrejser oftest, at den unge erblevet ”for dansk” efter forældrenes opfattelse,og kan indebære ganske hårde vilkår iforældreneshjemland.Iandresammenhænge – hvor den ene forældre bor iDanmark, og den anden i et land uden forEuropa – anser man sådanne ufrivilligeophold i et tredjeland for en bortførelse, ogmyndighederne træder hjælpende til.Børnogunge,somsendesgenopdragelsesrejse er i den eneståendesituation, at man – i stedet for hjælpe dem –strafferdem,forværrerderes situation ved atinddrage deres opholdstilladelse.4
Høringssvar over L 188 forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler m.v.) — BAGGRUNDSNOTAT
De må søge om opholdstilladelse i Danmarkpå ny, og der er ikke nogen garanti for, at defår en ny opholdstilladelse. Man straffer ofret.Kun hvis et afslag på ny opholdstilladelse vilvære i strid med barnets tarv og medDanmarks internationale forpligtelser, skalbarnet eller den unge have en nyopholdstilladelse. Bemærkningerne er tavseom, hvordan den unge i praksis skal søge omny opholdstilladelse fra sit opholdssted udenfor Danmark. Efter Amnestys opfattelsekommer praksis efter den foreslåedebestemmelse let til at være i strid med FN’sBørnekonvention, som pålægger staterne ialle forhold at tage udgangspunkt i hensynettil barnets tarv.Opholdstilladelseninddragesefter3månedersfravær fra Danmark, hvor degenerelle regler om fravær fra Danmark hartidsgrænser på 6 måneder og 12 måneder.Børn og unge, som sendes ud af landetmodderes vilje,skal altså stilles ringere end andreudlændinge, der forlader landet.Amnesty International har svært ved at se,hvordan denne bestemmelse kan bidrage tildenerklæredehensigt:Aktivsamfundsdeltagelse og integration.Tværtimod sender man børnene og de ungeet klart signal om, at de ikke hører rigtigt til iDanmark.Om forslag til ny § 19, stk. 2, nr. 4, ominddragelsenafflygtningestatusvedferierejser til hjemlandet i op til 10 år.Det anføres i bemærkningerne, side 17, at detefter regeringens opfattelse er uacceptabelt,at udlændinge, der er meddelt asyl på grundaf forfølgelse i deres hjemland, rejser tilbagedertil på ferie – også efter at de har opnåettidsubegrænset opholdstilladelse.Efter forslaget skal flygtninge derfor haveinddraget deres opholdstilladelse i op til 10 årefter, at de er blevet anerkendt somflygtninge, hvis de rejser til deresoprindelsesland.
Amnesty International er ikke enig i, at det eruacceptabelt,atflygtningemedtidsubegrænset opholdstilladelse kan rejse tilderes oprindelsesland på ferie, fordiforholdene i hjemlandet har ændret sig.Flygtninge fra borgerkrigen i det tidligereJugoslavien i 1993-94 skulle i givet fald væreafskåret fra at rejse dertil i 2003 og 2004, selvom krigen for længst var slut.Hvis der er tale om, at en flygtning har opnåetsinopholdstilladelsevedsvig,vilopholdstilladelsen altid kunne inddrages –uanset hvor længe den pågældende harværet i landet.Også for flygtninge, som rejser til hjemlandet,mens de fortsat kun har entidsbegrænsetopholdstilladelse,erreglerneklare.Udlændingemyndighederne kan simpelthenundlade atforlængeopholdstilladelsen.Flygtninge medpermanent (tidsubegrænset)opholdstilladelse bør derimod – fortsat -kunne rejse til deres oprindelsesland uden atfrygte at blive straffet ved at miste derestilværelse i Danmark. Også børn af flygtningebør være beskyttet mod at få inddraget deresopholdstilladelse. Man har traditionelt ment, atdet fremmer integrationen i Danmark, atflygtninge har ennormaliserettilværelse,herunder kontakt til oprindelseslandet.Om forslag til ændring af § 22 – om udvisningaf udlændinge, som idømmes 40 fængselefterstraffelovens§119,stk.3(Lømmelpakken).Efter forslaget skal man kunne udvises atlandet, hvis man dømmes for overtrædelse afstraffelovens § 119, stk. 3, om at forhindrepolitiet i at udføre sit arbejde – ved at stå ivejen. Bestemmelsen omfatter ikke – hvadmankunnetro,nårmanlæserbemærkningerne til L 188 – vold ellerhærværk – men alene det forhold, at man ”er ivejen” for politiet, mens der andetsteds påstedet – eller i gader i nærheden begåsomfattende forstyrrelse af den offentligeorden, hærværk m.v.Straffelovens § 119, stk. 3, som også kaldesLømmelpakken, blev vedtaget forud for
Høringssvar over L 188 forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler m.v.) — BAGGRUNDSNOTAT5
Klimatopmødet i København i december2009, fordi man ville kunne fængsle personer,som ikke aktivt havde begået kriminalitet, mennok havde været i vejen for politiet.Baggrunden for § 119, stk. 3, var, atdomstolene i en række sager i forbindelsemed rømningen af Ungdomshuset på Jagtvejløslod personer, som politiet havde anholdt iforbindelsemedrømningen.Dengangkonstaterede domstolene, at det ikke var noktil at idømme fængselsstraf, at man varantruffet på stedet.Der skulle også føresbevis for, at man havde begået en forsætligstrafbar handling.På den baggrund fremsatte og vedtogregeringen Lømmelpakken, som giver videmuligheder for at fængsle personer, som harstået i vejen for politiet, mens der andet stedbegås grov forstyrrelse af den offentlige ordenaf andre.(40 dages fængsel).Kritikerepåpegededengang,atLømmelpakken indebærer en begrænsning afborgernes forsamlingsfrihed, når man risikerer40 dages fængsel for at være på det forkertested på det forkerte tidspunkt. Mangepåpegede, at erfaringerne fra Ungdomshusetviste, at det kan være svært eller umuligt atefterkomme politiets ordre om at forladestedet, når udfaldsvejene er blokeret afpolitikolonner og hollænder-biler eller andredemonstranter. Kritikerne fandt derfor, at §119, stk. 3, indebar en risiko for vilkårligeanholdelser og fængselsdomme på 40 dageogsomsådanenkrænkelseafforsamlingsfriheden. Klimatopmødet var daogså præget af talrige og vilkårligeanholdelser.Ved L 188 vil man nu yderligere krænkeforsamlingsfriheden, som er beskyttet af DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention,Den Internationale Konvention om Borgerligeog Politiske Rettigheder, idet en domfældelsepå 40 dages fængsel efter straffelovens §119, stk. 3, skal føre udvisning, uanset hvorlænge udlændingen har boet i Danmark.Efterdeinternationalekonventionersbestemmelseromudvisningafkriminalitetsdømte udlændinge skal der skeen proportionalitetsafvejning mellem på den
ene side udlændingens (især efter langvarigtophold) legitime interesse i at forblive i landetog på den anden side, statens interesse i atudvise kriminelle udlændinge for at beskyttesamfundet.Jo længere, en udlænding har boet i landet, joalvorligere skal den begåede kriminalitet være– forstået som den konkret udmålte straf. Derskal være tale om en ikke uvæsentlig trusselmod væsentlige samfundsværdier.Udvisningen skal værenødvendigi etdemokratisk samfund for at beskytte modalvorlige krænkelser af væsentlige værdierisamfundet.En fængselsstraf efter Lømmelpakken kanikke efter nogen målestok betegnes somalvorlig kriminalitet, der udgør en trussel modsamfundet.I bemærkningerne til lovforslaget konstateresdet side 27, at en dom efter § 119, stk. 3,indebærer”en fuldstændig tilsidesættelse afde værdier, der er helt grundlæggende iDanmark”.Når der henses til, at § 119, stk. 3, ikkeomhandler hverken vold eller hærværk, mensimpelthen at man står i vejen (som set iforbindelsemedtalrigearbejdskampe/strejker/blokader o.lign), er detvanskeligt at se, hvad der menes medtilsidesættelse af de værdier, der er heltgrundlæggende i Danmark.Derimod vil L 188 indføre diskriminationmellem herboende udlændinge og herboendedanske statsborgere:- En dansk statsborger, som overvejer at gåmed ud og demonstrere, skal tage stilling til,om han eller hun vil risikere en dom på 40dages fængsel.- En borger, som ikke er dansk statsborger,må overveje, om han eller hun vil risikere 40dages fængselogen udvisning af Danmark.Det er udtryk for retlig diskrimination og endiskrimination, som ikke er sagligt begrundet.Der er tale om helt bagatelagtig kriminalitet,som ikke blev straffet efter straffeloven førdecember 2010.Herboende udlændinge, som ønsker atdeltage aktivt i samfundslivet og benytte deresdemokratiske rettigheder – herunder ved at gåi demonstration – risikerer at miste derestilværelse her i landet. Udvisningen bliver entillægsstraf, som går langt ud over den6
Høringssvar over L 188 forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler m.v.) — BAGGRUNDSNOTAT
primære straf og langt ud over, hvad detkonkrete forhold kan bære.Udvisning af udlændinge, som har levet helederes liv i Danmark for overtrædelse afstraffelovens § 119, stk. 3, vil meget let kunneudgøre en overtrædelse af Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention,Deninternationale Konvention om Borgerlige ogPolitiskeRettighederogFN’sRacediskriminationskonvention.Amnesty International, den 20. april 2010
Høringssvar over L 188 forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler m.v.) — BAGGRUNDSNOTAT7