Lov om ændring af lov om merværdiafgift1(Leveringsstedsregler for ydelser, omvendt betalingspligt, CO2-kvoter, VIES-systemet,momsgodtgørelse inden for EU m.v.)§1I lov om merværdiafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, som ændret bl.a. ved § 1i lov nr. 517 af 7. juni 2006, §§ 1 og 9 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 525 af 17. juni2008, § 3 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, og senest ved § 1 i lov nr. 520 af 12. juni 2009,foretages følgende ændringer:1.Inote 1)til lov om merværdiafgift indsættes efter ”L 347”: ”, nr. 2008/8/EF, EU-Tidende 2008, L44, nr. 2008/9/EF, EU-Tidende 2008, L 44, nr. 2008/117, EU-Tidende 2009, L 14”.2.I§ 8, stk. 1, 3. pkt.,ændres ”driver registreret virksomhed” til: ”er eller bliver registreret efter §§47, 49, 51 eller 51 a”.3.I§ 11, stk. 1, nr. 1,ændres ”der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 48, eller som registreresefter §§ 50 og 51” til: ”der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§49, 50 a, 51 eller 51 a”.4.I§ 13, stk. 1, nr. 18,ændres: ”driver registreringspligtig virksomhed, og at salget udelukkendesker til registrerede virksomheder” til: ”driver virksomhed, der er registreringspligtig efter § 47, ogat salget udelukkende sker til virksomheder, der er registrerede efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a”.5.I§ 14, stk. 1, nr. 2,ændres ”til en køber, der ikke er registreret” til: ”til en køber, der ikke erregistreret efter lovens §§ 47, 49-50 a eller 51 eller 51 a eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land”.6.I§ 14, stk. 1, nr. 3,ændres ”§ 49, stk. 3” til: ”§ 48, stk. 3”.7.§§ 15–21ophæves og i stedet indsættes:”§15.Med henblik på anvendelse af bestemmelserne om leveringsstedet for ydelser anses enafgiftspligtig person, der også udfører aktiviteter eller transaktioner, som ikke betragtes somLoven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser (EU-Tidende 2008 L 44, s. 11, Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler fortilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke eretableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat (EU-Tidende 2008 L 44, s.23), samt Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EFom det fælles merværdiafgiftssystem med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelsemed transaktioner inden for Fællesskabet (EU-Tidende 2009 L 14, s. 7).1

værende afgiftspligtige leveringer af varer eller ydelser i henhold til reglerne i lovens kapitel 3, forat være en afgiftspligtig person i relation til alle sine indkøbte ydelser.Stk. 2.Med henblik på anvendelse af bestemmelserne om leveringsstedet for ydelser anses enjuridisk person, der er registreringspligtig eller registreret for erhvervelse af varer fra andre EU-lande i henhold til §§ 50 eller 50 a, eller tilsvarende bestemmelser i et andet EU-land, ligeledes forat være en afgiftspligtig person.§ 16.Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, derhandler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landeteller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sinbopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og§§ 18, 19, stk. 1, 21, 21 a og 21 b.Stk. 2.For de ydelser, der er nævnt i § 21 d, stk. 1, nr. 1-10, anses leveringsstedet ikke for at væreher i landet, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes uden for EU.Stk. 3.For de ydelser, der er nævnt i § 21 d, anses leveringsstedet for at være her i landet, hvisydelsen leveres af en afgiftspligtig person etableret her i landet til en afgiftspligtig person etableretuden for EU, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet.Stk. 4.Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en ikke-afgiftspligtigperson og leverandøren har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har etfast forretningssted her i landet, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sitsædvanlige opholdssted her i landet og ydelsen leveres herfra, jf. dog stk. 5 og 6 samt §§ 17, 18 og19-21 d.Stk. 5.For de ydelser, der er nævnt i § 21 d, stk. 1, nr. 1–10, anses leveringsstedet dog ikke for atvære her i landet, hvis ydelsen leveres til en ikke-afgiftspligtig person her i landet eller i et andetEU-land, og ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes uden for EU.Stk. 6.For de ydelser, der er nævnt i § 21 d, stk. 1, nr. 1-10, anses leveringsstedet for at være her ilandet, hvis ydelsen leveres fra steder uden for EU, til en ikke-afgiftspligtig person her i landet, ogydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet.§ 17.Leveringsstedet for ydelser, der leveres til en ikke-afgiftspligtig person af en formidler, somhandler i andres navn og på andres vegne, er her i landet, såfremt den underliggende transaktionforetages her i landet.§ 18.Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom beliggende her ilandet, herunder ydelser fra sagkyndige og ejendomsmæglere, indkvartering i hotelsektoren eller isektorer med tilsvarende funktion, såsom ferielejre eller campingpladser, overdragelse afbrugsrettigheder til fast ejendom samt ydelser i forbindelse med forberedelse eller koordinering afbyggearbejder, herunder ydelser fra arkitekter og tilsynsførende.§ 19.Leveringsstedet for personbefordringsydelser er her i landet, for den del af befordringen, derfinder sted her, idet der tages hensyn til de tilbagelagte strækninger.Stk. 2.Leveringsstedet for transport af varer inden for EU til en ikke-afgiftspligtig person er her ilandet, når transporten påbegyndes her i landet.Stk. 3.Leveringsstedet for anden transport af varer til en ikke-afgiftspligtigtig person end nævnt istk. 2, er her i landet, for den del af transporten, der finder sted her, idet der tages hensyn til detilbagelagte strækninger.Stk. 4.Ved transport af varer inden for EU forstås enhver varetransport med afgangssted ogankomststed på to forskellige EU-landes afgiftsområde. Ved afgangssted forstås det sted, hvor

varetransporten rent faktisk påbegyndes, uden medregning af den strækning, der tilbagelægges tildet sted, hvor varerne befinder sig, og ved ankomststed forstås det sted, hvor varetransporten rentfaktisk afsluttes.§ 20.Leveringsstedet for følgende ydelser til en ikke-afgiftspligtig person er her i landet, nårydelsen rent faktisk udføres her:1) Aktiviteter i tilknytning til transport, som herunder lastning, losning, omladning og lignende.2) Vurdering af og arbejde på løsøregenstande.§ 21.Leveringsstedet for adgang til arrangementer inden for kultur, kunst, sport, videnskab,undervisning, underholdning og lignende, herunder messer og udstillinger, og ydelser i tilknytninghertil, der leveres til en afgiftspligtig person, er her i landet, når disse arrangementer rent faktiskfinder sted her.Stk. 2.Leveringsstedet for ydelser i forbindelse med aktiviteter inden for kultur, kunst, sport,videnskab, undervisning, underholdning og lignende, herunder messer og udstillinger samt leveringaf ydelser som arrangører af sådanne aktiviteter, der leveres til en ikke-afgiftspligtig person, er her ilandet, når disse aktiviteter rent faktisk udøves her.§ 21 a.Leveringsstedet for restaurant- og cateringydelser er her i landet, når ydelserne rent faktiskudføres her, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Leveringsstedet for restaurant- og cateringydelser, der udføres om bord på skibe, fly eller togunder den del af en personbefordring, der finder sted inden for EU, og der under befordringenderfor ikke gøres ophold uden for EU mellem afgangs- og ankomststedet, er her i landet, nårafgangsstedet er her i landet.Stk. 3.Afgangsstedet i henhold til stk. 2 er det første sted inden for EU, hvor der optagespassagerer, eventuelt efter en rejsestrækning uden for EU. Ankomststedet er det sidste sted indenfor EU, hvor der sættes passagerer af, som er optaget inden for EU, eventuelt inden enrejsestrækning uden for EU. Ved returrejser anses tilbagebefordringen som en separat befordring.§ 21 b.Leveringsstedet for korttidsudlejning af et transportmiddel er her i landet, hvistransportmidlet rent faktisk stilles til kundens rådighed her.Stk. 2.Leveringsstedet for anden udlejning af et transportmiddel til en ikke-afgiftspligtig person endkorttidsudlejning er det sted, hvor kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanligeopholdssted, jf. dog stk. 3.Stk. 3.Leveringsstedet for anden udlejning af fritidsfartøjer til en ikke-afgiftspligtigtig person endkorttidsudlejning er det sted, hvor fartøjet rent faktisk stilles til kundens rådighed, når denne ydelserent faktisk leveres af leverandøren af ydelsen fra dennes hjemsted eller et fast forretningssted pådette sted.Stk. 4.Ved korttidsudlejning forstås, at transportmidlet besiddes eller anvendes i ensammenhængende periode på højst 30 dage og, hvor der er tale om fartøjer, en sammenhængendeperiode på højst 90 dage.§ 21 c.Leveringsstedet for elektronisk leverede ydelser, jf. stk. 2, er her i landet, når de leveres tilen ikke-afgiftspligtig person, som er etableret eller har sin bopæl eller sædvanlige opholdssted her ilandet, af en afgiftspligtig person, der har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller haret fast forretningssted uden for EU, hvorfra ydelserne leveres, eller i mangel heraf har sin bopæleller sit sædvanlige opholdssted uden for EU.

Stk. 2.Som elektronisk leverede ydelser anses blandt andet levering og hosting af websteder,fjernvedligeholdelse af software og hardware, levering og ajourføring af software, levering afbilleder, tekster og information og rådighedsstillelse af databaser, levering af musik eller film, spil,herunder hasardspil eller spil om penge, udsendelser eller politiske, kulturelle og kunstneriskebegivenheder, sportsbegivenheder, videnskabelige begivenheder eller underholdning samt leveringaf fjernundervisning.§ 21 d.Leveringsstedet for følgende ydelser, der leveres til en ikke-afgiftspligtig person, der eretableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for EU, er ikke her i landet:1) Hel eller delvis overdragelse af ophavsrettigheder, pantrettigheder, licensrettigheder, retten tilvaremærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder.2) Reklameydelser.3) Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater ogrevisorer samt andre lignende ydelser, databehandling og meddelelse af oplysninger.4) Påtagelse af forpligtigelse til helt eller delvis at undlade udøvelse af en erhvervsmæssigvirksomhed eller brug af en af de rettigheder, der er nævnt i dette stykke.5) Bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhed bortset fra udlejning af bankbokse.6) Levering af arbejdskraft.7) Udlejning af løsøregenstande bortset fra transportmidler.8) Adgang til naturgas- og elektricitetsdistributionssystemer samt transport eller transmissiongennem sådanne systemer og andre dermed direkte forbundne ydelser.9) Teleydelser.10) Radio- og tv-spredningsydelser.11) Elektronisk leverede ydelser som omfattet af § 21 c.Stk. 2.For de ydelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-10, anses leveringsstedet dog for at være her ilandet, såfremt ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet.”8.I§ 23,indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk. 5.Såfremt levering af en ydelse strækker sig over en periode på mere end et år udenmellemliggende afregning af afgift, skal afgift af ydelsen afregnes ved udgangen af hvert kalenderårfra og med andet år, så længe leveringen af den pågældende ydelse ikke er afsluttet. Dette gælderdog alene ydelser, der leveres til eller modtages fra en afgiftspligtig person i et andet EU-land, oghvor modtageren er betalingspligtig for afgiften af ydelsen, idet leveringsstedet for ydelsen erbestemt efter § 16, stk. 1. Der skal efter § 54, stk. 1, afgives listeoplysninger om levering af sådanneydelser til afgiftspligtige personer i andre EU-lande.”9.I§ 34, stk. 1, nr. 1,ændres ”når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land”til: ”når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til lovens §§ 47, 49-50 aeller 51-51 a”.10.I§ 34, stk. 1, nr. 5,ændres ”eller af en køber, som ikke er registreret her i landet” til: ”eller af enkøber, som ikke er registreret her i landet efter lovens §§ 47, 49, 51 eller 51 a”.11.§34, stk. 1, nr. 12,affattes således:”12) Levering af brændstof og forsyninger, herunder proviant, til luftfartøjer omfattet af nr. 10.”12.I§ 37, stk. 1,ændres ”stk. 5” til: ”stk. 6”.

13.I§ 37, stk. 1og5,ændres ”Registrerede virksomheder” til: ”Virksomheder registreret efter §§47, 49, 51 eller 51 a”.14.I§ 37, stk. 2, nr. 4,ændres ”§ 46, stk. 1, nr. 3” til: ”§ 46, stk. 1, nr. 3 og 6”.15.I§ 37,indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:”Stk.5.Udenlandske virksomheder registreret efter §§ 50-50 b kan ved opgørelsen afafgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage den afgift, som virksomheden efter §45, stk. 1, ville være berettiget til godtgørelse af, hvis virksomheden ikke havde været registreretefter §§ 50-50 b.”Stk. 5 bliver herefter stk. 6.16.I§ 38, stk. 1og2,ændres ”en registreret virksomhed” til: ”en virksomhed registreret efter §§47, 49, 51 eller 51 a”.17.I§ 40, stk. 2,ændres ”hos en registreret virksomheds medarbejdere” til: ” hos medarbejdereansat i en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a”.18.I§ 41, stk. 4,ændres: ”§ 49, stk. 1, 1. pkt.” til: ”§ 48, stk. 1, 1 pkt.”.19.I§ 43, stk. 3,ændres ”Registreringspligtige virksomheder” til: ”Virksomheder registreret efter§§ 47, 49, 51 eller 51 a”.20.§ 45, stk. 1,affattes således:”Afgiftspligtige personer, der ikke er etableret her i landet, ikke er registreringspligtige her i landeteller ikke valgfrit eller frivilligt er registreret her i landet, kan få godtgjort den afgift, som er betalther for varer og ydelser til virksomhedens erhvervsmæssige brug. Godtgørelse indrømmes dog kun idet omfang, som den afgiftspligtige persons transaktioner berettiger til fradrag i det land, hvorvedkommende er etableret, og i det omfang, som virksomheder registreret her i landet kan foretagefradrag for afgift ved opgørelse af afgiftstilsvar efter loven. For en virksomhed, der er etableret i etland uden for EU, som ikke har et merværdiafgiftssystem, der svarer til det, som findes her i landet,indrømmes godtgørelse kun i det omfang, som virksomheder registreret her i landet kan foretagefradrag for afgift ved opgørelse af afgiftstilsvaret efter loven.”21.§ 45, stk. 7,affattes således:”Stk.7.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse, behandling og afgørelse afanmodninger om godtgørelse af afgift.”22.§ 46, stk. 1, nr. 2og3,affattes således:”2) aftageren er en afgiftspligtig person, der får leveret og installeret eller monteret varer her ilandet af en virksomhed, der er etableret i udlandet, eller for dennes regning,3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig momsregistreret juridisk person,til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 og § 21, bortset fra adgang tilarrangementer og ydelser i tilknytning hertil, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af enafgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet.”23.I§ 46, stk. 1, nr. 5,ændres ”udlandet.” til: ”udlandet,” og der indsættes somnr. 6:

”6) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der modtager CO2-kvoter eller CO2- kreditterfra en virksomhed etableret her i landet.”24.Efter § 46 indsættes ikapitel 11:”§46 a.Anvendelse af omvendt betalingspligt er obligatorisk, uanset at den udenlandskevirksomhed har et dansk momsregistreringsnummer.Stk. 2.En afgiftspligtig person efter i § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, omfatter også en udenlandskvirksomhed, der ikke er etableret her i landet, hvis den her i landet modtager de nævnte varer ogydelser fra en udenlandsk virksomhed, der er etableret i udlandet.Stk. 3.Ved en virksomhed etableret i udlandet forstås også en afgiftspligtig person, der har et fastforretningssted her i landet i de tilfælde, hvor virksomheden foretager leverancer her udenforretningsstedets medvirken.”25.Som overskrift til § 47 indsættes:”Leverancer her i landet”.26.§§ 48-50ophæves, og i stedet indsættes:”§ 48.Afgiftspligtige personer etableret her i landet skal uanset § 47, stk. 1, ikke registreres ogbetale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt. Vedlevering af nye transportmidler til andre EU-lande skal der dog altid ske registrering.Stk. 2.Der skal ikke ske registrering og betales afgift af1) blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger 170.000 kr. årligt,2) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69,stk. 4, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.Der skal alene betales afgift af det salg, som finder sted efter registreringspligtens indtræden.Stk. 3.Afgiftspligtige personer, der leverer varer ved fjernsalg her til landet fra andre EU-lande, jf.§ 14, nr. 3, skal uanset § 47, stk. 2, ikke registreres og betale afgift her i landet, når leveringenvedrører andre varer end punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, og den samlede leveringher til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger280.000 kr.§ 49.Den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fraregistreringspligten, kan vælge at lade sig registrere.Stk. 2.Registrering efter stk. 1 skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår.Erhvervelse af varer fra andre EU-lande§ 50.Ikke-afgiftspligtige juridiske personer samt afgiftspligtige personer, der ikke erregistreringspligtige efter § 47, jf. § 48, og som ikke har ladet sig registrere efter §§ 49, 51 eller 51a, skal ligeledes registreres hos told- og skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige forerhvervelser fra andre EU-lande efter § 46, stk. 2. Der skal dog ikke ske registrering, når densamlede værdi af erhvervelserne hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger80.000 kr., og erhvervelserne ikke omfatter punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3.§ 50 a.Den, der erhverver varer fra andre EU-lande, og som efter § 50 er undtaget fraregistreringspligten, kan vælge at lade sig registrere.Stk. 2.Registrering efter stk. 1 skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår.

Omvendt betalingspligt§ 50 b.Afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter § 50,og som ikke har ladet sig registrere efter § 49, § 50 a, § 51 eller § 51 a, skal ligeledes registreres hostold- og skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for køb af varer og ydelser fra udenlandskevirksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, eller for køb af CO2-kvoter eller CO2-kreditter efter § 46,stk. 1, nr. 6.§ 50 c.Afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter §§ 50og 50 b, og som ikke har ladet sig registrere efter § 49, § 50 a, § 51 eller 51 a, skal ligeledesregistreres hos told- og skatteforvaltningen, når de i andre EU-lande leverer ydelser, hvormodtageren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne erbestemt efter § 16, stk. 1”27.Som overskrift til § 51 indsættes:”Frivilligregistrering”.28.Som overskrift til § 51 b indsættes:”Udleveringaf oplysninger”.29.§ 54, stk. 1,affattes således:”Registrerede virksomheder, der til andre EU-lande leverer varer samt ydelser, hvor modtageren erbetalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16,stk. 1, skal indsende lister over sådanne leverancer m.v. til told- og skatteforvaltningen.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.”30.I§ 55, stk. 1,ændres ”Registrerede virksomheder” til: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49,51 eller 51 a”.31.I§ 56, stk. 1,ændres ”Registrerede virksomheder” til: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49,51 eller 51 a”.32.I§ 57, stk. 1,ændres, ”Registrerede virksomheder” til: ”Virksomheder registreret efter §§ 47,49, 51 eller 51 a”.33.I§ 62, stk. 1,ændres ”uanset § 57” til: ”uanset §§ 57 og 64”.34.I§ 62, stk. 5,ændres ”§ 11, stk. 3” til: ”§ 11, stk. 5”.35.§ 64affattes således:”§64.Afgiftsperioden for virksomheder m.v., der er registreret efter §§ 50-50 b, er kvartalet, ogfristerne for afregning af momsen i § 57, stk. 3, finder anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte denærmere regler for angivelsen.Stk. 2.§ 2, stk. 4 og 6, § 4, stk. 1 og 2, og §§ 6-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.finder tilsvarende anvendelse.”36.§ 65affattes således:

”§ 65.Virksomheder registreret efter §§ 50-50 b, skal føre et regnskab, der kan danne grundlag foropgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen hermed.Stk. 2.Privatpersoner og andre, der ikke er registreret, skal anmelde og betale afgift til told- ogskatteforvaltningen af erhvervelse af nye transportmidler fra et andet EU-land. Anmeldelsen,ledsaget af faktura, skal foretages senest 14 dage efter transportmidlets ankomst her til landet.Afgiften skal indbetales senest 14 dage efter påkrav fra told- og skatteforvaltningen.Stk. 3.§ 9, stk. 3, 2. pkt., § 14 og § 18, stk. 4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. findertilsvarende anvendelse ved afregning af afgift efter stk. 1-2.”37.I§ 69, stk. 1, nr. 5,ændres: ”§ 49, stk. 1 og 2” til: ”§ 48, stk. 1 og 2”.38.I§ 81, stk. 1, nr. 2,ændres ”§ 48, 1. pkt.” til: ”§ 50, 1. pkt., § 50 b, § 50 c”.

§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.§ 21 b, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, træder i kraft den 1. januar 2013.Stk. 3.Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 14 og 23.§3Stk. 1.Fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010 er leveringsstedet for ydelser, uanset § 21, iforbindelse med aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning, underholdningog lignende, som f.eks. messer og udstillinger, herunder levering af ydelser som arrangør af sådanneaktiviteter, samt for ydelser i tilknytning til disse former for aktiviteter, her i landet, når disseaktiviteter rent faktisk udøves her.Stk. 2.Fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012 er leveringsstedet for anden udlejning af ettransportmiddel til en ikke-afgiftspligtig person end korttidsudlejning her i landet, hvistransportmidlet faktisk benyttes her i landet, og leverandøren er etableret uden for EU.Stk. 3.Såfremt § 1, nr. 14 og 23 træder i kraft før 1. januar 2010 skal afgiftspligtige personer, der erbetalingspligtige for køb af CO2-kvoter eller CO2-kreditter efter § 46, stk. 1, nr. 6, som affattet veddenne lovs § 1, nr. 23, registreres hos told- og skatteforvaltningen. Efter 1. januar 2010 gælder § 50b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, jf. denne lovs § 2, stk. 1.Stk. 4.Såfremt § 1, nr. 14 og 23 træder i kraft efter 1. januar 2010 og indtil tidspunktet forikrafttræden af disse bestemmelser skal § 50 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, aleneomfatte afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter § 50,og som ikke har ladet sig registrere efter § 49, § 50 a, § 51 eller § 51 a, når de er betalingspligtigefor køb af varer og ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.Indledning2.Lovforslagets formål og baggrund3.Lovforslagets enkelte elementer3.1. EU-handel med ydelser mellem erhvervsdrivende (B2B)3.1.1. Ændringer i leveringsstedet (hvor momsen betales)3.1.2. Udvidet brug af omvendt betalingspligt3.1.3. Udvidelse af kontrolsystemet VIES med ydelser samt afkortning af periode og frist forafgivelse af listeoplysninger om varer og ydelser3.2. EU handel med ydelser fra erhvervsdrivende til ikke-afgiftspligtige personer (B2C)3.3. Godtgørelse af momsudgifter inden for EU3.4. Årlig afregning af momsen af uafsluttede ydelser4.Økonomiske konsekvenser for det offentlige5.Administrative konsekvenser for det offentlige6.Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7.Administrative konsekvenser for erhvervslivet8.Administrative konsekvenser for borgerne9.Miljømæssige konsekvenser10.Forholdet til EU-retten11.Kommunikationsplan12.Hørte myndigheder og organisationer m.v.13.Sammenfattende skema1. IndledningRegeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 1. marts 2009indgået en aftale om Forårspakke 2.0. For så vidt angår dette forslag fremgår følgende afaftaleteksten:”Der er i regi af EU vedtaget en momspakke med forskellige ændringer i momssystemdirektivet.De væsentligste ændringer vedrører EU-handel med ydelser og ændringer i leveringsstedet, hvormomsen betales. Når momspakken implementeres i dansk lovgivning, fås et merprovenu på ca. 275mio. kr. i varig virkning.Parterne er enige om, at provenuet fra implementering af EU-momspakken indgår i finansieringenaf skattereformen.”Lovforslaget har til formål at gennemføre Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 omændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser (EU-Tidende2008, L 44, s. 1), for så vidt angår de ændringer, som skal være gennemført frem til 2013, Rådets

direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henholdtil direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlems-staten, men i en anden medlemsstat (EU-Tidende 2008, L 44, s. 23), samt Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fællesmerværdiafgiftssystem med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelse medtransaktioner inden for Fællesskabet (EU-Tidende 2009, L 14, s. 7).Regeringen ønsker ligeledes med dette lovforslag at indføre såkaldt omvendt betalingspligt eftermomsloven ved handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter. Der foreligger oplysninger om, at der iflere andre EU-lande foregår momskarruselsvig ved handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter, og atenkelte lande har konstateret de første afgiftstab som følge af disse handler. Dette initiativ, skalforhindre modspillere i at spekulere i og misbruge EU's momssystem med tab for den danskestatskasse til følge.2. Lovforslagets formål og baggrundUnder de nuværende regler for grænseoverskridende salg af ydelser til f.eks. afgiftspligtige personerskal en ydelse som hovedregel momses i oprindelseslandet. Øget samhandel og den teknologiskeudvikling har imidlertid ændret omfanget af og mønsteret for handel med ydelser, således at deeksisterende regler medfører grænsehandelsproblemer, fortolkningsproblemer og administrativebyrder.De nye regler, vedtaget i Rådets direktiv 2008/8/EF og Rådets direktiv 2008/9/EF, har til formål atløse disse problemer.I direktiv 2008/8/EF ændres reglerne om, i hvilket land moms af ydelser skal betales, til i langthøjere grad end hidtil at være forbrugslandsbeskatning frem for beskatning i oprindelseslandet. Forat undgå, at leverandører af ydelser skal momsregistreres og indbetale moms i alle lande, hvor dehar kunder, gennemføres samtidig regler om, at køberne skal indbetale momsen – såkaldt omvendtbetalingspligt. Dette gælder dog ikke private købere.Momsbetaling i det land, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og indbetaling af momsen afden afgiftspligtige køber ligner i stort omfang systemet for varehandel inden for EU, hvor salget ermomsfritaget, og den afgiftspligtige køber betaler erhvervelsesmoms i eget land. For atmyndighederne kan kontrollere, at al det momsfri salg rent faktisk momses af køber, har man forvarehandlen et kontrolsystem, der hedder VIES (”Value Added Tax Information System” - ogsåkaldet listesystemet). Sælgerne skal indberette salget til dette listesystem, og myndighederne ikøbslandet kan så se, om sælgers oplysninger matcher den mængde varer, som køber angiver tilmomsafregning.For at give EU’s medlemslande mulighed for at kunne kontrollere salget af ydelser med omvendtbetalingspligt mellem virksomheder inden for EU, fastsættes i direktiv 2008/8/EF, at VIES-systemet udvides med disse ydelser. Det betyder, at virksomheder, der sælger ydelser tilafgiftspligtige personer i andre EU-lande, og hvor momsen skal betales af køber i købers land, skalindberette salget til VIES-systemet. I direktiv 2009/117/EF foreslås det endvidere, at indberetningeraf salget af både varer og ydelser mellem virksomheder inden for EU som hovedregel skal skemånedligt.

Virksomheder, der har momsbelagte udgifter (indkøb) i lande, hvor de ikke er registreret, skal søgeom godtgørelse af denne moms i købslandet. Det hidtil gældende godtgørelsessystem har imidlertidværet administrativt besværligt, og da der med de nye regler for øget forbrugslandsbeskatning medomvendt betalingspligt blive flere tilfælde, hvor virksomheder ikke er registreret i de lande, hvorderes kunder er, og hvor de kan have momsbelagte udgifter, er der i direktiv 2008/9/EF lavet nye ogforenklede regler baseret i højere grad end i dag på elektronisk ansøgning om godtgørelse.Endvidere foreslås af hensyn til svigbekæmpelse, at der årligt skal afregnes moms afgrænseoverskridende ydelser i EU, selv om leveringen af ydelsen ikke er afsluttet, og der ikke iårets løb har været afregnet moms heraf. Dette er en gennemførelse af Rådets direktiv 2009/117/EF.Forslaget vedrørende omvendt betalingspligt ved handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter harbaggrund i, at det i forbindelse med et momskarruselseminar i maj måned 2009 blev oplyst afStorbritannien og Nederlandene, at de havde mistanke om, at der foregik momskarruselsvig iforbindelse med international handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter. Mistanken var primærtbegrundet i, at man i Storbritannien og i Nederlandene havde konstateret, at flere personer kendt fortidligere at have deltaget i omfattende og organiseret momskarruselsvig stod bag virksomheder, derer registreret i flere forskellige EU-landes ”kvote-registre”.Efterfølgende har lande som Frankrig, Nederlandene og Storbritannien gennemført ændringer ideres nationale momslovgivning således, at momssvig ved handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter ikke længere er muligt. Enten ved at gøre denne type handler momsfri, som følge af enomkvalificering af ydelsens momsmæssige status, eller ved at gøre det muligt at anvende omvendtbetalingspligt på området. Landene har efterfølgende orienteret Europa-Kommissionen omændringerne.Normalt er det leverandøren, der indbetaler salgsmomsen, mens aftageren, afhængig af sinfradragsret, kan fratrække købsmomsen. Brug af omvendt betalingspligt kan sikre staten modindtægtstab ved manglende afregning af moms, idet momsindbetalingen og momsfradragetforetages af samme virksomhed (aftageren). Brug af reglerne om omvendt betalingspligt kan derforforhindre misbrug af momsreglerne.Formålet med lovforslaget er således, at der indføres omvendt betalingspligt ved handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter for at bekæmpe momskarruselsvig på området.Da Frankrig, Nederlandene og Storbritannien allerede har taget initiativer til at bekæmpe momssvigved denne type handel med ydelser, er risikoen for at de øvrige EU-lande, herunder Danmark,kommer til at lide tab som følge af momskarruselsvig med CO2-kvoter og CO2-kreditter stegetbetydeligt.Klima- og Energiministeriet har konstateret, at der på en tilfældigt valgt dag i indeværende år erblevet handlet for ca. 2,5 mia. kr. kvoter via konti registreret i det danske kvoteregister. Udtrækvedrørende én kvotehandel den 30. juni 2009 svarende til 1,7 mio. tons CO2viser, at kvoterne iløbet af ganske kort tid på samme dag, er solgt fra en dansk registreret konto, ejet af et selskabregistreret på Cypern, til en anden dansk registreret konto, ejet af et selskab registreret i Tjekkiet.Kvoterne sælges derefter videre gennem endnu tre danske konti ejet af tre forskellige selskaberregistreret i Storbritannien, for derefter at blive solgt til yderligere en dansk registreret konto, ejet afet selskab registreret i Litauen. Det litauiske selskab sælger herefter kvoterne videre, igen via en

konto registreret i det danske kvoteregister, til det cypriotiske selskab, der rent indledningsvistpåbegyndte handlerne i det danske kvoteregister. Derved er ”ringen” sluttet, og muligheden for, atder kan begås momskarruselsvig et sted i kæden, er skabt. Det selskab i kæden, der skal afregnemomsen går typisk konkurs, hvilket bevirker, at statskassen netto lider et tab.Henset til prisniveauet på kvotemarkedet den 30. juni 2009 (ca. 15 euro pr. tons), og underforudsætning af, at der ved ovennævnte handel er begået momskarruselsvig, har den britiskestatskasse lidt et momstab på ca. 33 mio. kr. på denne kvotehandel.Ovennævnte eksempel illustrerer ikke blot risikoen for, at statskassen kan komme til at lide massivetab på denne type handler, men også nødvendigheden af, at der i den danske lovgivning indføres enbestemmelse, der bekæmper momssvig ved handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter, inden tabeneplaceres i Danmark.Dette lovforslag skal således sikre, at den danske statskasse ikke kommer til at lide tab som følge afmomskarruselsvig med CO2-kvoter og CO2-kreditter. SKAT har i august måned 2009 udtaget tosager til nærmere kontrol, hvori der er formodning for at der er eller er forsøgt begået momssvig.SKAT har på nuværende tidspunkt (ultimo september 2009) flere igangværende sager, hvor derforegår nærmere undersøgelse af, om der kan være begået eller forsøgt begået momssvig. Detbemærkes, at der endnu ikke er konstateret tab i disse sager. (Det undersøges i øjeblikket, hvilkemuligheder der er for at tilbageholde udbetalingen af negativ moms i denne forbindelse).

3.1.1. Ændringer i leveringsstedet (hvor momsen betales)Det foreslås i overensstemmelser med Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 at ændrereglerne for, hvor momsen skal betales af grænseoverskridende handel i EU af ydelser leveretmellem erhvervsdrivende (B2B handel, business to business handel). De foreslåede regler medfører,at hovedreglen for leveringsstedet ændres fra at være leverandørens land til at være kundens land.Der er dog visse undtagelser herfra. De foreslåede regler bevirker, at det i videst muligt opfangopnås, at momsen betales i det land, hvor forbruget reelt finder sted.I tilfælde hvor køber har fuld fradragsret for momsen på indkøbet, har det ikke nogen økonomiskbetydning, hvor momsen skal betales. Imidlertid er det af relativ stor betydning i tilfælde, hvorkøber ikke har fuld fradragsret for momsen på indkøbet. For Danmark er den væsentligste virkningaf det ændrede leveringssted, at leasing af transportmidler fremover skal momses i kundens land. IDanmark er personbefordring, bortset fra turistkørsel med bus, momsfritaget, ogtransportvirksomhederne har derfor ikke fradragsret for købsmoms. I dag leases langt hovedpartenaf rutebusserne i Tyskland, med 19 pct. tysk moms. Da personbefordring er momspligtig iTyskland, får virksomhederne denne moms godtgjort af Tyskland (reglerne for godtgørelse ændresogså med forslaget, jf. nedenfor). Med de foreslåede regler vil der skulle betales dansk moms afleasingydelserne, og denne moms vil ikke kunne fradrages i Danmark.Både efter de gældende og foreslåede regler vil visse B2B-ydelser imidlertid mest hensigtsmæssigthave et særligt leveringssted.

For følgende ydelser solgt B2B foreslås en ny særregel:- Ydelser i forbindelse med kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning og lignende momsesefter gældende regler der, hvor aktiviteterne faktisk udføres. For så vidt angår B2B-handlenændres disse regler fra 1. januar 2011 således, at kun selve adgangen til aktiviteterne og ydelseri forbindelse hermed momses i det land, hvor aktiviteten udføres. Alle andre ydelser iforbindelse med disse aktiviteter går over til at blive momset efter den foreslåede hovedregel –som er kundens land.- Restaurant- og cateringydelser (undtagen når ydelserne leveres om bord på skibe, fly og tog)momses efter gældende regel i leverandørens land, men vil efter forslaget skulle momses i detland, hvor ydelsen faktisk udføres. Denne ændring vil i praksis kun have betydning forcateringydelser.- Korttidsudlejning af transportmidler momses i dag i leverandørens land, men vil efter forslagetskulle momses i det land, hvor kunden får transportmidlet stillet til rådighed.3.1.2. Udvidet brug af omvendt betalingspligtDen foreslåede nye hovedregel for B2B-handel med ydelser betyder, at momsen skal betales ikundens land. Efter normale regler er det leverandøren, der skal opkræve og indbetale momsen afsalget. Skal momsen betales i et andet land end der, hvor leverandøren er etableret, skal dennemomsregistreres i indbetalingslandet. For at undgå dette foreslås, at kunden bliver betalingspligtigfor momsen på ydelser solgt under hovedreglen. Denne omvendte betalingspligt bevirker, at køberskal indbetale momsen af købet i eget land, og samtidig kan tage fradrag for denne købsmoms efterhjemlandets almindelige regler.I gældende momslov er der allerede indført omvendt betalingspligt på alle ydelser indkøbt fraudlandet med leveringssted her i landet, og danske virksomheder er derfor vant til at skulleindbetale moms af ydelser købt i andre lande med leveringssted her i landet. Da flere ydelser medforslaget får leveringssted i købers land, vil der dog blive flere virksomheder, der fremover skalbruge reglerne.Efter gældende regler skal virksomheder, der bliver betalingspligtige for momsen af indkøbteydelser ikke nødvendigvis momsregistreres. Af hensyn til sælgernes mulighed for at sikre sig, at derer tale om B2B-salg (og ikke salg til privat), foreslås imidlertid, at alle, der køber ydelser fra andreEU-lande med omvendt betalingspligt, skal momsregistreres. Sælger kan herefter kontrolleremomsnummerets gyldighed. Forslaget betyder, at også små virksomheder m.v., der ikke ellers erregistreringspligtige, skal registreres ved køb af disse ydelser. Skønner virksomheden efterfølgende,at den ikke længere har brug for registreringen, kan den afmeldes.Udover den foreslåede nye hovedregel for B2B-handel med ydelser i forbindelse med grænseover-skridende handel foreslås også indførelse af omvendt betalingspligt for så vidt angår indenlandskhandel med CO2-kvoter og CO2-kreditter for at hindre momskarusselsvig hermed.I momslovens § 46 er der fastsat regler om, hvem der er forpligtiget til at afregne momsen af engiven transaktion. De tilsvarende regler findes i Momssystemdirektivets artikler 193-205 (tidligerehovedsageligt i artikel 21 i 6. momsdirektiv). Hovedreglen i momsloven er, som nævnt ovenfor, atdet er leverandøren af en vare eller ydelse, der er ansvarlig for, at der bliver betalt moms af enhvermomspligtig transaktion, jf. momslovens § 46, stk. 1. Dog findes flere undtagelser til hovedreglen,hvorefter det er aftageren af en vare eller ydelse, der bliver betalingspligtig for momsen. Hermed

bliver det samme virksomhed, der skal indbetale salgsmomsen og fradrage købsmomsen. I dissesituationer er der tale om en såkaldt omvendt betalingspligt.Efter de gældende bestemmelser i momsloven er der alene fastsat regler om omvendt betalingspligtfor så vidt angår grænseoverskridende transaktioner.Med Rådets direktiv nr. 2000/65/EF af 17. oktober 2000, som nu er indarbejdet imomssystemdirektivet (direktiv 2006/112/EF), blev der åbnet mulighed for, at medlemslandene kanvælge at udvide det eksisterende anvendelsesområde for omvendt betalingspligt i dengrænseoverskridende handel.Denne mulighed er senest benyttet ved lov nr. 524 af 17. juni 2008 (nye momsregler forudenlandske virksomheder), hvor såvel kredsen af aftagere, der er omfattet af omvendtbetalingspligt som omfanget af ydelser med virkning fra 1. januar 2009 blev udvidet. Eftergældende regler er den grænseoverskridende handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter omfattet afomvendt betalingspligt.For transaktioner foretaget internt her i landet gælder momslovens almindelige bestemmelser omangivelse og afregning mv. af moms.Reglerne om omvendt betalingspligt finder alene anvendelse på salg til afgiftspligtige personer, dvs.virksomheder, hvor det efterfølgende er muligt at gennemføre en efterfølgende momskontrol.Private aftagere er således ikke omfattet af reglerne.Det foreslås i nærværende lovforslag, at brugen af omvendt betalingspligt udvides med dennationale handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter således, at den omvendte betalingspligt bliverhovedreglen, når der er tale om handel med kvoterne og kreditterne, såvel nationalt sominternationalt.Ved at indføre omvendt betalingspligt bekæmpes momssvig idet forpligtigelsen til at afregne momsbliver sammenfaldende med det tidspunkt, hvor fradrag for moms kan tages. Yderligere bevirkerden omvendte betalingspligt, at det er en og samme virksomhed, der skal henholdsvis afregne ogfratrække momsbeløbet.Reglen om omvendt betalingspligt vil i øvrigt styrke virksomhedernes retssikkerhed, da de selv eransvarlige for afregningen af moms, og derved kan undgå, at de involveres i sager, hvor der kanrejses tvivl om momsindbetalingen.Den omvendte betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, foreslås også at komme til at gælde salg tildanske virksomheder, der ikke er momsregistreret, altså dem, der driver momsfri virksomhed. Detbetyder, at f.eks. en tandlæge vil skulle afregne momsen, hvis denne aftager en CO2-kvote.Bestemmelsen vil således medføre en administrativ byrde for virksomheden, men denne skønnesikke at blive særlig stor, idet momsfrie virksomheder allerede i dag er betalingspligtige for moms,hvis de indkøber varer fra virksomheder i andre EU-lande for over 80.000 kr. årligt samt vissegrænseoverskridende ydelser. Desuden vil disse som regel være registreret med andre pligter overfor SKAT. Myndighederne vil i forbindelse med kontrollen af f.eks. lønsumsafgiften samtidigkunne gennemføre en momskontrol hos disse virksomheder.

3.1.3. Udvidelse af kontrolsystemet VIES med ydelser samt afkortning af periode og frist forafgivelse af listeoplysninger om varer og ydelserVIES-systemet indeholder i dag oplysninger om leveringer af varer til afgiftspligtige personer i EU,hvor køber indbetaler momsen. Leverandøren skal hvert kvartal indberette oplysninger omleveringerne til deres nationale skattemyndigheder. Oplysningerne sendes herefter tilskattemyndighederne i købers land, som derefter kan kontrollere, om køber har indbetalt det rettemomsbeløb.VIES omfatter i dag kun varesalg. I overensstemmelse med direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008foreslås det, at systemet udvides til at omfatte ydelser leveret under hovedreglen for leveringsstedog reglen for omvendt betalingspligt.I overensstemmelse med direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 foreslås det endvidere atændre virksomhedernes periode for at afgive listeoplysninger om leverancer til andre EU-lande afvarer og ovennævnte ydelser, således at listeperioden som hovedregel afkortes fra kvartalet tilmåneden. Dog vil en række virksomheder under visse betingelser kunne opretholde kvartalet somlisteperiode. Afkortningen af listeperioden fra kvartalet til måneden forventes først at blive fuldt udgennemført i løbet af 2011.Endvidere får virksomhederne og medlemslandenes myndigheder samlet én måned fra udgangen aflisteperioden til at indberette listeoplysningerne til VIES. Det påtænkes, at danske virksomhedersfrist for listeangivelse fastsættes i bekendtgørelse til den 20. i måneden efter udløbet af listeperi-oden.Disse ændringer vil give medlemslandene et bedre kontrolredskab, men vil også medføre flereadministrative byrder for sælgervirksomhederne.Ændringerne af de administrative listeregler vil blive gennemført ved en ændring af momsbekendt-gørelsen efter bemyndigelsen i lovens § 54, stk. 1.3.2. EU-handel med ydelser fra erhvervsdrivende til ikke-afgiftspligtige personer (B2C)Mange ydelser solgt til ikke-afgiftspligtige personer (hovedsageligt private) forbruges på eller inærheden af salgsstedet. Den gældende hovedregel for beskatning af disse ydelser, som ermomsbetaling i leverandørens land, giver derfor i de fleste tilfælde forbrugslandsbeskatning. Dennehovedregel er derfor ikke foreslået ændret i EU’s momssystemdirektiv.Visse ydelser solgt til ikke-afgiftspligtige personer er derimod ofte grænseoverskridende. Både efterde gældende og de foreslåede regler vil der derfor være behov for, at visse B2C-ydelser har særligeregler for leveringssted.For følgende ydelser solgt B2C foreslås en ny særregel:- Formidlingsydelser momses i dag, hvor leverandøren er etableret, men foreslås momset sammested som der, hvor den underliggende transaktion momses.- Restaurant- og cateringydelser, undtagen når ydelserne leveres om bord på skibe, fly og tog,momses efter gældende regel i leverandørens land, men vil efter forslaget skulle momses i detland, hvor ydelsen faktisk udføres. Denne ændring vil i praksis kun have betydning forcateringydelser.

Mange ydelser, der kan sælges grænseoverskridende, er e-handelsydelser, teleydelser og tv- ogradiospredningsydelser. Ved B2C salg i EU momses disse ydelser i dag i leverandørens land. Denneregel foreslås i overensstemmelse med direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 ikke ændret tilforbrugsbeskatning i kundens land før 1. januar 2015. Årsagen til, at reglen først foreslås indført i2015, er, at netop leverandører af disse ydelser ofte sælger til kunder i mange lande, og skalmomsen betales i kundens land, vil virksomhederne skulle momsregistreres i mange lande. For atundgå at påføre virksomhederne for store administrative byrder, vil det være hensigtsmæssigt atindføre et system, hvor virksomhederne kan angive og betale moms til flere lande ét sted(OneStopShop ordning). Dette system forventes klar til 2015. Forslag til ændring af momsloven forså vidt angår disse ydelser forventes fremsat senest i 2014.3.3Godtgørelse af momsudgifter inden for EUEn momspligtig virksomhed, som foretager et indkøb i et EU-land, hvor virksomheden ikke erregistreret, og derfor heller ikke har mulighed for at få momsfradrag, kan søge om godtgørelse afmomsen på indkøbet i det pågældende medlemsland på baggrund af det såkaldte 8. momsdirektiv(Rådets direktiv 79/1072/EØF). Procedurerne vedrørende godtgørelsesanmodningerne efterdirektivet er imidlertid så administrativt besværlige, at mange virksomheder ikke søger godtgørelse.Der foreslås nu en modernisering af godtgørelsesproceduren i overensstemmelse med direktiv2008/9/EF af 12. februar 2008.Hvor al sagsbehandling tidligere skulle ske hos det medlemsland, der i givet fald skulle udbetalemomsgodtgørelsen, går de foreslåede regler bl.a. ud på, at medlemslandet, der er hjemland for envirksomhed, skal foretage den indledende visitering af virksomhedens anmodning om godtgørelse.Fristerne ved behandling af anmodninger om godtgørelse af moms foreslås strammet. Både når detgælder medlemslandenes frist for at anmode virksomhederne om flere oplysninger til behandling afgodtgørelsesanmodninger, medlemslandenes frist for at træffe endelig afgørelse om godtgørelse, ogvirksomhedernes frist for at svare på medlemslandenes anmodning om flere oplysninger.Med henblik på at forenkle og modernisere proceduren for anmodninger om godtgørelse foreslås, atelektronisk kommunikation bliver obligatorisk både for medlemslandene og virksomhederne.Endelig foreslås, at medlemslandene skal betale renter af godtgørelsesbeløbet til virksomhederneved forsinket tilbagebetaling. Virksomhedernes ret til forrentning ved forsinket tilbagebetalingifølge direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 kræver dog ikke en særskilt gennemførelse iDanmark, idet denne rettighed allerede følger af dansk lovgivning og praksis.Ændringerne af de administrative godtgørelsesregler vil blive give gennemført ved en ændring afmomsbekendtgørelsen efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 45, stk. 7.3.4.Årlig afregning af momsen af uafsluttede ydelser

I overensstemmelse med direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 foreslås det, at hvis leveringenaf en ydelse under hovedreglen om leveringssted, og reglen om omvendt betalingspligt, strækker sigud over et kalenderår uden mellemliggende afregning af moms af ydelsen, skal der skemomsafregning ved udgangen af hvert kalenderår fra og med år 2, så længe leveringen af ydelsenikke er afsluttet.Formålet med periodisering af momsafregningen ved uafsluttede ydelser er at sikre, at der erensartede regler i EU for momsafregningen af uafsluttede leveringer af ydelser mellemvirksomheder inden for EU, således at leverandører af ydelser ikke skal følge forskellige reglerafhængig af, i hvilket medlemsland køberne af sådanne ydelser er etableret.Den nye regel om periodisering af momsafregningen ved uafsluttede ydelser har endvidere tilformål at sikre, at medlemslandene kan krydsrevidere oplysningerne om en ydelse ifølgeydelsesleverandørens listeangivelse med oplysningerne om ydelsen ifølge ydelseskøberensmomsangivelse.Normalt vil der være sådanne modsatrettede interesser mellem parterne i et forretningsforhold, at enlevering af en ydelse ikke vil strække sig ud over et kalenderår uden en a conto afregning afvederlaget inkl. moms. Ved interesseforbundne parter i et koncernforhold, f.eks. et moderselskab iet medlemsland, der leverer en koncernintern ydelse til et datterselskab i et andet medlemsland, kanparterne imidlertid tænkes at have en interesse i at strække leveringen af ydelsen og dermedmomsafregningen af ydelsen ud i et så langt tidsrum som muligt. Den nye periodiseringsregel tagerhøjde for en sådan situation.Det forudsættes, at køberen af en sådan uafsluttet ydelse skal afregne momsen af ydelsen pågrundlag af en faktura for ydelsen, som ydelsesleverandøren sender til køberen. Det erydelsesleverandøren, der har rådighed over bilag og regnskabsmateriale for en uafsluttet ydelse, ogsom er nærmest til at overskue og vide, hvilken del af vederlaget for den uafsluttede ydelse, der kanog skal a conto faktureres og momsafregnes.Endvidere bemærkes, at en dansk virksomhed, der leverer en ydelse til en køber i et andet EU-land,hvor vederlaget inkl. moms for ydelsen skal a conto faktureres efter den nye regel om uafsluttedeydelser, har pligt til at indberette ydelsen til VIES.Den nye periodiseringsregel må anses for at udgøre en momsretlig specialregel, der vil findeanvendelse, uanset de civilretlige aftalevilkår mellem leverandøren og køberen af ydelsen, herunderhvis der skulle opstå konflikter mellem de private parter om de civilretlige aftalevilkår.Hvis ydelsesleverandøren udsteder en a conto faktura, som ydelseskøberen er civilretligt uenig i,eller hvis ydelsesleverandøren ikke opfylder sin forpligtelse til at udstede faktura, måydelseskøberen i nævnte tilfælde, idet køberen er den betalingspligtige for momsen, opgøremomsgrundlaget og dermed momsen af ydelsen efter et foreløbigt skøn, f.eks. på grundlag af enperiodisering af den aftalte kontraktsum for ydelsen.Tilsvarende må ydelsesleverandøren i tilfælde af en civilretlig konflikt med køberen om ydelsen,eller ved leverandørens egen manglende udstedelse af faktura, opgøre værdien af leverancen ekskl.moms efter et skøn med henblik på, at ydelsesleverandøren har pligt til at listeangive denne værdi.

Hvis der er uenighed om skønnets udøvelse, mellem ydelsesleverandøren og ydelsesmodtageren,eller mellem en eller begge virksomheder og myndighederne i det eller de pågældende EU-lande,må virksomheden forelægge forudsætningerne for sit skøn for myndighederne med henblik på, atmyndighederne kan efterprøve skønnet. I påkommende tilfælde forventes der endvidere at værekontakter mellem myndighederne i de berørte EU-lande med henblik på at afklare forholdene.4.Økonomiske konsekvenser for det offentligeForslaget om ændret hovedregel for beskatning af B2B ydelser betyder i særdeleshed noget iforbindelse med langtidsleasing af transportmidler. Da Danmark har momsfritaget personbefordringog begrænset fradragsret for biler, og dermed ingen eller begrænset fradragsret på transportmidlet,er der i dag en stor mængde biler, busser og tog, der langtidsleases i andre EU-lande med merefavorable momssatser og fradragsregler. Forslaget vil betyde, at danske virksomhederslangtidsleasing af transportmidler skal momses i Danmark, og virksomhederne vil dermed kun fåfradragsret efter danske regler.Det skønnes, at statens årlige momsprovenu samlet set vil stige med ca. 390 mio. kr. om året pågrund af forslaget om, at leveringsstedet for leasing af tog og busser bliver kundens land. Herafskønnes ca. 320 mio. kr. at være merudgifter for kommuner og regioner. For at undgå stigendepriser i den kollektive trafik og lign. er der mellem staten og kommuner/regioner indgået aftale om,at beløbet kompenseres gennem bloktilskuddene (DUT-kompensation). Herudover skønnes knap 70mio. kr. årligt at skulle tilbageføres af staten gennem tillægskontrakter til DSB, samt private togoperatører, hvormed staten har kontrakter. Herudover skønnes, at enkelte private busvognmændbelastes med en årlig merudgift på ca. 1,8 mio. kr., som hverken kan kompenseres gennembloktilskud eller tillægskontrakter. Denne del af forslaget skønner derfor tilnærmelsesvis at væreprovenuneutral for staten.Staten skønnes at få et varigt merprovenu på ca. 80 mio. kr. uden tilbageløb som følge af forslagetom, at erhvervsvirksomheder, der i dag leaser biler i andre EU-lande, fremover skal betale danskmoms af leasingydelsen, og anvende danske fradragsretsregler.Forslaget vedrørende ændrede regler for B2C-ydelser skønnes alene at give et nævneværdigtmerprovenu fra 1. januar 2013, hvor langtidsleasing af biler ændres til at blive momset i kundernesland. En del biler leases i dag i Tyskland med 19 pct. tysk moms. Fra den 1. januar 2013 skalleasingydelsen momses i Danmark. Det skønnes, at staten får et varigt årligt merprovenu på ca. 185mio. kr. uden tilbageløb.Forslaget om omvendt betalingspligt på indenlandsk handel med CO2-kvoter har til formål at hindremomskarusselsvig på området og dermed et indtægtstab for statskassen.Forslaget om moderniserede godtgørelsesregler skønnes at få flere virksomheder til at søgegodtgørelse. Det skønnes, at den lettere adgang til refusion af udenlandsk moms vil øgerefusionsomfanget for danske virksomheder med ca. 150 mio. kr. årligt fra og med 2010. Denskattepligtige selskabsindkomst påvirkes ikke heraf, da der som udgangspunkt ikke er fradragsretfor ikke-refunderet udenlandsk moms. Den øgede refusion vil øge virksomhedernes indtjening efterskat og dermed danne grundlag for afledte skatteindtægter i form af aktionærskat m.v. Disse anslåsat give et varigt årligt merprovenu på ca. 60 mio. kr.

Det kan dog ikke udelukkes, at den ikke-refunderede udenlandske moms i et vist omfang er blevetfratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette forhold vil kunne forøgeindkomstskatteprovenuet ved de ændrede godtgørelsesregler. Der er ikke holdepunkter for et skønover størrelsen af denne virkning.Omvendt medfører ordningen også, at udenlandske virksomheder lettere kan tilbagesøge danskmoms. Dette skønnes at medføre et provenutab for staten på ca. 50 mio. kr. årligt.Samlet set skønnes forslaget at medføre et varigt årligt merprovenu for det offentlige på ca. 275mio. kr. uden tilbageløb, og finansårseffekten i 2010 skønnes at være 11 mio. kr., jf. nedenståendeskema.

Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige af den del af forslaget, der ligger uden for kollektiv trafik

m.v.

Finansårseffekt i mio. kr.

Varig virkning i mio. kr. –

uden tilbageløb

2010

2011

2012

2013

Billeasing til erhvervsdrivende(B2B)1361080Billeasing til private (B2C)20185Godtgørelsesreglernea. Afledte skatteindtægter6060606060b. Godtgørelse til udenlandskevirksomheder- 50-50-50-50-50Samlet11131640275

5.Administrative konsekvenser for det offentligeForslaget om momsregistreringer af virksomheder, der sælger eller køber ydelser fra andre EU-lande, samt af virksomheder med fjernkøb af varer over en vis beløbsgrænse, vil kræve oprettelse afnye koder i forbindelse med registreringen. Dette sker i TastSelv og Erhvervssystemet og skønnesat medføre en engangsudgift på ca. 1,1 mio. kr. Der skal endvidere ske ændringer iregistreringsblanketten m.v., som skønnes at beløbe sig til ca. 250.000 kr.Forslaget om omvendt betalingspligt på CO2-kvoter kræver ingen ændringer i SKAT’s elektroniskemomsangivelsessystem (Tast Selv). Det nødvendige felt til indberetning vedrørende omvendtbetalingspligt eksisterer allerede.Forslaget betyder endvidere, at der skal indsættes nye rubrikker i momsangivelsen, hvilket skønnesat medføre en udgift til systemtilretning på ca. 4 mio. kr.Informationsudgifter skønnes at være ca. 250.000 kr., jf. kommunikationsplanen.Endvidere er der en række andre udgiftskrævende elementer i lovforslaget, hvor gennemførelse afoffentligt udbud af IT-projekter indebærer hensyn til fortrolighed om udgifternes størrelse.Det angår således udgifterne til gennemførelse af forslagene i relation til VIES-systemet, hvorefterydelser, der leveres efter hovedreglen om leveringssted og efter reglen om omvendt betalingspligt,skal omfattes af listesystemet, og hvorefter listeperioden og -fristen som hovedregel skal være

måneden. Det drejer sig endvidere om udgifterne til gennemførelse af de foreslåede nye regler formomsgodtgørelse inden for EU.Folketingets Finansudvalg er i august 2009 blevet orienteret om udgifternes størrelse i forbindelsemed en ansøgning ved aktstykke om bevilling til udvikling m.v. af de pågældende IT-systemer.Indholdet af aktstykket er tilsvarende fortroligt af hensyn til gennemførelse af de offentlige udbud.Det skal endvidere anføres, at der i forbindelse med de ændringer af leveringsstedet for e-handelsydelser, teleydelser m.v., der med Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 er vedtagettil ikrafttræden 1. januar 2015, men som ikke er medtaget i dette lovforslag, skønnes der at bliveyderlige udgifter til systemtilretninger. Der er oplyst om et skøn for udgifterne til dissesystemtilretninger i ovennævnte fortrolige aktstykke fra Folketingets Finansudvalg fra august 2009.6.Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetVirksomheder, der i dag langtidsleaser transportmidler i andre EU-lande, vil få en meromkostningpå størrelse med statens merprovenu, jf. punkt 4. Som omtalt vil der blive givet kompensation forden øgede momsudgift i forbindelse med kollektiv trafik m.v. med henblik på at undgå, at prisernestiger som følge af forslaget.Virksomheder, der i dag leaser biler i andre EU-lande, skønnes at få en meromkostning på ca. 1mio. kr. årligt i 2010. Den varige meromkostning skønnes at udgøre ca. 80 mio. kr.Der kan endvidere i nogle tilfælde blive omkostninger i forbindelse med genforhandlinger afkontrakter indgået med leasingvirksomhederne.Virksomheder, der i dag helt eller delvis undlader at søge momsgodtgørelse i andre lande, skønnesmed de foreslåede nye regler for godtgørelse at søge tilnærmelsesvis al moms tilbage. Det skønnes,at virksomhederne vil få en øget momsgodtgørelse på ca. 150 mio. kr. årligt.7.Administrative konsekvenser for erhvervslivetIndledningsvis bemærkes, at der ved Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes AdministrativeByrder (AMVAB), foretages en omregning af virksomhederne tidsmæssige forbrug til at foretagepligtmæssige handlinger for det offentlige til et beløb. En præcis måling af en given regelændring,som må anses at forøge eller lette de administrative byrder for danske virksomheder, forudsættersåledes kendskab til antallet af danske virksomheder, der forventes at blive omfattet af denpågældende regelændring.Forslaget om at ændre beskatningsstedet for flere ydelser til forbrugslandet vil isoleret set betyde, atsælgervirksomhederne får øgede administrative byrder til momsregistrering og momsindbetaling iforbrugslandene. Forslaget om samtidig brug af omvendt betalingspligt betyder imidlertid, at derikke kommer en sådan byrde ved salg til erhvervsdrivende. I stedet får virksomhederne en vislettelse af byrderne ved, at virksomhederne ikke længere skal indbetale moms af salget i eget land.Imidlertid foreligger der ikke statistisk materiale om antallet af danske virksomheder, der vil bliveomfattet af de nye regler, og det er således ikke muligt at kvantificere lettelsen i danskevirksomheders administrative byrder som følge af forslaget på dette punkt.

Forslaget, hvorefter virksomheder, der leverer ydelser til andre EU-lande under hovedreglen omleveringssted, og reglen om omvendt betalingspligt, skal indberette leverancerne tilinformationssystemet VIES, skønnes at forøge de administrative byrder for de omfattede danskevirksomheder med 1,2 mio. kr. på samfundsniveau.Det vurderes, at forslaget, hvorefter listeperioden og -fristen som hovedregel afkortes fra kvartalettil måneden, vil medføre ikke ubetydelige forøgelser af de administrative byrder for de danskevirksomheder, der listeindberetter salg til virksomheder i andre EU-lande. Med udgangspunkt i2007 som det seneste forudgående år, hvor der foreligger statistisk materiale, er det ca. 20.000danske virksomheder, der årligt listeindberetter varesalg til andre EU-lande. På dette grundlag er detberegnet, at danske virksomheders administrative byrder på det omhandlede område forøges fra etnuværende samlet samfundsniveau på 12 mio. kr. med 3 mio. kr. til ca. 15 mio. kr. i løbet af 2011 -2012 inkl.At købervirksomhederne blive gjort betalingspligtig for moms ved indkøb af en ydelse giver en visadministrativ byrde. Antallet af danske virksomheder, der køber ydelser fra andre EU-lande, og somefter forslaget bliver gjort betalingspligtige af momsen af ydelser med leveringssted her i landet,skønnes at stige i forhold til det nuværende antal danske virksomheder, omfattet af reglerne omomvendt betalingspligt. Det skønnes tilsvarende, at forslaget, hvorefter ellers registreringsfritagnedanske virksomheder skal momsregistreres, hvis de pågældende danske virksomheder køber ydelseri andre EU-lande og bliver omvendt betalingspligtige for momsen af ydelserne, forøger deadministrative byrder for dansk erhvervsliv. Imidlertid foreligger der ikke statistisk materiale omantallet af danske virksomheder, der vil blive omfattet af de nye regler, og det er således ikke muligtat kvantificere forøgelsen i danske virksomheders administrative byrder som følge af forslaget pådisse punkter. Eftersom langt hovedparten af danske virksomheder allerede i dag er momsregistreretog indbetaler moms her i landet, skønnes byrdeforøgelserne dog ikke at være nævneværdige.Såvel de hidtidige som de foreslåede nye regler for godtgørelse af moms på udgifter, som danskevirksomheder har afholdt i andre EU-lande, hvor virksomhederne ikke er registreret, har karakter afregler for frivillige anmodning. Den foreslåede ændring af anmodningsproceduren formomsgodtgørelse anses derfor ikke at medføre en administrativ lettelse for dansk erhvervsliv ihenhold til de anerkendte kriterier for AMVAB.Ovennævnte skøn bygger på en udtalelse om forslaget modtaget fra Center for Kvalitet iErhvervsreguleringen.Forslaget om omvendt betalingspligt for indenlandsk handel med CO2-kvoter har ikke været ihøring og dermed heller ikke til udtalelse i Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen. Det vurderesdog, at forslaget kun vil have mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet, da forslagetalene vil berøre de virksomheder, der foretager indenlandsk handel med CO2-kvoter. Dissevirksomheder er i forvejen momsregistrerede og skal for fremtiden tage salgsmomsen med på denangivelse, som de alligevel indsender med henblik på at opnå momsfradrag på deres indkøb.8.Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.9.Miljømæssige konsekvenserForslaget har ikke at have miljømæssige konsekvenser.

10.Forholdet til EU-rettenForslaget gennemfører Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008, for så vidt angår debestemmelser i direktivet, som skal være gennemført nationalt frem til 1. januar 2013, Rådetsdirektiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 samt Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008.Som tidligere nævnt har tre EU-lande allerede gennemført ændringer af deres momsregler for athindre momskarusselsvig med CO2-kvoter og CO2-kreditter. Forslaget om indførelse af omvendtbetalingspligt på indenlandsk handel med CO2-kvoter har imidlertid ikke hjemmel i EU’smomsregler.Set i lyset af denne udvikling har EU-Kommissionen imidlertid fremsat et hasteforslag den 29.september 2009 om ændring af EU’s momssystemdirektiv, hvori det foreslås at givemedlemslandene mulighed for at indføre omvendt betalingspligt på indenlandsk handel med bl.a.CO2-kvoter. Forslaget er netop fremsat, og altså endnu ikke vedtaget, men da der er stor interessehos medlemslandene for at hindre store indtægtstab grundet momskarusselsvig, må det anses forsandsynligt, at forslaget vil blive vedtaget. Denne proces tager imidlertid nogen tid, og derforfremsættes forslaget allerede nu med bemyndigelse til skatteministeren til at sætte denne del aflovforslaget i kraft, så snart EU-landene har fået vedtaget det nye EU-forslag.Medlemslandene har imidlertid også mulighed for at søge om tilladelse til at fravige EU’smomsregler med begrundelse i enten forenklingshensyn eller svigsbekæmpelseshensyn. Detteforslag vil straks efter forelæggelsen blive forelagt EU-Kommissionen med henblik på at opnå ensådan tilladelse, hvis EU-Kommissionens forslag mod forventning ikke bliver vedtaget. Detbemærkes dog, at opnåelse af en sådan tilladelse til at fravige EU’s momsregler normalt tager ca. 6måneder grundet EU-Kommissionens interne arbejdsprocedurer.11.KommunikationsplanLovforslaget berører virksomheder, der sælger og køber ydelser fra andre EU-lande. Målgruppenfor lovforslaget kan i princippet være alle virksomheder, både momsregistrerede,lønsumsregistrerede og de, der er ingen af delene. Derudover især rådgivere (revisorerne), der skalrådgive deres kunder.Et udkast til lovforslag og et udkast til ændrede bestemmelser i momsbekendtgørelsen har væretsendt i høring hos relevante parter og har samtidig været offentlig tilgængeligt på Skatteministerietshjemmeside,www.skm.dk, hvor høringssvarerne også er blevet offentliggjort.Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven og en samlet ny momsbekendtgørelse væretilgængelig på Skatteministeriets hjemmesidewww.skm.dk.SKAT vil foretage følgende kommunikation:- Nyhedsbrev på skat.dk til henholdsvis virksomheder og rådgivere.- Mail til TastSelv-brugere (virksomheder og rådgivere).- Link til nyhedsbrevet fra TastSelv Erhverv-siden.- Særlig kommunikation til rådgiverne – via brancheorganisationerne.- Information på selve lønsumsangivelsen (til de, der stadig bruger papir).- Relevante tekster på skat.dk opdateres og rettes til.

Ved ovenstående nås alle de, der er moms- og lønsumsregistrerede.For at nå den målgruppe, der hverken er moms- eller lønsumsregistrerede, vil SKAT:- Foretage en presseindsats.- Annoncere i relevante aviser og blade.Pris på kommunikationsudgifter anslås til 250.000 kr. i annonceudgifter.De nye regler vil endvidere komme til at fremgå af SKAT´s momsvejledning, som findes påSKAT´s hjemmesidewww.skat.dk.12.Hørte myndigheder og organisationer m.v.Bortset fra forslaget om omvendt betalingspligt på indenlandsk handel med CO2-kvoter harlovforslaget været i høring hos følgende organisationer og virksomheder:Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, DanmarksStatistik, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Told- og Skatteforbund, DanskTransport og Logistik, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Regioner, Datatilsynet,Den Danske Dommerforening, Erhvervenes Transportudvalg, Finans og Leasing, Finansrådet,Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningenaf Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune,Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet,Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskatteretten, Politidirektøren i København,Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Skatterevisorforeningen og Trafikselskaberne i Danmark.Høringssvar og skema med kommentarer er oversendt til Folketingets Skatteudvalg den 26. august2009.Forslaget om omvendt betalingspligt på indenlandsk handel med CO2-kvoter vil blive sendt i enkort høring efter fremsættelsen.13.Sammenfattende skema

Forslaget skønnes at medføreudgifter til systemtilretninger påca. 5,35 mio. kr. samt yderligereudgifter, der holdes fortrolige afhensyn til gennemførelse afoffentlige udbud af IT-projekter.Forslaget skønnes endvidere atmedføre en engangsudgift på ca.250.000 kr. til information.Økonomiske konsekvenser for Forslaget om nyeVirksomheder, der i dagerhvervslivetgodtgørelsesregler skønnes atlangtidsleaser transportmidler igive virksomhederne enandre EU-lande, vil få enøkonomisk gevinst på ca. 150meromkostning på størrelse medstatens merprovenu. Der vil blivemio. kr. årligt gennemgodtgørelse af moms fra andre givet kompensation for iforbindelse med kollektiv trafik.EU-lande.Forslaget skønnes at medføre etvarigt tab på ca. 80 mio. kr. årligtfor virksomheder uden for denkollektive trafik, der leaser biler,dog kun ca. ca. 1 mio. kr. i 2010.Der kan endvidere i nogletilfælde blive omkostninger iforbindelse med genforhandlingeraf kontrakter indgået medleasingvirksomhederne.Administrative konsekvenser for Nye regler om omvendtNye VIES- og listeregler forøgererhvervslivetbetalingspligt for moms afadministrative byrder for danskeydelser medfører ikke-målbare virksomheder, der leverer varerlettelser af administrative byrder og ydelser til andre EU-lande,for danske virksomheder, dermed ca. 4,2 mio. kr. i 2010 - 2012hovedsageligt eller udelukkende inkl.vil komme til at levere ydelser til Nye regler om omvendtbetalingspligtige virksomheder betalingspligt for moms afmed leveringssted i andre EU-ydelser medfører ikke-målbarelande.forøgelser af administrativebyrder for danske virksomheder,der køber ydelser i andre EU-lande.Miljømæssige konsekvenserIngenAdministrative konsekvenser for IngenborgerneIngenIngen

Til nr. 1Noten til lov om merværdiafgift indeholder en opremsning af de direktiver, som er gennemført vedloven. Da dette lovforslag gennemfører tre direktiver, skal de nævnes i noten.Til nr. 2-5Ændringerne foreslås som konsekvens af, at der i lovens kapitel 12 om registrering foreslås lavet enmere klar og præcis opdeling af de forskellige former for momsregistreringer, jf. bemærkningernetil nr. 25 og 26.Til nr. 6Forslaget er en konsekvens af, at gældende § 49, stk. 3, med lovforslaget bliver § 48, stk. 3, jf.bemærkningerne til nr. 26.Til nr. 7Rådets direktiv 2008/8/EF ændrer hovedreglen for, hvor grænseoverskridende leveringer af ydelsermellem virksomheder skal pålægges moms (reglerne for leveringssted). Hidtil har ydelserne væretpålagt moms i sælgers land, men direktivet ændrer dette til momsbetaling i købers land. For atundgå at sælgervirksomhederne skal momsregistreres i alle de lande, som de sælger ydelser til,foreslås det, at køberne bliver ansvarlige for betaling af momsen, jf. bemærkningerne til nr. 22.For at gøre denne forenkling med køberansvar for momsindbetalingen (såkaldt omvendtbetalingspligt) så bred som muligt, foreslås i den nye§ 15i overensstemmelse med direktivet, atkøberne bliver betalingspligtige for alle ydelser, som de indkøber, uanset om indkøbene er tilmomspligtige eller momsfri formål eller til aktiviteter uden for momssystemet. For eksempel vilogså virksomheder, der ikke i forvejen er momsregistreret, fordi de alene driver momsfrivirksomhed eller har en årlig omsætning under 50.000 kr., blive anset for afgiftspligtige personer irelation til disse regler. Indkøber disse virksomheder derfor ydelser fra andre EU-lande, omfattet afomvendt betalingspligt efter den foreslåede § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, skal de momsregistreres herforefter den foreslåede § 50 b.Tilsvarende vil et selskab, der både er et holdingselskab og samtidig foretager momspligtigeleverancer, blive anset for en afgiftspligtig person, uanset om de indkøbte ydelser anvendes til brugfor virket som holdingselskab eller i forbindelse med selskabets egne leverancer.

Disse bestemmelser for leverancer til afgiftspligtige personer gælder ikke for levering af ydelser,som en afgiftspligtig person modtager til personlig brug eller til sit personales personlige brug.De foreslåede regler er en præcisering af gældende regler og indarbejdning af EF-Domstolensfortolkning af begrebet ”afgiftspligtige personer”, jf. dom i sag C-291/07 af 6. november 2008. Iforhold til gældende dansk lov indebærer dette ikke nogen ændring, idet der med lov nr. 245 af 17.juni 2007 med virkning fra 1. januar 2009 blev indført tilsvarende regler om omvendt betalingspligtfor ydelser indkøbt fra udlandet med omvendt betalingspligt. På grund af, at hovedreglen forleveringsstedet af ydelser nu ændres, vil flere virksomheder end i dag dog blive betalingspligtige.I nr. 2 foreslås, at også juridiske personer, der er momsregistreret for erhvervelser af varer fra andreEU-lande anses for en afgiftspligtig person, og altså ansvarlig for indbetaling af moms af ydelsernekøbt fra andre EU-lande. Således vil f.eks. en statslig eller kommunal institution, der alene drivervirksomhed i egenskab af offentlig myndighed, men er registreret for indkøb af varer fra andre EU-lande, blive anset for en afgiftspligtig person i relation til indkøb af ydelser omfattet af reglerne foromvendt betalingspligt.I gældende lov er det hovedreglen, at ydelser pålægges moms i sælgers land, og der er såledesbeskatning i oprindelseslandet. I§ 16foreslås det i overensstemmelse med Rådets direktiv2008/8/EF, at denne hovedregel ændres for salg af ydelser til afgiftspligtige personer, således atydelser solgt til afgiftspligtige personer, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 15, fremoverpålægges moms i købers land, hvormed der i de fleste tilfælde opnås forbrugslandsbeskatning.Det foreslås endvidere, jf. bemærkningerne til nr. 22, at alle disse afgiftspligtige købere bliver gjortbetalingspligtige for momsen (omvendt betalingspligt) således, at køber af ydelsen, og ikke somellers normalt sælger, skal indbetale momsen.Forslaget har kun økonomisk betydning for virksomheder og myndigheder i tilfælde, hvorkøbervirksomheden ikke har fuld fradragsret for momsen af indkøbene. Af væsentligst betydninger, at virksomheders leasing af transportmidler med forslaget vil skulle pålægges moms ileasingtagers land, og fradragsretten vil følge dette lands regler. For eksempel har danskerutebusselskaber hidtil leaset langt størstedelen af deres busser i Tyskland. Der har været pålagt tyskmoms, og Tyskland har givet fuld momsgodtgørelse, idet personbefordring i Tyskland ermomspligtig virksomhed med fuld fradragsret. Efter forslaget skal leasingydelsen pålægges danskmoms, og da personbefordring er momsfritaget i Danmark, vil der ikke være fradragsret for dennemoms.De ændrede regler foreslås at træde i kraft 1. januar 2010, jf. bemærkningerne til forslagets § 3, stk.1, og leaser en dansk virksomhed et transportmiddel i f.eks. Tyskland, skal der således betalesdansk moms af leasingydelsen fra denne dato. Dette gælder også for kontrakter, der løber hen overårsskiftet, og uanset eventuel forudbetaling.Det foreslås i stk. 2, at de ydelser, der er nævnt i den foreslåede § 21 d, stk. 1, nr. 1-10, ikke skalpålægges moms her i landet, hvis den købte ydelse faktisk anvendes eller benyttes uden for EU.Endvidere foreslås i stk. 3, at beskatningen flyttes her til landet i tilfælde, hvor ydelsen er indkøbt afen virksomhed uden for EU og faktisk anvendes eller benyttes her i landet af en afgiftspligtigperson her i landet. Disse flytninger af beskatningen med henblik på at få forbrugslandsbeskatning

giver både de gældende og nye EU-regler mulighed for, og i den gældende momslov findestilsvarende bestemmelse.I stk. 4 foreslås den gældende hovedregel for salg til ikke-afgiftspligtige personer (private) ommomsbetaling i sælgers land opretholdt, idet denne regel antages at medføre udbredt grad afforbrugslandsbeskatning, da de fleste ydelser solgt til private forbruges, der hvor de købes. Foreksempel vil en frisørydelse indkøbt i Danmark blive forbrugt i Danmark, selv om det er en turist,der køber ydelsen.Hovedreglerne for leveringssted i de foreslåede stk. 1 og 4 nødvendiggør, at sælger ved, om køberer en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, hvorefter sælger skal levere uden momsfordi det er køber, der skal indbetale momsen i eget land, eller, om køber er en ikke-afgiftspligtigperson, hvorefter sælger skal levere med moms og sørge for afregningen heraf. Sælger vurderes atvære i god tro i relation til vurderingen af kundens status, når sælgeren har:a) fastslået, at køber er en afgiftspligtig person, eller en ikke-afgiftspligtig momsregistreretjuridisk person, ved det momsnummer køber har oplyst, eller ved andet bevis afgivet til ham,ogb) fået bekræftet gyldigheden af købers momsnummer, samt foretaget en rimelig verifikationgennem eksisterende sikkerhedsprocedurer.Sælger skal desuden i sin vurdering af købers status tage ydelsens art i betragtning, og hvis ydelsensart gør det passende, anmode køber om en erklæring vedrørende ydelsens planlagte brug.Skal ydelsen anvendes til brug i såvel virksomheden som til privat brug, anses ydelsen som leverettil den afgiftspligtige person, og salget omfattes at reglen foreslået i stk. 1, jf. bemærkningerne tildet foreslåede § 15.Vurderingen af, til hvilket brug ydelsen sælges, og dermed bestemmelsen af leveringsstedet forydelsen, skal alene foretages på tidspunktet for salget. Eventuel senere ændring i anvendelsen vilikke ændre fastlæggelsen af leveringsstedet, såfremt der ikke findes nogen form for indikation forsvig.Er den afgiftspligtige køber etableret i mere end et land, er leveringsstedet i princippet det sted, hvorkøber har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed. Men leveres ydelsen til et fastforretningssted i et andet land, skal ydelsen imidlertid pålægges moms der. Såfremt der ikke findesindikation for svig, er det kun den afgiftspligtige køber, der er ansvarlig for at fastlægge, hvortilydelsen leveres. Ved fastlæggelsen af stedet, hvortil ydelsen leveres, skal den afgiftspligtige køberisær se på om:- Kontrakten eller ordrebestillingen identificerer et fast forretningssted som aftager.- Et fast forretningssted betaler for ydelsen eller faktisk bærer udgiften.- Ydelsens art, hvis denne gør det muligt at identificere det særlige faste forretningssted.Told- og skatteforvaltningen vil af kontrolhensyn gå ud fra, at står et fast forretningsstedsmomsnummer på fakturaen, er ydelsen leveret til dette faste forretningssted medmindre andetgodtgøres.En global kontrakt er en forretningsaftale, der dækker alle ydelser leveret fra en sælger til enafgiftspligtig person. For ydelser omfattet af en sådan kontrakt gælder ligeledes, at leveringsstedet

som udgangspunkt er der, hvor den afgiftspligtige køber har etableret stedet for sin økonomiskevirksomhed. Er ydelserne imidlertid faktisk beregnet på et fast forretningssteds brug, og detteforretningssted bærer omkostningerne for ydelserne, skal leveringsstedet anses for at være der, hvordet faste forretningssted er etableret.Gældende lov har regler om, at momsbetalingen af ydelser nævnt i den foreslåede § 21 d, stk. 1, nr.1-10, flyttes ud af landet, hvis ydelserne faktisk benyttes eller udnyttes uden for EU. Endvidereflyttes leveringsstedet her til landet i tilfælde, hvor en ikke-afgiftspligtig person her i landet køberen af disse ydelser fra en virksomhed uden for EU.Disse flytningsbestemmelser foreslås opretholdt i stk. 5 og 6.Hovedreglerne for leveringssted i de foreslåede § 16, stk. 1 og 4, vil dog ikke i alle tilfælde givebeskatning i forbrugslandet, eller er på anden måde ikke hensigtsmæssige, og derfor indføres enrække særordninger, jf. bemærkningerne nedenfor til §§ 17 – 21 d.Den foreslåede§ 17vedrører leveringsstedet for formidlingsydelser solgt til ikke-afgiftspligtigepersoner. Efter gældende lov er formidlingsydelser som udgangspunkt omfattet af hovedregelen, detvil sige momsbetaling i leverandørens land. Samtidig er der en række undtagelser, hvorefter stedetfor momsbetaling for formidlingsydelser i andens navn er der, hvor den formidlende transaktionforetages, eller hvor aftageren er momsregistreret. Endvidere er momspligtig formidling i andensnavn af transaktioner, som udføres udenfor EU, momsfritaget.For at sikre større grad af forbrugslandsbeskatning foreslås det, at alle sådanne formidlingsydelsertil ikke-afgiftspligtige personer pålægges moms samme sted som den underliggende transaktion.Leveringsstedet for formidlingsydelser leveret til afgiftspligtige personer foreslås at følgehovedreglen i § 16, stk. 1.Den foreslåede§ 18svarer til den gældende lovs § 17, idet bestemmelsens omfang dog erpræciseret. Præciseringen består i, at udlejning inden for hotelsektoren og lignende samtindrømmelse af rettigheder til at benytte fast ejendom nævnes specifikt i bestemmelsen for at sikre,at hotelydelser og adgang til veje (f.eks. betaling for at køre over broer) anses for at være ydelser,der har tilknytning til fast ejendom. Dette ændrer ikke gældende praksis.Det foreslås i§ 19,stk. 1, at leveringsstedet for personbefordringsydelser er her i landet, nårbefordringen udføres her i landet. Dette svarer til gældende lovs § 19, stk. 1. I Danmark erpersonbefordring momsfritaget bortset fra kørsel med turistbus. Bestemmelsen har derfor kun reelbetydning for kørsel med turistbus. I overensstemmelse med EU-regelen på området er det foreslåetpræciseret, at der skal tages hensyn til de tilbagelagte strækninger. Dette ændrer ikke dansk praksis.Det foreslåede stk. 2, hvorefter leveringsstedet for transport af varer inden for EU til ikke-afgiftspligtige personer er her i landet, når transporten påbegyndes her i landet, svarer til gældendelovs § 19, stk. 2.For så vidt angår anden transport af varer end varetransport inden for EU til ikke-afgiftspligtigepersoner her i landet – f.eks. varetransport fra et 3. land eller indenlandsk transport - foreslåsleveringsstedet at være her i landet, når transporten udføres her i landet. Bestemmelsen svarer til

gældende lovs § 19, stk. 1. Ligesom i forbindelse med personbefordringsydelser, jf. det foreslåedestk. 1, foreslås det præciseret, at der skal tages hensyn til de tilbagelagte strækninger.Det foreslås endvidere i stk. 4, at der indsættes definitioner af ”transport af varer inden for EU”,”afgangssted” og ”ankomststed”. Dette ændrer ikke gældende praksis.Leveringsstedet for transportydelser inden for EU til afgiftspligtige personer (bortset frapersonbefordringsydelser) foreslås at følge hovedreglen i den foreslåede § 16, stk. 1, dvs. medmomsbetaling i det land, hvor køber af transportydelsen er etableret.Det foreslås i§ 20at aktiviteter i tilknytning til transport, herunder lastning, losning, omladning oglignende, samt vurdering af og arbejde på løsøregenstande skal pålægges moms her i landet, nårydelsen leveres til en ikke-afgiftspligtig person, og ydelsen rent faktisk udføres her i landet.Bestemmelsen svarer til gældende regler i henholdsvis lovens § 20, stk. 1 og § 18, stk. 1, nr. 2 og 3.Sker salget til afgiftspligtige personer, gælder hovedreglen for leveringsstedet i det foreslåede § 16,stk. 1, og er dermed i købers land, hvilket er en ændring i forhold til i forhold til gældende regler.Den foreslåede§ 21omfatter ydelser vedrørende aktiviteter inden for kultur, kunst, sport,videnskab, undervisning og lignende, herunder messer og udstillinger. Efter forslaget skal momspålægges, hvor aktiviteten finder sted. Dette svarer til gældende regler. Denne regel forbliver stortset uændret i perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2010, jf. bemærkningerne til stk.1 iovergangsbestemmelserne i forslagets § 3.Ved udløbet af overgangsperioden, altså fra 1. januar 2011, vil forslaget, for så vidt angår salg afdisse ydelser til ikke-afgiftspligtige (private, B2C salg), blive opretholdt, jf. forslagets stk. 2.Når der imidlertid er tale om ydelser solgt til afgiftspligtige personer (B2B salg) i andre EU-landeend der, hvor aktiviteten finder sted, er reglen ikke særlig praktisk. De fleste afgiftspligtige personerhar fradragsret for købsmomsen, og når momsen skal betales i et andet land end der, hvorvirksomheden er etableret, skal køber søge momsen godtgjort i landet, hvor aktiviteten finder sted.Denne procedure er administrativ byrdefuld i forhold til, hvis momsen kan fratrækkes i købers egetmomsregnskab.Det foreslås derfor, at momsen for salg af disse ydelser fra 1. januar 2011 momses efterhovedreglen for ydelser i § 16, stk. 1, hvilket er i købers land. Samtidig vil køber gennem reglernefor omvendt betalingspligt skulle indbetale momsen i eget land, jf. nr. 22. Samtidig med at momsenindbetales, kan virksomheden fratrække den som købsmoms, hvorefter momsregnskabet går i nul.Eneste B2B salg af ydelser inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning og lignende, derefter forslaget stadig skal pålægges moms der, hvor arrangementet finder sted, er den direkteadgang til arrangementer og ydelser i tilknytning hertil.Efter gældende regler er leveringsstedet for restaurantydelser der, hvor den afgiftspligtige person eretableret. Restaurantydelser er hovedsageligt ydelser, der leveres af en afgiftspligtig personetableret i samme land, som ydelsen udføres og forbruges i. Imidlertid kan visse restaurantydelser,nemlig cateringydelser, være grænseoverskridende. En cateringydelse består af leverance til en

kunde på et sted valgt af kunden af mad og drikkevarer, transportydelse samt tilstrækkeligehjælpeydelser til, at der kan ske umiddelbart forbrug på det udvalgte sted. Hjælpeydelserne kanf.eks. bestå i anretning af maden på serveringsstedet, borddækning, servering og afrydning m.v.For at sikre forbrugslandsbeskatning i alle tilfælde foreslås det i§ 21 a,at leveringsstedet altid er idet land, hvor ydelsen udføres. For eksempel betyder forslaget, at for en cateringvirksomhedetableret i Tyskland flyttes leveringsstedet, og dermed momsbetalingen, fra Tyskland til Danmark,såfremt cateringydelsen leveres til et sted i Danmark.Leveres alene tilberedt eller utilberedt mad og/eller drikkevarer til en kunde på et sted valgt afkunden, dvs. hvor transportydelsen er eneste hjælpeydelse med i leveringen, anses hele leverancensom en varelevering. Leveres mad og/eller drikkevarer af én afgiftspligtig person, og hjælpeydelseraf en anden, skal hver levering ses for sig.Leveringsstedet for restaurant- og cateringydelser om bord på skibe, fly og tog i det foreslåede stk.2, svarer til de gældende regler.Den foreslåede§ 21 bvedrører udlejning af transportmidler. Leveringsstedet for leje aftransportmidler er efter gældende regler det land, hvor udlejer er etableret. For korttidsudlejningsvedkommende er dette ofte samstemmende med, hvor transportmidlet bruges. For imidlertid at sikreen så stor grad af forbrugslandsbeskatning som muligt foreslås det, at lejeydelsen skal beskattes idet land, hvor transportmidlet faktisk stilles til rådighed, dvs. hvor kunden modtager selvetransportmidlet. Det vurderes, at den foreslåede regel i de fleste tilfælde giver en stor grad afforbrugslandsbeskatning.Det foreslås endvidere, at leveringsstedet for anden udlejning af et transportmiddel til en ikke-afgiftspligtig person end korttidsudlejning, det vil sige langtidsleasing, er det sted, hvor kunden eretableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted. For langtidsudlejning af fritidsfartøjer(over 90 dage) er der dog mange tilfælde, hvor fartøjet ikke bruges i kundens land. Derfor foreslås istk. 3, at hvis leverandøren af ydelsen fra sit eget land stiller fartøjet til kundens rådighed i detteland, er leveringsstedet der.Dette forslag vedrørende langtidsleasing af transportmidler til ikke-afgiftspligtige personer vilimidlertid efter forslaget først træde i kraft 1. januar 2013. I perioden 1. januar 2010 til 31.december 2012 vil reglerne for denne leasing være omfattet af hovedreglen i den foreslåede § 16,stk. 4, og dermed svare til de gældende regler, hvor momsen af denne udlejning skal ske i udlejersland.Det foreslås endvidere, som overgangsbestemmelse for perioden indtil 1. januar 2013, atleveringsstedet flyttes her til landet i tilfælde, hvor en ikke-afgiftspligtig person leaser ettransportmiddel fra en virksomhed etableret uden for EU, og transportmidlet faktisk benyttes her ilandet. Denne overgangsbestemmelse svarer til gældende lovs § 16, stk. 2. Der henvises tilbemærkningerne til forslagets § 3, stk. 2.Forslaget i stk. 4 afgrænser korttidsudlejning i forhold til langtidsudlejning ved, at besidder elleranvender kunden transportmidlet i en sammenhængende periode på højst 30 dage, er der tale omkorttidsudlejning. Besidder eller anvender kunden derimod transportmidlet i en sammenhængendeperiode på mere end 30 dage, er der tale om langtidsudlejning. Forslaget i det nye stk. 4, om at lade

korttidsudlejning af fartøjer omfatte en lejeperiode helt op til 90 dage skal ses i lyset af, at fartøjer,der f.eks. skal benytte i ferieøjemed, ofte lejes i en periode op til 90 dage.Perioden, hvori kunden besidder eller anvender transportmidlet, skal bedømmes ud fra de faktiskeforhold. Kontrakten mellem de berørte parter skal tages som udgangspunkt, men kan tilsidesættes,hvis konkrete forhold taler for det.Når to eller flere kontrakter om leje af det samme transportmiddel følger hinanden adskilt af 2 dageeller mindre, vil længden af den eller de forudgående lejekontrakter blive taget i betragtning, når detskal afgøres, om den eller de følgende kontrakter er korttids- eller langtidsudlejning. Der vil dogkun skulle ske revurdering af en korttidlejekontrakt, der efterfølges af en eller flere kontrakter, derpå basis af kontrakterne set i sammenhæng bliver anset som langtidslejekontrakt(er), hvis derskønnes at være tale om misbrug af regelsættet.Når en korttidslejekontrakt forlænges således at lejeperioden overstiger de 30 (90) dage, skal derforetages en revurdering af kontrakten i sin helhed, og der bliver tale om langtidsleje. Skyldesforlængelsen klart påviselige årsager uden for parternes kontrol, vil der dog ikke blive foretagetrevurdering.Vedrørende langtidsleasing til afgiftspligtige personer henvises til bemærkningerne til § 16, stk. 1,vedrørende hovedreglerne for leveringsstedet.Reglerne om leveringssted for elektronisk leverede ydelser ændres ikke i forhold til gældenderegler. Den foreslåede§ 21 csvarer til gældende regler for tredjelandsvirksomheders salg af e-handelsydelser til private personer bosiddende i Danmark. Ifølge reglen momses ydelserne ikundens land, og der er hermed forbrugslandsbeskatning. Samme forbrugslandsbeskatning findesimidlertid ikke ved EU-virksomheders salg til private i andre EU-lande. Her er gældende regelmomsbetaling i sælgervirksomhedens land, hvilket ikke ændres med dette forslag, idet ydelsernepålægges moms efter hovedreglen i ny § 16, stk. 4.Imidlertid er det vedtaget i Rådets direktiv 2008/8/EU, at fra den 1. januar 2015 ændresleveringsstedet for EU-virksomheders salg af e-handelsydelser til private kunder i andre EU-landetil at være kundens land, hvorved forbrugslandsbeskatning vil blive sikret. Samtidig vil ogsålevering af teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester få forbrugsbeskatning. Forslag tilændring af momsloven vil blive fremsat senest i 2014, jf. punkt 2.2 i de almindelige bemærkninger.I forbindelse med den foreslåede§ 21 dkan bemærkes, at hovedreglen for levering af ydelser tilikke-afgiftspligtige personer ifølge hovedreglen i den foreslåede § 16, stk. 4, er det sted, hvor denafgiftspligtige leverandør er etableret. Er kunden imidlertid etableret eller bosiddende uden for EU,bliver de nævnte ydelser i langt de fleste tilfælde forbrugt uden for EU, og det foreslås derfor, atsådanne ydelser har leveringssted i kundens land, og derfor ikke pålægges moms i leverandørensland. Denne regel svarer til den gældende, bortset fra visse formidlingsydelser, som også i gældendelovgivning har denne regel, men hvor det nu foreslås, at leveringsstedet er der, hvor denunderliggende transaktion finder sted, jf. den foreslåede § 17.Det er, på linje med i dag, muligt for medlemslandene at indføre bestemmelser om, at reglen omleveringssted ændres, hvis det faktiske forbrug ligger et andet sted end i det land, hvor de ellersfastsatte regler bestemmer, at momsen skal betales. Muligheden er medtaget for at sikre, at

medlemslandene kan opnå mest mulig forbrugsbeskatning, men kan kun anvendes til at flytteleveringsstedet henholdsvis fra et 3. land til eget land, eller fra eget land til et 3. land. Beskatningenkan således trækkes her til landet, hvis reglerne bestemmer, at beskatning er uden for EU, men detfaktiske forbrug sker i Danmark.F.eks. vil en advokatydelse solgt af en virksomhed i Danmark til en ikke-afgiftspligtig person(privatperson m.v.) bosiddende i et land uden for EU efter reglen i den foreslåede § 21 d, stk. 1,ikke skulle momses her i landet. Skulle det dog være tilfældet, at ydelsen faktisk benyttes her ilandet, f.eks. fordi den vedrører en overtrædelse af anden lovgivning begået her i landet, vil der ihenhold til stk. 2, skulle betales moms i Danmark.Gældende lov indeholder tilsvarende bestemmelser om flytning af leveringsstedet i forbindelse meddisse ydelser, og det foreslåede stk. 2 svarer derfor til gældende regler.Til nr. 8I det foreslåede nye stk. 5 i § 23 foreslås det, at hvis leveringen af en ydelse under hovedreglen omleveringssted, og reglen om omvendt betalingspligt, strækker sig ud over et kalenderår udenmellemliggende afregning af moms af ydelsen, skal der ske momsafregning ved udgangen af hvertkalenderår fra og med andet år, så længe leveringen af ydelsen ikke er afsluttet.Det forudsættes, at køberen af en ydelse som omhandlet i § 23, stk. 5, skal afregne momsen afydelsen på grundlag af en faktura for ydelsen, som ydelsesleverandøren sender til køberen. Det erydelsesleverandøren, der har rådighed over bilag og regnskabsmateriale for en uafsluttet ydelse, ogsom er nærmest til at overskue og vide, hvilken del af vederlaget for den uafsluttede ydelse, der kanog skal a conto faktureres og momsafregnes. Imidlertid giver § 23, stk. 5, ikke grundlag for atsuspendere ydelseskøberens momsafregning, hvis ydelsesleverandøren udsteder en faktura, somydelseskøberen er civilretligt uenig i, eller hvis ydelsesleverandøren ikke opfylder sin forpligtelse tilat udstede faktura. Hvis betingelserne efter § 23, stk. 5, er opfyldt, har køberen af ydelsen pligt til atmomsafregne ydelsen efter et skøn, evt. på grundlag af en periodisering af den aftalte kontraktsumfor ydelsen.Til nr. 9 og 10De foreslåede ændringer af § 37, stk. 1 og 4, er konsekvens af, at opbygningen af reglerne omregistrering foreslås ændret for at skabe en større klarhed over de enkelteregistreringsbestemmelser, jf. bemærkningerne til nr. 25 og 26.Til nr. 11Med henblik på at bringe momsloven i overensstemmelse med EU-reglerne var hensigten medændringen af § 34, stk. 1, nr. 12, foretaget ved lov nr. 524 af 17. juni 2008, at flyselskaber, derhovedsageligt flyver i udenrigsfart, kan få momsfri leverancer af brændstof og proviant til bådeselskabets udenrigs- og indenrigsflyvninger.Ved en fejl er det anført i lovens § 34, stk. 1, nr. 12, at momsfriheden gives i overensstemmelse medtoldlovens regler. Imidlertid gives efter toldlovens regler kun tilladelse til momsfri proviantering affly i udenrigsfart.Det foreslås derfor, at henvisningen til toldlovens regler udgår, således at de flyselskaber, der flyverhovedsageligt i udenrigsfart, kan få proviant og brændstof leveret momsfrit til alle deres fly.

Til nr. 12Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 15.Til nr. 13Ændringen foreslås som konsekvens af, at der i lovens kapitel 12 om registrering foreslås lavet enmere klar og præcis opdeling af de forskellige former for momsregistreringer, jf. bemærkningernetil nr. 25 og 26.Til nr. 14Som følge af forslaget i nr. 23 om, at en afgiftspligtig køber af en CO2-kvote eller en CO2-kreditbliver ansvarlig for indbetaling af salgsmomsen foreslås det, at køber samtidig kan fratrække dennemoms som købsmoms.Til nr. 15Der foreslås indsat en bestemmelse om, at alle udenlandske virksomheder, der har fået tildelt etdansk momsnummer efter reglerne om omvendt betalingspligt, kan fratrække eventuel købsmoms iforbindelse med deres momsangivelser. På denne måde undgår disse virksomheder at skulle brugereglerne om tilbagesøgning af moms i andre lande.Der kan være tale om f.eks. en polsk virksomhed, der leverer byggeydelser til virksomheder iDanmark, og i denne forbindelse har en tysk underleverandør. Selv om den danske virksomhedbliver betalingspligtig for ydelserne købt af den polske virksomhed, bliver den polske virksomhedbetalingspligtig i Danmark for momsen af købet fra den tyske virksomhed. Den polske virksomhedfår derfor et dansk momsnummer, der skal bruges i relation til indbetalingerne af denne moms.Forslaget bevirker, at såfremt den polske virksomhed har momsbelagte udgifter i Danmark, kan denfratrække denne moms direkte gennem momsregistreringen, også selv om udgiften vedrører dentyske underleverandør eller salget til en virksomhed i Danmark.Hermed behøver den udenlandske virksomhed ikke bruge det mere besværlige godtgørelsessystem.Udenlandske virksomheder, der er momsregistreret her i landet for salg til ikke-afgiftspligtigepersoner, kan allerede efter gældende regler fratrække købsmoms, der vedrører salg tilafgiftspligtige personer her i landet, selv om den udenlandske virksomhed ikke er betalingspligtigfor dette salg, fordi den danske aftager er betalingspligtig for momsen.Til nr. 16Ændringen foreslås som konsekvens af, at der i lovens kapitel 12 om registrering foreslås lavet enmere klar og præcis opdeling af de forskellige former for momsregistreringer, jf. bemærkningernetil nr. 25 og 26.Til nr. 17Ændringen foreslås som konsekvens af, at der i lovens kapitel 12 om registrering foreslås lavet enmere klar og præcis opdeling af de forskellige former for momsregistreringer, jf. bemærkningernetil nr. 25 og 26.Til nr. 18

Forslaget er en konsekvens af, at gældende § 49, stk. 1, 1. pkt., ændres til § 48, stk. 1, 1 pkt., jf.bemærkningerne til nr. 26.Til nr. 19Ændringen foreslås som konsekvens af, at der i lovens kapitel 12 om registrering foreslås lavet enmere klar og præcis opdeling af de forskellige former for momsregistreringer, jf. bemærkningernetil nr. 25 og 26.Til nr. 20I § 45, stk. 1, fastsættes betingelserne for, at en udenlandsk virksomhed kan anmode om godtgørelseaf moms betalt i Danmark. Virksomheden skal ikke være etableret her i landet, og virksomhedenskal hverken være registreringspligtig, valgfri registreret eller frivillig registreret for afregning afmoms til Danmark. Endvidere har virksomheden kun adgang til at få godtgjort dansk moms afudgifter i det omfang, at virksomhedens transaktioner berettiger til fradrag i det land, virksomhedener etableret, og i det omfang at en dansk virksomhed kan fratrække de samme udgifter i sitmomsregnskab efter den danske momslov.Det bemærkes, at § 45, stk. 1, både gælder for udenlandske virksomheder i de andre EU-lande, deranmoder om godtgørelse af dansk moms efter Rådets Direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008, ogfor udenlandske virksomheder i lande uden for EU, der anmoder om godtgørelse af dansk momsefter Rådets 13. momsdirektiv 1986/560/EØF af 17. november 1986, der fortsat finder anvendelse.For virksomheder uden for EU foreslås dog, at sådanne virksomheder kun kan få godtgørelse i detomfang, som virksomheder registreret her i landet kan fradrage ved opgørelse af afgiftstilsvaretefter loven.Til nr. 21Direktiv 2008/9/EF indebærer som noget nyt i forhold til EU’s hidtidige fælles ordning formomsgodtgørelse, at SKAT skal foretage den indledende visitering af danske virksomhedersanmodninger om momsgodtgørelse hos andre EU-lande, og at SKAT skal foretage denefterfølgende behandling og afgørelse af anmodninger om godtgørelse af dansk moms, somvirksomheder i andre EU-lande indledningsvis har fået visiteret i deres respektive hjemlande. Medhenblik på, at de nærmere administrative regler om momsgodtgørelse bl.a. skal kunne omfattebegge tilfælde, foreslås det i § 45, stk. 7, at bemyndige skatteministeren til at fastsætte de nærmereadministrative regler om indgivelse, behandling og afgørelse af anmodninger om godtgørelse afmoms.I direktiv 2008/9/EF foreslås det endvidere, at der skal være obligatorisk elektroniskkommunikation mellem virksomheder i EU og medlemslandene ved indgivelse og behandling afanmodninger om momsgodtgørelse. Det foreslås i et andet lovforslag om ændring af bl.a.skatteforvaltningsloven til ikrafttrædelse 1. januar 2010, at skatteministeren bemyndiges til atfastsætte regler om obligatorisk anvendelse af elektronisk kommunikation mellem virksomhederm.v. og SKAT. Grundlaget for udstedelse af administrative regler om obligatorisk anvendelse afelektronisk kommunikation ved anmodning om momsgodtgørelse vil herefter være den foreslåederegel i skatteforvaltningsloven i sammenhæng med momslovens § 45, stk. 7.Til nr. 22Når køber er forpligtet til at indbetale momsen til staten i stedet for som normalt sælger, kaldes detomvendt betalingspligt. Med lovforslaget ændres hovedreglen for, hvor momsen skal betales ved

salg mellem afgiftspligtige personer til at være købers land, jf. bemærkningerne i nr. 7 til denforeslåede § 16, stk. 1. EU-direktivet gør det obligatorisk for medlemslandene at have omvendtbetalingspligt for alle ydelser under hovedreglen. Herudover er det frivilligt, om medlemslandenevil lade yderligere ydelser omfatte af reglen.Efter gældende momslov er der allerede omfattende regler om omvendt betalingspligt for køb afydelser fra udlandet i lovens § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, hvorefter alle afgiftspligtige personer her ilandet skal indbetale momsen på indkøb af ydelser fra en udenlandsk sælger, i alle de tilfælde, hvormomsen skal betales her i landet.I forhold til gældende regler foreslås det af praktiske hensyn, at der ikke er omvendt betalingspligtfor adgang og ydelser i tilknytning dertil i forbindelse med arrangementer inden for kunst, kultur,sport, underholdning, undervisning, videnskab og lignende. Hermed vil sælger af f.eks. billetter tilet arrangement skulle afregne momsen af alle solgte billetter, og sælger undgår at bekymre sig om,hvorvidt køber er en afgiftspligtig person eller ikke.I gældende lov § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, gælder den omvendte betalingspligt afgiftspligtige personer”her i landet”, hvis de modtager ydelser med leveringssted her. Men dette kan virke uklart, idet ogsåudenlandske virksomheder, der ikke er registreret her i landet for andre aktiviteter, bliver en”afgiftspligtig person her i landet”, hvis de modtager ydelser med leveringssted her. Dette fremgårtydeligt af § 40 a, stk. 3 i momsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1206 af 2. december 2008,som ændrer bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006.For at tydeliggøre reglerne foreslås ordene ”her i landet” at udgå af § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, samtidigmed, at bekendtgørelsens § 40 a, stk. 2-4 foreslås flyttet til loven som ny § 46 a, jf. bemærkningernetil nr. 24.Som konsekvens af, at det desuden foreslås, at også momsregistrerede ikke-afgiftspligtige juridiskepersoner anses som ”afgiftspligtige personer” i forbindelse med reglerne for leveringssted forydelser, jf. bemærkningerne i nr. 7 til ny § 15, udvides bestemmelsen om omvendt betalingspligt tilogså at omfatte disse personer.Til nr. 23Af hensyn til bekæmpelse af svig foreslås det, at der indføres omvendt betalingspligt påindenlandsk handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter. Bestemmelsen foreslås kun at omfatteafgiftspligtige personers handel. Det bemærkes, at det samtidig foreslås, at de afgiftspligtige købere,der bliver betalingspligtige for momsen af købet, skal momsregistreres, jf. bemærkningerne til nr.22.Til nr. 24For at gøre det mere klart, at reglerne om omvendt betalingspligt er obligatoriske at anvende, og atde skal anvendes af alle, der her i landet modtager de i § 46, stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte ydelser medleveringssted her, foreslås de detaljerede regler herom, som i dag findes i momsbekendtgørelsens §40 a, stk. 2-4, flyttet til loven, jf. bemærkningerne til nr. 22.Til nr. 25Af hensyn til bedre opbygning af loven og større klarhed foreslås det, at de forskellige tilfælde, hvorder kræves momsregistrering, specificeres mere ud, og at der indsættes overskrifter til de enkelte

former for registreringer. Registreringerne kan opdeles i registreringer vedrørende ”Leverancer her ilandet” (de foreslåede §§ 48 og 49), ”Erhvervelser af varer fra andre EU-lande” (de foreslåede §§50 og 50 a), ”Omvendt betalingspligt” (de foreslåede §§ 50 b og 50 c) og ”Frivillig registrering”(§§51 og 51 a). Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 26 om de enkelte paragraffer.Til nr. 26Den foreslåede ophævelse af §§ 48-50 er en konsekvens af den foreslåede ombygning af reglernefor registreringer.Den foreslåede § 48 svarer til gældende § 49, og det fastsættes blandt andet her, at småvirksomheder med en årlig omsætning på under 50.000 kr. ikke er registreringspligtige.Den foreslåede § 49 giver små virksomheder mulighed for at lade sig registrere, selv om deresårlige omsætning er under 50.000 kr., og hovedreglen i § 47 er, at de ikke skal registreres.Muligheden findes tilsvarende i gældende lovs § 50.De foreslåede §§ 50 og 50 a vedrører registrering i forbindelse med erhvervelse af varer fra andrelande. Det fastsættes i § 50, at afgiftspligtige personer, der ikke er registreret efter hovedreglen i §47 – herunder små virksomheder, virksomheder med momsfri aktiviteter, offentlige virksomhederog rene holdningsselskaber – alligevel skal registreres, hvis de er betalingspligtige for varer købt iandre EU-lande til en værdi over 80.000 kr. om året. Reglen svarer til gældende lovs § 48. Efter denforeslåede § 50 a kan der vælges registrering, selv om varekøbet er mindre en 80.000 kr. om året.Tilsvarende mulighed findes i gældende § 50.Det foreslås som noget nyt i § 50 b, at alle afgiftspligtige personer her i landet, der køber ydelser fraandre EU-lande, skal registreres, såfremt ydelserne skal momses her i landet, og køber er ansvarligfor indbetaling af momsen (omvendt betalingspligt). Til en registrering knyttes et momsnummer.Momsnummeret er vigtigt, idet sælger så kan se, at køber er en afgiftspligt person og brugerreglerne for omvendt betalingspligt. Endvidere skal sælger indberette salget, herunder købersmomsnummer, i oplysningssystemet VIES, der med virkning fra 1. januar 2010 udvides fra atomfatte indberetninger over det grænseoverskridende varesalg til også at omfatte ydelser medleveringssted efter hovedreglen i § 16, stk. 1, og med omvendt betalingspligt, jf. bemærkningerne tilnr. 22. Oplysninger vedrørende salg af ydelser, som er momsfritaget i det land, hvor salget harleveringssted, skal ikke indberettes til VIES. VIES systemet bruges af myndighederne tilkontrolformål.Det foreslås endvidere, at alle afgiftspligtige personer her i landet, der køber CO2-kvoter eller CO2-kreditter fra virksomheder etableret her i landet skal momsregistreres, idet de bliverbetalingspligtige for momsen af købet, jf. bemærkningerne til nr. 23.Langt de fleste danske virksomheder, der køber ydelser fra andre EU-lande, vil i forvejen væreregistreret af andre årsager og allerede have et momsnummer. For det første skal alle virksomhedermed en omsætning på over 50.000 kr. årligt momsregistreres. Desuden er en del virksomheder medkun momsfri aktiviteter (f.eks. tandlæger) allerede i dag registreret for indkøb af større varekøb fraet andet EU-lande (fjernkøb på over 80.000 kr. årligt), og atter andre er registreret for levering afnye transportmidler til andre EU-lande.

Endelig foreslås det i § 50 c, at virksomheder, der ikke er registreret efter andre bestemmelser, ogsom sælger ydelser omfattet af § 16, stk. 1, til andre EU-lande under reglerne for omvendtbetalingspligt – det vil sige køber afregner momsen i eget land - skal registreres. Detteregistreringskrav skyldes, at de ydelser, hvor der efter EU-reglerne er omvendt betalingspligt, skalindberettes til kontrolsystemet VIES.Virksomheder, der sælger ydelser, som ikke har leveringssted efter § 16, stk.1, skal ikke angivedette salg i VIES systemet, idet den omvendte betalingspligt er nationalt bestemt.Til nr. 27 og 28Ændringerne foreslås som konsekvens af, at der i lovens kapitel 12 om registrering foreslås lavet enmere klar og præcis opdeling af de forskellige former for momsregistreringer, jf. bemærkningernetil nr. 25 og 26.Til nr. 29Salg af ydelser omfattet af hovedreglen for beskatningsstedet i § 16, stk. 1, og hvor der gælderomvendt betalingspligt efter § 46, stk. 1, nr. 3, skal efter de nye EU-regler indberettes tilkontrolsystemet VIES. Forslaget bevirker en pligt til sådan indberetning.Skatteministerens bemyndigelse efter § 54, stk. 1, til at fastsætte de nærmere administrative reglerfor danske virksomheders listeindberetning af leveringer af varer og ydelser til andre EU-lande, vilendvidere blive benyttet til at gennemføre ændrede bestemmelser om virksomhedernes listeperiodeog listefrist ifølge direktiv 2008/117/EF.Til nr. 30-32Ændringerne foreslås som konsekvens af, at der i lovens kapitel 12 om registrering foreslås lavet enmere klar og præcis opdeling af de forskellige former for momsregistreringer, jf. bemærkningernetil nr. 25 og 26.Til nr. 33Af hensyn til svigbekæmpelse og for at sikre statskassen mod tab foreslås, at også virksomheder,der alene er registreret, fordi de skal betale moms af erhvervelser eller ydelser fra andre EU-lande,og som har kvartalet som afgiftsperiode, kan pålægges en forkortet afregningsperiode (måneden) ogat følge de regler for sikkerhedsstillelse, der gælder for øvrige momsregistrerede virksomheder.Til nr. 34Forslaget er en korrektion af en eksisterende henvisningsfejl i loven.Til nr. 35I henhold til § 57, stk. 3, skal virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode afregne momsensenest 1 måned og 10 dage efter hver periodes udløb, idet dog fristen for betaling af 2. kvartalsmoms forlænges med 7 dage på grund af sommerferien.Efter gældende regler skal virksomheder, der kun er registreret for erhvervelser fra andre EU landepå et samlet årligt beløb over 80.000 kr. (den foreslåede § 50), og derfor skal betaleerhvervelsesmoms af købet, afregne momsen af indkøbet efter disse frister. Det foreslås, at ogsåvirksomheder, der kun er registreret efter den foreslåede § 50 b for indkøb af ydelser med omvendtbetalingspligt, skal afregne momsen kvartalsvis og med tilsvarende frister.

Virksomheder registreret efter § 50 b kan lade sig afmelde fra registrering, såfremt de ikke forventerat foretage registreringspligtige aktiviteter i den nærmeste fremtid. Dette betyder, at f.eks. enforening med momsfri aktiviteter, der skal registreres, fordi de benytter udenlandske håndværkeretil et enkelt byggearbejde, men ikke påtænker at gøre lignende i umiddelbar fremtid, efterangivelsen og indbetalingen af momsen for byggearbejdet kan lade sig afmelde fra registrering ogdermed undgå at skulle indgive kvartalsvise angivelser med ingen afgiftstilsvar (0-angivelser).Til nr. 36Forslaget er en konsekvensændring af, at alle, der indkøber ydelser efter regler om omvendtbetalingspligt, og som derfor skal indbetale købsmomsen, foreslås at blive registreret, jf.bemærkningerne til ny § 50 b i nr. 26. Disse virksomheder skal alene føre et regnskab, der kandanne grundlag for opgørelse og kontrol med den afgift, der skal betales.Efter gældende regler skal virksomheder registreret alene for betaling af erhvervelsesmoms afindkøb af varer fra andre EU lande i princippet føre regnskab som de virksomheder, der har bådekøb og salg. Dette skønnes ikke nødvendigt, og det foreslås, at regnskabskravet for dissevirksomheder svarer til de, der er foreslået gældende for virksomheder registreret efter § 50 b.Med forslaget til ny affattelse af § 64 om afregning af afgift, jf. bemærkningerne til nr. 35, ogforslaget til § 65 om regnskab, bliver der fælles regler på disse områder for virksomheder, der aleneer registreret for indbetaling af moms.Det foreslåede stk. 2 svarer til gældende regler.Til nr. 37Forslaget er en konsekvens af, at gældende § 49, stk. 1 og 2, bliver til § 48, stk. 1 og 2, jf.bemærkningerne til nr. 26.Til nr. 38Forslaget er en konsekvens af, at gældende § 48, 1. pkt. bliver til § 50, 1. pkt., jf. bemærkningernetil nr. 26. Det foreslås endvidere, at også de foreslåede nye paragraffer 50 b og 50 c, jf.bemærkningerne til nr. 26, omfattes af strafbestemmelserne i lovens § 81, stk. 1, nr. 2. Herved vilforsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af kravet om registrering for EU-erhvervelse af varer ogkøb af ydelser fra andre EU-lande blive straffet med bøde på linie med tilsvarende overtrædelser afandre krav om registrering.Til § 2Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2010, jf. dog stk. 2 og 3.Til stk. 2Det foreslås i overensstemmelse med Rådets direktiv 2008/8/EF, at leveringsstedet forlangtidsleasing af transportmidler til ikke-afgiftspligtige personer fra 1. januar 2013 ændres fra atvære leverandørens land (hovedreglen i foreslået § 16, stk. 4), til at være kundens land.Til stk. 3Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte lovens § 1, nr.14 og 23, i kraft.

Til § 3Til stk. 1Ydelser vedrørende aktiviteter inden for kultur, kunst, sport, videnskab, undervisning og lignende,som f.eks. messer og udstillinger, momses efter gældende regler der, hvor aktiviteten finder sted.Denne regel forbliver stort set uændret i perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2010. Herefterforeslås reglen ændret, jf. bemærkningerne til § 21 i nr. 7.I 2010 svarer den foreslåede bestemmelse til gældende regler i lovens § 18, stk. 1, nr. 1, idetbestemmelsen dog præciseres ved, at messer og udstillinger nævnes specifikt. Under det gældenderegelsæt har der været uens fortolkning af EU-reglerne, idet nogle medlemslande har ladet messerog udstillinger været omfattet af reglerne, mens andre lande ikke har. Præciseringen ændrer ikkegældende dansk praksis.Til stk. 2Det foreslås, at leveringsstedet for langtidsudlejning af transportmidler til ikke-afgiftspligtigepersoner i perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2012 ligesom i gældende regler er i udlejersland, det vil sige, at hovedreglen i den foreslåede § 16, stk. 4, anvendes. Således vil enprivatpersons leje af en bil i en periode på mere end 30 dage blive momset i udlejes land.Da denne regel ofte ikke giver beskatning i forbrugslandet, foreslås det, med virkning fra 1. januar2013, at langtidsleasing af transportmidler til ikke-afgiftspligtige personer ændres til beskatning ikundens land, jf. bemærkninger til § 21 b i nr. 7, og ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2, stk. 2.I perioden indtil 1. januar 2013 foreslås det, at den gældende regel om at trække beskatningen her tillandet, hvis leasingyder er etableret uden for EU, og transportmidlet benyttes her i landet, jf.gældende lovs § 16, stk. 2, opretholdes.Til stk. 3 og 4De foreslåede overgangsbestemmelser i stk. 3 og 4 finder anvendelse, hvis de foreslåedebestemmelser om CO2-kvoter og CO2-kreditter sættes i kraft henholdsvis før eller efter 1. januar2010.

§1I lov om merværdiafgift, jf. lovbekendtgørelse nr.966 af 14. oktober 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lovnr. 517 af 7. juni 2006, §§ 1 og 9 i lov nr. 524 af 17. juni2008, § 1 i lov nr. 525 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr.1344 af 19. december 2008, og senest ved § 1 i lov nr.520 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemførerRådets direktiver:nr. 67/227/EØF, EF Tidende 1967….nr. 2006/112/EF, EU-Tidende 2006, L 347§ 8. Levering mod vederlag omfatter salg afvirksomhedens aktiver, når der er fuld eller delvisfradragsret ved indkøb, fremstilling mv. af aktivet. Detsamme gælder salg af aktiver ved virksomhedensafmeldelse fra registrering. Til levering mod vederlagkan dog ikke henregnes overdragelse af aktiver som ledi en overdragelse af virksomheden eller af en del afdenne, når den nye indehaver driver registreretvirksomhed. Virksomheden skal inden 8 dage efteroverdragelsen give told- og skatteforvaltningenmeddelelse om den nye indehavers navn og adresse samtom salgsprisen for de overdragne aktiver.Stk. 2. - - -§ 11. Der betales afgift ved erhvervelse mod vederlagaf1. varer fra andre EU-lande, når sælgeren er envirksomhed registreret for merværdiafgift ogerhververen er en afgiftspligtig person eller enikke afgiftspligtig juridisk person, der erregistreringspligtig efter §§ 47 eller 48, ellersom registreres efter §§ 50 eller 51. Der betalesdog ikke afgift, når varen af sælger installereseller monteres her i landet, eller når varen isalgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarenderegler som fastsat i kapitel 17 om brugte varermv.,2. - -Stk. 2-4. - - -§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:1)-17) - - -

1.

Inote 1)til lov om merværdiafgift indsættes efter ”L347”: ”, nr. 2008/8/EF, EU-tidende 2008, L 44, nr.2008/9/EF, EU-Tidende 2008, L 44, nr. 2008/117, EU-Tidende 2009, L 14”.

18) Varer og ydelser, der leveres i forbindelse medafholdelsen af velgørende arrangementer.Afgiftsfritagelse meddeles efter forudgående ansøgningtil told- og skatteforvaltningen. Som velgørendearrangementer anses arrangementer af kortere varighed,hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller påanden måde almennyttige formål. Det er en betingelsefor meddelelse af afgiftsfritagelse, at leveringen sker forarrangørens regning og risiko, og at arrangøren ikke iøvrigt driver virksomhed med levering af tilsvarendevarer og ydelser. Indsamling og salg af brugte varer afringe værdi, der foretages af velgørende foreningerm.fl., fritages ligeledes for afgiften efter forudgåendeansøgning til told- og skatteforvaltningen. Det er enbetingelse for meddelelse af afgiftsfritagelse, at denvelgørende forening m.fl. ikke i øvrigt driverregistreringspligtig virksomhed, og at salgetudelukkende19)-22) - - -Stk. 2. - - -§ 14. Leveringsstedet for varer er her i landet ifølgende tilfælde:1) - - -2) Når varen forsendes eller transporteres og varenbefinder sig her i landet på det tidspunkt, hvorforsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes.Leveringsstedet er dog ikke her i landet, når vareninstalleres eller monteres i udlandet af leverandøren ellerfor dennes regning, eller når varen sælges ved fjernsalgtil andre EU-lande og virksomheden erregistreringspligtig for dette salg i det andet EU-land.Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varerafgiftsberigtiget som brugte varer mv. efter reglerne ikapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varernedirekte eller indirekte forsendes eller transporteres afsælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke erregistreret.3) Når varen forsendes eller transporteres her til landetog varen installeres eller monteres her i landet af enudenlandsk leverandør eller for dennes regning ellervaren sælges ved fjernsalg fra et andet EU-land, nårvirksomheden er registreringspligtig for dette salg her ilandet, jf. § 49, stk. 3.4)-6) - - -§ 15. Leveringsstedet for ydelser er her i landet, nårydelsen leveres af en afgiftspligtig person, der her haretableret enten stedet for sin økonomiske virksomhedeller et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres,eller i mangel heraf har bopæl eller sædvanligtopholdssted her, jf. dog stk. 2-4 og §§ 16-21.Stk. 2. Leveringsstedet er her i landet for de i nr. 1-12nævnte ydelser, der leveres fra et andet EU-land til enafgiftspligtig person her i landet. For de i nr. 1-10 og 12

nævnte ydelser er leveringsstedet dog ikke her i landet,hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes uden for EU.1) Hel eller delvis overdragelse af ophavsrettigheder,patentrettigheder, licensrettigheder, retten tilvaremærker, fællesmærker og mønstre og andrelignende rettigheder.2) Reklameydelser.3) Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører,projekteringsvirksomheder, advokater og revisorersamt andre lignende ydelser, databehandling ogmeddelelse af oplysninger.4) Påtagelse af forpligtelse til helt eller delvis atundlade udøvelse af en erhvervsmæssigvirksomhed eller brug af en af de rettigheder, der ernævnt i dette stykke.5) Bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhedbortset fra udlejning af bankbokse.6) Levering af arbejdskraft.7) Udlejning af løsøregenstande bortset fratransportmidler.8) Ydelser, der udføres af formidlere, som handler iandres navn og for andres regning, når formidlerensvirksomhed vedrører levering af ydelser som nævnti dette stykke.9) Teleydelser.10) Radio- og tv-spredningstjenester.11) Elektronisk leverede tjenesteydelser, herunderblandt andet levering og hosting af websteder,fjernvedligeholdelse af software og hardware,levering og ajourføring af software, levering afbilleder, tekster og information ogtilrådighedsstillelse af databaser, levering af musikeller film, spil, herunder hasardspil eller spil ompenge, udsendelser eller politiske, kulturelle ogkunstneriske begivenheder, sportsbegivenheder,videnskabelige begivenheder eller underholdningsamt levering af fjernundervisning.12) Adgang til samt transport eller transmissiongennem distributionssystemer for naturgas ogtransmissionssystemer for elektricitet og andredirekte forbundne tjenester.Stk. 3. Leveringsstedet for de ydelser, der er nævnt istk. 2, og som leveres fra steder uden for EU, er her ilandet i følgende tilfælde:1) Når de i stk. 2, nr. 1-10 og 12, nævnte ydelserleveres til en aftager her i landet, hvis ydelsen faktiskbenyttes eller udnyttes her i landet.2) Når de i stk. 2, nr. 11, nævnte ydelser leveres til enaftager her i landet.Stk. 4. Leveringsstedet for de ydelser, der er nævnt istk. 2, og som leveres af en afgiftspligtig person her ilandet, er ikke her i landet i følgende tilfælde:

1) Når de i stk. 2, nr. 1-10 og 12, nævnte ydelserleveres til en aftager her i landet, hvis ydelsen faktiskbenyttes eller udnyttes uden for EU.2) Når de i stk. 2, nr. 1-12, nævnte ydelser leveres til enafgiftspligtig person i et andet EU-land.3) Når de i stk. 2, nr. 1-10 og 12, nævnte ydelserleveres til en ikke afgiftspligtig person i et andet EU-land, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttesuden for EU.4) Når de i stk. 2, nr. 1-10 og 12, nævnte ydelserleveres til en aftager uden for EU, medmindreydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet.5) Når de i stk. 2, nr. 11, nævnte ydelser leveres til enaftager uden for EU.§ 16. Leveringsstedet for udlejning af transportmidlerer ikke her i landet, hvis transportmidlet faktisk benyttesuden for EU, jf. § 15, stk. 1.Stk. 2. Leveringsstedet for udlejning aftransportmidler til en afgiftspligtig person er her ilandet, når ydelsen leveres af en afgiftspligtig personuden for EU og transportmidlet faktisk benyttes her ilandet.§ 16. Leveringsstedet for ydelser er her i landet, nårydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler idenne egenskab, og som har etableret stedet for sinøkonomiske virksomhed her i landet eller har et fastforretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, elleri mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanligeopholdssted her i landet og ydelsen leveres hertil, jf. dogstk. 2 og 3 og §§ 18, 19, stk. 1, 21, 21 a og 21 b.Stk. 2. For de ydelser, der er nævnt i § 21 d, stk. 1, nr.1-10, anses leveringsstedet ikke for at være her i landet,hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes uden for EU.Stk. 3. For de ydelser, der er nævnt i § 21 d, ansesleveringsstedet for at være her i landet, hvis ydelsenleveres af en afgiftspligtig person etableret her i landettil en afgiftspligtig person etableret uden for EU, hvisydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i landet.Stk. 4. Leveringsstedet for ydelser er her i landet, nårydelsen leveres til en ikke-afgiftspligtig person ogleverandøren har etableret stedet for sin økonomiskevirksomhed her i landet eller har et fast forretningsstedher i landet, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel herafhar sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her ilandet og ydelsen leveres herfra, jf. dog stk. 5 og 6 samt§§ 17, 18 og 19-21 d.Stk. 5. For de ydelser, der er nævnt i § 21 d, stk. 1, nr.1–10, anses leveringsstedet dog ikke for at være her ilandet, hvis ydelsen leveres til en ikke-afgiftspligtigperson her i landet eller i et andet EU-land, og ydelsenfaktisk benyttes eller udnyttes uden for EU.Stk. 6. For de ydelser, der er nævnt i § 21 d, stk. 1, nr.1-10, anses leveringsstedet for at være her i landet, hvisydelsen leveres fra steder uden for EU, til en ikke-afgiftspligtig person her i landet, og ydelsen faktiskbenyttes eller udnyttes her i landet.§ 17. Leveringsstedet for ydelser, der leveres til enikke-afgiftspligtig person af en formidler, som handler iandres navn og på andres vegne, er her i landet, såfremtden underliggende transaktion foretages her i landet.

§ 18. Leveringsstedet for følgende ydelser er her ilandet, når ydelsen faktisk præsteres her, og ikke her ilandet, når ydelsen faktisk præsteres i udlandet:1) Aktiviteter inden for kunst og kultur, sport,underholdning, undervisning, videnskab og lignende.2) Sagkyndig vurdering af løsøregenstande, jf. dog stk.2.3) Arbejde udført på løsøregenstande, jf. dog stk. 2.Stk. 2. Leveringsstedet for sagkyndig vurdering afløsøregenstande samt arbejde udført på løsøregenstandeer ikke her i landet, når aftageren af ydelsen erregistreret for merværdiafgift i et andet EU-land ogvarerne forsendes eller transporteres til udlandet.Leveringsstedet er dog her i landet, når ydelsenpræsteres i et andet EU-land og varen forsendes ellertransporteres ud af det pågældende EU-land, nåraftageren af ydelsen er registreret her.§ 19. Leveringsstedet for transportydelser er her ilandet, når transporten udføres her, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2. Ved transport af varer inden for EU medafgang og ankomst i to forskellige EU-lande erleveringsstedet her i landet, når afgangsstedet fortransporten er her, medmindre aftageren aftransportydelsen er registreret for merværdiafgift i etandet EU-land. Leveringsstedet er ligeledes her i landet,når afgangsstedet er i et andet EU-land, hvis aftageren afydelsen er registreret her.Stk. 3. Ved transport af varer her i landet erleveringsstedet ikke her i landet, hvis transporten hardirekte tilknytning til en transport af varer mellem toEU-lande, når aftageren af transportydelsen erregistreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Vedtransport af varer i et andet EU-land, hvor transportenhar direkte tilknytning til en transport af varer mellem toEU-lande, er leveringsstedet dog her i landet, nåraftageren af ydelsen er registreret her.§ 20. Leveringsstedet for ydelser knyttet til transportsom lastning, losning, omladning og lign. er her i landet,når de udføres her, jf. dog stk. 2.Stk. 2. Leveringsstedet for de i stk. 1 nævnte ydelser,der knytter sig til transport af varer inden for EU medafgang og ankomst i to forskellige EU-lande, er her ilandet, når ydelsen udføres her, medmindre aftageren afydelsen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Leveringsstedet er ligeledes her i landet, nårydelsen udføres i et andet EU-land, hvis aftageren afydelsen er registreret her.§ 21. Leveringsstedet for ydelser bortset fra de i § 15,stk. 2, omhandlede, der leveres af formidlere, somhandler i andres navn og for andres regning, fastsættesefter følgende regler:1) Ved transport af varer mellem to EU-lande

§ 19. Leveringsstedet for personbefordringsydelser erher i landet, for den del af befordringen, der finder stedher, idet der tages hensyn til de tilbagelagte strækninger.Stk. 2. Leveringsstedet for transport af varer inden forEU til en ikke-afgiftspligtig person er her i landet, nårtransporten påbegyndes her i landet.Stk. 3. Leveringsstedet for anden transport end varertil en ikke-afgiftspligtig person end nævnt i stk. 2, er heri landet, for den del af transporten, der finder sted her,idet der tages hensyn til de tilbagelagte strækninger.Stk. 4. Ved transport af varer inden for EU forståsenhver varetransport med afgangssted og ankomststedpå to forskellige EU-landes afgiftsområde. Vedafgangssted forstås det sted, hvor varetransporten rentfaktisk påbegyndes, uden medregning af den strækning,der tilbagelægges til det sted, hvor varerne befinder sig,og ved ankomststed forstås det sted, hvorvaretransporten rent faktisk afsluttes.

§ 21 a. Leveringsstedet for restaurant- ogcateringydelser er her i landet, når ydelserne rent faktiskudføres her, jf. dog stk. 2.Stk. 2. Leveringsstedet for restaurant- ogcateringydelser, der udføres om bord på skibe, fly ellertog under den del af en personbefordring, der finder stedinden for EU, og der under befordringen derfor ikkegøres ophold uden for EU mellem afgangs- ogankomststedet, er her i landet, når afgangsstedet er her ilandet.Stk. 3 Afgangsstedet i henhold til stk. 2,er det førstested inden for EU, hvor der optages passagerer,eventuelt efter en rejsestrækning uden for EU.Ankomststedet er det sidste sted inden for EU, hvor dersættes passagerer af, som er optaget inden for EU,eventuelt inden en rejsestrækning uden for EU. Vedreturrejser anses tilbagebefordringen som en separatbefordring.§ 21 b. Leveringsstedet for korttidsudlejning af ettransportmiddel er her i landet, hvis transportmidlet rentfaktisk stilles til kundens rådighed her.Stk. 2. Leveringsstedet for anden udlejning af ettransportmiddel til en ikke-afgiftspligtig person endkorttidsudlejning er det sted, hvor kunden er etablereteller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted, jf.dog stk. 3.Stk. 3. Leveringsstedet for anden udlejning affritidsfartøjer til en ikke-afgiftspligtig person endkorttidsudlejning er det sted, hvor fartøjet rent faktiskstilles til kundens rådighed, når denne ydelse rent faktiskleveres af leverandøren af ydelsen fra dennes hjemstedeller et fast forretningssted på dette sted.Stk. 4. Ved korttidsudlejning forstås, attransportmidlet besiddes eller anvendes i ensammenhængende periode på højst 30 dage og, hvor derer tale om fartøjer, en sammenhængende periode påhøjst 90 dage.§ 21 c. Leveringsstedet for elektronisk leveredeydelser, jf. stk. 2, er her i landet, når de leveres til en

ikke-afgiftspligtig person, som er etableret eller har sinbopæl eller sædvanlige opholdssted her i landet, af enafgiftspligtig person, der har etableret stedet for sinøkonomiske virksomhed eller har et fast forretningssteduden for EU, hvorfra ydelserne leveres, eller i mangelheraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssteduden for EU.Stk. 2. Som elektronisk leverede ydelser anses blandtandet levering og hosting af websteder,fjernvedligeholdelse af software og hardware, leveringog ajourføring af software, levering af billeder, teksterog information og rådighedsstillelse af databaser,levering af musik eller film, spil, herunder hasardspileller spil om penge, udsendelser eller politiske,kulturelle og kunstneriske begivenheder,sportsbegivenheder, videnskabelige begivenheder ellerunderholdning samt levering af fjernundervisning.§ 21 d. Leveringsstedet for følgende ydelser, derleveres til en ikke-afgiftspligtig person, der er etablereteller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted udenfor EU, er ikke her i landet:1) Hel eller delvis overdragelse af ophavsrettigheder,pantrettigheder, licensrettigheder, retten tilvaremærker, fællesmærker og mønstre og andrelignende rettigheder.2) Reklameydelser.3) Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører,projekteringsvirksomheder, advokater og revisorersamt andre lignende ydelser, databehandling ogmeddelelse af oplysninger.4) Påtagelse af forpligtigelse til helt eller delvis atundlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhedeller brug af en af de rettigheder, der er nævnt i dettestykke.5) Bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhedbortset fra udlejning af bankbokse.6) Levering af arbejdskraft.7) Udlejning af løsøregenstande bortset fratransportmidler.8) Adgang til naturgas- ogelektricitetsdistributionssystemer samt transport ellertransmission gennem sådanne systemer og andredermed direkte forbundne ydelser.9) Teleydelser.10)Radio- og tv-spredningsydelser.11)Elektronisk leverede ydelser som omfattet af § 21 c.Stk. 2. For de ydelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-10,anses leveringsstedet dog for at være her i landet,såfremt ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her ilandet.”

8.

I § 23, indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:”Stk. 5. Såfremt levering af en ydelse strækker sig overen periode på mere end et år uden mellemliggendeafregning af afgift, skal afgift af ydelsen afregnes vedudgangen af hvert kalenderår fra og med andet år, så

længe leveringen af den pågældende ydelse ikke erafsluttet. Dette gælder dog alene ydelser, der leveres tileller modtages fra en afgiftspligtig person i et andet EU-land, og hvor modtageren er betalingspligtig for afgiftenaf ydelsen, idet leveringsstedet for ydelsen er bestemtefter § 16, stk. 1. Der skal efter § 54, stk. 1, afgiveslisteoplysninger om levering af sådanne ydelser tilafgiftspligtige personer i andre EU-lande.”§ 34. Følgende leverancer af varer og ydelser er fritagetfor afgift:1) Levering af varer, der af virksomheden eller aferhververen eller for disses regning forsendes ellertransporteres til et andet EU-land, når erhververen erregistreret for merværdiafgift i et andet EU-land.Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, derafgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.2)-4) - - -5) Levering af varer, der af virksomheden eller af enkøber, som ikke er registreret her i landet, eller fordisses regning udføres til steder uden for EU. Vedlevering til rejsende, der medbringer varen i derespersonlige bagage, og som har bopæl eller sædvanligtopholdssted i Norge eller på Ålandsøerne, er fritagelsenbetinget af, at salgsprisen for den enkelte vare overstiger1.200 kr. inkl. afgift, samt at varen transporteres tilsteder uden for EU inden udgangen af den tredje månedefter leveringsmåneden. En gruppe af ting, der normaltudgør en helhed, anses som én vare. Ved levering tilrejsende, der medbringer varen i deres personligebagage, og som har bopæl eller sædvanligt opholdsstedandre steder uden for EU, er fritagelsen betinget af, atkøbet er foretaget i samme forretning og omfatter varertil en værdi over 300 kr. inkl. afgift, samt at varentransporteres til steder uden for EU inden udgangen afden tredje måned efter leveringsmåneden.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.6-11) - - -12) Levering af ydelser, herunder transportydelser oghertil knyttede transaktioner, når ydelsen er direkteknyttet til udførsel af varer til steder uden for EU eller tilindførsel af varer, der befinder sig under en af de i § 12,stk. 2, nævnte ordninger mv.§ 37. Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen afafgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3,fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedensindkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkendeanvendes til brug for virksomhedens leverancer, somikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancerudført i udlandet, jf. dog stk. 5.Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er1)…3)4) afgiften af ydelser, som virksomheden erbetalingspligtig for efter § 46, stk. 1, nr. 3,4)…5)Stk. 3…Stk. 4. Såfremt indkøb af varer foretaget til blandetmomspligtig og momsfrit formål og derfor med

9.

I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres ” når erhververen erregistreret for merværdiafgift i et andet EU-land” til:”når erhververen er registreret i et andet EU-land efterregler svarende til lovens §§ 47, 49-50 a eller 51-51a”.

opnåelse af delvis fradragsret efter § 38, stk. 1, efterkøbet udelukkende anvendes til momspligtigt formål,kan det oprindelig foretagne fradrag reguleres til fuldfradragsret. Skatteministeren fastsætter de nærmereregler for reguleringen.Stk. 5.- - -§ 38. For varer og ydelser, som en registreretvirksomhed anvender både til fradragsberettigede formålefter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan derforetages fradrag for den del af afgiften, derforholdsmæssigt svarer til omsætningen i denregistreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelseaf omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, dervedrører levering af investeringsgoder, som har væretbenyttet i virksomheden. Som investeringsgoder ansesmaskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis salgsprisekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr.Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, somvedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, ogomsætningsbeløb, som hidrører fra passivkapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlånmellem moder- og datterselskaber og mellemsøsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakterog kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse medvirksomhedens salg og udlejning af egne varer.Stk. 2. For varer og ydelser, som af en registreretvirksomhed benyttes både til fradragsberettigede formålefter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål,kan der udelukkende foretages fradrag for den del afafgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældendevarers og ydelsers fradragsberettigede brug i denregistreringspligtige virksomhed.Stk. 3.-4. - - -§ 40. - - -Stk. 2. Afgift vedrørende anskaffelse og drift aftelefoner, som anbringes hos en registreret virksomhedsmedarbejdere med henblik på benyttelse ivirksomhedens tjeneste, kan fradrages med halvdelen,såfremt telefonselskabets regninger er stilet til og betalesaf virksomheden. Fradraget kan dog ikke overstigeafgiften af den af virksomheden faktisk afholdte udgift.§ 41. - - -Stk. 2-3. - - -Stk. 4. Det er en betingelse for fradragsret efter stk. 2og 3, at virksomhedens leverancer af varer og ydelseroverstiger registreringsgrænsen i § 49, stk. 1, 1. pkt.§ 43. - - -Stk. 2. - - -Stk. 3. Registreringspligtige virksomheder skal foretageregulering i følgende tilfælde:1) Når anvendelsen af et investeringsgode, der vedanskaffelsen har givet virksomheden ret til fuld ellerdelvis fradragsret, ændres således, at virksomhedenhar ret til et mindre fradrag.

2) Når anvendelsen af et investeringsgode, der vedanskaffelsen ikke har givet virksomheden ret tilfradrag eller har givet ret til delvis fradragsret,ændres således, at virksomheden har ret til et højerefradrag.3) Når et investeringsgode, for hvilket der ikke vedanskaffelsen mv. er opnået fuld fradragsret, sælgesaf virksomheden, jf. dog nr. 4. Salget sidestilles medinvesteringsgodets overgang til fuldfradragsberettiget anvendelse. Reguleringsbeløbetkan ikke overstige 25 pct. af salgssummen ekskl.afgiften efter denne lov.4) Ved salg af fast ejendom. Salget sidestilles med denfaste ejendoms overgang til ikke-fradragsberettigetanvendelse. Regulering kan dog undlades i detomfang, køberen overtager reguleringsforpligtelsen.5) Når et driftsmiddel overdrages som led ioverdragelse af virksomheden eller af en del afdenne, jf. § 8, stk. 1, 3. pkt. Overdragelsen sidestillesmed driftsmidlets overgang til ikkefradragsberettiget anvendelse. Regulering kan dogundlades i det omfang, køberen overtagerreguleringsforpligtelsen.Stk. 4. - - -§ 45. Afgiftspligtige personer, der ikke er etableret heri landet, kan få godtgjort den afgift, som er betalt her forvarer og ydelser til virksomhedens erhvervsmæssigebrug. Godtgørelse indrømmes dog kun for indkøb af denart, som registrerede virksomheder kan fradrage vedopgørelsen af afgiftstilsvaret efter loven.Stk. 2.-6. - - -

20.

§ 45, stk. 1, affattes således:”Afgiftspligtige personer, der ikke er etableret her ilandet, ikke er registreringspligtige her i landet eller ikkevalgfrit eller frivilligt er registreret her i landet, kan fågodtgjort den afgift, som er betalt her for varer ogydelser til virksomhedens erhvervsmæssige brug.Godtgørelse indrømmes dog kun i det omfang, som denafgiftspligtige persons transaktioner berettiger til fradragi det land, hvor vedkommende er etableret, og i detomfang, som virksomheder registreret her i landet kanforetage fradrag for afgift ved opgørelse af afgiftstilsvarefter loven. For en virksomhed, der er etableret i et landuden for EU, som ikke har et merværdiafgiftssystem, dersvarer til det, som findes her i landet, indrømmesgodtgørelse kun i det omfang, som virksomhederregistreret her i landet kan foretage fradrag for afgift vedopgørelse af afgiftstilsvaret efter loven.”

21.

§ 45, stk. 7, affattes således:”Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte nærmere reglerom indgivelse, behandling og afgørelse af anmodningerom godtgørelse af afgift.”

dennes regning,3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig momsregistreret juridisk person, tilhvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, §18 og § 21, bortset fra adgang til arrangementer ogydelser i tilknytning hertil, § 21 a og § 21 b, hvisydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikkeer etableret her i landet.”

23.

I § 46, stk. 1, nr. 5, ændres ”udlandet.” til:”udlandet,” og der indsættes som nr. 6:6) aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, dermodtager CO2-kvoter eller CO2-kreditter fra envirksomhed etableret her i landet.

24.

Efter § 46 indsættes ikapitel 11:”§ 46 a. Anvendelse af omvendt betalingspligt erobligatorisk, uanset at den udenlandske virksomhed haret dansk momsregistreringsnummer.Stk. 2. En afgiftspligtig person efter § 46, stk. 1, nr. 2og 3, omfatter også en udenlandsk virksomhed, der ikkeer etableret her i landet, hvis den her i landet modtagerde nævnte varer og ydelser fra en udenlandskvirksomhed, der er etableret i udlandet.Stk. 3. Ved en virksomhed etableret i udlandet forståsogså en afgiftspligtig person, der har et fastforretningssted her i landet i de tilfælde, hvorvirksomhedenforetagerleverancerherudenforretningsstedets medvirken.”

25.

Som overskrift til § 47 indsættes:”Leverancer her i landet”.

26.

§§ 48-50 ophæves, og i stedet indsættes:”§ 48. Afgiftspligtige personer etableret her i landetskal uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift,når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger50.000 kr. årligt. Ved levering af nye transportmidler tilandre EU-lande skal der dog altid ske registrering.Stk. 2. Der skal ikke ske registrering og betales afgiftaf1) blindes salg af varer og ydelser, når salget ikkeoverstiger 170.000 kr. årligt,2) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg afkunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, nårsalget hverken i det løbende eller i det foregåendekalenderår overstiger 300.000 kr. Der skal alene betalesafgift af det salg, som finder sted efterregistreringspligtens indtræden.Stk. 3. Afgiftspligtige personer, der leverer varer vedfjernsalg her til landet fra andre EU-lande, jf. § 14, nr. 3,skal uanset § 47, stk. 2, ikke registreres og betale afgifther i landet, når leveringen vedrører andre varer endpunktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, og densamlede levering her til landet ved fjernsalg hverken idet løbende eller i det foregående kalenderår overstiger

§ 49. Afgiftspligtige personer etableret her i landet skaluanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, nårde samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger50.000 kr. årligt. Ved levering af nye transportmidler tilandre EU-lande skal der dog altid ske registrering.Stk. 2. Der skal ikke ske registrering og betales afgiftaf1) blindes salg af varer og ydelser, når salget ikkeoverstiger 170.000 kr. årligt,2) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg afkunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, nårsalget hverken i det løbende eller i det foregåendekalenderår overstiger 300.000 kr. Der skal alenebetales afgift af det salg, som finder sted efterregistreringspligtens indtræden.Stk. 3. Afgiftspligtige personer, der leverer varer vedfjernsalg her til landet fra andre EU-lande, jf. § 14, nr. 3,skal uanset § 47, stk. 2, ikke registreres og betale afgifther i landet, når leveringen vedrører andre varer endpunktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, og densamlede levering her til landet ved fjernsalg hverken idet løbende eller i det foregående kalenderår overstiger280.000 kr.

Erhvervelse af varer fra andre EU-lande§ 50. Den, der erhvervsmæssigt leverer varer ogydelser eller erhverver varer fra andre EU-lande, og somefter §§ 48 og 49 er undtaget fra registreringspligten,kan vælge at lade sig registrere.Stk. 2. Registrering efter stk. 1 skal omfatte en periodepå mindst 2 kalenderår.§ 50. Ikke-afgiftspligtige juridiske personer samtafgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtigeefter § 47, jf. § 48, og som ikke har ladet sig registrereefter §§ 49, 51 eller 51 a, skal ligeledes registreres hostold- og skatteforvaltningen, når de er betalingspligtigefor erhvervelser fra andre EU-lande efter § 46, stk. 2.Der skal dog ikke ske registrering, når den samledeværdi af erhvervelserne hverken i det løbende eller i detforegående kalenderår overstiger 80.000 kr., ogerhvervelserne ikke omfatter punktafgiftspligtige varer,jf. § 34, stk. 1, nr. 3.§ 50 a. Den, der erhverver varer fra andre EU-lande, ogsom efter § 50 er undtaget fra registreringspligten, kanvælge at lade sig registrere.Stk. 2. Registrering efter stk. 1 skal omfatte en periodepå mindst 2 kalenderår.Omvendt betalingspligt§ 50 b. Afgiftspligtige personer, der ikke erregistreringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter § 50,og som ikke har ladet sig registrere efter § 49, § 50 a, §51 eller 51 a, skal ligeledes registreres hos told- ogskatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for købaf varer og ydelser fra udenlandske virksomheder efter §46, stk. 1, nr. 2 og 3, eller for køb af CO2-kvoter ellerCO2-kreditter efter § 46, stk. 1, nr. 6.§ 50 c. Afgiftspligtige personer, der ikke erregistreringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter §§ 50

og 50 b, og som ikke har ladet sig registrere efter § 49, §50 a, § 51 eller 51 a, skal ligeledes registreres hos told-og skatteforvaltningen, når de i andre EU-lande levererydelser, hvor modtageren er betalingspligtig for afgiftenaf ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne erbestemt efter § 16, stk. 1.”§ 51 a. - - -

27.

Som overskrift til § 51 indsættes:”Frivilligregistrering”.

28.

Som overskrift til § 51 b indsættes:”Udleveringaf oplysninger”.

29.

§ 54, stk. 1, affattes således:”Registrerede virksomheder, der til andre EU-landeleverer varer samt ydelser, hvor modtageren erbetalingspligtig for afgiften af ydelserne, idetleveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16, stk.1, skal indsende lister over sådanne leverancer m.v. tiltold- og skatteforvaltningen. Skatteministeren kanfastsætte nærmere regler herom.”

30.

I § 55, stk. 1, ændres ”Registrerede virksomheder”til: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a”.

§ 55. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab,der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaretfor hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftensberigtigelse. Regnskabet kan føres i fremmed valutaefter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven.Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler forregnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler foromregning mellem et regnskab i fremmed valuta ogangivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssigeoplysninger i dansk mønt.§ 56. Registrerede virksomheder skal for hverafgiftsperiode opgøre den udgående og den indgåendeafgift. Forskellen mellem den udgående og denindgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar.Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samtlov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Hvis denindgående afgift for en afgiftsperiode overstiger denudgående afgift for samme periode, får virksomhedenforskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov omopkrævning af skatter og afgifter mv.Stk. 2.-3. - - -§ 57. Registrerede virksomheder skal efter udløbet afhver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningenangive størrelsen af virksomhedens udgående ogindgående afgift i perioden samt værdien af deleverancer, der efter §§ 14-21 eller § 34 er fritaget forafgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortsesfra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmereregler for angivelsen.Stk. 2.-8. - - -§ 62. Told- og skatteforvaltningen kan uanset § 57pålægge registrerede virksomheder at indsendeangivelse og indbetale afgiften efter reglerne i § 2 i lovom opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. dennævnte lovs bilag 1, liste A, såfremt betingelserne i dennævnte lovs § 11, stk. 1, er opfyldt. Pålæg om forkortet

afregningsperiode efter 1. pkt. gives virksomheden vedanbefalet brev.Stk. 2.-4. ---Stk. 5. Virksomheder kan i stedet for at anvendeforkortet afregningsperiode m.v. efter stk. 1 og 4 vælgeat stille sikkerhed efter reglerne i § 11, stk. 3, i lov omopkrævning af skatter og afgifter m.v.Stk. 6.-9. ---§ 64. Virksomheder mv., der er registreret efter § 48,skal afregne afgiften efter reglerne i stk. 2.Stk. 2. Når virksomheden i en afgiftsperiode harforetaget afgiftspligtige erhvervelser, skal den senest 1måned og 10 dage efter udløbet af afgiftsperiodenangive den samlede værdi uden afgift af disseerhvervelser og den samlede størrelse af afgiften heraftil told- og skatteforvaltningen. Skatteministeren kanfastsætte nærmere regler for angivelsen. Afgiftsperiodener kvartalet. § 2, stk. 4 og 6, § 4, stk. 1 og 2, og §§ 6-8 ilov om opkrævning af skatter og afgifter mv. findertilsvarende anvendelse.§ 65. Afgiftspligtige aftagere, der ikke er registreret,men som er betalingspligtige for køb af ydelser iudlandet efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, skal1) føre et regnskab, der kan danne grundlag foropgørelsen af den afgift, der skal betales for depågældende ydelser for hver afgiftsperiode, som erdet kvartal, i hvilket de pågældende ydelser erleveret, og for kontrollen med afgiftens betaling,2) senest 1 måned og 10 dage efter udløbet afafgiftsperioden, når der er foretaget betalingspligtigekøb i perioden, til told- og skatteforvaltningenangive størrelsen af det afgiftsbeløb, der skal betalesfor afgiftsperioden. Opkrævningslovens §§ 4 og 6-8,finder tilsvarende anvendelse.Stk. 2. Afgiften efter stk. 1 for en afgiftsperiodeforfalder til betaling 1 måned efter afgiftsperiodensudløb og skal indbetales senest 10 dage derefter. Er densamlede afgift for perioden under 50 kr., kan indbetalingaf beløbet undlades. Opkrævningslovens § 14 og § 18,stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3. Privatpersoner og andre, der ikke er registreret,skal anmelde og betale afgift til told- ogskatteforvaltningen af erhvervelse af nye transportmidlerfra et andet EU-land. Anmeldelsen, ledsaget af faktura,skal foretages senest 14 dage efter transportmidletsankomst her til landet. Afgiften skal indbetales senest 14dage efter påkrav fra told- og skatteforvaltningen.Opkrævningslovens § 14 og § 18, stk. 4, findertilsvarende anvendelse.§ 69. Virksomheder, der med henblik på videresalgindkøber mv. brugte varer, kunstgenstande,samlerobjekter eller antikviteter, kan ved videresalget

36.

§ 65 affattes således:”§ 65. Virksomheder registreret efter §§ 50-50 b, skalføre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsenaf afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og forkontrollen hermed.Stk. 2. Privatpersoner og andre, der ikke er registreret,skal anmelde og betale afgift til told- ogskatteforvaltningen af erhvervelse af nye transportmidlerfra et andet EU-land. Anmeldelsen, ledsaget af faktura,skal foretages senest 14 dage efter transportmidletsankomst her til landet. Afgiften skal indbetales senest 14dage efter påkrav fra told- og skatteforvaltningen.Stk. 3. § 9, stk. 3, 2. pkt., § 14, og § 18, stk. 4, i lov omopkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarendeanvendelse ved afregning af afgift efter stk. 1-2.”

afgiftsberigtige de pågældende brugte varer mv. efterreglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for atanvende disse regler, at de brugte varer mv. er leveret tilvirksomheden her i landet eller fra et andet EU-land af1) en ikke afgiftspligtig person,2) en afgiftspligtig person, når leveringen erafgiftsberigtiget efter reglerne i dette kapitel ellerefter tilsvarende regler i et andet EU-land,3) en afgiftspligtig person, når leveringen er fritaget forafgift efter § 13 eller efter tilsvarende regler i etandet EU-land,4) en afgiftspligtig person, når leveringen erafgiftsberigtiget efter reglerne i § 30, stk. 1,5) en afgiftspligtig person, der er fritaget forregistrering efter § 49, stk. 1 og 2, eller som er underregistreringsgrænsen i et andet EU-land, nårleveringen omfatter et investeringsgode.Stk. 2.-6. - - -§ 81. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groftuagtsomt1) - - -2) overtræder § 8, stk. 1, 4. pkt., § 23, stk. 4, 2. pkt., §30, stk. 2, § 38, stk. 3, 3. pkt., § 43, stk. 3, nr. 1, 4 eller5, § 47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt., stk. 3, 1. pkt.,eller stk. 5, 1., 4., 5. og 6. pkt., § 48, 1. pkt., § 52, stk. 1,2, 3, 5, 6 eller 8, § 52 a, stk. 1-3, § 53, stk. 1, 1. pkt.,eller stk. 2, 1. pkt., § 56, stk. 3, 2. pkt., § 57, stk. 1, 1.pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, 2.pkt., § 62, stk. 9, § 64, stk. 2, 1. pkt., § 65, stk. 1, § 70,stk. 2, § 72, stk. 3 eller 4, § 74, stk. 2 eller 4, eller § 75,stk. 1, 2, 3 eller 4,3)-6) - - -Stk. 2.-7. - - -

BILAG 2Bestemmelserne i de direktiver, der gennemføres ved forslaget, sammenholdt med forslagetsbestemmelserDirektiv 2008/8/EFArtikel 1Artikel 2Art. 43Art. 44Art. 45Art. 46Art. 47Art. 48Art. 49Art. 50Art. 51Art. 52Art. 53Art. 54Art. 55Art. 56, stk. 1Art. 56, stk. 2Art. 57Art. 58Art. 59Art. 59 aArt. 59 bArt. 98, stk. 2Art. 170Art. 171Art. 171 aArt. 192 aArt. 196Art. 214Art. 262Art. 264, stk. 1Art. 358Bilag IIArtikel 3Art. 53Art. 54Artikel 4Art. 56, stk. 2§ 21 b, stk. 2og 3§ 21, stk. 1§ 21, stk. 2ForslagetKræver ikke lovændring§ 15§ 16, stk. 1§ 16, stk. 4§ 17§ 18§ 19, stk. 1§ 19, stk. 3§ 19, stk. 2§ 19, stk. 4-Forslagets § 2, stk. 1 (overgangsordning)§ 20§ 21 a, stk. 1Forslagets § 2, stk. 2 (overgangsordning)§ 21 b, stk. 4§ 21 a, stk. 2 og 3§ 21 c§ 21 d, stk. 1§ 16, stk. 2, 3, 5 og 6 samt § 21 d, stk. 2§ 21 d, stk. 2Kræver ikke lovgivningKræver ikke lovgivningKræver ikke lovgivning§ 37, stk. 5- (praksis)§ 46, stk. 1, nr. 3§ 50 b og 50 c§ 54, stk. 1 (samt bekendtgørelse)Bekendtgørelse (hjemmel i § 54, stk. 1)Kræver ikke lovændringKræver ikke lovændring