1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2009 og var til 1. behandling den 30. oktober 2009. Lov-forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.HøringTo udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendtehenholdsvis den 26. februar 2009 og den 7. oktober 2009 disse udkast til udvalget, jf. folketingsåret2008-09, alm. del – bilag 184 og L 19 – bilag 1. Den 26. august 2009 og den 22. oktober 2009 send-te skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget, jf. folketingsåret 2008-09, alm. del – bilag 380 og L 19 – bilag 3.2. Indstillinger og politiske bemærkningerUdvalgetindstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at lovforslaget for-trinsvis har til formål at gennemføre en række ændringer til momssystemet, som allerede er vedta-get i EU. Med forslaget indføres en meget høj grad af forbrugslandsbeskatning for grænseoverskri-dende salg af ydelser. For at undgå, at leverandører af ydelser skal momsregistreres og indbetalemoms i alle lande, hvor de har kunder, foreslås samtidig gennemført regler om, at køberne skal ind-betale momsen – såkaldt omvendt betalingspligt. Dette gælder dog ikke private købere. Desudenfastsættes det tillige – for at hindre momskarruselsvig i forbindelse med handel med CO2-kvoter ogCO2-kreditter – at indenlandsk handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter også omfattes af den om-vendte betalingspligt. Det foreslås, at den grænseoverskridende handel med ydelser omfattes af kon-trolsystemet VIES, der i dag alene omfatter varehandelen. I henhold til de bagvedliggende EU-bestemmelser foreslås ligeledes, at indberetninger til VIES af salget af både varer og ydelser somhovedregel skal ske månedligt. Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om et nyt og forbed-ret system for, hvordan virksomheder, der har momsbelagte udgifter (dvs. indkøb) i lande, hvor deikke er registreret, kan søge om godtgørelse af denne moms i købslandet. De foreslåede regler base-res i højere grad end i dag på elektronisk ansøgning om godtgørelse. De forskellige elementer i for-slaget er relevante ændringer, og navnlig lukningen af skattehuller har Socialdemokratiets og Socia-

listisk Folkepartis udelte opbakning. På denne baggrund er det forstemmende at konstatere, at rege-ringen og Dansk Folkeparti kobler forslaget direkte sammen med forårspakke 2.0, også kendt somrødvinsreformen. Rødvinsreformen er historisk skæv og forøger uligheden i Danmark. Den medfø-rer, at de bedst stillede får en langt større andel af skattelettelserne end lav- og mellemindkomst-grupperne. De 10 pct. rigeste får over en tredjedel af skattelettelserne, mens de 10 pct. af danskernemed den laveste indkomst får sølle 3 pct. af skattelettelserne. Mens bankdirektøren får omtrent11.600 kr. ekstra til forbrug om måneden, kan en pensionist eller en social- og sundhedshjælperregne med omtrent 150 kr. om måneden. Dem med de højeste indkomster får altså en højere skatte-lettelse både relativt og i kroner og øre. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti synes ikke, atdet er retfærdigt, at dem med de højeste indkomster får så meget større skattelettelser end dem medhelt almindelige lav- og mellemindkomster. Partierne synes ikke, at samfundet bør belønne bankdi-rektørens indsats så meget højere end f.eks. social- og sundhedsassistentens eller lærerens indsats.Den uudtalte følge af regeringens og Dansk Folkepartis ensidige satsning på eliten er, at en af demest danske værdier af alle kommer under pres: den danske forståelse af fællesskabet; forståelsenfor, at alle skal have mulighed for at realisere deres potentiale; bevidstheden om, at friheden erstørst, når den gives til alle og ikke forbeholdes de få; kravet om lige muligheder og afstandtagenfra den voksende ulighed. Regeringen og Dansk Folkepartis rødvinsreform er et opgør med densammenhængskraft, som gør Danmark til et unikt land i verden – den sammenhængskraft, det fæl-lesskab, der ikke alene betyder, at vi forstår hinanden, har fælles referencer og kan snakke sammenom de samme ting, men også den sammenhængskraft, der udgør Danmarks suverænt bedste kon-kurrenceparameter.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Torsten Schack Pedersen (V) Karsten Lauritzen (V) Flemming Møller (V) Jacob Jensen (V)Mikkel Dencker (DF) Pia Adelsteen (DF) Mike Legarth (KF) Charlotte Dyremose (KF)Anders Samuelsen (LA)nfmd.Nick Hækkerup (S) John Dyrby Paulsen (S) Klaus Hækkerup (S)René Skau Björnsson (S) Thomas Jensen (S) Jesper Petersen (SF)Niels Helveg Petersen (RV)fmd.Frank Aaen (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311111

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 19Bilagsnr. Titel1Udkast til forslag til lov om ændring af lov om merværdiafgift (Leve-ringsstedsregler for ydelser, omvendt betalingspligt, CO2-kvoter, VI-ES-systemet, momsgodtgørelse inden for EU m.v.)2Meddelelse om høringssvar og -skema3Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren4Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget5Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget61. udkast til betænkning