L 196 - 2009-10 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

UndervisningsministerietMarts 2010Notat om høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om instituti-oner for erhvervsrettet uddannelse(10. klasse på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse)1. GenereltUdkastet til lovforslag blev sendt i høring hos 70 myndigheder, organisationer m.fl. den 1. marts 2010.Lovudkastet er desuden offentliggjort på Høringsportalen.Ved høringsfristens udløb var indkommet svar, jf. vedlagte oversigt i bilag 1.Under pkt. 2 er angivet parternes væsentligste generelle bemærkninger og under pkt. 2.1 og 2.2. parter-nes væsentligste bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser.2. Væsentligste bemærkninger til lovudkastet

GenereltFølgende høringsparter kan tilslutte sig forslaget og ser positivt på forslagene:Børnerådet, DA, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler-bestyrelserne, LO, Ung-domsringen, Ungdommens Uddannelsesvejledning-Lederforsamlingen af 45 UU centre i Danmark,Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU).DA og Dansk Erhverv finder det meget positivt, at regeringen med lovforslaget lægger op til at målret-te 10. klasse yderligere mod at være begyndelse på en ungdomsuddannelse.Dansk Erhverv finder, at det er rigtig god ide at give eleverne en dobbeltkompetence i form af en 10.klasses eksamen og et grundforløb på en erhvervsuddannelse.Dansk Byggeri finder særligt kombinationsmuligheden særdeles positiv.Følgende er generelt positive/kan tilslutte sig forslaget. Visse har forslag til justeringer:Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) hæfter sig særligt ved, at der er sammenhæng mellem kommu-nalbestyrelsens ansvar for udbud af 10. klasse, og at der i driftsoverenskomsten kan fastsættes nærmereom kapaciteten i ordningen.Danmarks Lærerforening udtrykker tilfredshed med, at eleverne fortsat har et retskrav på at gå i 10.klasse i folkeskolen. Foreningen finder, at de unge, der uden at være fagligt svage søger 10. klasse, fordide er uafklarede om deres uddannelsesvalg, skal sikres ret til et bredt tilbud rettet generelt mod uafkla-rede unge og ikke et specifikt forløb, der sigter mod kvalificering til en egentlig erhvervsrettet uddan-

nelse, og finder, at muligheden for at supplere de nuværende 20 ugers 10.- klasseforløb med 20 uger påen erhvervsuddannelse kan være en interessant mulighed for unge, der sigter mod et eud-forløb.Danske Erhvervsskoler – Lederne finder, at der er gode perspektiver i at udbyde 10. klasses tilbud påerhvervsskolerne. Lederne finder, at der kan være behov for begge de i forslaget skitserede modeller(20/20 og 10. klasse på en institution, der udbyder erhvervsuddannelse).Frie Skolers Lærerforening er positive over for forslaget, men påpeger, at det er meget vigtigt, at lov-forslaget ikke er første skridt på vejen frem til afvikling af den alment forberedende 10. klasse.Handelsskolernes Lærerforening tilslutter sig forslaget. Foreningen finder, at det bliver vigtigt at følgeudviklingen tæt for at se, hvilken betydning forslaget får for opfyldelse af 95 pct. målsætningen.Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen. Forvaltningen ser generelt positivt på for-slaget og angiver, at det er vigtigt at være opmærksom på, at målgruppen for den foreslåede 10. klasse-model er almindelige 9. klasseafgangselever, som blot ønsker tilknytning til et erhvervsuddannelsemiljø ideres 10. skoleår.SOSU-Lederforeningen støtter tiltag, der kan bidrage til, at flere unge kommer i uddannelse og job oger enig i behovet for flere alternative 10. klassetilbud.Uddannelsesforbundet ser positivt på forslagets muligheder, der for nogle unge vil skabe en mere gli-dende overgang mellem folkeskolen/ungdomsskolen og en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. For-bundet understreger, at de nye muligheder ikke er velegnede tilbud til alle unge, og at de forsat har etretskrav på at gå i 10. klasse i folkeskolen/ungdomsskolen, da nogle unge har et behov for at gå i 10.klasse for at blive afklaret personligt og i forhold til valg af uddannelse.US-Centret er grundlæggende enig i de intentioner, lovforslaget udtrykker og finder, at forslaget bidra-ger til at opfylde 95 pct. målsætningen.Gymnasieskolernes rektorforening finder det positivt, at lovforslaget åbner for, at 10. klasse kan værebegyndelsen på en ungdomsuddannelse ved at give mulighed for, at 10. klasse kan gennemføres på enungdomsuddannelse, hvorved det bliver muligt at målrette og tone særlige 10. klasse-forløb mod enbestemt ungdomsuddannelse.KL læser forslaget som en udvidelse af kommunernes handlefrihed og finder det umiddelbart positivt,at forslaget bygger på kommunal efterspørgsel.KL anbefaler, at lovforslaget sikrer et samarbejde mellem kommuner og erhvervsskoler om tilrettelæg-gelse af 10. klasse fleksibelt, så de unge får adgang til individuelt tilrettelagte 10. klasseforløb.KL bemærker, at kommunernes benyttelse af ordningen vil afhænge af erhvervsskolernes velvilje til atgå ind i samarbejdet, herunder er det væsentligt, at erhvervsskolerne prissætter deres bidrag på samar-bejdet på et realistisk niveau, som ligger inden for kommunens økonomiske ramme. For overenskom-sterne henvises til bemærkningerne til pkt. 2.2.

BemærkningerTil KL’s bemærkning om individuel tilrettelæggelse kan oplyses, at 10. klasse planlægges på baggrund afen individuel uddannelsesplan for den enkelte elev. Det vil også være tilfældet i de nævnte forløb. End-videre skal alle eud-elever realkompetencevurderes og have en personlig uddannelsesplan, hvor der ermulighed for at tilgodese individuelle behov.Børnerådet finder forslaget egnet til at motivere flere unge til at komme i uddannelse.Danske Handicaporganisationer påpeger, at der er en række forhold, der skal være på plads i forhold tilvejledningen af børn og unge med handicap og foreslår, at vejlederuddannelsens elementer om uddan-nelse og handicap udbygges og forbedres. Organisationerne foreslår endvidere, at det nævnes udtrykke-lig i lovgivningen, hvem der er ansvarlig for den specialpædagogiske støtte.BemærkningerDe fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.Undervisningsministeriet skal til bemærkningerne til vejlederuddannelsen bemærke, at dette forholdikke reguleres i dette lovforslag. For så vidt angår ansvar og opgavefordeling i relation til specialpæda-gogisk støtte fremgår, det af lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil, at kommunalbestyrelsenfortsat vil være forpligtet til at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand tilelever med behov herfor.Håndværksrådet er meget positive over for lovforslagets intention om at etablere et tættere samarbejdemellem folkeskolen og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser.Håndsværksrådet finder, at da det ikke er entydigt, at eleverne i den nye type 10. klasse skal vurderesmht. uddannelsesparathed, foreslår rådet, at dette lovfæstes både i lov om folkeskolen og lov om insti-tutioner for erhvervsrettet uddannelse. Rådet ser forslaget om uddannelsesparathed som en positiv ny-skabelse, som ikke bør undermineres af mangel på vurdering af uddannelsesparathed i forslagets model-ler. Rådet peger på, at da disse 10. klasseforløb foreslås udbudt i samarbejde mellem kommunen, hvorUU i forvejen har ansvaret for vurderingen af den unges uddannelsesparathed, og institutioner for er-hvervsrettet uddannelse, vil det være oplagt at integrere vurderingen af uddannelsesparathed i selveforløbet, hvor alle parter er involveret.BemærkningerEn bestemmelse om, at elever i de nye 10. klasse-forløb skal have deres uddannelsesparathed vurderet,fremgår af det samtidigt med nærværende lovforslag fremsatte lovforslag om ændring af lov om vejled-ning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love (lovforslagets § 1, nr. 3, forslag til ny § 2 g).Vurderingen foretages helt parallelt med vurderingen for elever i 9. kl.Håndværksrådet foreslår endvidere, at der samarbejdes mellem kommunerne således, at den enkelteunge ikke begrænses i valgmuligheder pga. mangel på tilbud om specifikke grundforløb. Der peges på,at den unge kan blive nødt til at bevæge sig geografisk for at komme ind på det ønskede grundforløb,hvorfor der skal sikres mulighed for bolig tæt på erhvervsskolen, eksempelvis på skolehjem.Bemærkninger

Den enkelte kommunalbestyrelse fastsætter kapaciteten i ordningerne.Følgende høringsparter er enten neutrale eller ser både positive, men også problematiske forhold vedforslaget:Skolelederne finder det generelt positivt, at folkeskoleloven åbner for nye og mere fleksible måder atindrette skoleforløb på. Skolelederne finder det svært at vurdere, om de foreslåede ændringer vil haveden forventede effekt og foreslår, at man følger erfaringerne tæt med en evaluering af, om ændringernehar haft den tilsigtede effekt. Hvis dette ikke er tilfældet foreslår lederne, at lovændringerne fjernes igen.BemærkningerBemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Det følger således af aftalen om ”Flere Unge i Uddannelse og Job” af 5. november 2009, at alle initiati-verne i aftalen skal evalueres (aftalens pkt. F).Skolelederne er ikke enige i, at forslaget ingen økonomiske eller administrative konsekvenser har. For-eningen forudser et ikke ubetydeligt behov for samarbejde mellem de involverede skoler og institutio-ner med udgifter til følge.BemærkningerLovforslaget er ikke forbundet med økonomiske konsekvenser. Merudgifter som følger af aftalen om”Flere unge i uddannelse og job”, og som vedrører 10. klasse på institutioner, der udbyder erhvervsud-dannelse, og kombineret 10. klasse, indgår i de økonomiske bemærkninger til det samtidigt fremsattelovforslag om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love(Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv.).FTF finder det problematisk, hvis 10. klasse gøres til et forforløb for eud. De unge, der ikke er fagligtsvage, men søger 10. klasse for at blive afklarede om uddannelsesvalg, skal have ret til et bredt tilbud.En del af denne gruppe vælger efter 10. klasse en gymnasial uddannelse.FTF ser muligheder i kombinationsforløb for de unge, der overvejer et eud-forløb.Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) konstaterer, at formålet med lovforslaget er, at 10. klasse i hø-jere grad bliver begyndelsen på en ungdomsuddannelse og undrer sig over, at lovforslaget ikke omfatterde øvrige ungdomsuddannelser.GL og Gymnasiernes Rektorforening foreslår, at de gymnasiale uddannelser også tænkes ind i forslaget.Gymnasieskolernes Rektorforening peger i særlig grad på hf, der rekrutterer mange kursister fra 10.klasse. I forlængelse heraf ønsker rektorforeningen, at stx og hf i højere grad tænkes ind i de fleksibleuddannelsesmuligheder, som indgår i Undervisningsministeriets flexication-model.BemærkningerBemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Der er alene tale om en udmøntning af aftalen ”Flere Unge i Uddannelse og Job” af 5. november 2009(ungepakken). Målgruppen i forslaget gælder således initiativer, der vedrører overgang fra 10. klasse tilerhvervsuddannelser.

Følgende er kritiske over for forslaget:Danmarks Privatskoleforening støtter alle initiativer, der kan lette og støtte overgangen fra 10. klasse tilerhvervsuddannelser. Foreningen anerkender, at forslaget giver kommunalbestyrelserne øgede mulig-heder for at give de uddannelsesmæssige tilbud, som vejledningsloven forpligter kommunen til.Foreningen giver udtryk for at forslaget om at lade erhvervsuddannelser forestå et 10. klasseforløb i etlidt videre perspektiv er særdeles bekymrende, og foreningen kan ikke på nogen måde bakke op ombemærkningerne i forslaget, hvoraf det fremgår, at ”formålet er, at 10. klasse i højere grad bliver begyn-delsen på en ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen. Foreningen advarer mod en ord-ning, hvor grundskolens reelle overbygning 10. klasse skal kunne tilbydes af en institution, som ikke hardet som sit almindelige formål. Foreningen opfatter dette som endnu et forsøg på at fjerne 10. klassesom et generelt tilbud for unge og vender sig mod denne måske ikke bevidste underminering af et til-bud, som nyder stor anerkendelse i vide kredse.Foreningen vurderer, at forslaget ikke umiddelbart vil have mærkbare konsekvenser for tilslutningen til10. klasse på de frie skoler. Foreningen tilkendegiver, at den gerne havde set sådanne initiativer, derkunne have fremmet mulighederne for de frie skoler for at kunne tilbyde sådanne 10. klassetilbud, dermåtte være relevante for unge med særlige behov.BemærkningerDet anførte har ikke givet anledning til ændringer i forslaget.Landsforeningen af 10. klasseskoler i DanmarkLandsforeningen støtter målsætningen om, at alle unge skal have et liv med uddannelse og arbejde, ogat 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Desuden er landsfor-eningen enig i, at 10. klasse skal ses mere som begyndelsen på en ungdomsuddannelse end afslutningenpå folkeskolen. Foreningen finder ikke, at forslaget opfylder disse målsætninger.Følgende har ikke haft bemærkninger til lovudkastet:AC, Efterskoleforeningen, Landssammenslutningen af PPR-chefer, Private Gymnasier og Studenter-kurserLilleskolerne tilslutter sig bemærkningerne i Privatskoleforeningens høringssvar.Datatilsynet forudsætter, at persondatalovens bestemmelser vil blive iagttaget i forbindelse med eneventuel behandling af personoplysninger, der vil ske som følge af lovforslagets bestemmelser.

Danske Erhvervsskoler – Lederne giver udtryk for, at lederne ikke kan genkende karakteristikken afeleverne i forhold til det beskrevne: Et ret bogligt-teoretisk 10. klasse-halvår efterfulgt af et ordinærtgrundforløb (som vil kunne forlænges). Lederne giver dog udtryk for, at der på trods af dette vil kunnevære elevgrundlag for tilbuddet.Frie Skolers Lærerforening finder det uhensigtsmæssigt, at man efter 20 uger i en kommunal 10. klasseog 20 uger på en erhvervsuddannelses grundforløb skal deltage i traditionelt sammensatte folkeskole-prøver og opfordrer til, at der etableres forsøg med prøveformer, der afspejler den ændrede undervis-ningssammensætning. Foreningen nævner, at der allerede er etableret muligheder for alternative prøve-former i 10. klasse og opfordrer til, at der tilskyndes til, at de bliver anvendt.BemærkningerBemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Handelsskolernes Lærerforening finder, at 20/20 modellen er en fornuftig konstruktion, som bør væreen mulighed, men ikke en fast konstruktion. Foreningen finder, at lovforslaget lægger op til, at det bli-ver mere reglen end undtagelsen, at elever, der ikke i 9. klasse er afklarede med hensyn til valg af ung-domsuddannelse, kommer i et 20/20 forløb. Hvis eleverne ikke har udtrykt interesse for en erhvervs-uddannelse ser HL med bekymring på, at en sådan tilførsel af en endnu større uafklaret elevgruppe tildet merkantile eud-område kan betyde, at disse bliver mindre attraktive. Det gælder også, hvis hele 10.klasse lægges på en erhvervsskole.BemærkningerBemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Det fremgår af forslaget, at der er tale om et frivilligt tilbud til eleverne. Kommunalbestyrelserne vilfortsat være forpligtet til at have et 10. klassetilbud i regi af folkeskolen, evt. i form af overenskomstmed en anden kommune om henvisning af elever til denne kommunes 10. klasser.SOSU-Lederne finder 20/20 modellen interessant men nævner, at det bør overvejes, om modellen til-godeser en gruppe skoletrætte og fagligt svage elever. Lederne finder, at modellen kan styrkes ved ihøjere grad, at integrere de forskellige forløbsdele, således at de to gange 20 uger fremstår som et samletuddannelsesforløb.Københavns Kommune - Børne- og Ungdomsforvaltningen peger på, at det er erfaringen, at den typeaf unge, der vil vælge det foreslåede forløb, ofte er unge, der vil have behov for at påbegynde deres 10.klasse i en ny fysisk og læringsmæssig ramme. Forvaltningen finder derfor, at det er vigtigt, at kronolo-gien er, at erhvervsuddannelsesdelen kommer først og gerne, at der også arbejdes med en 10/10/10/10 model, hvor der i højere grad veksles på en måde, hvor den praktiske faglighed kan understøtte denteoretiske undervisning.Foreningen finder endvidere, at en sådan tilrettelæggelse også er en fordel i forhold til prøveaflæggelse,fordi den teoretiske faglighed tidsmæssigt ligger tættere på prøvedatoen. Endelig nævner forvaltningen,at løbende optag kan være vanskeligt at håndtere efter de første 20 uger med henblik på prøveaflæggel-se.

Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark giver udtryk for, at foreningen har svært ved at se logik-ken i, at eleven først er 20 uger i 10. klasse og dernæst 20 uger på en erhvervsuddannelsesinstitution.Foreningen efterlyser, at man kan fordele de 20 plus 20 uger over hele skoleåret og henviser til, at dettevar indeholdt i den tidligere brobygningslov, og at der herunder blev praktiseret mange gode ordninger,hvor eleven både gik i 10. klasse og var på en ungdomsuddannelse. Foreningen har endvidere svært vedat se logikken i, at eleverne skal følge et års pensum i de obligatoriske fag på to forskellige skoler medhver deres kultur og pædagogiske tilgange.Landsforeningen imødegår målbeskrivelsen af elevgruppen i forslaget.BemærkningerBemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.For så vidt angår spørgsmålet om mere fleksibilitet i ordningen kan oplyses, at der vil være mulighedfor op til 5 ugers brobygning i de 20 uger i folkeskolen/ungdomsskolen. Ungdomsskolen kan selv til-rettelægge den valgfri del af 10. klasse og kan i den forbindelse tilkøbe ydelser fra institutionen, der ud-byder erhvervsuddannelse. Ordningen vil blive evalueret som nævnt under pkt. 2.Beskrivelse af målgruppen i lovudkastets bemærkninger refererer til den beskrivelse af målgruppen, derer fremgået af de af Undervisningsministeriet udmeldte forsøgsrammer.2.2.10. klasse på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelseDanmarks Lærerforening finder, at hvis kommunen indgår overenskomst om et 10. klasseforløb meden institution, der udbyder erhvervsuddannelse, bør det sikres, at underviserne lever op til de uddannel-sesmæssige forudsætninger, der skal til for at føre elever til en 10. klasseprøve efter folkeskoleloven.Danske Erhvervsskoler – Lederne tager et generelt forbehold for, at erhvervsskolerne kan opnå enoverenskomst, der kan dække de reelle omkostninger. I den sammenhæng kan der være tale om elevermed særlige behov, som dermed er mere ressourcekrævende.Uddannelsesforbundet forudsætter, at der er tilstrækkelige midler til driftsoverenskomsterne, så 10.klasseundervisningen på erhvervsskolerne kan sikres en ordentlig kvalitet. Desuden påpeger foreningen,at der skal sikres lærerne de nødvendige faglige som pædagogiske kvalifikationer til at varetage under-visningen.BemærkningerBemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.Der er tale om tilbud, som det er frivilligt at etablere. Det vil derfor være op til den enkelte kommunal-bestyrelse og institution, der udbyder erhvervsuddannelse, at sikre, at der afsættes de nødvendige øko-nomiske rammer for ordningen. Undervisningsministeren er ifølge forslaget bemyndiget til at fastsættenærmere regler om overenskomstens indgåelse og indhold.

US-Centret tager modellen til efterretning som en brugbar vej for visse unge. Centret advarer mod, attiltaget kan misbruges i besparelsesøjemed, idet det vil blive muligt at flytte kommunale udgifter over ien statslig taxameterfinansiering.US-Centret peger på, at der er en vis sandsynlighed for, at lovforslagets målgruppe af elever specifikthar brug for noget andet og mere end det miljø og den type undervisning, som erhvervsskolerne tilby-der og er særligt velegnede til. Centret nævner fx massiv lærerstøtte, udvidet lektiehjælp, udvidet vejled-ning, mentorstøtte samt et uddannelsesmiljø, som i særlig udstrækning tager højde for netop elevernesmanglende motivation og svagere faglige forudsætninger.Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark finder, at forslaget om at placere 10. klasse på en institu-tion, der udbyder erhvervsuddannelse, ikke er gennemtænkt. Foreningen er af den opfattelse, at 10.klasseskolerne med et trygt ungdomsmiljø er med til at sikre, at elever går videre i ungdomsuddannelse.I ungdomsuddannelserne er det store frafald en realitet bl.a. på grund af et voksenmiljø med dertil pæ-dagogiske tilgange, som eleverne bliver mødt med, og som får dem til at falde fra. Endelig spørger for-eningen om, hvor de op mod 60 % af 10. klasseskolernes elever, som ønsker at vælge gymnasial uddan-nelse efter 10. klasse, skal gå hen for at blive afklarede og parate.BemærkningerForslaget giver ikke anledning til ændringer.Der henvises til bemærkningerne til punkt 2. og 2.13. I øvrigtDer er i det fremsatte lovforslag foretaget en række ændringer af fortrinsvis lovteknisk karakter i for-hold til høringsudgaven.

Bilag 1Liste over høringssvarUdkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om institutioner for erhvervs-rettet uddannelse (10. klasse på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse)Oversigt over høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om institutionerfor erhvervsrettet uddannelseHøringspartHøringssvarJa Bemærkninger ingen1. Akademikernes Centralorganisation (AC)XX2. Amnesty International3. Børne- og Kulturchefforeningen4. Børnerådet5. Børnesagens Fællesråd6. Danmarks Evalueringsinstitut7. Danmarks Lærerforening8. Danmarks Privatskoleforening9. Danmarks Vejlederforening10. Dansk Arbejdsgiverforening11. Dansk Friskoleforening12. Dansk Industri13. Dansk Landbrug14. Dansk Ungdoms Fællesråd15. Danske Erhvervsskoler16. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning17. Danske Handicaporganisationer18. Danske RegionerX XX XX XX XX XX X

19. Danske Skoleelever20. Danske Studerendes Fællesråd21. Danske Underviserorganisationers Samråd22. Datatilsynet23. Det Centrale Handicapråd24. Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination25. Efterskoleforeningen26. Elevorganisationen for de grundlæggende social- og sundhedsuddan-nelser27. Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening28. Erhvervsskolernes Elevorganisation29. Erhvervsskolelederne30. Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL)31. Foreningen af Katolske skoler i Danmark (FAKS)32. Foreningen af Kristne Friskoler33. Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere ved Tekniske Sko-ler34. Foreningen Danske Landbrugsskoler35. Forstanderkredsen for Produktionsskoler36. Frie Skolers Lærerforening37. FTF38. Fællesrådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (FUE)39. Gymnasieskolernes Lærerforening40. Gymnasieskolernes RektorforeningX XX XX XX XX XX XXXXX

41. Handelsskolernes forening af studievejledere42. Handelsskolernes Lærerforening43. Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne44. Håndværksrådet45. Institut for Menneskerettigheder46. KL47. Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark48. Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstil-bud49. Landsforeningen af Ungdomsskoleledere50. Landsorganisationen i Danmark (LO)51. Landssammenslutningen af Handelsskoleelever52. Landssamråd for PPR-chefer53. Lederforeningen (VUC)54. Lederforsamlingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning55. Lilleskolerne56. Læsekonsulenternes Landsforening57. Private Gymnasier og Studenterkurser58. Produktionsskoleforeningen59. Rådet for Etniske Minoriteter60. Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)61. Rådet for Større IT-Sikkerhed62. Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende soci-al- og sundhedsuddannelserX XX XX XXXXXX XX XX XX XX X