Betænkningen har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-ganisationer mv.:Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Domstolssty-relsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,Politiforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Ad-vokatrådet, Danske Advokater, Danske Insolvensadvokater, Kuratorfor-eningen, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Rets-sikkerhedsfonden, KL, Danske Regioner, Lønmodtagernes Garantifond,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening,Bygherreforeningen, Danmarks Automobilforhandler Forening, Dan-marks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri. Dansk Inkas-soBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Danske Speditører, De DanskePatentagenters Forening, Finans og Leasing, Forbrugerrådet, ForenedeDanske Motorejere, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen afRegistrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Fi-nansrådet, Forsikring & Pension, Grundejernes Landsorganisation,Håndværksrådet, Kooperationen – Den Kooperative Arbejdsgiver- ogInteresseorganisation i Danmark, Landbrug og Fødevarer, LejernesLandsorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, 3F Fagligt Fælles Forbund, Akademikernes Centralor-ganisation, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiver-forening, Dansk Told og Skatteforbund, Finanssektorens Arbejdsgiver-

1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, KL, Danmarks Automobilhandler

Forening, Forbrugerrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening

Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte

har ikke haft bemærkninger til betænkningen.

Sø- og Handelsretten

tilslutter sig forslaget om, at de gældende reglerom anmeldt betalingsstandsning og tvangsakkord ophæves og erstattes afet nyt regelsæt om rekonstruktion. Forslaget må forventes at føre til enhøjere succesrate og navnlig til, at virksomheder, der reelt ikke er leve-dygtige, straks lukkes eller tages under konkursbehandling og ikke førstskal igennem en reelt set formålsløs betalingsstandsning.

Domstolsstyrelsen

har anført, at de foreslåede væsentlige ændringer afdomstolenes behandling af insolvensskiftesager vil få betydning for skif-teretternes arbejde. Der vil kunne blive tale om flere insolvensskiftesa-ger, og sagerne vil kunne blive mere arbejdskrævende for skifteretterne.Domstolsstyrelsen skønner, at Konkursrådets forslag vil medføre enmerbelastning for domstolene, men styrelsen kan ikke udtale sig nærmereom merbelastningens omfang.Efter

Advokatrådets

opfattelse kan reglerne om virksomhedspant føretil, at de tilsigtede effekter af Konkursrådets forslag udebliver i praksis.Advokatrådet finder, at der bør gives Konkursrådet mulighed for meredybtgående at analysere rekonstruktionsreglernes forhold til virksom-hedspanteordningen og forholdet til skattereglerne, så der sikres et mereopdateret, erfaringsbaseret og sammenhængende grundlag, før der i givetfald træffes beslutning om ændringer i reglerne om rekonstruktion.2

Samlet set er det

Danske Advokaters

Danske Insolvensadvokaters

opfattelse, at den fremtidige lovgivning om rekonstruktioner ikke bør ba-seres på Konkursrådets lovudkast, da det ikke i tilstrækkeligt omfang ta-ger højde for konsekvenserne af reglerne om virksomhedspant og for-dringspant og de erfaringer, der er indhøstet gennem de seneste 18 måne-der som følge af den økonomiske krise og den finansklemme, der harændret virksomhedernes adgang til finansiering. Med det hovedformål atfremme mulighederne for rekonstruktioner af kriseramte virksomheder,hvor likviditeten er i bund, men hvor der synes at være et potentiale forfremtidig drift, er det helt afgørende, at der vedtages spilleregler, der gørdet muligt at gennemføre en rekonstruktion som en indenretlig kontrolle-ret proces, frem for regler, der direkte eller i hvert fald indirekte fremmeren udenretlig afvikling.

Dansk Erhverv

tilslutter sig Konkursrådets forlag om rekonstruktions-behandling. Især den tidsmæssige optimering af rekonstruktionsbehand-lingen er vigtig, idet såvel kunder som leverandører vil være utilbøjeligetil at fortsætte med den kriseramte virksomhed over en længere periode.Det er derfor i alles interesse, at parterne i det nye regelsæt bliver bundettættere og hurtigere sammen, hvilket skaber større gennemsigtighed.For så vidt angår tekniske bemærkninger til de enkelte bestemmelser kanDansk Erhverv tilslutte sig Kuratorforeningens høringssvar.

DI

støtter grundlæggende Konkursrådets forslag om at indføre et nyt re-konstruktionsinstitut og er enig i, at lovgivningen skal sigte efter at op-stille generelle rammer og retningslinjer for rekonstruktion og frivilligekreditorordninger, da muligheden for at indgå i sådanne afhænger af enrække individuelle faktorer. Herudover er DI enig i vigtigheden af fortsatat udvikle en dynamisk iværksætterkultur i Danmark, og DI finder i denforbindelse, at Konkursrådets forslag er med til at skabe hensigtsmæssigerammer og retningslinjer og kan medvirke til at understøtte udviklingenaf en endnu stærkere ”kom-i-gang-kultur”.

Dansk Transport og Logistik

tilslutter sig forslaget om at erstatte degældende regler om anmeldt betalingsstandsning og tvangsakkord med etnyt regelsæt om rekonstruktion af insolvente, men levedygtige virksom-heder.

Det er

Finansrådets

overordnede holdning, at der med betænkningen ogKonkursrådets lovudkast er skabt et værdifuldt grundlag for at fremmemulighederne for rekonstruktion af levedygtige virksomheder.

Foreningen af Registrerede Revisorer

tilslutter sig forslaget om at er-statte de gældende regler om anmeldt betalingsstandsning og tvangsak-kord med et nyt regelsæt om rekonstruktion. De foreslåede regler vil sik-re, at flere skyldnere får reel mulighed for at opnå rekonstruktion, og op-hævelsen af betalingsstandsningsinstituttet vil medføre, at virksomhederuden overlevelsesmuligheder vil få en kortere og hurtigere samlet insol-vensbehandling.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

finder, at Konkursrådetsforslag klart forbedrer mulighederne for rekonstruktion med skifterettensmedvirken.

Håndværksrådet

støtter hensigten om at tilbyde et indenretligt rekon-struktionsinstrument.

Landbrug og Fødevarer

tilslutter sig overordnet Konkursrådets forslagog finder, at forslaget vil være med til at skabe rammer for at udvikle fle-re iværksættere i Danmark.

Realkreditforeningen

anfører, at betænkningen lægger op til megetkonstruktive ændringer i reglerne om behandlingen af insolvente virk-somheder. Realkreditforeningen bifalder, at betalingsstandsningsinstitut-tet afskaffes. Det er sandsynligt, at der gennem rekonstruktion kan sparesbetydelige tab af værdier for både fordringshavere og samfundet, og deter væsentligt, at der i forbindelse med, at en rekonstruktionsbehandlingeventuelt må opgives, i givet fald gennemtvinges en egentlig konkursbe-handling.Der har blandt de høringsparter, der har haft bemærkninger til betænk-ningen, helt overordnet været stor tilslutning til Konkursrådets forslagom at indføre et nyt regelsæt om rekonstruktionsbehandling, der skal er-statte de gældende regler om anmeldt betalingsstandsning og forhand-ling om tvangsakkord.Justitsministeriet er enig med Konkursrådet og flertallet af hørings-parterne i, at en gennemførelse af Konkursrådets forslag vil kunne med-virke til, at flere insolvente, men levedygtige virksomheder helt eller del-4

vis videreføres til gavn for virksomhedens ansatte og medkontrahenter ogsamfundet som helhed, jf. pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Justitsministeriet har forstået høringssvarene fra Advokatrådet, DanskeAdvokater og Danske Insolvensadvokater således, at disse organisatio-ner som følge af virksomhedspanteordningens mulige negative indvirk-ning på rekonstruktionsbehandling og de finansieringsvanskeligheder,som virksomhederne har oplevet under finanskrisen, finder, at Konkurs-rådets forslag til nye regler om rekonstruktionsbehandling ikke bør gen-nemføres i den foreliggende form.Spørgsmålet om de foreslåede reglers forhold til reglerne om virksom-hedspant er behandlet nedenfor under pkt. 4.Justitsministeriet finder, at de nævnte forhold ikke ændrer ved, at de fo-reslåede regler om rekonstruktionsbehandling alt andet lige vil kunnemedvirke til, at flere insolvente, men levedygtige virksomheder overlever.Med hensyn til de økonomiske og administrative konsekvenser for dom-stolene henvises til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2. Hovedelementerne i forslaget om rekonstruktionsbehandling,

herunder tidsfristerne

Sø- og Handelsretten

hilser det velkomment, at en forlængelse af denalmindelige tidsfrist på ca. 7 måneder med op til højst 4 måneder skalvedtages af fordringshaverne og således ikke kan ske alene med skifteret-tens samtykke. Der er tale om en væsentlig ændring i forhold til de gæl-dende regler om betalingsstandsning, som styrker fordringshavernes rets-stilling. Herved er det op til skyldneren og tilsynet at overbevise for-dringshaverne om, at der fortsat er udsigt til en ordning frem for en kon-kurs.

Danske Advokater

Danske Insolvensadvokater

anfører, at forslageti for høj grad bygger på reglerne om tvangsakkord i stedet for på reglerneom betalingsstandsning. Forslaget vil føre til, at mange virksomheder,der under den gældende lovgivning rekonstrueres ved delvis salg og del-vis kontrolleret afvikling under anmeldt betalingsstandsning, fremoverikke vil kunne rekonstrueres, men i stedet vil blive afviklet under kon-kurs. En afvikling under konkurs kan ikke anses som en garanti for, at alt5

kommer til overfladen, da mange konkursboer vil blive sluttet, fordi derikke er dækning for yderligere boomkostninger (konkurslovens § 143).Ved kontrolleret afvikling under anmeldt betalingsstandsning ville tabenekunne reduceres, i hvert fald for så vidt angår lønmodtagerkrav, fordimedarbejdernes arbejdsindsats vil kunne anvendes i opsigelsesperioden.Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anbefaler, at der skalkunne gennemføres en kontrolleret afvikling af virksomheden under enrekonstruktionsbehandling.Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører endvidere, atantallet af ultimative frister bør reduceres eller alternativt formuleres så-ledes, at det er fordringshaverne, der har det afgørende ord i relation tilfristforlængelse eller ej. En ubetinget frist på 4 uger til at fremsætte etforslag til rekonstruktionsplan vil i sig selv begrænse mulighederne forrekonstruktion. Der kan være gode grunde til, at fristen springer, og derkan også være gode grunde til, at den helt overvejende kreditormajoritetacepterer en fristoverskridelse. Ultimative frister strider mod, hvad Kon-kursrådet i øvrigt foreslår i relation til at nedtone skifterettens indflydelsei forhold til fordringshavernes indflydelse på rekonstruktionsforløbet.

Kuratorforeningen

anfører, at en ophævelse af muligheden for tvangs-akkord i konkurs vil udelukke muligheden for at gennemføre en tvangs-akkord i tilfælde, hvor en insolvensbehandling starter som en konkursbe-handling, men hvor det senere kan vise sig hensigtsmæssigt at søge gen-nemført en tvangsakkord, f.eks. af skattemæssige grunde.

DI

finder det særdeles positivt, at betænkningen har fokus på, at rekon-struktionsbehandlinger både skal iværksættes og afsluttes hurtigt. Det ersåledes hensigtsmæsssigt med ”faste frister”. Fristerne bidrager til øgetforudsigelighed og hurtigere afklaring om tidsrammen for mulige rekon-struktioner.DI støtter også Konkursrådets forslag om indførelse af regler om mod-regning, omstødelse og konkursregulering inspireret af de tilsvarenderegler i konkurs, da disse regler bidrager til at sikre kreditorernes reelleværdier.

Dansk Transport og Logistik

finder det væsentligt, at rekonstruktions-planen iværksættes og afsluttes hurtigt. Det er derfor væsentligt med defaste tidsplaner og møder i Konkursrådets forslag, samt at rekonstrukti-onsbehandlingen maksimalt kan vare ca. 11 måneder.6

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

er enig i, at der er behovfor, at rekonstruktion igangsættes hurtigst muligt, og at der derfor er me-get korte frister knyttet til arbejdet med rekonstruktionen.Foreningen finder det også meget positivt, at Konkursrådet lægger op til,at gensidigt bebyrdende aftaler kan videreføres med rekonstruktørenssamtykke, at der indføres mulighed for at overdrage dele af skyldnerensvirksomhed som led i rekonstruktionen, og at fordringshaverne løbendeholdes orienteret om rekonstruktionsbehandlingen.

Håndværksrådet

støtter indsættelsen af tidsfrister, der skal modvirke, aten rekonstruktionsproces trækker i langdrag og fordyrer hele processen,men som dog efterlader nok tid til, at rekonstruktionsmulighederne kanundersøges.

Landbrug og Fødevarer

støtter forslagene til tidsrammer og tidsfrister,herunder at rekonstruktionen som udgangspunkt skal vedtages inden 6måneder efter mødet med fordringshaverne om rekonstruktionsplanen, ogat der fastsættes en absolut grænse på ca. 11 måneder. Jo længere tid dergår, inden der findes en løsning med fordringshaverne, jo vanskeligerebliver det for virksomheden at komme tilbage til en god og positiv drift.Landbrug og Fødevarer støtter også forslaget om modregning, omstødel-se og konkursregulering under rekonstruktionsbehandling, der i vidt om-fang ligner reglerne herom i konkurstilfælde. Disse regler kan være afgø-rende for, at det lykkes med rekonstruktionen, og er samtidig med til atsikre fordringshavernes værdier og interesser.

Realkreditforeningen

hilser det velkomment, at der sigtes mod en me-get hurtig og effektiv afklaring af, om en insolvent virksomhed skal re-konstrueres eller overgå til konkursbehandling.Justitsministeriet er enig med Konkursrådet og flertallet af høringspar-terne i, at de foreslåede tidsmæssige rammer for en rekonstruktionsbe-handling vil medvirke til at sikre mulighederne for, at principielt leve-dygtige, men midlertidigt insolvente, virksomheder kan videreføres, sam-tidig med at der ikke holdes unødigt liv i virksomheder, der ikke er ellerviser sig ikke at være levedygtige, jf. pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindeligebemærkninger.7

Dette gælder også den foreslåede frist på 4 uger for vedtagelse af en re-konstruktionsplan. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at derefter forslaget ikke stilles specifikke krav til kvaliteten af de oplysninger,der skal indgå i en rekonstruktionsplan, og at det i høj grad vil være optil (et flertal af) fordringshaverne, om de vil vedtage en eventuelt for-holdsvis overordnet rekonstruktionsplan, eller om de på mødet i skifteret-ten om rekonstruktionsplanen vil stille krav til rekonstruktøren og skyld-neren om at fremlægge et bedre beslutningsgrundlag som betingelse forat godkende rekonstruktionsplanen, jf. herved bemærkningerne til forsla-get til konkurslovens § 11 c (lovforslagets § 1, nr. 11). Skifteretten skalefter forslaget kun træffe beslutning om ophør af rekonstruktionsbehand-lingen, hvis de oplysninger, der skal medtages i rekonstruktionsplanen,helt mangler, eller hvis det er åbenbart, at de fremlagte oplysninger påvæsentlige punkter er mangelfulde.En rekonstruktionsbehandling kan efter lovforslaget også bestå i, at envirksomhed rekonstrueres delvis, således at en del af virksomheden sæl-ges, mens resten afvikles. Derimod bør en afvikling af hele virksomhedenikke kunne finde sted under en rekonstruktionsbehandling, jf. pkt. 2.2.3.1i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det bemærkes herved, at derikke er noget til hinder for, at et konkursbo anvender medarbejdernesarbejdsindsats i opsigelsesperioden med henblik på at begrænse tab iforbindelse med en afvikling af virksomheden.Justitsministeriet er enig med Konkursrådet i, at der efter en indførelseaf de foreslåede regler om rekonstruktionsbehandling, som giver mulig-hed for tvangsakkord, ikke er behov for at videreføre adgangen tiltvangsakkord i konkurs. Hvis skyldneren er en fysisk person, vil denne igivet fald kunne søge gældssanering, herunder eventuelt gældssanering iforbindelse med konkurs, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. konkurs-lovens kapitel 29 (som foreslås udvidet til også at omfatte gældssaneringi forbindelse med rekonstruktionsbehandling, jf. pkt. 3.17.7 i lovforsla-gets almindelige bemærkninger).

3. Delspørgsmål i forslaget om rekonstruktionsbehandling

3.1. Rekonstruktøren

Finansrådet

anfører, at det af hensyn til at begrænse omkostningerneved rekonstruktionsbehandlingen mest muligt bør være undtagelsen, atder udpeges mere end én rekonstruktør. Finansrådet finder endvidere, at8

fordringshavernes indflydelse på valg og afsætning af rekonstruktør børstyrkes, eksempelvis ved at fordringshaverne får en kort frist til at gøreindsigelse i forbindelse med indledningen af rekonstruktionsbehandling.Justitsministeriet er enig med Konkursrådet i, at der som udgangspunktkun bør beskikkes én rekonstruktør, jf. pkt. 3.2.2.2 i lovforslagets almin-delige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11(forslag til konkurslovens § 11 a). Efter Justitsministeriets opfattelse vildet ikke være hensigtsmæssigt at indlægge en særlig indsigelsesfrist forfordringshaverne i forbindelse med indledningen af en rekonstruktions-behandling, blandt andet fordi det vil kunne forsinke rekonstruktionsbe-handlingen og dermed forringe mulighederne for en succesfuld rekon-struktion. Med hensyn til afsættelse af en rekonstruktør henvises i øvrigttil pkt. 3.2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger

Finansrådet

anfører, at det kan overvejes at indføre en incitaments-struktur, så rekonstruktørens honorar ikke primært baseres på time-betaling, men i større omfang på det opnåede resultat.Det foreslås, at rekonstruktørens vederlag skal fastsættes efter sammeregler, som gælder for kurators vederlag, jf. konkurslovens § 239 (somforeslås konsekvensændret ved lovforslagets § 1, nr. 47). Denne bestem-melse blev ændret ved lov nr. 396 af 30. april 2007 om ændring af kon-kursloven (Hurtigere behandling af konkursboer) blandt andet med detformål at betone, at fastsættelsen af kurators vederlag skal ske ud fra ensamlet vurdering af det udførte arbejde og dermed også arbejdets kvali-tet i bredere forstand. Efter Justitsministeriets opfattelse giver forslagetskifteretten tilstrækkelige muligheder for ved fastsættelsen af rekonstruk-tørens vederlag også at tage hensyn til det opnåede resultat.

Finansrådet

peger på spørgsmålet om ansvarsforsikring for rekonstruk-tøren, herunder om der er tilstrækkelig dækning specielt ved større re-konstruktioner.Justitsministeriet finder ikke grundlag for at foreslå særlige lovregler omansvarsforsikring for rekonstruktøren, idet skifteretten ved beslutningenom at beskikke en person som rekonstruktør vil kunne tage hensyn til, omden pågældende har en ansvarsforsikring, der står i et rimeligt forholdtil rekonstruktionens omfang, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.11 (forslag til konkurslovens § 11 a).9

DI

anfører, at rekonstruktørens overtagelse af skyldnerens virksomhed eret vidtgående tiltag, og DI tilslutter sig, at der skal gælde begrænsningeri, hvornår fordringshaverne kan gennemtvinge rekonstruktionsbehand-ling, navnlig hvor skyldneren er en fysisk person, der hæfter personligt.Det kunne dog overvejes at kræve en begrundelse fra en sådan skyldner,der modsætter sig rekonstruktionsbehandling, som skifteretten kunne ta-ge stilling til.

Landbrug og Fødevarer

finder, at det bør overvejes at give mulighedfor, at en eller flere fordringshavere kan gennemtvinge en rekonstrukti-onsbehandling, selv om en skyldner, der er en fysisk person, modsættersig det. Det kunne eventuelt ske ved, at disse fordringshavere stiller stør-re sikkerhed eller indestår for omkostningerne forbundet med en eventu-elt fejlslagen rekonstruktion. Dette vil gøre systemet mere fleksibelt oggive fordringshaverne større indflydelse på en fremadrettet sikring afværdierne.Justitsministeriet er enig med Konkursrådet i, at en rekonstruktionsbe-handling ikke bør kunne indledes uden samtykke fra en skyldner, der eren fysisk person og dermed hæfter personligt for omkostningerne ved re-konstruktionsbehandlingen, jf. pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets almindeligebemærkninger. Justitsministeriet finder ikke grundlag for, at skyldnerenskal begrunde et manglende samtykke til den vidtrækkende foranstalt-ning, som rekonstruktionsbehandling er. Justitsministeriet finder hellerikke tilstrækkeligt grundlag for, at en rekonstruktionsbehandling skalkunne indledes uden skyldnerens samtykke, hvis en eller flere fordrings-havere indestår for betaling af omkostningerne ved rekonstruktionsbe-handlingen. Justitsministeriet lægger herved blandt andet vægt på, atalternativet til en rekonstruktionsbehandling, hvis skyldneren ikke vilsamtykke heri, er en konkursbehandling, hvilket dels kan virke motive-rende på skyldneren til at samtykke i rekonstruktionsbehandling, dels igivet fald kan sikre en betryggende varetagelse af fordringshavernes in-teresser.

3.2. Tillidsmanden

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

foreslår, at en regnskabs-kyndig tillidsmand, der ikke er statsautoriseret eller registreret revisor,skal være beskikket af Domstolsstyrelsen.

Efter de gældende regler om tvangsakkordforhandling skal der som ud-gangspunkt vælges to tillidsmænd, en fagkyndig og en regnskabskyndig.Den fagkyndige tillidsmand skal som udgangspunkt vælges blandt perso-ner, som i forvejen er beskikket som fagkyndige tillidsmænd af Domstols-styrelsen. Efter de foreslåede regler om rekonstruktionsbehandling skalder alene beskikkes én tillidsmand, en regnskabskyndig. Som følge herafforeslås det ikke at videreføre de gældende regler om Domstolsstyrelsensbeskikkelse af fagkyndige tillidsmænd. Justitsministeriet finder ikkegrundlag for at indføre regler om, at Domstolsstyrelsen – som noget nyt– skal beskikke regnskabskyndige tillidsmænd.

Danske Advokater

Danske Insolvensadvokater

anfører, at det iforhold til mindre og måske også mellemstore virksomheder bør overve-jes, om de særlige krav til tillidsmandens habilitet bør gøres fakultative,således at de kun gælder, hvis et flertal af fordringshaverne kræver det. Ismå og muligvis også mellemstore virksomheder vil de ekstraomkostnin-ger, der vil blive påført en rekonstruktionsproces, kunne være en indirek-te tilskyndelse til udenretlig rekonstruktion uden nogen kontrol, hverkenfra kreditorside eller fra skifterettens side. Det kunne overvejes at fast-sætte, at de særlige krav til tillidsmandens habilitet kun skal gælde forvirksomheder, der i det senest afsluttede regnskabsår havde en balance påeksempelvis over 75 mio. kr. eller over 30 ansatte.

Finansrådet

anfører, at der bør være mulighed for, at skyldnerens revi-sor udpeges som tillidsmand, hvis fordringshaverne ikke anser det forproblematisk. En sådan mulighed vil være både omkostningsbesparendeog fremmende for rekonstruktionsprocessen. Finansrådet finder endvide-re, at fordringshavernes indflydelse på valg og afsætning af tillidsmandbør styrkes, eksempelvis ved at fordringshaverne får en kort frist til atgøre indsigelse i forbindelse med indledningen af rekonstruktionsbehand-ling.

Foreningen af Registrerede Revisorer

kan tilslutte sig de foreslåedehabilitetsregler for den regnskabskyndige tillidsmand.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

er enig i, at det er nødven-digt med strenge habilitetskrav til regnskabskyndige tillidsmænd. For-eningen finder det imidlertid unødvendigt at fastsætte yderligere krav udover de almindelige habilitetskrav, som gælder for statsautoriserede revi-sorer. Foreningen finder særligt, at et forbud mod, at tillidsmanden harvirket som forretningsmæssig rådgiver for skyldneren, vil kunne give an-11

ledning til fortolkningstvivl og være unødigt omfattende. Samtidig kander stilles spørgsmålstegn ved, om der er et beskyttelseshensyn i tilfældeaf, at skyldneren f.eks. har modtaget skattemæssig rådgivning fra det re-visionsfirma, hvor den regnskabskyndige tillidsmand er ansat. Hvis deskærpede habilitetskrav skal gælde for hele revisionsvirksomheden, børdette fremgå af lovteksten. Det bør under alle omstændigheder præcise-res, at den regnskabskyndige tillidsmand ikke er afskåret fra at bistå i eteventuelt efterfølgende konkursbo.Justitsministeriet er enig med Konkursrådet i, at en person, der har vir-ket som revisor eller forretningsmæssig rådgiver for skyldneren inden forde seneste to år forud for skifterettens modtagelse af begæringen om re-konstruktionsbehandling, bør være afskåret fra at være tillidsmand i sa-gen, jf. pkt. 3.2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Hensynettil, at de involverede parter oplever tillidsmanden som fuldstændig uaf-hængig og neutral, tilsiger således, at der bør være en vis karensperiodemellem en persons virke som henholdsvis tillidsmand og revisor ellerforretningsmæssig rådgiver for skyldneren.Eftersom tillidsmanden efter forslaget skal beskikkes samtidig med ind-ledningen af rekonstruktionsbehandlingen, er det nødvendigt på det tids-punkt at påse, at kravene til tillidsmandens habilitet er opfyldt. At afventeen afstemning blandt fordringshaverne vil føre til en forsinkelse af re-konstruktionsbehandlingen, som kan forringe mulighederne for en suc-cesfuld rekonstruktion. En senere udskiftning af tillidsmanden (f.eks. påmødet om rekonstruktionsplanen) vil typisk ikke samlet set spare omkost-ninger, blandt andet fordi den beskikkede tillidsmand vil være i fuld gangmed arbejdet på det tidspunkt.I lyset af høringssvarene er det tilføjet i bemærkningerne til forslaget tilkonkurslovens § 238, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 46), at den foreslåedebestemmelse ikke er til hinder for, at en person, der har været beskikketsom tillidsmand under en rekonstruktionsbehandling, også antages til atyde kurator regnskabskyndig bistand under en eventuel efterfølgendekonkursbehandling.

Kuratorforeningen

anfører, at der i forslaget til konkurslovens § 238,stk. 5, om særlige habilitetskrav til den beskikkede tillidsmand mangleren angivelse af, hvad der gælder, hvis skyldneren er et selskab, der ind-går i en større koncern, og i forhold til den bagvedliggende ejer af et sel-skab (eller nærstående hertil).12

Forslaget til konkurslovens § 238, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 46), be-stemmer, at den beskikkede tillidsmand ikke må have været revisor ellerforretningsmæsig rådgiver for skyldneren i to år forud for rekonstrukti-onsbehandlingens indledning og heller ikke må virke som revisor ellerforretningsmæssig rådgiver for skyldneren i en periode på to år efter athave afsluttet hvervet som tillidsmand. Justitsministeriet finder ikkegrundlag for at udstrække forslaget til virksomhed som revisor eller for-retningsmæssig rådgiver for eksempelvis koncernforbundne selskaber,ejere mv.

Finansrådet

peger på spørgsmålet om ansvarsforsikring for tillidsman-den, herunder om der er tilstrækkelig dækning specielt ved større rekon-struktioner.Justitsministeriet finder ikke grundlag for at foreslå regler om ansvars-forsikring for tillidsmanden. Det bemærkes herved også, at tillidsman-dens opgave først og fremmest er at vurdere skyldnerens aktiver ogregsnkabsmateriale mv. samt rekonstruktionsplanens og rekonstruktions-forslagets gennemførlighed.

3.3. Sikkerhedsstillelse for omkostninger

DI

tilslutter sig kravet om fordringshaverens sikkerhedsstillelse i situati-oner, hvor denne søger at gennemtvinge rekonstruktionsbehandling trodsskyldnerens modstand. Det er vigtigt at finde et passende niveau for sik-kerhedsstillelsen, idet en uforholdsmæssigt lavt sat sikkerhedsstillelse vilføre til for mange begæringer om rekonstruktion, og en uforholdsmæssigthøjt sat sikkerhedsstillelse vil afskære fordringshaveres legitime begæ-ringer. DI er overordnet enig i Konkursrådets overvejelser herom.

Finansrådet

Realkreditforeningen

anfører, at forslaget om, at enfordringshaver, der begærer rekonstruktionsbehandling, skal stille sik-kerhed både for omkostningerne ved rekonstruktionsbehandlingen og foromkostningerne ved en eventuel efterfølgende konkursbehandling, ipraksis vil kunne have den konsekvens, at en fordringshaver vil indgivekonkursbegæring i stedet for at forsøge med en rekonstruktion.Justitsministeriet er enig med Konkursrådet i, at da en rekonstruktions-behandling automatisk overgår til en konkursbehandling, hvis skyldnerenikke bliver solvent, er det nødvendigt, at en fordringshaver, der begærer13

rekonstruktionsbehandling, stiller sikkerhed for konkursomkostningerne.Efter forslaget skal en fordringshaver, der begærer rekonstruktionsbe-handling, som udgangspunkt alene stille sikkerhed for omkostninger vedrekonstruktionsbehandlingen, hvis denne indledes uden skyldnerens sam-tykke, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 (forslag til konkurslovens § 11 a, stk.4).

Landbrug og Fødevarer

anfører, at statskassen bør kunne indestå foromkostninger ved rekonstruktionsbehandlingen i tilfælde, hvor virksom-heden ikke er i stand til selv at stille sikkerhed. Landbrug og Fødevarerhar forståelse for, at en sådan indeståelse alene skal ske i særlige tilfælde,men det er væsentligt, at denne mulighed får et reelt indhold og bliverbenyttet i praksis.Efter Justitsministeriets opfattelse bør det i tilfælde, hvor virksomhedenselv ikke er i stand til at stille en krævet sikkerhed for omkostninger vedrekonstruktionsbehandlingen, i første række være op til fordringshaverneat stille sikkerhed for omkostningerne, hvis de ser en interesse i en re-konstruktionsbehandling. Justitsministeriet er samtidig enig med Kon-kursrådet i, at skifteretten undtagelsesvis skal kunne bestemme, at stats-kassen indestår for omkostninger, der ikke kan dækkes af skyldnerensmidler og en eventuel stillet sikkerhed, jf. pkt. 3.3.2 i lovforslagets almin-delige bemærkninger og lovforslagets § 1, nr. 11 (forslag til konkurslo-vens § 11 a, stk. 6), og bemærkningerne hertil.

3.4. Behandlingen af pantefordringer under rekonstruktions-

behandling

Danske Advokater

Danske Insolvensadvokater

anfører, at det i re-lation til bindende vurdering af pant er væsentligt, at der fastsættes rela-tivt vide rammer for omvurdering. Det gælder ikke mindst i de situatio-ner, hvor vurdering er besluttet af rekonstruktøren og/eller tillidsmandenuden nærmere drøftelse med hovedkreditorerne, herunder panthaveren.Justitsministeriet er enig med Konkursrådet i, at hvis forholdene har æn-dret sig væsentligt siden tillidsmandens vurdering, hvis denne har givetudtryk for usikkerhed ved vurderingen, eller hvis der i øvrigt er omstæn-digheder, der efter skifterettens opfattelse taler for det, kan retten anmo-de tillidsmanden om en fornyet vurdering eller efter omstændighederneudmelde syn og skøn, jf. pkt. 3.10.2.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.14

Finansrådet

finder ikke grundlag for, at panthaveren også skal betale foren vurdering af pantet og ikke alene for realisation af pantet. Vurderingentjener i højere grad skyldnerens end panthaverens interesse, og i tilfældeaf konkurs bør udgifterne til vurdering af pantet være § 94-krav.

Realkreditrådet

finder, at panthaveren ikke bør betale omkostningerneved vurdering af pantet.Justitsministeriet er enig med Konkursrådet i, at det ikke er rimeligt, atde usikrede fordringshavere skal belastes af omkostninger til vurderingaf fuldt ud pantsatte aktiver, jf. pkt. 3.10.2.3 i lovforslagets almindeligebemærkninger. Det bemærkes herved, at hvis der er en friværdi i et pant-sat aktiv, skal vurderingsomkostningerne efter forslaget afholdes af fri-værdien og dermed af skyldneren/de usikrede fordringshavere.

Finansrådet

finder ikke grundlag for, at pligten til at betale løbendeydelser på uomstødelige pantefordringer ikke skal gælde ejerpantebreveog skadesløsbreve, når der er aftalt en ydelse.Justitsministeriet er enig med Konkursrådet i, at ejerpantebreve og ska-desløsbreve – ligesom efter gældende ret – ikke bør være omfattet af plig-ten til at betale løbende ydelser på uomstødelige pantefordringer, jf. her-om pkt. 3.9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Ejerpantebreveog skadesløsbreve anvendes i almindelighed til sikring af skyldforhold,hvor der ikke er aftalt en løbende ydelse. Det ville desuden kunne giveanledning til bevismæssige problemer, hvis fordringer sikret ved et ejer-pantebrev eller skadesløsbrev var omfattet af pligten til at betale løbendeydelser, da en eventuel løbende ydelse ikke vil fremgå af det tinglysteejerpantebrev eller skadesløsbrev. En fordringshaver er endvidere oftestfrit stillet i forhold til i stedet at vælge at sikre sit tilgodehavende med etalmindeligt pantebrev.

Realkreditrådet

anfører, at af hensyn til panthaverne bør et fyldestgørel-sesforbud for uomstødelige pantefordringer alene kunne besluttes af skif-teretten efter en konkret vurdering. I modsat fald vil der eksempelvisganske kort tid før en berammet tvangsauktion over en større ejendomkunne indgives begæring om rekonstruktion, og hvis begæringen imøde-kommes, vil tvangsauktion være udelukket, indtil rekonstruktionsbehand-lingen er afsluttet.15

Realkreditrådet finder det herudover vigtigt at videreføre den gældenderegel om, at skifteretten kan bestemme, at der skal oprettes en særlig ter-minskonto (konkurslovens § 16 a, stk. 2). Selv om reglerne herom ikkeanvendes ofte i praksis, tilskynder deres eksistens til, at der i praksis ofteetableres frivillige aftaler om acontobetalinger på terminsydelser til pant-haverne.Justitsministeriet er enig med Konkursrådet i, at der også i forhold tiluomstødelige panterettigheder bør gælde et generelt fyldestgørelsesfor-bud, jf. herom pkt. 3.9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Somdet fremgår heraf, er forslaget begrundet i hensynet til at sikre ro om re-konstruktionen og skabe gennemskuelighed for rekonstruktøren og allefordringshaverne i forhold til, hvilke aktiver rekonstruktøren kan rådeover. Hertil kommer hensynet til at undgå forsinkende skifteretsbehand-linger af spørgsmålet om, hvorvidt en eller flere genstande skal omfattesaf et konkret fyldestgørelsesforbud. Som modvægt til, at fordringshaveremed en uomstødelig panterettighed må tåle en udsættelse af at søge sigfyldestgjort, foreslås der regler om, at panthaverne skal kompenseresherfor i form af betaling af løbende ydelser. Justitsministeriet er i denforbindelse enig med Konkursrådet i, at de gældende regler om termins-konto ikke bør videreføres, men at der i stedet – som noget nyt – bør væremulighed for, at panthaveren ved misligholdelse af pligten til betaling afløbende ydelser umiddelbart kan skride til tvangsfuldbyrdelse uden atinvolvere skifteretten.

3.5. Omstødelse

Kuratorforeningen

anfører, at forslaget om, at fordringshavere, derstemmer for anlæg af omstødelsessag, hæfter for omkostningerne vedsagen, indebærer en betydelig risiko for, at hovedparten af fordringsha-verne vil undlade at stemme for sagsanlæg, uanset hvor velbegrundetsagsanlægget i øvrigt måtte være. Hidtidige erfaringer med ”tømte” kon-kursboer viser, at omstødelsessag alene kan forvetens gennemført, hvisenten det offentlige (typisk SKAT) er en betydelig fordringshaver,og/eller hvis der er en enkelt eller nogle få fordringshavere med betydeli-ge tilgodehavender, som tilsvarende kan forvente at modtage hovedpar-ten af det samlede provenu fra en gennemført omstødelsessag. Den soli-dariske hæftelse for sagsomkostninger uden krav om sikkerhedsstillelseer heller ikke befordrende for den enkelte fordringshavers tilskyndelse tilat stemme for et sagsanlæg. Det samme kan gælde risikoen for, at retssa-gen på grund af en beslutning fra et flertal af de deltagende fordringsha-16

vere skal varetages af en advokat, som der muligvis ikke er tillid til ellereksisterer et modsætningsforhold til.Kuratorforeningen anfører endvidere, at det ikke er hensigtsmæssigt, atder gælder forskellige regler om fastsættelse af advokathonorar, når for-dringshaverne har besluttet at anlægge omstødelsessag, og når omstødel-sessag anlægges af en køber af kravet på omstødelse. Der bør også kunnetræffes aftale om advokatens honorar med de fordringshavere, der harbesluttet at anlægge omstødelsessag.Kuratorforeningen anfører endvidere, at der ikke foreslås nogen regule-ring af, hvordan der i øvrigt gennemføres eller videreføres retssager omkrav, som kan tilkomme skyldneren uden for konkurslovens omstødel-sesregler, herunder f.eks. krav i henhold til selskabslovgivningens reglerom lån til selskabsdeltagere eller erstatningskrav mod et selskabs (tidli-gere) ledelse. Hvis det er hensigten, at sådanne retssager skal kunne gen-nemføres af rekonstruktøren på skyldnerens vegne, på samme måde somen kurator i et konkursbo varetager retssager på konkursboets vegne, vildet være hensigtsmæssigt at give rekonstruktøren tilsvarende beføjelse tilogså at føre omstødelsessager.Kuratorforeningen anfører endelig, at der i forslaget til konkurslovens§ 136, stk. 3, mangler en udtrykkelig angivelse af, at omkostninger, derallerede er afholdt på tidspunktet for konkursboets mulige indtræden isøgsmålet, bør godtgøres. Forslaget om, at det mulige provenu fra retssa-gen skal indbetales til skifteretten, forekommer upraktisk, både fordiskifteretten i øvrigt ikke generelt befatter sig med konkursboets midler,og fordi dette forhold kan skabe vanskeligheder i relation til, hvem derhar den nødvendige legitimation til at inddrive domsbeløb, som ikke be-tales frivilligt.Lovforslaget giver ligesom efter gældende ret med hensyn til tvangsak-kord mulighed for, at fordringshaverne i fællesskab beslutter at anlæggeomstødelsessag, og at enhver fordringshaver i mangel heraf selv anlæg-ger omstødelsessag. Omstødelsessag gennemføres i givet fald i for-dringshavernes interesse, og det er derfor også naturligt, at fordringsha-verne betaler udgifterne herved. Også efter gældende ret kan en omstø-delsessag i praksis kun gennemføres, hvis skyldneren eller fordringsha-verne frivilligt stiller midler til rådighed herfor. Forslaget om, at en for-dringshaver, der stemmer for anlæg af omstødelsessag, hæfter for om-kostningerne ved sagen, er således reelt blot udtryk for, at stemmeafgiv-17

ningen fremover vil svare til at stille midler til rådighed for omstødelses-sagen. Med forslaget opnås desuden, at kun fordringshavere, der delta-ger i omkostningerne ved retssagen, har indflydelse på valg af advokatog sagens førelse, da kun de fordringshavere, der har stemt for sagsan-læg, efter forslaget har stemmeret med hensyn til disse spørgsmål.Konkursrådets forslag om, at den ret, for hvilken omstødelsessagen ind-bringes, fastsætter honoraret for en advokat, som skifteretten har udpe-get til at føre sagen for fordringshaverne, er i overensstemmelse medgældende ret, og Justitsministeriet finder ikke grundlag for at foreslå enanden ordning. Blandt andet i lyset af Kuratorforeningens høringssvarforeslås det dog, at skifteretten kun efter anmodning (fra en fordringsha-ver, der har stemt for anlæg af omstødelsessag), skal udpege en advokattil at føre sagen på fordringshavernes vegne. Hvis de fordringshavere,der har stemt for sagsanlæg, er enige herom, er der således ikke noget tilhinder for, at de selv antager en advokat og indgår aftale med advokatenom dennes honorar.Der foreslås ikke regler om, at rekonstruktøren skal kunne føre retssagerpå skyldnerens eller fordringshavernes vegne. Hvis rekonstruktøren eradvokat, er der ikke noget til hinder for, at rekonstruktøren efter aftalemed skyldneren fører retssager for denne, eller for, at rekonstruktørenudpeges til at føre en omstødelsessag på fordringshavernes vegne, jf. lov-forslagets § 1, nr. 11 (forslag til konkurslovens § 12 k, stk. 3).Med hensyn til et senere konkursbos indtræden i en omstødelsessag an-lagt af fordringshaverne eller en fordringshaver (forslag til konkurslo-vens § 136, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 28)), finder Justitsministeriet li-gesom Konkursrådet, at et eventuelt provenu bør indbetales til skifteret-ten med henblik på, at der af provenuet forlods afholdes rimelige om-kostninger, herunder omkostninger afholdt før konkursboets indtræden isagen. Forslaget berører ikke kurators beføjelse til at iværksætte tvangs-fuldbyrdelse på grundlag af en dom.

Kuratorforeningen

foreslår, at en virksomhedesoverdragelse, der er in-deholdt i et stadfæstet rekonstruktionsforslag, generelt ikke skal kunneomstødes (og ikke kun ikke kunne omstødes efter konkurslovens § 72eller § 74) (forslaget til konkurslovens § 14 c, stk. 1).Justitsministeriet er enig med Kuratorforeningen i, at en virksomhedes-overdragelse, der gennemføres på grundlag af et stadfæstet rekonstrukti-18

onsforslag, generelt ikke bør kunne omstødes, og lovforslaget er udfor-met i overensstemmelse hermed, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 (forslag tilkonkurslovens § 14 c, stk. 1).

3.6. Videreførelse af gensidigt bebyrdende aftaler

Finansrådet

finder det afgørende at få tydeliggjort, at forslaget om vide-reførelse af gensidigt bebyrdende aftaler ikke omfatter kreditaftaler ellerfinansielle aftaler, herunder en uudnyttet kreditramme eller en factoring-aftale, eller aftaler om betalingstjenester, eksempelvis indløsningsaftalervedrørende betalingskort, hvor medkontrahenten hæfter for krav om til-bageførsel af betalinger, som er gennemført til skyldneren.Justitsministeriet er enig med Finansrådet i, at sådanne aftaler ikke kanvidereføres uden medkontrahentens samtykke, hvilket også anføres i be-mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11 (forslag til § 12 n).

Kuratorforeningen

anfører, at det bør anføres mere udførligt i lovfor-slagets bemærkninger, hvad der som følge af retsforholdets beskaffenhedkan udelukke tvungent skyldnerskifte i forbindelse med en virksomheds-overdragelse. Det bør også anføres, om der kan eller skal ske høring afmedkontrahenten, og om medkontrahenten kan gøre indsigelse mod skif-terettens afgørelse. Det bør også anføres, at erhververens forhold kan be-tyde, at medkontrahenten ikke med rimelighed kan påtvinges erhververensom ny skyldner.Med hensyn til, hvornår tvungent skyldnerskifte kan være udelukket pågrund af retsforholdets beskaffenhed, henvises til bemærkningerne tilforslaget til konkurslovens § 14 c, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 11). Somdet fremgår heraf, vil tvungent skyldnerskifte være udelukket for så vidtangår aftaler om skyldnerens personlige arbejde og andre aftaler, hvorskyldnerens personlige eller faglige egenskaber (personlig goodwill) eraf betydning for korrekt opfyldelse af aftalen. Det kan f.eks. være aftalerom deltagelse i reklamer (modelvirksomhed), aftaler om ophavsretligtbeskyttede ydelser (arkitekt- eller forfattervirksomhed) og aftaler om an-dre ydelser, der kræver særlige tekniske kvalifikationer, som skyldnereneller en af dennes ansatte (som ikke følger med virksomhedsoverdragel-sen) er i besiddelse af, og hvor det derfor ville være urimeligt for med-kontrahenten at skulle tåle et skyldnerskifte til en tilfældig erhverver.

Den foreslåede bestemmelse indebærer et lovbestemt skyldnerskifte, somfølger umiddelbart af, at den pågældende aftale er omfattet af en virk-somhedsoverdragelse, der er gennemført på grundlag af et stadfæstetrekonstruktionsforslag. Skyldnerskiftet sker efter forslaget uafhængigt aferhververens forhold. Skifteretten skal efter forslaget ikke træffe nogenafgørelse om skyldnerskifte, og derfor skal skifteretten efter forslaget ikkehøre medkontrahenten i anledning heraf. Det bemærkes, at medkontra-henten naturligvis skal underrettes om det skete skyldnerskifte, og at eneventuel uenighed mellem medkontrahenten og erhververen om, hvorvidtretsforholdets beskaffenhed udelukker tvungent skyldnerskifte, i givet faldvil kunne afgøres under en retssag mellem disse parter.

Danske Advokater

Danske Insolvensadvokater

anfører, at sikker-hedsstillelse for lønkrav er likviditetskrævende og dermed også rekon-struktionshæmmende. Det kunne derfor overvejes at indføre en regel,hvorefter sikkerhedsstillelse for lønkrav kan undlades, i det omfangLønmodtagernes Garantifond har forhåndsgodkendt udbetaling af lønunder rekonstruktionsbehandlingen fra Lønmodtagernes Garantifond.

Kuratorforeningen

anfører, at der ikke bør stilles krav om sikkerheds-stillelse for lønkrav. Kravet om sikkerhedsstillelse for lønkrav udgør ipraksis en væsentlig hindring for, at virksomheder, som præsumptivt erlevedygtige, men ikke er i besiddelse af den nødvendige likviditet, kangennemføre en rekonstruktion i forbindelse med en anmeldt betalings-standsning. Virksomhedens medarbejdere er sikret dels ved at have statusfor den optjente løn mv. efter konkurslovens § 94, dels gennem Lønmod-tagernes Garantifond. Dermed er der ikke noget reelt beskyttelsesbehov iforhold til virksomhedens medarbejdere, som kan begrunde en oprethol-delse af kravet om sikkerhedsstillelse for lønkrav. Kuratorforeningen fin-der endvidere, at det i forbindelse med en ophævelse af kravet om sik-kerhedsstillelse for lønkrav bør præciseres, at virksomhedens medarbej-dere i kraft af det anførte har den nødvendige sikkerhed for kommendeløn mv., således at det arbejdsretlige princip fastslået i Vestre Landsretsafgørelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1983 side 437 ikke fortsatkan give anledning til krav om sikkerhedsstillelse for den kommmendeløn mv. Kuratorforeningen anfører endvidere, at en virksomhedsoverdra-gelse uden erhververens overtagelse af forpligtelserne i forhold til fra-trådte, fritstillede medarbejdere kun er muligt i konkurs og ikke under enrekonstruktionsbehandling.

Justitsministeriet er enig med Konkursrådet i, at spørgsmålet om sikker-hedsstillelse for lønkrav ikke bør behandles løsrevet fra de øvrige reglerom lønmodtageres retsstilling i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens,herunder reglerne i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. pkt. 3.13.2.5i lovforslagets almindelige bemærkninger. Justitsministeriet har anmodetKonkursrådet om at overveje lønmodtageres retsstillling under insol-vensbehandling, når rådet har afsluttet sine overvejelser om konkurska-rantæne.

3.7. Fordringshavernes indflydelse på rekonstruktionsbehandlingen

Danske Advokater

Danske Insolvensadvokater

anfører, at der fort-sat bør være mulighed for at nedsætte et kreditorudvalg. Behovet kan ik-ke dækkes ved beskikkelse af flere rekonstruktører, som vil have en an-den tilgang til arbejdsopgaven end kreditorudvalgsmedlemmer. Et vel-fungerende kreditorudvalg vil ofte være akkordfremmende.Justitsministeriet finder ligesom Konkursrådet ikke grundlag for at fore-slå regler om kreditorudvalg i forbindelse med rekonstruktionsbehand-ling, jf. nærmere herom under pkt. 3.4.2.6 i lovforslagets almindeligebemærkninger.

Danske Advokater

Danske Insolvensadvokater

anfører, at hvis etrekonstruktionsforslag forkastes, bør der være mulighed for at realitets-behandle et nyt rekonstruktionsforslag, der går ud på betaling af en høje-re dividende, som tiltrædes af den overvejende del af kreditormajoriteten.I praksis vil denne situation givetvis ikke forekomme ofte, men måttesituationen forekomme, eksempelvis ved, at dividenden forhøjes ved, aten tilbudt afdragsperiode forlænges, bør der være mulighed herfor.Justitsministeriet er enig med Konkursrådet i, at der ikke bør kunnefremsættes et nyt rekonstruktionsforslag, hvis et rekonstruktionsforslagforkastes af fordringshaverne, jf. nærmere herom under pkt. 3.7.2.5 i lov-forslagets almindelige bemærkninger.

Realkreditforeningen

anfører, at det for et realkreditinstitut er af afgø-rende betydning for vurderingen af en ejendom, der er stillet som sikker-hed for et lån, at vide, hvordan ejendommen skal anvendes fremover.Denne viden foreligger ikke nødvendigvis ved starten af processen og vilkunne ændres undervejs. Det bør derfor overvejes, om en panthaver i vis-21

se situationer skal kunne tillægges stemmeret ved en indstilling til skifte-retten fra rekonstruktøren.Justitsministeriet finder, at fordringer, som er dækket af pant, i overens-stemmelse med Konkursrådets lovudkast – og i overensstemmelse medgældende ret – ikke bør give stemmeret, når fordringshaverne stemmerom rekonstruktionsplanen og rekonstruktionsforslaget mv. I det omfangpantet strækker til, er panthaveren sikret dækning uanset udfaldet af re-konstruktionen, og panthaveren bør derfor ikke have indflydelse herpå.Hvis pantefordringen efter skifterettens skøn ikke dækkes af pantet, harpanthaveren stemmeret på den udækkede del af fordringen på linje medandre usikrede fordringshavere, jf. forslaget til konkurslovens § 13 d, stk.2, 2. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 11).

4. Andre forhold af betydning for rekonstruktion af insolvente

virksomheder

Advokatrådet

har anført, at der ved en ændring af konkurslovens rekon-struktionsregler bør ske en tilsvarende tilpasning af skattelovgivningen,og at det er afgørende, at problemstillingen vedrørende blandt andet skat-teårets udelelighed afklares samtidig hermed.Med hensyn til de skattemæssige spørgsmål, som Konkursrådet peger på,henvises til pkt. 3.15.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Somdet fremgår heraf, vurderer Skatteministeriet, at SKAT i langt de flestetilfælde ikke reelt har nogen fortrinsstilling frem for andre fordringsha-vere, idet der antagelig kun i få tilfælde vil kunne opgøres en positiv skat-tepligtig indkomst hos en skyldner, der er i sådanne økonomiske vanske-ligheder, at reglerne om tvangsakkord må tages i anvendelse som led i enrekonstruktionsbehandling. Efter Skatteministeriets opfattelse er der der-for ikke grundlag for at fravige det grundlæggende skatteretlige principom indkomstårets udelelighed, og der foreslås på denne baggrund ikkeændringer af skattelovgivningen.

Danske Advokater

Danske Insolvensadvokater

anfører, at indførel-sen af virksomhedspant og fordringspant har medført, at frie aktiver afblot nogen størrelse efterhånden er et særsyn ved rekonstruktion af øko-nomisk trængte virksomheder. Som følge heraf må dividenden til simplekreditorer ofte forventes at være nul, og kreditorerne vil derfor ikke væremotiverede til at afsætte tid og ressourcer til deltagelse i rekonstruktions-processen.22

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at man kunneoverveje at gøre virksomhedspantehaverens hæftelse for konkursomkost-ninger principal i forhold til begæringer om tvangsopløsning. Hermedsikres i højere grad midler til at foretage nødvendige undersøgelser i pe-rioden op til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens anmodning om tvangsop-løsning, og en sådan regel ville givetvis i nogen udstrækning reducereantallet af virksomhedspanter i små virksomheder, helt i overensstem-melse med de forventninger, som virksomhedspanteudvalget havde.Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører endvidere, atbetænkningen ikke med tilstrækkelig styrke fremhæver nødvendighedenaf finansiering af en rekonstruktion. Betænkningen fremstår dermed fleresteder som en teoretisk gennemgang af rekonstruktionsprocessen udentilstrækkeligt praktisk belæg.Lovforslagets forhold til reglerne om virksomhedspant er omtalt i pkt.3.16 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som det fremgår heraf,er Justitsministeriet enig med Konkursrådet i, at der endnu ikke er til-strækkelige erfaringer til nærmere at vurdere virksomhedspanteordnin-gens eventuelle betydning for mulighederne for at rekonstruere virksom-heder. Justitsministeriet vil senest den 1. januar 2012 afgive en redegø-relse til Folketinget om virksomhedspanteordningens generelle virknin-ger for de almindelige fordringshavere og for erhvervsvirksomhedernesfinansieringsmuligheder.

Kuratorforeningen

anfører, at det er et problem, at reglerne om masse-afskedigelse gælder i rekonstruktion, men ikke i konkurs.

Dansk Erhverv

anfører, at det er af afgørende betydning for en succes-fuld rekonstruktion, at de besværlige regler om masseafskedigelser kanundgås under rekonstruktionsbehandlingen. Dette vil øge virksomhedenschance for overlevelse.Lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfanghører under Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst, at en begrænsningaf lovens regler, så de ikke gælder under en rekonstruktionsbehandling,efter Beskæftigelsesministeriets vurdering kræver nærmere analyse, her-under inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Beskæftigelsesministerietvurderer imidlertid, at der ikke efter det foreliggende er grundlag for at23

gå videre med forslaget, som vil indebære en svækkelse af lønmodtager-nes situation i forbindelse med større afskedigelser.

5. Andre ændringer af konkursloven

Sø- og Handelsretten

tilslutter sig forslaget om placeringen i konkurs-ordenen af den del af et leasingselskabs krav, som kan sidestilles medrenter for tiden efter konkursdekretets afsigelse (forslag til ændring afkonkurslovens § 98). Det er et grundprincip i insolvensretten, at alle for-dringshavere bør stilles lige, og dette gælder også rentekrav, selv om dis-se er efterstillet i konkursordenen. Andre krav, der reelt kan sidestillesmed renter, bør derfor også være efterstillet. Leasingselskaber bør ikkehave en bedre retsstilling end andre fordringshavere. Det må derfor hilsesvelkommen, at renteandelen af leasingydelser, der vedrører tiden efterkonkursdekretets afsigelse, fremover bliver efterstillet, så der opnås enligestilling med andre fordringshaveres rentekrav.

Finans og Leasing

anfører, at finansiel leasing ikke kan sidestilles medalmindelig bankfinansiering, da en leasingaftale er uopsigelig. Leasing-selskabets avance svarende til rentemarginalen støtter sig på en aftale,der er indgået forud for konkursen, og et dertil svarende erstatningskravbør ikke være et efterstillet krav på samme måde som renter af alminde-lige banklån, hvor banken ikke har noget retsbeskyttet krav på fortsættel-se af låneforholdet, da skyldneren i sådanne tilfælde normalt kan opsigelånet. Hvis en långiver som følge af en aftale om uopsigelighed eller omindfrielse til overkurs, hvilket eksempelvis forekommer ved kontantlån,har erhvervet et retsbeskyttet krav på at opnå en vis indtjening, vil långi-veren kunne anmelde et erstatningskrav som en simpel fordring i kon-kursboet. Det forhold, at leasingselskabets krav opstår, selv om det gene-relle renteniveau ikke har ændret sig, taler ikke for at efterstille kravet.Den aftalte rentemarginal er således endeligt fastslået ved leasingaftalensindgåelse, og så meget desto mere bør kravet behandles som en alminde-lig konkursfordring frem for de tilfælde, hvor det ved aftalens indgåelsesom følge af usikkerhed om det fremtidige renteniveau er usikkert, omder bliver et krav på overkurs.Finans og Leasing har endvidere anført, at leasing er udtryk for en brugs-ret til et aktiv, og at det derfor ikke giver mening rent definitorisk at op-dele leasingydelsen i en afdrags- og rentedel. Det er rent interne forholdhos leasinggiver, som i givet fald skal give mulighed for en sådan opde-24

ling, og det er ikke rimeligt, at leasingselskaber skal give andre adgang tilderes kalkulationer, som må anses som forretningshemmeligheder.Finans og Leasing har endvidere anført, at betænkningen ikke indeholderoplysninger om, at den bestående retstilstand forhindrer hensigtsmæssigrekonstruktion af levedygtige virksomheder. Konkursrådets forslag vildesuden give leasingselskaber, kurator og skifteretten en uforholdsmæs-sig stor arbejdsbyrde med at dokumentere og efterprøve, i hvilket omfangleasingselskabets krav er udtryk for afdrag. Konkursrådet har heller ikketaget i betragtning, at leasingselskaber som konsekvens af forslaget vil sesig nødsaget til at indføre modforholdsregler, f.eks. i form af større depo-situm eller forudbetalinger, skærpede krav til kreditvurderingen mv., medhenblik på at imødegå de øgede tabsmuligheder i tilfælde af konkurs.Hermed vil fordelene for virksomhederne af leasing som finansieringmu-lighed, herunder som finansieringsværktøj ved rekonstruktion af virk-somheder, blive påvirket negativt.Finans og Leasing har endvidere anført, at regneeksemplet i betænknin-gen (side 423) efter Finans og Leasings opfattelse ikke er udtryk forgængs praksis, men er et ekstremt yderpunkt, hvor rentemarginalen erurealistisk høj. Finans og Leasing har opstillet et regneeksempel, der ef-ter Finans og Leasings opfattelse er mere realistisk, og som viser, at der iså fald ikke er nogen del af leasingselskabets krav, der skal efterstiles,idet beløbet kan dækkes af depositum og salgsprovenu. Finans og Lea-sing anfører, at dette underbygger, at Konkursrådets forslag i de allerfle-ste tilfælde vil medføre øgede administrative byrder for såvel leasinggi-ver som kurator og skifteretten, uden at boet tilføres yderligere midler.På denne baggrund anbefaler Finans og Leasing, at Konkursrådets for-slag om efterstilling af den del af leasingselskabers krav, som ikke kansidestilles med afdrag (forslag til ændring af konkurslovens § 98), udgår.Justitsministeriet er enig med Konkursrådet i, at finansiel leasing i for-hold til konkurslovens regler om efterstillede renter – ud fra et alminde-ligt konkursretligt lighedsprincip – bør sidestilles med traditionel lånefi-nansiering, jf. pkt. 3.17.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Som det fremgår heraf, gælder dette, uanset at leasingaftaler i modsæt-ning til mange traditionelle lån er uopsigelige. Justitsministeriet er ikkeenig i, at krav på erstatning for rentetab på et uopsigeligt lån, der ikkeskyldes ændring af renteniveau eller valutakurser, efter de gældende reg-ler ikke vil være efterstillet i låntagerens konkursbo. Lovforslaget går25

således ud på at give den del af leasingselskabets krav, der angår lea-singselskabets rentetab, samme placering i konkursordenen som andretilsvarende krav. Justitsministeriet har ikke opfattet det konkrete regne-eksempel i betænkningen som et typisk eksempel på en leasingaftale (oghar dermed heller ikke opfattet det som en begrundelse for behovet forreglen), men alene som en illustration af, hvordan den foreslåede regel igivet fald vil skulle anvendes. Justitsministeriet finder ikke grundlag forat antage, at det generelt vil kræve en stor arbejdsindsats for leasingsel-skabet at opgøre sit krav i overensstemmelse med den foreslåede regel.

Sø- og Handelsretten

udtaler sig imod forslaget til ændring af konkurs-lovens § 112 om ud- og indsættelsesforretninger ved skifteretten. Der ertale om en række tidsmæssigt belastende fogedforretninger, der overførestil skifteretten med det formål at sikre en hurtigere behandling af dissesager. Der er dog reelt tale om et personaleressourceproblem, der søgesløst via en omlægning af arbejdet fra en instans til en anden. Det er van-skeligt at finde en reel begrundelse for, at en kurator i modsætning til an-dre skal have en særbehandling i form af hurtigere behandlingsmulighe-der ved domstolene. Hvis der er flaskehalsproblemer, bør disse princi-pielt løses ved, at der tilføres personaleressourcer, hvor der måtte værebehov for det. Sø- og Handelsretten kan ikke som ved de øvrige embederoverføre personaleressourcer fra fogedretten til skifteretten, og hvis for-slaget gennemføres, forventer Sø- og Handelsretten derfor at opnå enpersonalemæssig kompensation herfor.

Kuratorforeningen

foreslår en større udvidelse af konkurslovens § 112,således at skifteretten kan gennemføre besiddelseskrav uden for retskred-sen i de tilfælde, hvor skifteretten anser dette for mest hensigtsmæssigt.Endvidere bør den tidsmæssige begrænsning på 4 uger udgå. Forslagetom en tidsmæssig begrænsning i skifteretten beføjelse står i modsætningtil, at skifteretten efter konkurslovens § 100, jf. § 105, og § 240 på ethvilket som helst tidspunkt under konkursboets behandling kan indkaldeenhver til at afgive forklaring, og at det ofte i indkaldelserne til at afgiveforklaring pålægges de pågældende at medbringe alt relevant materiale.Blandt andet i lyset af de modstridende synspunkter, der har været anførti høringssvarene fra Sø- og Handelsretten og Kuratorforeningen, harJustitsministeriet fundet det rigtigst ikke at medtage forslag om ændringaf konkurslovens § 112 i dette lovforslag, jf. pkt. 3.17.4 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger. Justitsministeriet har i den forbindelse ogsålagt vægt på, at Konkursrådets forslag om ændring af konkurslovens §26

112 først og fremmest har betydning i konkursboer og kun sjældent villekunne få betydning under rekonstruktionsbehandling.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

foreslår, at der i konkurs-reglerne indsættes en henvisning til de foreslåede regler om orientering affordringshaverne under rekonstruktionsbehandlingen, hvor fordringsha-verne tilgodeses med en højere grad af information.Reglerne i konkurslovens kapitel 15 om kreditorinformation og tilsyn ikonkurs er senest revideret ved lov nr. 396 af 30. april 2007 om ændringaf konkursloven (Hurtigere behandling af konkursboer). Efter Justitsmi-nisteriets opfattelse er der ikke grundlag for at foreslå en henvisning ikonkursreglerne til de foreslåede regler om kreditorinformation i forbin-delse med rekonstruktionsbehandling, som blandt andet har sammen-hæng med, at fordringshaverne efter forslaget er tillagt betydelig indfly-delse på rekonstruktionsbehandlingens forløb og indholdet af en eventuelrekonstruktion, jf. herved pkt. 3.4, 3.5 og 3.7 i lovforslagets almindeligebemærkninger.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

foreslår, at der i forbindelsemed gennemførelsen af Konkursrådets forslag ses nærmere på bestem-melser, der sikrer kontrol med boets aktiver. Efter foreningens opfattelseer der ikke i de gældende konkursregler den fornødne kontrol med boetsaktiver, herunder regler, der sikrer, at ingen af disse går tabt. En sådankontrol kunne naturligt varetages af en statsautoriseret revisor, der harden fornødne ekspertise heri.Lovforslaget angår rekonstruktionsbehandling, hvor skyldneren som ud-gangspunkt fortsat har rådighed over sine aktiver, og hvor der ikke ernoget ”bo”. Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke anledning til iforbindelse med dette lovforslag at inddrage overvejelser om kontrollenmed et konkursbos aktiver.

Kuratorforeningen

anfører, at det for at give yderligere tilskyndelse tilat anvende de foreslåede regler om rekonstruktion muligvis kan værehensigtsmæssigt at udvide adgangen til gældssanering efter konkurslo-vens kapitel 29 om gældssanering i forbindelse med konkurs til også atangå gældssanering i sammenhæng med en rekonstruktion.Justitsministeriet finder, at reglerne om gældssanering i forbindelse medkonkurs, jf. konkurslovens kapitel 29, bør udvides til også at omfatte27

gældssanering for en personlig skyldner i forbindelse med rekonstrukti-onsbehandling af et selskab, som den pågældende har kautioneret formv., jf. pkt. 3.17.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Hermedsikres, at de mere lempelige regler om gældssanering i konkurslovenskapitel 29 kan anvendes, uden at det er nødvendigt, at den pågældendeindgiver personlig konkursbegæring.

6. Lovtekniske spørgsmål mv.

Kuratorforeningen

anfører, at det i forslaget til konkurslovens § 11, stk.2, som henviser til § 238, bør præciseres, hvilken del af bestemmelsender henvises til.Henvisningen til konkurslovens § 238 i forslaget til konkurslovens § 11,stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 11), viderefører en tilsvarende henvisning ide gældende regler i konkurslovens § 10, stk. 2, og § 24, stk. 1, der ikkeses at have givet anledning til problemer i praksis. Uanset at visse styk-ker i konkurslovens § 238 efter deres indhold ikke er relevante for en re-konstruktør og/eller en tillidsmand, finder Justitsministeriet på dennebaggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige Konkursrådets for-slag i betænkningen på dette punkt.

Kuratorforeningen

anfører, at der med forslaget til konkurslovens § 12er tale om en betydende og potentielt praktisk vigtig ændring af gælden-de ret med udvidelsen af rekonstruktørens beføjelser. Der kan tænkes enrække dispositioner, som på den ene side er særlig væsentlige, men somikke indebærer, at der sker en overdragelse af en virksomhed eller en delheraf, eksempelvis ”sale and lease back” af virksomhedens produktions-ejendom eller en afvikling af en (tabsgivende) aktivitet, uden at denoverdrages til nogen. Det vil være hensigtsmæssigt, at udvidelsen af re-konstruktørens beføjelser får udtrykkelig hjemmel, i hvert fald i bemærk-ningerne til § 12.Med lovforslaget foreslås et nyt regelsæt om rekonstruktion af insolvente,men levedygtige virksomheder. Det fremgår udtrykkeligt af forslaget tilkonkurslovens § 12 (lovforslagets § 1, nr. 11), hvilke dispositioner skyld-neren og rekonstruktøren kan foretage under rekonstruktionsbehandlin-gen. Det foreslås blandt andet, at betaling af gæld kun må ske i overens-stemmelse med konkursordenen eller for at afværge tab, og at virksom-hedsoverdragelse alene må ske i overensstemmelse med et rekonstrukti-onsforslag, der er stadfæstet af skifteretten. Som eksempler på dispositi-28

oner, der kræver rekonstruktørens samtykke (og som dermed kan gen-nemføres med rekonstruktørens samtykke), nævner bemærkningerne tilforslaget til konkurslovens § 12 blandt andet nedlæggelse eller bortfor-pagtning af en væsentlig del af skyldnerens virksomhed.

Finansrådet

anfører, at der i forslaget til konkurslovens § 12 c bør tagesstilling til, hvem der ved en rekonstruktion skal afholde omkostningerneved en vurdering af pantet.I lyset af Finansrådets høringssvar er det tilføjet i bemærkningerne tilforslaget til konkurslovens § 12 c (lovforslagets § 1, nr. 11), at eventuelleudgifter til vurdering af pantet i første omgang må afholdes af skyldne-ren, men at udgifterne eventuelt efterfølgende vil kunne kræves dækket afpantet, enten i forbindelse med et salg eller i forbindelse med en tvangs-akkord eller konkurs, jf. nærmere forslaget til konkurslovens § 12 f (lov-forslagets § 1, nr. 11) og bemærkningerne hertil.

Kuratorforeningen

anfører, at formuleringen af forslaget til konkurslo-vens § 12 d giver anledning til usikkerhed om, hvorvidt skyldneren skalkunne udskille aktiver fra et virksomhedspant på de betingelser, somnævnes i stk. 2. Endvidere bør det fremgå mere tydeligt, at den pantha-ver, som inden udskillelsen er dækket af pantets værdi, skal have kom-pensation, mens den panthaver, der (efter resultatet af den bindende vur-dering) er udækket, ikke skal have noget.I lovforslagets § 1, nr. 11, er forslaget til konkurslovens § 12 d, stk. 2,ændret redaktionelt i forhold til Konkursrådets forslag i betænkningenblandt andet med henblik på at tage hensyn til det, der er anført af Kura-torforeningen.

Sø- og Handelsretten

anfører, at det ikke fremgår klart af ordlyden afforslaget til konkurslovens § 12 e, om der er tale om en bagudrettet ellerfremadrettet proces, når skifteretten træffer bestemmelse om bindendevurdering af et eller flere af skyldnerens pantsatte aktiver. Endvidere børdet fremgå tydeligere, at skifteretten i særlige tilfælde kan ændre en bin-dende vurdering, dvs. en vurdering, som skifteretten allerede har tillagtbindende virkning.

Kuratorforeningen

anfører, at det i højere grad bør fremgå af forslagettil konkurslovens § 12 e, at skifteretten som udgangspunkt lægger til-29

lidsmandens vurdering til grund og kun under visse omstændighederiværksætter en ny vurdering.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

anfører, at formuleringen afforslaget til konkurslovens § 12 e er uklar, idet bestemmelsen kan læsessåledes, at der skal foretages en ny vurdering af pantet, hvis skifterettentræffer afgørelse om en bindende vurdering. Bestemmelsen bør tydelig-gøres således, at det er den af tillidsmanden tidligere foretagne vurdering,som skifteretten træffer afgørelse om skal være bindende.Blandt andet i lyset af høringssvarene er forslaget til konkurslovens§ 12 e (lovforslagets § 1, nr. 11) ændret i forhold til Konkursrådets for-slag i betænkningen, således at det tydeligere fremgår, at skifteretten ef-ter at have modtaget tillidsmandens vurdering fastsætter værdien af detpantsatte aktiv. Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse ogbemærkningerne hertil.

Finansrådet

anfører, at det bør fremgå direkte af forslaget til konkurslo-vens § 12 e, at den bindende vurdering ikke omfatter fast ejendom.

Realkreditforeningen

anfører, at det bør fremgå af forslaget til konkurs-lovens § 12 e, at den ikke omfatter fast ejendom. Desuden bør resten afforslaget justeres, så der ikke er tvivl om, hvorvidt fast ejendom er omfat-tet af en konkret bestemmelse.Blandt andet i lyset af høringssvarene vedrørende forslaget til konkurs-lovens § 12 e (lovforslagets § 1, nr. 11) er formuleringen af bestemmel-sen ændret i forhold til Konkursrådets forslag i betænkningen, således atdet blandt andet udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen ikke gælder forfast ejendom. Efter Justitsministeriets opfattelse fremgår det i hvert faldherefter klart af lovforslaget, at de foreslåede regler om pantefordringerog pantsatte aktiver mv. – bortset fra § 12 e og de tre bestemmelser (for-slag til konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 2, 3. pkt., § 12 d, stk. 2, nr. 2, og§ 14 c, stk. 4), som udtrykkeligt henviser til § 12 e – også gælder for panti fast ejendom.

Kuratorforeningen

anfører, at rækkefølgen af de foreslåede regler ikonkurslovens §§ 12 i-12 m og §§ 12 n-12 u bør ændres, da §§ 12 i-12 mrelaterer sig til konkurslovens kapitel 8, mens §§ 12 n-12 u relaterer sigtil konkurslovens kapitel 7.30

Justitsministeriet har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at ændreKonkursrådets forslag i betænkningen på dette punkt. Kuratorforenin-gens forslag indebærer en renummerering af et stort antal paragraffermed tilhørende bemærkninger og krydshenvisninger mv.

Kuratorforeningen

anfører, at det i forslaget til konkurslovens § 12 j,stk. 2, om bortfald af udlæg ikke er angivet, hvordan dette praktisk gen-nemføres eller gennemtvinges, hvis eksempelvis en udlægshaver ikkefrivilligt vil medvirke til at aflyse et udlæg. Der mangler angivelse af be-føjelser til, at eksempelvis en fogedret eller Tinglysningsretten kan sletteudlæg, der er bortfaldet.Forslaget til konkurslovens § 12 j, stk. 2, 1. pkt. (lovforslagets § 1, nr.11), er en uændret videreførelse af det gældende § 185, stk. 2, om tvangs-akkord. Justitsministeriet finder ligesom Konkursrådet ikke anledning tilat foreslå særlige lovregler om effektueringen af bortfald af udlæg. Hvisder er tvist om, hvorvidt et udlæg er bortfaldet, vil spørgsmålet som ud-gangspunkt kunne afgøres af fogedretten, jf. bemærkningerne til forsla-get til konkurslovens § 12 j, stk. 2, 1. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 11).

Kuratorforeningen

anfører, at salg af omstødelseskrav forudsætter, atkøber får adgang til oplysninger af betydning for kravet.Blandt andet i lyset af Kuratorforeningens høringssvar er der i bemærk-ningerne til forslaget til konkurslovens § 12 j, stk. 3 (lovforslagets § 1,nr. 11), tilføjet en omtale af, at salg af omstødelseskrav i praksis forud-sætter, at køberen får adgang til oplysninger om kravet, herunder fore-liggende beviser for dets berettigelse.

Kuratorforeningen

anfører, at i forslaget til konkurslovens § 12 p, stk.3, sidste pkt., bør udtrykket ”prioritet” ændres, da der er tale om en ikke-pantesikret fordring.I lovforslagets § 1, nr. 11, er forslaget til konkurslovens § 12 p ændretredaktionelt i forhold til Konkursrådets forslag i betænkningen, og ordet”prioritet” er i den forbindelse udgået.

Kuratorforeningen

foreslår, at ”en bank” i forslaget til konkurslovens§ 14 a redaktionelt ændres til ”et pengeinstitut”, og at ”en bank eller spa-rekasse” i forslaget til konkurslovens § 216, stk. 4, ændres tilsvarende.31

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med Kuratorforeningensforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 11 og 36..

Finans og Leasing

har anført, at det bør fremgå af bemærkningerne tilforslaget til konkurslovens § 12 u, at bestemmelsen ligesom konkurslo-vens § 61 ikke kan anvendes i forhold til finansielle leasingkontrakter.Finans og Leasing har endvidere anført, at formuleringen i forslaget tilændring af konkurslovens § 98 om ”købspligt for skyldneren” ikke svarertil praksis, idet der i stedet helt overvejende anvendes formuleringer, derindebærer, at leasingtageren på leasinggiverens anfordring har pligt til atanvise en køber af leasingaktivet.I lyset af Finans og Leasings høringssvar er det tilføjet i bemærkningernetil forslaget til konkurslovens § 12 t (som svarer til § 12 u i Konkursrå-dets forslag) (lovforslagets § 1, nr. 11), at finansiel leasing normalt ikkekan reguleres efter denne bestemmelse, og formuleringen af forslaget tilkonkurslovens § 98 (lovforslagets § 1, nr. 25) er ændret, således at ”på-lægger skyldneren at anvise en køber” træder i stedet for ”købspligt forskyldneren”.

Kuratorforeningen

foreslår, at forslaget til konkurslovens § 14 c, stk. 1,ændres redaktionelt, således at en virksomhedsoverdragelse i overens-stemmelse med den af fordringshaverne vedtagne og af skifteretten stad-fæstede rekonstruktion ikke kan omstødes.I lovforslagets § 1, nr. 11, er forslaget til konkurslovens § 14 c, stk. 1,ændret redaktionelt i forhold til forslaget i Konkursrådets forslag i be-tænkningen, således at en virksomhedsoverdragelse, der gennemføres pågrundlag af en rekonstruktion, ikke kan omstødes.

Kuratorforeningen

foreslår, at ordene ”bestemmelse om” udelades iforslaget til konkurslovens § 14 e, stk. 3, nr. 1 og 3.Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med Kuratorforeningensforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Kuratorforeningen

anfører, at henvisningen i forslaget til konkurslo-vens § 15, stk. 1, til § 11 e, stk. 2, ikke er hensigtsmæssig, da § 11 e, stk.2, angiver mulighederne for vedtagelse henholdsvis forkastelse af forsla-get til rekonstruktionsplan. Det bør udtrykkeligt fremgå, at forkastelse afrekonstruktionsplanen medfører, at rekonstruktionsbehandlingen ophører.32

Henvisningen i forslaget til konkurslovens § 15, stk. 1, til § 11 e, stk. 2, iKonkursrådets forslag i betænkningen beror efter det oplyste på en re-daktionel fejl. Der skal rettelig henvises til § 11 e, stk. 3, hvoraf udtrykke-ligt fremgår, at hvis der ikke vedtages en rekonstruktionsplan, bestemmerskifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører. Henvisningen errettet i lovforslaget, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Kuratorforeningen

anfører, at udtrykket ”beslutning” i forslaget tilkonkurslovens § 15 a bør erstattes af ”bestemmelse”.Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med Kuratorforeningensforslag.

Kuratorforeningen

anfører, at forslaget til konkurslovens § 72, stk. 3, 2.pkt., kan forekomme at være i strid med forslaget til konkurslovens § 12,stk. 2, hvorefter virksomhedsoverdragelse kun kan ske efter kapitel 2 c.Det bør derfor klargøres, om der kan ske virksomhedsoverdragelse (medrekonstruktørens godkendelse) uden for reglerne i kapitel 2 c, og i givetfald hvorvidt omstødelse af overdragelsen er udelukket, medmindre re-konstruktøren åbenbart overskred sine beføjelser.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

anfører, at bemærkningernetil forslaget til konkurslovens § 72 bør tilpasses, så de stemmer overensmed bestemmelsens formulering.Blandt andet i lyset af høringssvarene er forslaget til konkurslovens § 72,stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 21), ændret redaktionelt i forhold til Kon-kursrådets forslag i betænkningen. Det foreslås, at hvis rekonstruktørenhar godkendt en betaling eller disposition, kan omstødelse kun ske, hvisrekonstruktøren åbenbart har overskredet sine beføjelser. Hvis re-konstruktøren uden hjemmel i et stadfæstet rekonstruktionsforslag god-kender en disposition, der går ud på at overdrage skyldnerens virksom-hed eller en del heraf til en erhverver, har rekonstruktøren åbenbartoverskredet sine beføjelser efter forslaget til konkurslovens § 12, stk. 2(lovforslagets § 1, nr. 11), og dispositionen vil således kunne omstødes,hvis betingelserne efter § 72, stk. 1 og 2, i øvrigt er opfyldt.

Kuratorforeningen

anfører i relation til forslaget til konkurslovens § 14,stk. 1, at det ikke er hensigtsmæssigt at videreføre den gældende regel ikonkurslovens § 189 om, at en tvangsakkord ”har virkning som” et rets-33

forlig, idet det er anført i litteraturen, at det er noget usikkert, hvor langtdisse ”virkninger” rækker.Udtrykket ”virkning som et retsforlig” i forslaget til konkurslovens § 14,stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 11), er i overensstemmelse med den gælden-de regel i konkurslovens § 189 om tvangsakkord (som forslaget til kon-kurslovens § 14, stk. 1, erstatter), og § 226, stk. 1, om gældssanering(som ikke foreslås ændret), der ikke ses at have givet anledning til pro-blemer i praksis. Uanset at de gældende bestemmelsers nærmere række-vidde har givet anledning til tvivl i dele af den retsvidenskabelige littera-tur, finder Justitsministeriet på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grund-lag for at ændre Konkursrådets forslag i betænkningen på dette punkt.

Kuratorforeningen

anfører, at rekonstruktørens overtagelse af ledelsenaf virksomheden forudsætter et vist omfang af tilhørende selskabsretliglovgivning.Justitsministeriet er enig i, at forslaget om, at rekonstruktøren under vis-se betingelser skal kunne overtage ledelsen af skyldnerens virksomhed,nødvendiggør konsekvensændringer af selskabsloven, jf. lovforslagets§ 20 og bemærkningerne hertil.

III. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra Konkursrå-dets forslag i betænkningen:

1.

Det foreslås præciseret, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beslutningom tvangsopløsning også er fristdag, hvis skifteretten inden tre må-neder af egen drift indleder rekonstruktionsbehandling eller afsigerkonkursdekret, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (forslag til konkurslovens§ 1, stk. 1, nr. 3).

2.

Det foreslås at ophæve reglen om, at enhver, der har retlig interessederi, hos skifteretten kan få oplyst, hvem der er beskikket som tilsynfor en person, der har anmeldt betalingsstandsning, jf. lovforslagets§ 1, nr. 10 (forslag til ændring af konkurslovens § 9, stk. 2).

3.

Der foreslås ikke nogen regel om, at skifteretten kan fritage skyldne-ren fra at deltage i mødet med fordringshaverne om forslaget til re-34

konstruktionsplan, jf. forslaget til konkurslovens § 11 d (lovforslagets§ 1, nr. 11).

4.

Det foreslås, at den foreslåede regel i konkurslovens § 11 d omskyldnerens, rekonstruktørens og tillidsmandens pligt til at være tilstede på mødet om forslaget til rekonstruktionsplan skal finde tilsva-rende anvendelse på et møde i skifteretten om ændring af en vedtagetrekonstruktionsplan, jf. forslaget til konkurslovens § 11 f, stk. 2 (lov-forslagets § 1, nr. 11).

5.

Det foreslås præciseret, at konkurslovens § 114, stk. 3, om pligt til ataflevere dokumenter til skifteretten også finder anvendelse ved andenfratræden end afsættelse, jf. forslaget til konkurslovens § 11 g, stk. 4(lovforslagets § 1, nr. 11).

6.

Der foreslås ikke nogen regel om, at rekonstruktionsbehandlingenskal ophøre, hvis tillidsmanden afsættes eller i øvrigt fratræder, udenat der beskikkes en ny tillidsmand, jf. forslaget til konkurslovens§ 11 g, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 11).

7.

Det foreslås, at konkurslovens § 28 om erstatning og godtgørelse itilfælde, hvor betingelserne for konkurs ikke var opfyldt, skal findetilsvarende anvendelse ved rekonstruktionsbehandling, jf. forslaget tilkonkurslovens § 11 h (lovforslagets § 1, nr. 11).

8.

Der foreslås mere udførlige regler om retsvirkningerne af rekonstruk-tørens overtagelse af ledelsen af skyldnerens virksomhed, jf. forslagettil konkurslovens § 12, stk. 5 og 6 (lovforslagets § 1, nr. 11).

9.

Der foreslås visse præciseringer af forbuddet mod individualforfølg-ning under rekonstruktionsbehandling, jf. forslaget til konkurslovens§ 12 c (lovforslagets § 1, nr. 11).

10.

Der foreslås ikke regler om bindende værdiansættelse af pantsatteaktiver i relation til betaling af de løbende ydelser på uomstødeligepantefordringer, der er omfattet et fyldestgørelsesforbud, eller i rela-tion til fordringshavernes stemmeafgivning, jf. forslaget til konkurs-lovens § 12 e (lovforslagets § 1, nr. 11).

11.

Der foreslås ikke særlige regler om omkostningerne ved salg ellervurdering af et pantsat aktiv i relation til udenlandske luftfartøjer, der35

er registreret i en stat, der har tiltrådt Genève-konventionen af 19. ju-ni 1948, jf. forslaget til konkurslovens § 12 f (lovforslagets § 1, nr.11).

12.

Det foreslås, at konkurslovens § 46 (om delvis dækning gennempant) skal finde tilsvarende anvendelse under rekonstruktionsbehand-ling, jf. forslaget til konkurslovens § 12 g (lovforslagets § 1, nr. 11).

13.

Det foreslås, at skifteretten kun efter anmodning skal udpege en ad-vokat til at føre en omstødelsessag for fordringshaverne, og at fristenfor anlæg af omstødelsessag skal regnes fra rekonstruktionsbehand-lingens ophør i stedet for fra rekonstruktionens stadfæstelse, jf. for-slaget til konkurslovens § 12 k, stk. 3 og 5 (lovforslagets § 1, nr. 11).

14.

Der foreslås ikke for rekonstruktionsbehandling en regel svarende tilkonkurslovens § 59 om erstatning i tilfælde af, at et konkursbo ikkeindtræder i en aftale (Konkursrådets forslag til konkurslovens § 12 ser ikke medtaget i lovforslaget).

15.

Det foreslås, at adgangen til at videreføre ophævede aftaler skal gæl-de aftaler, der (til enhver tid) er ophævet inden for de seneste fireuger, i stedet for aftaler, der er ophævet op til fire uger før rekon-struktionsbehandlingens indledning, jf. forslaget til konkurslovens§ 12 o (lovforslagets § 1, nr. 11).

16.

Der foreslås ikke nogen regel om, at skifteretten kan fritage skyldne-ren fra at deltage i mødet om rekonstruktionsforslaget, jf. forslaget tilkonkurslovens § 13 c (lovforslagets § 1, nr. 1).

17.

Der foreslås ikke nogen regel om, at stadfæstelse af et rekonstrukti-onsforslag skal kunne betinges af, at rekonstruktørens overtagelse afledelsen af skyldnerens virksomhed opretholdes, jf. forslaget til kon-kurslovens § 13 e (lovforslagets § 1, nr. 11).

18.

Det foreslås, at skifteretten skal kunne bestemme, at rekonstruktions-behandlingen skal fortsætte, hvis det stadfæstede rekonstruktionsfor-slag indeholder bestemmelse om en virksomhedsoverdragelse, somendnu ikke er tiltrådt af erhververen, jf. forslaget til konkurslovens§ 13 f, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 11).

19.

Det foreslås, at beskyttelsen mod omstødelse af en virksomhedsover-dragelse, der er gennemført på grundlag af en rekonstruktion, skalvære generel og ikke kun være en beskyttelse mod omstødelse efterkonkurslovens §§ 72 og 74, jf. forslaget til konkurslovens § 14 c, stk.1 (lovforslagets § 1, nr. 11).

20.

Det foreslås præciseret, at rekonstruktøren kun kan begære rekon-struktionen ophævet, hvis rekonstruktøren er beskikket som tilsyn, jf.forslaget til konkurslovens § 14 e (lovforslagets § 1, nr. 11).

21.

Det foreslås, at pligten til at registrere rekonstruktionsbehandlingensophør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system i givet fald skalpåhvile rekonstruktøren, jf. forslaget til konkurslovens § 15 b (lov-forslagets § 1, nr. 11).

22.

Det foreslås at ophæve undtagelsesbestemmelsen i § 87, stk. 5, såle-des at udenlandske luftfartøjer, der er registreret i en stat, som har til-trådt Genève-konventionen af 19. juni 1948, i relation til panthaver-regnskab behandles på samme måde som andre pantsatte aktiver, jf.lovforslagets § 1, nr. 22.

23.

Det foreslås at ændre konkurslovens § 200, stk. 1, om krav, som bort-falder ved kendelse om gældssanering, således at der også sker bort-fald af krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anviseen køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansiel lea-sing, på løbende ydelser, der angår perioden efter indledning afgældssaneringssag, i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre,at ydelserne må sidestilles med afdrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.

24.

Det foreslås, at de foreslåede regler om afstemning om sagsanlæg,hæftelse for sagsomkostninger og udpegning af advokat til at føre enomstødelsessag under rekonstruktionsbehandling også skal finde an-vendelse for omstødelsessager i forbindelse med gældssanering, jf.lovforslagets § 1, nr. 38 (forslag til ændring af konkurslovens § 223,stk. 1).

25.

Det foreslås at udvide reglerne om gældssanering i forbindelse medkonkurs, jf. konkurslovens kapitel 29, til også at omfatte gældssane-ring for en personlig skyldner i forbindelse med rekonstruktionsbe-handling af et selskab, som den pågældende har kautioneret for mv.,jf. lovforslagets § 1, nr. 40-44.37

26.

Der foreslås ingen udvidelse af appelbegrænsningen med hensynskifterettens afgørelser i forbindelse med afstemninger i forhold til degældende regler om tvangsakkord og konkurs, jf. lovforslagets § 1,nr. 48 (forslag til konkurslovens § 249).

27.

Der er tilføjet konsekvensændringer af anden lovgivning, jf. lovfor-slagets §§ 2-53.

28.

Der er tilføjet ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, jf. lovfor-slagets § 54 (bortset fra stk. 3 og 6, som også var indeholdt i Kon-kursrådets forslag i betænkningen).

29.

Der er foretaget redaktionelle ændringer af en række af lovforslagetsbestemmelser.

KOMMENTERET

over

OVERSIGT

Høringssvar vedrørende Konkursrådets betænkning nr. 1512/2009

om rekonstruktion mv.

I.

Høringen

II.

Høringssvarene

1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, KL, Danmarks Automobilhandler

Forening, Forbrugerrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening

Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte

Sø- og Handelsretten

Domstolsstyrelsen

Advokatrådets

Danske Advokaters

Danske Insolvensadvokaters

Dansk Erhverv

DI

Dansk Transport og Logistik

Finansrådets

Foreningen af Registrerede Revisorer

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Håndværksrådet

Landbrug og Fødevarer

Realkreditforeningen

2. Hovedelementerne i forslaget om rekonstruktionsbehandling,

herunder tidsfristerne

Sø- og Handelsretten

Danske Advokater

Danske Insolvensadvokater

Kuratorforeningen

DI

Dansk Transport og Logistik

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Håndværksrådet

Landbrug og Fødevarer

Realkreditforeningen

3. Delspørgsmål i forslaget om rekonstruktionsbehandling

3.1. Rekonstruktøren

Finansrådet

Finansrådet

Finansrådet

DI

Landbrug og Fødevarer

3.2. Tillidsmanden

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Danske Advokater

Danske Insolvensadvokater

Finansrådet

Foreningen af Registrerede Revisorer

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Kuratorforeningen

Finansrådet

3.3. Sikkerhedsstillelse for omkostninger

DI

Finansrådet

Realkreditforeningen

Landbrug og Fødevarer

3.4. Behandlingen af pantefordringer under rekonstruktions-

behandling

Danske Advokater

Danske Insolvensadvokater

Finansrådet

Realkreditrådet

Finansrådet

Realkreditrådet

3.5. Omstødelse

Kuratorforeningen

Kuratorforeningen

3.6. Videreførelse af gensidigt bebyrdende aftaler

Finansrådet

Kuratorforeningen

Danske Advokater

Danske Insolvensadvokater

Kuratorforeningen