Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 201:

Forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven og forskellige andre love. (Ungeydelse for 15-17-årige, mulighed for at standse ungeydelsen m.v.).

Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 26.03.2010).

Jeg kan her oplyse, at den fungerende skatteminister er undervisningsministeren, så vi er i stand til at behandle sagen.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Lars Christian Lilleholt som ordfører for Venstre.

Da Venstres ordfører, hr. Mads Rørvig, ikke har mulighed for at være til stede i dag, har jeg lovet at fremføre Venstres synspunkter.

Forslaget her ligger i fin forlængelse af de forslag, som Folketinget netop har behandlet, nemlig spørgsmålet om at sikre, at flest mulige unge får en ungdomsuddannelse, og her har vi virkelig en udfordring. Der er alt, alt for mange unge mellem 17 og 18 år, der ikke er i uddannelse. Forudsætningen for at komme godt videre i livet, få en uddannelse og et job, er, at netop den aldersgruppe enten er i job eller uddannelse.

Lovforslaget her giver nogle nye redskaber. Børnefamilieydelsen omdannes til en ungeydelse for de 15-17-årige, og kommunerne får mulighed for at trække i ungeydelsen, hvis ikke den unge enten er i job eller uddannelse, ligesom lovforslaget også giver mulighed for, at ungeydelsen kan udbetales direkte til den enkelte unge, hvis ikke familien magter opgaven med at støtte op omkring den unges videre uddannelse.

Venstre kan støtte lovforslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Nick Hækkerup.

Nu formulerede ordføreren det jo ganske rigtigt, sådan at det, der er det centrale i lovforslaget, er muligheden for at trække i ungeydelsen. Jeg vil bare gerne høre, om det er i overensstemmelse med regeringens forståelse af skattestoppet, altså at standse udbetalingerne af ydelsen.

Ordføreren.

Det er i fin overensstemmelse med skattestoppet. Det her er et redskab, som udelukkende har til formål at sikre, at unge får en uddannelse, og det er en situation, som kun i yderste tilfælde skal tages i anvendelse.

Hr. Nick Hækkerup.

Vil ordføreren så ikke have den godhed at tage det budskab med til Venstres politiske ordfører, hr. Peter Christensen, der tilbage i 2002 udtalte på spørgsmålet om, hvorvidt man kan røre ved børnechecken: Nej, ikke med den definition, der er på skattestoppet. Man kunne få den mistanke, at dengang spørgsmålet var, om man kunne pille ved børnechecken for de mest velhavende, syntes Venstre ikke, det kunne lade sig gøre i overensstemmelse med skattestoppet, men i det her tilfælde, hvor det handler om tage børnechecken fra de fattigste, er det i overensstemmelse med skattestoppet. Er det den fortolkningsmekanisme, der kommer indover her?

Ordføreren.

Vi rører ikke ved ungeydelsen. Det her er udelukkende et redskab, som vi giver kommunerne. Ungeydelsen er uforandret, altså, som den hele tiden har været.

Tak til hr. Lars Christian Lilleholt. Så er det hr. Nick Hækkerup som ordfører for Socialdemokratiet.

Målet med det lovforslag, som vi har til behandling, er at bidrage til, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015. Det er jo et agtværdigt formål, som også Socialdemokratiet støtter. Og der er god grund til at tage fat, for mens vi har haft den nuværende VKO-regering, er procenten faktisk faldet, og vi er fortsat meget langt fra målet. I 2001 fik 81,9 pct. af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse. Det tal var i 2007 faldet til 79,7 pct. Mere end hver femte unge får således ikke en ungdomsuddannelse i dag.

Spørgsmålet er selvfølgelig så, om det fremsatte lovforslag vil forbedre det tal: Vil man løfte procenten? Der er det virkemiddel, der skal anvendes her, som Venstres ordfører også understregede for et øjeblik siden, jo straf, altså først og fremmest muligheden for at tage ungeydelsen fra de unge eller deres forældre. Problemet er, at mange af dem, der vil blive ramt af straffen, er familier med ringe traditioner for uddannelse og med meget få ressourcer. Og alle undersøgelser dokumenterer, at det ikke er lykkedes uddannelsessystemet at bryde den negative sociale arv og fremme den sociale mobilitet. Det ændres ikke med straf, det ændres med tillidsfuld dialog. Der er brug for nye uddannelsesveje som f.eks. fleksuddannelsen, der er brug for flere ressourcer i folkeskolen, flere timer, bedre undervisningsmaterialer, alt det, som vi kan se frem til at der bliver mindre af med regeringens nye planer for, hvordan vi skal rejse os af krisen. Men hvis man nu antager, at VKO i virkeligheden godt ved, at det her forslag ikke virker efter hensigten, hvorfor fremsættes det så?

En nærliggende mistanke er, at det er for at vise handlekraft på den traditionelle borgerlige måde. Forslaget står på skuldrene af den borgerlige ideologi, efter hvilken de ressourcestærke på livets champagneside tager en uddannelse, hvis de bliver belønnet. Det har jo bl.a. været Dansk Folkepartis begrundelse for at indgå i en skattereform, der entydigt gavner de allerrigeste, at så vil de uddanne sig bedre, mens de ressourcesvage tager en uddannelse, hvis man straffer dem, i det her tilfælde ved at tage ungeydelsen fra dem. Socialdemokratiet deler ikke den borgerlige ideologiske opfattelse af, at de rige mennesker laver mere og uddanner sig mere, hvis man belønner dem, og de ressourcesvage mennesker laver mere og uddanner sig mere, hvis man straffer dem.

Socialdemokratiet kan ikke støtte det fremsatte forslag.

Tak til hr. Nick Hækkerup. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

Dette lovforslag er en del af udmøntningen af finanslovaftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen, og jeg tror derfor ikke, at jeg kan overraske nogen ved at meddele, at vi i Dansk Folkeparti støtter lovforslaget her. Tiltaget her er et led i realiseringen af regeringen og Dansk Folkepartis fælles bestræbelser på at nå op på, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Det sker i den her sammenhæng ved, at ungeydelsen kan fratages unge, som ikke følger deres uddannelsesplan. Dermed skabes der også en god pædagogisk sammenhæng mellem det at have en indkomst og at bestille noget.

Princippet om, at der er nøje sammenhæng mellem indkomst og arbejde, er også sundt, og det ville være kedeligt, hvis man allerede som 15-, 16- eller 17-årig får den opfattelse, at det kan lade sig gøre at have en indkomst fra offentlige kasser, mens man ligger på sofaen dag efter dag. En sådan opfattelse grundlagt i en ung alder vil desværre kunne lægge grunden til en længere karriere som offentligt forsørget sofaligger. Det skal vi ikke være med til at skabe.

Set fra vores synsvinkel ligger der en stor udfordring i at få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Sammenlignet med andre europæiske lande er danske unge alt for lang tid om at færdiggøre deres uddannelse. I den sidste ende betyder det jo desværre færre aktive år på arbejdsmarkedet, hvilket er med til at forstærke det generelle danske problem med mangel på arbejdskraft.

De sidste par år har vi oplevet en stigende ledighed, hvilket jo er ulykkeligt for den enkelte, men når den økonomiske krise forhåbentlig snart er overstået, vil vi igen stå med problemet med mangel på arbejdskraft. Hertil kommer, at mange i de ældre årgange på arbejdsmarkedet vil trække sig tilbage, og det er små årgange, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Med andre ord er der brug for, at unge kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet, hvilket dette initiativ fra Dansk Folkeparti og regeringen gerne skulle hjælpe med til. Og med de ord skal jeg sige, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Så er det fru Nanna Westerby som ordfører for SF.

Jeg skal starte med at bekende kulør og sige, at SF ikke støtter det her forslag. Forslaget vil helt målrettet ramme en gruppe, som i forvejen er socialt udsat, hvor mange af forældrene er uden for arbejdsmarkedet og har nogle af landets laveste indkomster. Det vil ramme netop de familier, hvor de unge i forvejen har det svært, og det er unge, der i stedet har brug for al den støtte, de kan få for at tage en uddannelse eller få et job.

Hvis vi ser lidt nærmere på den gruppe, som det her forslag rammer, ser vi, at i gruppen af unge, der hverken er i gang med uddannelse eller i job, er der en klar overrepræsentation af ufaglærte forældre og forældre med en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. 33 pct. af mødrene til de unge uden uddannelse og job er ufaglærte imod 21 pct. i befolkningen generelt. Vi ser, at andelen af førtidspensionister er dobbelt så stor hos de forældre, hvis unge hverken er i gang med en uddannelse eller er i job sammenlignet med forældregruppen generelt, og vi ser, at de familier, der rammes af den nye ungeydelse, ligger i de laveste indkomstgrupper. De er klart overrepræsenteret i de fattigste 10 pct. af befolkningen.

Det her forslag vil altså have konsekvenser primært for de grupper i Danmark, der i forvejen har det svært, og dermed vil forslaget kun føre til mere fattigdom og mere marginalisering. Endnu en gang svinger regeringen pisken og straffer dem, der i forvejen er mest socialt udsatte i vores samfund. Det er ikke en strategi, der får flere i gang, tværtimod, kan man frygte. For måske skal vi stille os selv spørgsmålet: Hvorfor er nogle af de 15-17-årige ikke i gang med en uddannelse? Kunne det skyldes, at de ikke har de faglige og sociale kompetencer, eller at de har personlige problemer? Og hvis vi kan svare ja til de spørgsmål, hvordan vil det så hjælpe at skære i deres månedlige økonomi? Forældrene bliver ikke bedre til at rådgive, motivere og vejlede deres børn af, at vi tager børnechecken fra dem. Hos de her unge og deres familier handler manglende uddannelse om skoletræthed hos den unge, om indlæringsvanskeligheder og om en kultur i familien, hvor det ikke er almindeligt at tage en uddannelse. I stedet for at gøre deres situation endnu sværere skulle man hellere tage fat på at løse de problemer.

Helt skævt bliver forslaget, når vi ser på den store mangel på praktikpladser. Der er næsten 8.000 unge, der lige nu ikke kan finde en praktikplads. Mange af dem går og venter på, at der dukker en læreplads op, og venter på, at krisen vender. Skal vi virkelig tage børnepengene fra dem? Skal vi straffe dem, fordi samfundet ikke kan levere nok uddannelsespladser til, at de kan tage deres uddannelse? Hvis vi tager børnepengene fra den gruppe, der mangler en praktikplads, så er det i hvert fald det samme som at sige, at de ikke skal kæmpe for at få en uddannelse, at vi hellere vil have, at de tager et midlertidigt arbejde, for så får deres forældre børnepenge.

Der er mange elementer i det her forslag, der spænder ben for den indsats, vi ellers er i gang med for at få flere unge i uddannelse og arbejde, så som jeg startede med at sige, kan SF ikke støtte det her lovforslag.

Tak til fru Nanna Westerby. Så er det hr. Mike Legarth som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand.

Det Konservative Folkeparti støtter forslaget. Det gør vi, fordi det her er et udmærket værktøj til at opnå den målsætning, vi har sat os selv, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.

Der er nogle af de unge, der er lidt svære at sparke i gang, der ligger hjemme på værelset og ser tv, og hvor hverken de selv eller deres forældre tager et passende initiativ. Her kan man altså fratage dem ungeydelsen.

Den hed før en børnefamilieydelse, og nu kommer den altså til at hedde en børneydelse. Kommunalbestyrelsen kan beslutte sig for, at den tildeles direkte til den unge, hvis forældrene ikke er involveret, og man kan altså også helt lade være med at udbetale den, hvis forældrene ikke medvirker til, at den unge enten er i uddannelse eller har en uddannelsesplan eller er i en eller anden form for aktivering.

Så ændres betalingen fra en gang i kvartalet til en gang om måneden, og det gør, at vi totalt set bakker op om forslaget.

Tak til hr. Mike Legarth. Så er det fru Marianne Jelved, Det Radikale Venstre. Selv om der i mine papirer står Niels Helveg Petersen, er det fru Marianne Jelved – det er jeg overbevist om.

Det er rigtigt.

Da den radikale ordfører, hr. Niels Helveg Petersen, ikke kan være til stede her, skal jeg formidle Det Radikale Venstres folketingsgruppes holdning til dette forslag.

Som den konservative ordfører lige har gjort rede for, vil man ændre børneydelsen til en ungeydelse, og man vil ændre den kvartalsvise udbetaling til en månedsvis udbetaling. Så ligner det også mere lommepenge.

Det er utroligt, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti hele tiden tror, at de økonomiske markedskræfter kan bruges i alle livets forhold. De unge, der til trods for alle gode kræfter ikke kan overvinde deres uddannelsestræthed og mangel på motivation, fordi de typisk har været skoledroppere gennem de sidste skoleår i folkeskolen, uden at kommunen eller andre instanser har kunnet tage sig sammen til at gøre noget ved det – dem har vi desværre en hel masse eksempler på, nogle gange såmænd helt fra 6. klasse og fremefter – er ikke mulige at motivere ved straf. Det har aldrig virket, og det vil heller ikke virke her.

Skattestoppet defineres, som det passer flertallet bag skattestoppet. Børnechecken har hele tiden været en del af skattesystemet, det er et personfradrag fra et medlem af husstanden omlagt til et tilskud. Nu bliver ungeydelsen gjort til lommepenge, og hvis ikke man gør, som far siger, kommer far stat og tager lommepengene fra en. Det er Jern-Henriks situation, det handler om med det her forslag, og Jern-Henrik har overhovedet ikke overskud eller ressourcer til at vurdere det negative i den her sag og rette op på det, fordi man tager lommepengene fra ham.

Der skal pædagogik til, ikke straf. Vi har endnu ikke set, at straf har kunnet forhindre nogen som helst af den her slags ting, og det kan det heller ikke fremover. Derfor er det et fattigt forslag og et elendigt forslag, og Det Radikale Venstre kunne ikke drømme om at stemme for det. Vi stemmer imod.

Tak til fru Marianne Jelved. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Da Enhedslistens skatteordfører, hr. Frank Aaen, ikke kan være til stede, er jeg her i stedet for.

Det var et pudsigt indlæg, der var fra Venstres ordfører for lidt siden: Vi rører ikke ved ungeydelsen, blev der sagt. Det er sådan set det, forslaget handler om! Det var til generel oplysning.

At tro, at man kan løse sociale problemer ved at straffe unge og straffe deres forældre, giver simpelt hen ikke mening. Jeg må sige, det er imponerende, med hvor stor præcision man i Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative formår konsekvent at ramme de mest socialt udsatte, og det gør man altså også med det her forslag. Hjælp dog familierne. Altså, i langt de fleste af de her familier, hvor unge ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse, er det, fordi de har problemer. Hjælp dog familierne. Hvad skulle det dog hjælpe i forhold til at få unge igennem en uddannelse, at man tager checken fra dem? Vi har ikke hørt et eneste sagligt argument for, at det her skulle være en god idé.

Jeg synes, at det her i den grad lugter af sådan desperat, klassisk VKO-handling, nemlig at man har et problem, som man ikke aner hvad man skal gøre ved, og så tænker man: Lad os gøre et eller andet, der virker handlekraftigt. Straf er det, man plejer at foreslå for hvad som helst, og så tænker man: Vi gør det samme her, så nu tager vi checken fra unge, der har problemer og derfor ikke er i stand til at gennemføre en uddannelse. Man forsøger at vise handlekraft ved at komme med et uopfindsomt og elendigt forslag.

I bedste fald har det her forslag ikke nogen effekt, og man kan håbe, at kommunerne udviser civil ulydighed og lader være med at tage checken fra familierne. Det håber jeg.

I værste fald kommer det her forslag til at gå ud over lige præcis de unge, som man påstår at man vil hjælpe.

Jeg synes, det er et uforskammet forslag, og Enhedslisten støtter det ikke.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Så er det undervisningsministeren som fungerende skatteminister.

Tak. Det giver sig selv, at vi er tilfredse med lovforslaget i regeringen, fordi det understøtter de tre øvrige forslag, som undervisningsministeren lige har skullet gennemgå.

Det, der er situationen, er, at alle forhåndenværende redskaber skal bruges i kampen for at få unge i gang med en ungdomsuddannelse, og i det arbejde spiller forældrene også en rolle. Det er derfor, regeringen i fællesskab med Dansk Folkeparti har lagt op til at ændre reglerne, således at man kan trække i ungeydelsen for de 15-17-årige, for så vidt at der ikke er engagement eller vilje til at samarbejde. Læg mærke til, at det ikke handler om evnen, og det er sådan set det, der gør forskellen.

Det er klart, at der kan være forældre, som ikke har evnen til at gå ind i et samarbejde. Der kan være unge, der ikke har evnen til at klare at komme i gang med en ungdomsuddannelse, og der vil værktøjet jo ikke være et værktøj, som kommunen vil benytte. Det vil det derimod i sammenhæng med de seneste tre lovforslag plus alt det andet, vi har gjort for at skaffe ungdomsuddannelse til alle unge, hele det kompleks af lovforslag og de mange, mange penge, der lægges i det. Hvis det så er sådan, at man er vrangvillig og ikke vil samarbejde om at komme i gang med noget som helst, når nu tilbuddet er der – for det garanterer vi jo med de tre lovforslag, der kommer igennem Folketinget i denne samling – skal det også have konsekvens for at sikre den optimale motivation for at gå i gang.

Men det er altså ikke den manglende evne, der bliver straffet. Det vil være den manglende vilje, hvilket gør en stor forskel.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og hermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet.