Vindmøller og

visuel påvirkning

KONSEKVENSZONERVindmøller på op mod 250 m total-højde vil have en væsentlig visuelindflydelse på omgivelserne og kanses på stor afstand. Vindmøllenspåvirkning af landskabet aftager doggradvist i forhold til afstanden. Deter derfor hensigtsmæssigt at opereremed forskellige konsekvenszoner.Den landskabelige vurdering tagerudgangspunkt i Miljøministerietsanbefalinger fra januar 2007 foropstilling af store vindmøller på land.Anbefalingerne for opstilling af vind-møller på op mod 150 m totalhøjdefremgår af rapporten Store vindmølleri det åbne land udgivet af Skov- ogNaturstyrelsen. I denne opstilles trekonsekvenszoner for store vindmøller:nærzone, mellemzone og fjernzone.Konsekvenszonernes rækkevidde106

afhænger af møllernes totalhøjde, ograpporten indeholder også en frem-skrivning af zonegrænser for højeremøller. For vindmøller på op mod 250meter totalhøjde er der derfor, baseretpå erfaringerne i ovennævnte rap-port, taget udgangspunkt i følgendekonsekvenszoner:

synlige i landskabet, men hvor de erunderlagt andre, mere dominerendelandskabselementer og ikke påvirkerlandskabsoplevelsen i væsentlig grad.SYNLIGHEDSFAKTORERVindmøller på op mod 250 m højdekan godt være synlige på storeafstande, men naturligvis mindskessynligheden med afstanden. På storeafstande er det svært at adskillemøllerne fra andre landskabselement-er, og de opleves som en udefinerbardel af baggrunden.Når afstanden bliver tilstrækkelig stor,kan vindmøllerne ikke længere ses.Udover afstanden til møllerne har enrække andre faktorer indflydelse påderes synlighed.Vindmøllers farve, proportioner ogudseende har betydning for, hvorsynlige de er på forskellige afstande.Forhold omkring bemaling og re-fleksion er beskrevet i afsnit 3.i.

Luftens sigtbarhed betyder ogsåmeget for vindmøllers synlighed ilandskabet. Sigtbarheden afhænger afvejrforholdene. På meget klare dagekan vindmøller være synlige på storeafstande.De fleste dage af året er dog i størreeller mindre grad påvirket af sky-dække, og møllerne vil derfor værevæsentligt mindre synlige. Man kanikke sige noget entydigt om, hvorlangt man kan se under forskelligesigtbarhedsforhold, men mange dageaf året vil møllerne ikke være synligepå afstande længere end 12-15 km.Jordens krumning kan også havebetydning. Man skal dog langt væk,omkring 20 km, før større dele afvindmøllen vil være skjult under hori-sontlinien.Terrænforhold og landskabselementerspiller tilsvarende en stor rolle forvindmøllers synlighed. Selv i områder

Nærzone (0 – 6,5 km):Nærzonen er defineret som det om-råde, hvor vindmøllerne er det domi-nerende element i landskabsbilledetog deres proportioner tydeligt over-går andre landskabselementer.Mellemzone (6,5 – 13 km):Mellemzonen er defineret somdet område, hvor vindmøllerne erfremtrædende elementer i landskabet,men er i skalamæssig balance med deøvrige landskabselementer.Fjernzone ( > 13 km):Fjernzonen er defineret som detområde, hvor vindmøllerne fortsat er

tæt på store møller, kan de være heltskjulte, hvis der for eksempel liggerbakkepartier i vejen, eller hvis der ermeget skov eller læhegnsbeplantningi området. Omvendt kan åbent, fladtterræn åbne for muligheden for langeudsyn, og særligt over vandflader –store søer, fjord eller hav – kan vind-møller være synlige på større afstandeend over land.MØLLEVINGERNES ROTATIONNår møllen er i drift, skaber mølle-vingernes roterende bevægelse i sigselv en øget synlighed, og møller er- særligt på længere afstande – mereiøjefaldende i landskabet, når dekører, end når de står stille.Størrelsen på rotordiameteren er af-gørende for den hastighed, vingerneroterer med. Ældre, mindre mølletyperroterer typisk meget hurtigt, og bevæ-gelsen kan virke noget forstyrrendei et ellers roligt landskabsbillede. Destørste kommercielle vindmøller,108

som opstilles i dag (op til 150 metertotalhøjde) roterer derimod megetlangsomt – helt ned til 9 omgangepr. minut, og dette opleves som enrolig bevægelse, som virker mindreforstyrrende i landskabsbilledet. Forforsøgsmøller med væsentligst størrerotordiametre vil denne oplevelseforstærkes yderligere.SYNLIGHED AF MASTER OG ØVRIGEANLÆGDer kan blive tale om to forskelligetyper master:- En bardunmast, som kendes fraTV-2 sendemasterne. Bardunmastener relativ spinkel og dermed mindresynlig, men bardunerne optager et retstort areal og kan give gener i forholdtil de omgivende områder.- En tresidet spids gittermast, somkendes fra højspændingsmaster.Denne mast er kraftigere i konstruk-tionen og dermed mere synlig

Måle og lysmarkeringsmasterne vilsærligt i nærzonen være synlige ogkan visuelt set potentielt forstyrremøllernes opstillingsmønster. Dagittermasten må forventes at væreden mest synlige, er denne brugt ivisualiseringerne. På længere afstande(i mellem- og fjernzone) forventesmasterne derimod kun at have megetringe visuel betydning.Af øvrige anlæg er der veje,arbejdsarealer, transformersta-tion, mindre skure samt service-bygninger som kan blive op til 12meter høje. Synligheden af disseanlæg fra de omgivende landsk-aber må anses som ubetydelig.Oplevet fra klitheden i vindfeltet vilbygninger og infrastruktur dog haveen betydning for oplevelsen af detsamlede anlæg, især når man kommertæt på testområdet. Det er en oplagtmulighed at tilknytte et besøgscentertil testområdet, og i den sammen-hæng at anlægge en arkitektonisk

helhedsbetragtning for disponering afdesign af infrastruktur og bygninger.Det anbefales derfor at få udarbejdeten dispositionsplan/samlet helheds-plan for testområdet.BELYSNINGSom udgangspunkt må det forven-tes at kravene til lysafmærkning aftestcentret ved Østerild vil svare tildem, der gælder for det eksisterendetestcenter ved Høvsøre. Vindmøllermed en totalhøjde på mere end 100m skal af hensyn til flysikkerhedenlysafmærkes, for de tekniske specifika-tioner se afsnit 3.k.Der bliver tale om 2 master henholds-vis nord og syd for møllerækken medhøjintensivt, blinkende hvidt lys.Synligheden af belysningen afhængeraf sigtbarhedsforhold. Det blinkendehvide lys, som blandt andet kendesfra TV-2 masterne vil påvirke nær- ogmellemzone og give karakter af tek-nisk landskab, selv om det er mørkt.

Herudover kan det forventes, at dervil være krav om fast, rødt lys på hveraf de øvrige ’høje genstande’, dvs.målemaster og vindmøller. Det fasterøde lys vil i praksis være svært at sepå afstande længere end 3 km, ogvurderes at have en begrænset visuelpåvirkning i de nærmeste omgivendeområder.

Bilister kommer her meget tæt på desydligste møller, men der bevares enbræmme af bevoksning langs vejen,og denne må forventes at skærme forudsyn til møllerne. I området omkringAbildhave vil der opstå frit åbentudsyn til møllerne, set henover dedyrkede markarealer.Fra områderne omkring Østerild Klit-plantage vil møllerne have en væsent-lig synlighed fra de fleste steder i detåbne land. Fra vest i vindfeltet, hvorskoven påtænkes ryddet, vil møllerneblive fuldt synlige. Øst for HjardemålKlit åbner landskabet sig, og møllernevil i området mellem Hjardemål Klitover Glæde til Bjerget forventes atvære synlige fra store dele af områ-det. Fra fjordområderne, TømmerbyFjord, Arup Vejle og Østerild Fjord ogfra Hannæs vil møllerne være klartsynlige henover de åbne vandfladerog lavtliggende engarealer.

Kulturlandskab med klitlandbrugmod nordøstLandskabet øst for Hjardemål Klit er ethalvåbent landskab. Det er en mosaikaf marker, moser, enge, klitheder, min-dre plantagebevoksninger og læhegn.Det må forventes, at møllerne vil bliveklart synlige fra store dele af detteområde og have en betydelig visuelpåvirkning af kulturlandskabet.Fra Hjardemål Klit Kirke må den tættebevoksning omkring kirkegårdenforventes at skærme af for møllerne.Fra de omkringliggende boliger erdet muligt, at møllerne stedvis vilblive synlige henover trætoppene. FraKlitvejen, der er en del af den nation-ale cykelrute nr. 1 – Vestkystruten, oger udpeget som særligt beskyttelses-værdigt kulturmiljø, vil der derimodpå strækningen øst for Hjardemål Klitvære frit åbent udsyn mod test-møllerne. Fra området ved Glæde, derligeledes er omfattet af udpegningen,må det også forventes, at der flere

steder vil være visuel påvirkning fratestmøllerne. Som eksempel på denvisuelle påvirkning i området er derforetaget visualisering fra Skrædder-gården ved Hjardemål Klit (N1).Det må på baggrund af visualiseringN1 vurderes, at den visuelle påvirk-ning fra testmøllerne set herfra erbetydelig, idet møllerne klart overgåralle øvrige landskabselementer i skala.Møllerne opleves dog entydigt somstående inde i eller bagved skoven,og de forstyrrer ikke oplevelsen af detklare skel mellem skoven og det åbnelandskab.

Rumligt-visuelle forhold

Rumligt-visuelle forhold i nærzonenDer er tæt skovbevoksning omkringselve testområdet. Vest for testområ-det planlægges store dele af skovenryddet, og set fra vest vil møllernesåledes blive klart synlige i nærom-rådet. Mod nord, øst og syd vil dentætte plantage bevirke, at test-møllerne, på trods af deres størrelseog nærhed, vil være helt eller delvistskjult fra mange af de nære områder.Lige syd for testområdet passererGl. Ålborgvej gennem plantagen.

De vestlige Vejler og HannæsFra det meste af den vestlige del af detfredede naturområde Vejlerne: Tøm-merby Fjord, Arup Vejle og ØsterildFjord, vil møllerne være klart synligeog have en betydelig visuel påvirk-ning af fjordlandskabet. Øst herforhæver bakkelandet Hannæs sig. Frastore dele af Hannæs må synligheden109

henover de vestlige Vejlers åbne vand-flader forventes at være stor.Hannæs er et forholdsvis tæt bebyg-get kulturlandskab, der er som helheder udpeget som beskyttelsesværdigtkulturmiljø. Fra de centrale dele aflandsbyerne vil det formentlig ikkevære muligt at se møllerne på grundaf bebyggelse og skærmende bevoks-ning. Fra den vestlige kant af lands-byerne vil der derimod være visuelpåvirkning fra de planlagte møller,som for eksempel i den vestlige kantaf Vesløs, se standpunkt N3.For vestgående trafik på Hovedvej 11vil der formentlig mange steder påstrækningen over Hannæs være enbetydelig visuel påvirkning. Ud fravisualisering N3 må det vurderes, atden visuelle påvirkning er betydelig,da mølleopstillingen toner frem i detmeste af synsfeltet. Opstillingsmøn-stret fremstår dog klart og let aflæse-ligt.110

Hannæs er som helhed ikke prægetaf større tekniske anlæg, men deneksisterende vindmøllepark vedDanopal vil fra Hannæs kunne oplevesi visuelt samspil med de planlagtetestmøller, se standpunkt (N2). Ud fravisualiseringen vurderes, at selvom deto mølleparker visuelt overlapper, erde to parkers skala så forskellig, at deeksisterende møller er klart under-ordnede i forhold til de planlagtetestmøller.Vesløs Kirke ligger markant i landska-bet på kanten af det sydlige Hannæs.Fra selve kirkegårdsområdet er der fritog åbent udsyn over fjordlandskabetmod testområdet i nordvest. Set fraindsigtslinien fra Vesløs Mark må detforventes, at testmøllerne vil stå bagkirketårnet.Arup Kirke ligger markant i landska-bet på kanten af morænen, med storsynlighed i det lokale landskab. Dethelt frie udsyn mod mølleområdet

afskærmes dog delvist af en trærækkeomkring selve kirkegården.For Vesløs Valgmenighedskirke haropstillingen af møller ingen egentligbetydning. I forhold til udsyn liggerkirken helt afskærmet inde i landsby-en og i forhold til indsyn skærmer be-plantningen generelt for kirkespiret.Øsløs Kirke ligger helt frit i landska-bet. Kirken står relativt markant på enlang strækning set fra Hovedvej 11ved ankomst til Øsløs fra øst; herfra vilmøllerne formentlig på en strækningopleves som stående bag kirketårnet.Ved Amtoft ligger en lystbådehavn ogsommerhusområder. Fra hovedgadenvurderes den visuelle påvirkning atvære lille og fra havnen og Kystvejen,der ligger adskillige meter under detøvrige terræn, vil møllerne genereltikke være synlige. Møllerne vil dogsandsynligvis være tydeligt synlige fraden nordvestlige udkant af byen, fraArup Kirkevej.

Vindfeltet mod vestVest for testområdet vil landskabetundergå en markant forandring, idetstørre plantagearealer konverteres tilåbne klitheder. Landskabet vil derefterbestå af marker vekslende medudstrakte klitheder, og møllerne vilsåledes blive fuldt synlige i områdetmellem testområdet og Hjardemål.Området er generelt øde og tyndtbefolket, men for Østerild og bebyg-gelser omkring Klastrup og Hjardemålmå den visuelle påvirkning forventesat være betydelig.Fra de centrale dele af Østerild vildet formentlig ikke være muligt at semøllerne på grund af bebyggelse ogskærmende bevoksning. Fra frakør-selsrampen ved Hovedvej 11 vest for

Østerild, hvor man kører på dæmning,vil man se henover byen mod test-møllerne, se standpunkt N5. Ud fravisualiseringen vurderes det, at denvisuelle påvirkning vil være betydelig,grundet testmøllernes skala og udbre-delse i synsfeltet.Fra den østlige kant af byen vilden visuelle påvirkning afhængeaf i hvilket omfang, der foretagesrydning i vindfeltet. Der er fleremulige scenarier.Scenarie 1: Al bevoksning ryddes mel-lem Østerild og testmøllerne og deropstår frit udsyn mod ryddet landskabog testområdet.Scenarie 2: En smal bræmme afskærmende bevoksning bevares langsHovedvej 29 og kun de øverste dele afmøllerne vil blive synlige bag trætop-pene. For bebyggelser omkring Hjar-demål og Klastrup må der forventesat være frit udsyn til testmøllerne i

byernes nordlige udkant.Fra Hovedvej 29 vil den østgåendetrafik i området omkring Hjardemålkunne få korte glimt af testmøllerne.Terræn og beplantning vil dogskærme for udsyn mod øst langs storedele af vejforløbet. Vejen svingerkort efter Hjardemål mod syd væk fratestmøllerne, og den visuelle påvirk-ning fra testmøllerne på denne delaf hovedvejen vurderes at være afmindre omfang.Øst for Klastrup står en eksisterendevindmøllepark. Fra den nordlige kantaf Hjardemål og ved Hjardemål Kirkevil de eksisterende møller ses i sam-menhæng med testmøllerne. Samspil-let mellem de eksisterende møllerog testmøllerne er belyst gennemvisualisering (N6). På baggrund afvisualiseringen vurderes det, at test-møllerne trods afstanden, skalamæs-sigt vil fremstå ligeværdige med deeksisterende møller. Der opstår visuelt

overlap mellem de eksisterendemøller og testmøllerne, hvor de toanlæg vil ”smelte sammen” og dermedbibringe opstillingsmønstrene en visuklarhed.Østerild Kirke ligger i den sydøstligedel af byen. Nord for kirken skærmerbevoksning og bebyggelse for megetaf udsynet mod testmøllerne, men detkan ikke udelukkes, at de øverste deleaf møllerne vil kunne ses fra kirke-gårdsområdet. Fra frakørselsrampensyd for byen vil man se by, kirke og deplanlagte testmøller i sammenhæng.Hunstrup Kirke ligger forholdsvis mar-kant i det lokale landskab. Udsynetfra kirken påvirkes ikke væsentligt, dakirken ligger inde i selve bebyggelsen.Fra den sydvestlige landevej står kirkeog tårn ret markant, når man kommerfri af det høje terræn foran. Møllernemå her forventes at være synlige bagkirken.

Fra Hjardemål Kirke synes der pågrund af den omkransende bevoks-ning ikke umiddelbart at være udsynfra selve kirkegårdsområdet. Der erheller ikke konstateret problemer medindsigtslinier, da det høje terræn vestfor kirken bevirker, at kirken ikke ersynlig fra denne retning.RUMLIGT-VISUELLE FORHOLD IMELLEMZONENFra områderne i mellemzonen vilmøllerne generelt være synlige.Landskaberne har en åben karakter ogovergangene mellem de højtliggendeistidslandskaber og de lave fjord- ogengområder giver vide udsigter. Deåbne og lavtliggende engarealer østfor testområdet giver lange udsyn.Mod vest vil terrænets højde og land-skabets åbenhed bevirke, at møllernesfremstår markant synlige. Fra klit- oghedeområderne langs kysten modVigsø Bugt, vil der være udsigt hen-over den flade slette mod mølleområ-det inde i landet.111

De østlige Vejler og BulbjergFra den østlige del af det fredede na-turområde Vejlerne må møllerne for-ventes at blive synlige mod vest. Dethøjereliggende terræn Hannæs liggermellem engarealerne og testmøllerne,men afstanden til Hannæs og møller-nes højde må forventes at resulterei, at møllerne vil være synlige. Derer en lang række udsigtspunkter tilfugleobservation samt Naturcentret,som er beliggende på vejdæmningen(Hovedvej 11), se fotostandpunkt M2.På baggrund af visualiseringen vurde-res det, at testmøllernes placering ilandskabet sløres noget af det foran-liggende terræn på Hannæs, hvilketdog i en vis udstrækning mindskerden visuelle påvirkning fra møllerne.Alt i alt vurderes møllerne skalamæs-sigt at være i balance med landskabet.For den vestgående trafik på Hovedvej11 må testmøllerne på hele stræk-ningen på vejdæmningen overVejlerne forventes at være synlige,112

uanset at de er delvist skjult af detforanliggende terræn.Bulbjerg Knuden ligger som en øomgivet af lavere landskaber, og derer derfor vid udsigt herfra. Møllerne vilherfra være fuldt synlige mod sydvestbag fredede klitheder og udstrakteklitplantager, se fotostandpunkt M1.På baggrund af visualiseringen vurde-res det, at testmøllerne visuelt set på-virker områdets karakter af uforstyrretnaturområde. Ser man isoleret pålandskabets skala, vurderes der atvære en god balance mellem møllerog det vidtstrakte landskab, idetmøllerne set i forhold til dette storska-lalandskab decimeres væsentligt.

åbne storbakkede marklandskab.I området er en del læhegn, menmarkpartierne er store, og man kom-mer mange steder på stor afstandaf beplantningen, som ellers kunneskærme for udsynet. Det bakkedeterræn betyder, at man mange stederstår højt i landskabet med langeudsyn.Fra Thisted vil testmøllerne på grundaf terrænforhold og bebyggelse ikkevære synlige fra byens centrum ellerhavnen. Fra industrikvarteret i byensnordøstlige kant ved Hovedvej 11må der derimod forventes at væremulighed for udsyn mod testområdet,se fotostandpunkt M3. På baggrundaf visualiseringen vurderes de plan-lagte testmøller at være i skalamæssigbalance med det øvrige landskab,samt at opstillingsmønstret vil væretydeligt aflæseligt og differentierbartfra områdets øvrige mølleparker.På Hovedvej 11 mellem Thisted og

Østerild må det forventes, at test-møllerne mange steder vil blive syn-lige. Vejen har på det meste af dennestrækning retning mod testområdetog følger terrænet op og ned fra lavt-liggende dale til høje bakkepartier. Frade fleste af de højtliggende partier mådet forventes, at testmøllerne bliversynlige.Landsbyen Nors nord for Thisted erbeliggende højt i terrænet i et stor-bakket landbrugslandskab med vidudsigt mod øst. Der må her forventes,at testmøllerne vil blive synlige, og atder vil opstå visuelt samspil med enrække eksisterende mølleparker, sefotostandpunkt M4.Fra dette standpunkt vurderes denvisuelle påvirkning fra eksisterendemøller tilsammen med de planlagtetestmøller, at forøge landskabetstekniske præg. Landskabet har dogallerede i dag et præg af produk-tionslandskab. Det vurderes ikke, at

Åbent landbrugsland mod vestOmrådet nord og øst for Thisted er ethøjtliggende morænelandskab, derer præget af åbent intensivt dyrketlandbrug. I området ligger landsbyer,gårde og husmandssteder tæt i det

Klithederne langs Vigsø BugtVesterhavskysten langs Vigsø Bugt erpræget af åbne klitheder, som stræk-ker sig flere kilometer ind i landet.Klitheden er længere inde i landettilplantet med plantager, men da deleaf disse forudsættes delvist ryddet, måmøllerne forventes at blive synlige fravisse dele af kysten langs Vigsø Bugt,på strækningen mellem Vigsø og fremtil Madsbøl Plantage. Fra MadsbølPlantage og øst på til Lild Strand vilder ikke blive ryddet skov, men mangesteder er der mulighed for, at manvil kunne se det øverste af møllernehenover klitplantagernes trætoppe.Kysten langs Vigsø Bugt er meget ødeog uberørt, og store stræk er omfattetaf fredninger. De eneste bebyggelserøst for Hanstholm er Vigsø og LildStrand, som begge ligger i mellem-zonen i forhold til testmøllerne.Fra Vigsø, hvor Vigsø Feriecenter

ligger, vil testmøllerne være synligebag klitterne, når man ser ned langskysten mod øst, se fotostandpunktM5. På baggrund af visualiseringenvurderes den visuelle påvirkning afkystnærhedszonen at være væsentlig,da kystens uberørte karakter påvirkes.Ser man isoleret på landskabets skalavurderes der dog at være en god bal-ance mellem møller og det vidtstraktelandskab.Lild Strand, der sammen med Red-ningsvejen langs kysten er udpegetsom beskyttelsesværdigt kulturmiljø,er et lille fiskerleje med sommerhu-sområder ved kysten mod Vigsø Bugtgodt 5 km vest for Bulbjerg. Terrænetmellem Lild Strand og testområdeter meget fladt, og det er sandsynligt,at man vil kunne se det øverste aftestmøllerne henover trætoppene iklitplantagen.

RUMLIGT-VISUELLE FORHOLD IFJERNZONENI fjernzonen - på afstande større end13 km - vil de planlagte testmøllerprimært være synlige fra isoleredehøjtliggende punkter eller områder ilandskabet, eller over åbne vandfladersom eksempelvis Limfjorden.

LimfjordsområdetI Limfjordsområdet vil der i klart vejrvære vidt udsyn over de åbne vand-flader. Fra en del af kysterne langsThisted Bredning og Løgstør Bredninger der mulighed for, at testmøllerne iklart vejr vil blive synlige. Mange sted-er er der langs fjorden høje kystklinter,der yderligere øger udsynet som foreksempel på det nordlige Mors, på Furog på Livø.De fleste dage af året er dog i størreeller mindre grad påvirket af skydæk-ke, og møllerne vil derfor være væ-sentligt mindre synlige. Der er foretag-et visualisering fra Løgstør, der ligger

Vestkysten og Nationalpark ThyGodt 19 km vest for testmøllerne lig-ger Hanstholm by på kalkknuden højthævet over det øvrige landskab. Fraområdet omkring fyret vil man kunnese de øverste dele af testmøllerne isamspil med eksisterende vindmøllerog andre tekniske anlæg umiddelbartøst for byen, se fotostandpunkt F2. Påbaggrund af visualiseringen vurderesden visuelle påvirkning fra de nyetestmøller at være minimal. Den måanses som ubetydelig i forhold til denvisuelle påvirkning fra de eksisterendetekniske anlæg umiddelbart øst forbyen.Langs Vestkysten syd for Hanstholmligger det fredede område HanstholmVildtreservat, som indgår i National-park Thy. I det meste af området er der113

ikke offentlig adgang til de frededeklitheder, men man kan opleve land-skabet fra Kystvejen. Set herfra vil deøverste dele af møllerne formentligvære synlige fra enkelte høje punkterhenover det foranliggende terræn.Den visuelle påvirkning må betegnessom minimal om dagen, men kanmuligvis have en mindre betydningom natten, hvor lysmarkeringsmas-ternes top muligvis fra visse steder vilkunne anes bag terrænet i østrandenaf reservatet.0. ALTERNATIVDer er redegjort for den landskabeligesituation ved et 0. alternativ ved atsammenholde alle visualiseringer medde eksisterende forhold; landskabetsom det ser ud i dag.Hvis projektforslaget ikke gennem-føres, bortfalder de visuelle påvirk-ninger, som opstillingen af testmøl-lerne vil medføre. Det gælder både114

for landskabelige situationer, hvoropstillingen af møller kan siges at havevæsentlige konsekvenser for landskab-et og for situationer, hvor opstillingenaf møller kan bidrage til at udfyldelandskabsrummet med sammenhængog orden.Ved 0. alternativet bortfalder devisuelt-landskabelige gener, somrydning af skov i testområde ogvindfelt i en årrække må forventes atkunne medføre; til gengæld bortfalderde langsigtede perspektiver ved atgendanne klithede og hermed skabeet stort, åbent og mere oprindeligtlandskab i sammenhæng med de storekystlandskaber langs Vestkysten.

stande og fra forskellige verdens-hjørner. Man kan ikke optage fotos ogudføre visualiseringer fra alle tænke-lige punkter i de omgivende områder,men samlet set giver visualiseringerneet generelt billede af påvirkningen aflandskabet.Visualiseringerne er som udgangs-punkt foretaget fra punkter ogområder i landskabet, hvor mangemennesker normalt færdes, fra trans-portkorridorer og samlede bebyggel-ser i naboområdet. Der er gennemførtrekognosceringer og fotooptagelserfor at belyse den visuelle sammen-hæng med de særligt markantelandskabsområder og -elementer, somder er redegjort for i den første del aflandskabsanalysen.Møllestørrelser på visualiseringerDet er valgt at visualisere forskel-lige møllestørrelser og mølletyper(heriblandt en to-bladet model) for atillustrere det varierede visuelle udtryk,

som man kan forvente af et testcenteraf denne type. Møllerne på de vistevisualiseringer har totalhøjder på230–250 meter, med varierede forholdmellem tårnhøjde og rotordiameter,for samtidig at illustrere den maksima-le visuelle påvirkning.Det er muligt, at mindre møller vilblive testet og møllernes indbyrdesstørrelse kan komme til at variere mereend vist på visualiseringerne.Det er dog den hidtidige erfaring, atde forskellige fabrikanters møller overtid har nogenlunde samme størrelsemed kun mindre indbyrdes afvigelser.For at visualiseringerne er sammen-lignelige er alle visualiseringer somudgangspunkt gengivet i sammeforstørrelse og med det samme op-stillingsforslag. Beskuerens opfattelseaf proportionerne i visualiseringenafhænger af betragtningsafstandentil billedet. Visualiseringerne på defølgende sider er fortrinsvis gengivet

Visualiseringer

Valg af fotostandpunkterGenerelt er fotostandpunkterne til vi-sualisering af testmøllerne udvalgt, såde illustrerer vindmøllerne set fra stra-tegiske punkter, fra forskellige af-

i et mål på 17x26cm, og fotos eroptaget med såkaldt ’normalobjektiv’.En betragtningsafstand på 15-20 cmsvarer bedst til den oplevelse, man vilopnå, hvis man stod på stedet.For en enkelt visualisering (N6 – Hjar-demål Kirke) er der anvendt panora-mafoto med en større vinkel for atfå plads til projektforslaget indenforbilledrammen. Fotoet er beskåret ihøjden.