L 206 - 2009-10 - Bilag 41: Notat fra DMU af 7/5-10 om Kallesmærsk Hede, Ringkøbing Fjord og Østerild Klitplantage, fra miljøministeren

1. IndledningDanmarks Miljøundersøgelser er i skrivelse fra By- og Landskabsstyrelsendateret 23. april 2010 blevet bedt om at foretage en vurdering af muligeeffekter på Natura 2000-interesser ved forslag om etablering af en nationalprøvestation for vindmøller på følgende lokaliteter: Kallesmærsk Hede ogStauning øst for Ringkøbing Fjord (Se Bilag 5 – modtaget d. 26. april 2010).DMU har derudover valgt at inddrage den allerede foreslåede placering afnationalt testcenter ved Østerild plantage idet en vurdering af denaturmæssige implikationer for de to alternative placeringsforslag børperspektivers i forhold til hovedforslaget ved Østerild for at der afmyndighederne kan træffes en endelig afgørelse om placering på et såvelinformeret grundlag som muligt.Fokus i notatet er især på fugle, naturtyper og arter, som er en del afudpegningsgrundlagene, er på EF-Habitatdirektivets bilag IV eller sombruger områderne til migrations- eller fourageringstræk. Alle vurderingergælder etableringsfase såvel som driftsfase, med mindre andet er angivet iteksten.

Vurderingen af de tre lokaliteter er foretaget på et overordnet plan baseret påeksisterende viden og uden detaljerede oplysninger om den konkreteforekomst af de pågældende arter og deres levesteder på de angivneopstillingsplaceringer. For naturtypernes vedkommende er vurderingerneudelukkende baseret på eksisterende viden om habitattypernes udbredelseindenfor habitatområderne og de § 3 beskyttede naturarealer påprøvestationerne. Naturarealernes aktuelle naturtilstand er derimod ikkeinddraget. Vurderingerne er derfor at betragte som en indledende screeningaf mulige konflikter mellem placeringerne af vindmøllerne og de arter ognaturtyper, der formodes at forekomme i opstillingsområderne og dette notatudgør således ikke en egentlig VVM-analyse.

2. Generelle betragtninger2.1. Generelt om fugletrækket og kollisionsrisiko ved den jyskevestkystDer forekommer generelt store mængder af trækkende fugle i Vestjylland ogisær langs den jyske vestkyst. Der er ikke foretaget deciderede studier afdisse trækbevægelser og vurderinger angående fugle-vindmøllekollisioner idette notat vil derfor i høj grad være baseret på et kvalificeret skøn, da dermangler eksakt viden på området.Nogle trækfugle passerer igennem Vestjylland forår og efterår - og raster,dvs. tager ophold af kortere eller længere varighed. Andre fugle ankommertil området om efteråret og bliver i området for at overvintre. Inden forområdet vil nogle fuglearter foretage daglige trækbevægelser imellem yngle-og/eller rasteområder og fourageringsområder. Disse bevægelser benævnesfourageringstræk.Foruden de fugle der yngler/raster i et område, foregår der langs heleVestkysten omfattende trækbevægelser af fugle, der trækker gennemområdet uden at gøre ophold. For disse sondres mellem vandfugle oglandfugle. Begge grupper vil typisk foretage såkaldte ledelinjetræk langskysten, men adskiller sig ved at vandfugle oftest vil trække over vand,landfugle over land.Nogle vandfugle vil trække i alle de lyse timer, mens nogle landfuglefortrinsvis trækker midt på dagen (dagtrækkere, f.eks. rovfugle og traner).Andre arter, især småfugle samt mange vadefuglearter, ænder og lommer,trækker om natten. I nærværende notat er det trækket over land der harbetydning og her er forekomsten af egentligt træk langs (ledelinjetræk) ellerpå tværs af kystlinien dårligt kendt.For landfugle er især Blåvand og Skagen kendt som træk hot-spots, dvs.områder der overflyves af store mængder trækfugle grundet lokaliteternesgeografi og deraf opstående flaskehalseffekter, hvor trækket opkoncentreres.Generelt må det forventes, at der foregår relativt store trækbevægelser overland langs den jyske vestkyst af især nattrækkende fugle om efteråret og ispecielle østenvindssituationer (trækket forflyttes af vinden mod vest) omforåret. Derudover huser Vestjylland store koncentrationer af rastendevandfugle både forår, efterår og vinter som dagligt foretagerfourageringstræk ikke bare på langs af vestkysten men også på tværs mellemlokale fødesøgnings-, overnatnings- og rasteområder.Situationer med kollisioner ved vindmøller kan opstå i følgende situationer:

1) Ved de årlige træk mellem yngleområder og vinterkvarterer(egentlige trækfugle, der typisk krydser landegrænser)2) Ved lokale trækbevægelser mellem lokale yngleområder ogfourageringsområder (ynglefugle)3) Ved lokale trækbevægelser mellem lokale rastepladser ogfourageringsområder (rastende trækfugle) og ved igangsættelse aftræk når rasteområder forlades4) Når fugle forstyrres af menneskelig aktivitet5) Når fugle tiltrækkes af lyset på vindmøllerne6) Når fouragerende fugle jager byttedyr fra luftenMange faktorer kan påvirke kollisionsraten ved vindmølleparker. Fra enkollisionsmodel udviklet af DMU i forbindelse med etableringen af NystedHavvindmøllepark kan man udlede, at det der havde størst betydning var,om fuglene opfattede mølleparken som en barriere og fløj udenom ellerhenover (undvigerespons). Men selv indenfor den enkelte art kan der væreforskel fra sted til sted, om fuglene opfatter en vindmøllepark som enbarriere.Generelt kan man sige, at hvis der ikke er konstateret en barriereeffekt vilfuglene være mere tilbøjelig til at flyve gennem en vindmøllepark. Antallet affugle, der rent faktisk krydser en vindmøllepark, er naturligvis også vigtigfor kollisionsraten. Her er der eksempler på, at vejrforhold kan spille ind.Således kan trækruter flytte sig fra dag til dag både i det horisontale ogvertikale plan afhængig af vindpåvirkning. Derudover henregnes dårligsigtbarhed, nattemørke og kunstigt lys (se nedenfor) også til vigtige faktorer,der kan øge kollisionsraten.Der er med andre ord mange faktorer, der kan spille ind, og da der i dekonkrete tilfælde ved Kallesmærsk Hede, Stauning og Østerild Plantage ikkeforeligger data på trækfuglebevægelser vil den vurdering afkollisionsrisikoen, som nedenfor er beskrevet, være forbundet med en storusikkerhed på nuværende tidspunkt.Generelt behandles kollisionsrisici for de forskellige scenarier under et (énbeskrivelse for hver af de tre lokaliteter), idet vores begrænsede/manglendeviden omkring lokale trækkorridorer vanskeliggører en så højdeltaljeringsgrad.

2.2. Generelt om fugles fouragering ved vindmøllerDa områder nær vindmøller primært har lav bevoksning, er disse ofte godefourageringsområder for svaner, gæs og hjejler. Effekten af terrestriskplacerede vindmøller på fouragerende kortnæbbede gæs er studeret i Nord-og Vestjylland, på Klim Fjordholme, ved Vester Torup og ved Velling Mærsk(Larsen & Madsen 2000, Madsen & Boertmann 2008). Ved alle tre lokaliteterblev de første undersøgelser foretaget i 1998 og 2000. Disse blev gentaget i2008. Vindmølleparken ved Vester Torup består af en enkelt rækkevindmøller.Undersøgelserne viste at de kortnæbbede gæs ved Klim Fjordenge i 1998holdt sig væk fra selve mølleparkområdet, og ud til en afstand af ca. 200 m.Ved en opfølgende undersøgelse i 2008 holdt gæssene sig stadig fra selvemølleområdet, men fandtes da ind til en afstand af 100 m fra møllerne. VedVester Thorup udnyttede de kortnæbbede gæs arealerne ind til en afstand af125 m i 1998. Den tilsvarende afstand var i 2008 reduceret til en afstand af 50m fra møllerne. Ved Velling Mærsk udnyttede gæssene arealerne ind til enafstand af 100 m fra parken i 2000. Denne afstand var i 2008 reduceret til 40m, og gæssene sås på dette tidspunkt fouragerende imellem vindmøllerne iparken, med en afstand på ca. 30 m til møllerne (Larsen & Madsen 2000,Madsen & Boertmann 2008).Effekten af etablering af en terrestrisk vindmøllepark på fouragerendesangsvaner blev undersøgt omkring en vindmøllepark ved Overgård Godsved Mariager Fjord. I dette område sås flokke af sangsvaner fouragere påarealer imellem vindmøllerne (Clausen & Bøgebjerg 2006).Der foreligger muligheder for afværgeforanstaltninger i forhold til potentielleeffekter på fordelingen af svaner og gæs omkring de projekterede vindmøller.Undersøgelser ved Overgård Gods, Mariager Fjord viste at Sangsvanernesudnyttelse af markerne i høj grad afhang af den aktuelle eller det foregåendeårs afgrøde på marken (Larsen & Clausen 1998). Ved at kontrollere valget afafgrøder på arealet vil man eventuelt kunne reducere både tab affourageringsområde og kollisions risiko.Det faktum, at flyvende fugle i en vis udstrækning reagerer på afstand afvindmøller, kan medvirke til at antallet af fugle der vil lande og fouragere inærheden af møller reduceres. Ved Tjæreborg blev der eksempelvisdokumenteret en reaktionsafstand på 800 m for flyvende hjejler (Pedersen &Poulsen 1991), mens en undersøgelse i Holland viste en reaktionsafstand på100 m (Winkelman 1994).

Det har ikke været muligt at foretage en vurdering af forskelle imellemreaktionsafstande for henholdsvis store og mindre vindmøller, ligesom derikke er foretaget vurderinger i forskelle imellem forstyrrelseseffekter afvindmøller arrangeret i én række versus vindmøller arrangeret i en egentligmøllepark. En vurdering af forskelle i forstyrrelseseffekten fra vindmøllerarrangeret med en indbyrdes afstand på henholdsvis 200 meter, som i deneksisterende møllepark ved Stauning, og 600 meter, som i det projekteredesamlede Stauning alternativ, er ikke foretaget. Et forsigtigt samlet skøn afdisse tre aspekter er, at den forstyrrende effekt af mindre og tættere placeredevindmøller, vil være større end i et scenarie med store møller i en enkeltrække og med større indbyrdes afstand.

2.3. Generelt om Arter omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IVHabitatdirektivet forpligtiger medlemslandene til at sikre, at yngle- ograsteområder at yngleområder for arter på habitatdirektivets bilag IV ikkebeskadiges eller ødelægges og at undgå forsætlig forstyrrelse af disse arter, isærdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrereller vandrer.I dette afsnit vil der blive givet en foreløbig vurdering af om etableringen afen prøvestation for vindmøller med en højde op til 250 m på en rækkenærmere angivne lokaliteter vil medføre beskadigelser eller ødelæggelse afarternes yngle- og rasteområder eller forstyrrelse af arterne i vigtige perioderaf deres livscyklus i disse områder. Det vil endvidere blive vurderet i hvilketomfang vindmølleanlæggene vil påvirke arternes bevaringsstatus regionalt.Vurderingerne af bevaringsstatus for arter på bilag IV, som formodes atforekomme på vindmølle lokaliteterne fremgår af Bilag 4. Princippet om atopretholde en sammenhængende økologisk funktion kan i mange tilfældeanvendes for udbredte arter som fx stor vandsalamander, spidssnudet frø ogodder, der forholdsvist let kan rekolonisere nye yngle- og rasteområder. Fornærmere retningslinier om forvaltning og beskyttelse, henvises til fagligrapport fra DMU (’Håndbog’) om bilag IV-arter – til brug i administration ogplanlægning (Søgaard & Asferg 2007).OdderDer foreligger ikke undersøgelser af forstyrrelseseffekten på odder fravindmøller. Odder kan være meget følsom overfor menneskelig forstyrrelse. Iforhold til forekomst af odder synes den dog at kunne tolerere/tilvænnes envis forstyrrelse, hvis der er gode skjulemuligheder i nærområdet ogforstyrrelsen er 'forudsigelig ufarlig'. Odderforekomsten synes ikke at blivepåvirket af vindmøller på markarealer nær vandløb. DMU vurderer heller

ikke at der vil være en væsentlig effekt på bestandstæthed eller odders brugaf en vandløbsstrækning eller vådområder nær vindmøller.BirkemusDet vestlige limfjordsområde rummer den ene af artens to hovedbestande iJylland. Der findes ingen recente observationer i det nationaleartsovervågningsprogram (NOVANA 2004-2009) om forekomst af birkemus iopstillingsområderne. Men Østerild Klitplantage ligger inden for artensnaturlige udbredelsesområde i regionen og en undersøgelse af denseventuelle tilstedeværelse vil være påkrævet, såfremt der etableresvindmøller i områdetFlagermusDer mangler generelt forskningsbaseret viden om vindmøllers effekt på såveltrækkende som lokale bestande af flagermus. Efterhånden er der rapporteretom dødsfald af mange forskellig flagermusarter ved vindmøller fra andreeuropæiske lande og Nordamerika (Ahlén 2008, Rodrigues 2008). Flagermusjager i meget forskellige højder, som også kan variere inden for den enkelteart. Nye europæiske undersøgelser har vist, at der kan samle sig storeinsektforekomster omkring møller på både land og hav, som tiltrækkerjagende flagermus med øget kollisionsrisiko til følge (Ahlén et al. 2007). Selvarter, der normalt jager i meget lav højde over vandflader kan findes jagendeoppe omkring vindmøller. For arter med langsom bestandsomsætning – somflagermus – kan selv tab af et mindre antal individer have betydning for enlokal bestands trivsel og bevaringsstatus.PadderVindmøllernes påvirkning af paddernes levevilkår i et område knytter sigformentlig primært til et evt. tab af levesteder ved anlægsarbejder og veje iforbindelse med selve mølleparken, som kan betyde tab af yngle- ogfourageringsområder og opsplitning af levesteder og bestande. Desuden kankørsel på nyanlagte veje/tracéer medføre trafikdrab på padder undervandring og fødesøgning. Normalt vil sådanne negative effekter kunnekompenseres ved fx at etablere nye vandhuller eller afværges gennemetablering af paddehegn.Krybdyr (markfirben)Krybdyr vurderes kun i ringe grad at reagere på vindmøller. Som det gælderfor padder knytter de negative påvirkninger sig primært til tab af levested ogopsplitning af disse og bestandene i området ifm anlægsarbejderne. Der kandog også herved skabes solvendte skråninger, som kan fungere som hurtigt-opvarmede solepladser forår og efterår, som kan påvirke artens levevilkårpositivt i områderne.

2.4. Generelt om naturtyper omfattet af EF-Habitatdirektivetsbilag IHabitatdirektivet beskytter 59 forskellige naturtyper i Danmark og dennebeskyttelse er implementeret ved udpegning af habitatområder fornaturtyperne og iværksættelse af en beskyttelse og målrettet forvaltning aftyperne inde i habitatområderne med det formål at opretholde eller opnå engunstig bevaringstilstand for typerne i de beskyttede områder, og på langsigt opnå gunstig bevaringsstatus i Danmark og i de biogeografiske zonersom Danmark har en andel af.Der er udarbejdet naturplaner for alle for alle Natura 2000-områder, derrummer både habitat- og fuglebeskyttelsesområder, og planerne har ibegyndelsen af 2010 været i teknisk forhøring hos kommunerne. Udkast tilplaner rummer område målsætninger og et indsats program.For 28 naturtyper foreligger en dækkende kortlægning indenforhabitatområderne, for skovtyperne er kortlægningen dog ikke fuldstændigudenfor fredsskov. For de øvrige naturtyper er vores viden om deresforekomst mere sporadisk.Udenfor habitatområderne forekommer beskyttet natur i form af lysåbnenaturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 samt skove. Nogle af dissekan være habitatnaturtyper, men er ikke beskyttet som sådan udenfor Natura2000.KlitterKlitter dannes ved vindomlejring af sand fra kysten (kystklitter) eller fratidligere geologiske aflejringer (indlandsklitter). Kystklitterne er sjældne iEuropa og højt prioriteret i habitatdirektivet med 10 danske klittyper pådirektivets bilag I, herunder klithede (2140) og grågrønne klitter (2130) somprioriterede typer. Klitterne er sammen med strandengene de naturtyperhvor Danmark har den største andel af de biogeografiske regioner som landeter en del af. Inde i habitatområderne er klitterne kortlagt efter direktivetsnaturtypeliste, mens de udenfor typisk vil være kortlagt som hede efternaturbeskyttelsesloven. Typiske forvaltningsproblemer vil værenæringsstofbelastning ved atmosfærisk deposition og jordfygning,dæmpning af sandflugt og kysterosion, fravær af øvrige forstyrrelser(græsning, brand) og den deraf følgende tilgroning med vedplanter ogerstatning af dværgbuske og likener med et tæt græstæppe.HederHeder er arealer præget af dværgbuske på sur og udvasket jordbund.Habitatdirektivet omfatter tørre og våde heder. Bevarelsen af hederne

rummer samme konflikter som klitterne, med undtagelse af sandflugt ogkysterosion.Moser, søer & engeMoser, søer og enge er naturtyper som afhænger af en tilførsel afoverfladevand eller grundvand. Habitatdirektivet omfatter 5 danske søtyper,7 mosetyper og 1 engtype. Udenfor habitatområderne er naturarealerneregistreret som §3-enge, moser og søer. Væsentlige trusler mod typerne erafvanding, næringsstofbelastning og tilgroning som følge af ophørt græsning.Skove og plantagerSkove er naturtyper som huser en stor del af Danmarks biodiversitet og ikkemindst de truede arter. Habitatdirektivet omfatter 10 danske skovtyper, denene er dog samtidig en klittype – skovbevoksede klitter (2180). Det tagermange år at skabe en skovnaturtype, og derfor er det tilsvarende vanskeligtog langvarigt at kompensere for en rydning af habitat-skov. 40% af detdanske skovareal er rene nåletræsplantager, som ofte er plantet på marginallandbrugsjord, typisk uudnyttede strækninger med hede, overdrev, klit ogmose. Naturtyper som har været og stadig er i tilbagegang.Vurderingen af effekten på naturtyperVurderingen af de foreslåede placeringer indenfor de tre geografiskeområder foretages i dette notat som en screening med udgangspunkt iopgørelser af naturtypernes forekomster indenfor de foreslåede placeringer.De tre testområder er opdelt i testområde og vindfelt, og for disse har viundersøgt andelen af NATURA2000-områder og indenfor disse undersøgtarealet af kortlagte habitattyper listet på Habitatdirektivets Bilag I. Itestområde og vindfelt har vi desuden beregnet det samlede areal mednaturtyper beskyttet via naturbeskyttelseslovens § 3. Det vurderes om der erpotentiel konflikt eller mulighed for synergi mellem testområde/vindfelt oghensynet til de naturtyper som findes i områderne.

3. Kallesmærsk Hede (bilag 1a, 1b og 1c)Kallesmærsk Hede ligger i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 50 (KallesmærskHede og Grærup Langsø). Området er udpeget for ynglefuglene Hedehøg,Tinksmed og Hedelærke. Desuden træffes bilag 1-arten natravn, som dogikke er på udpegningsgrundlaget.Området ligger endvidere i EF-Habitatområde nr. 73 (Kallesmærsk Hede,Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage) og er udpeget for odder,samt for 26 naturtyper, hvoraf de centrale vil blive behandlet her.Området ligger i umiddelbar nærhed at EF-Fuglebeskyttelsesområde 56(Filsø) og møllerne kan tænkes at kunne påvirke ind i dette område. Herhenvises til tidligere notat ”Mulig påvirkning af arter og Naturtyper, medsærlig fokus på fugle, ved evt. etablering af national prøvestation forvindmøller i Natura 2000-området Filsø” sendt til By- og Landskabsstyrelsen17-09-2009.

3.1. ArtsgennemgangI dette afsnit gennemgås arter i udpegningsgrundlagene, arter omfattet afhabitatdirektivets bilag IV, samt arter der formodes kan påvirkes afvindmøller. For hver art gives en kort status samt en umiddelbar vurderingaf mulige problemstillinger i forhold til den foreslåede vindmøllepark.For hver fugleart noteres endvidere den foreløbige vurdering af arternesnationale bevaringsstatus (efter Pihl m.fl. 2003) samt en foreløbig vurderingaf lokal bevaringsstatus for arterne i udpegningsgrundlagene jf. MiljøcenterRibe/Miljøministeriets forslag til Natura 2000-plan for området ( By- ogLandskabsstyrelsen 2009).Arter på udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområde 50HedehøgNational bevaringsstatus: Ugunstig-stabil.Lokal bevaringsstatus (prognose): Ugunstig.Hedehøg er en sjælden ynglefugl, der har været i tilbagegang over enlængere årrække i Danmark. Hedehøg har ikke ynglet ifuglebeskyttelsesområdet i dette årtusinde (John Frikke (MC Ribe) & JensHjerrild Hansen (SNS Vadehavet), Pers. med.).Hedehøg placerer sin rede tørt og direkte på jorden. I naturlige habitater erdet ofte i hede- og klitmoser med en vegetation på mindst 40 cm´s højde.Muligheden for at finde egnede redehabitater vil muligvis blive forringet

pga. habitattab i scenarie 1b, men ikke i scenarierne 1a og 1c, hvorvindmøllerne placeres i skov uden for fuglebeskyttelsesområdet.Hedehøge har som andre kærhøge en adfærd hvor de fouragerer i lav højdeefter smågnavere og småfugle over græsmarker, enge, overdrev oghedemoser. Muligheden for at finde egnede fourageringsområder måforventes at blive forringet pga. habitattab i scenarie 1b, men ikke iscenarierne 1a og 1c.Kollisionsrisici vurderes at være minimale, fordi det forventes at møllerne,der vil blive opstillet, generelt har rotorbund over 50 m højde, og hedehøgenefouragerer under denne højde.

HedelærkeNational bevaringsstatus: Gunstig.Lokal bevaringsstatus (prognose): Gunstig.Hedelærke forekommer i åbne, sandede områder med lav vegetation. Derskal være bar jord med spredt vegetation, men også små buske og træer tilsangposter. Arten yngler derfor i heder, klitheder og ryddede områder inåleskove. I særdeleshed nyplantede fyrreskovsområder på 2-3 år synes attiltrække arten.Hedelærke er aldrig systematisk registreret, så der findes ikke en fuldstændigoversigt over yngleområderne ved Kallesmærsk. Data fra Dofbasen viser, atden er registreret som ynglefugl ved Sølager Sø og Helle sø inden for

bestyttelsesområdet. Derved vil scenarie 1b give et direkte habitattab forHedelærke. Scenarie 1a og 1c kan have en mulig forstyrrende effekt inden forEF-Fuglebeskyttelsesområdet via støj, refleksioner og/eller bevægelse, mender findes ikke data der kan belyse dette.Det er omvendt muligt, at der vil dannes nye og ikke tidligere tilgængeligeyngleområder for hedelærke, hvis der fældes plantage. Etablering af enmøllepark i plantageområder vil muligvis derfor kunne fremme bestanden afhedelærke.Andre arter på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1.NatravnNational bevaringsstatus: Gunstig.Natravn synes i stor udstrækning at have skiftet ynglebiotop i takt medhedernes opdyrkning og forsvinden. Tidligere ynglede arten først ogfremmest på lyngheder, men træffes nu overvejende i åbne fyrreskove på tørog sandet bund. I 1800-tallet betegnedes natravn som en af hedenskarakterfugle, og den var almindelig i Jylland, men var også spredtforekommende i det øvrige Danmark. Op gennem 1900-tallet erudbredelsesområdet indskrænket, og arten er således forsvundet fra Fyn,samt store dele af Øst- og Sønderjylland (Pihl m.fl. 2003).Natravn er aldrig systematisk registreret, så der findes ikke en fuldstændigoversigt over yngleområderne ved Kallesmærsk. Data fra Dofbasen viser, atden er registreret som ynglefugl ved Bordrup Klitplantage og OksbyKlitplantage. Derved vil scenarie 1b og 1c have en mulig forstyrrende effektog et direkte habitattab for Natravn. Der findes ikke data der kan belysehvorvidt scenarie 1a vil have en effekt eller ej.Det er dog en mulighed, at en delvis rydning af plantagerne vil kunne givenatravnen nogle forbedrede fourageringsmuligheder, men der mangler vidender kan belyse den samlede effekt af møllerne, her i blandt effekten af støj,bevægelser og refleksioner.Fugletræk og kollisionsrisiciFugle på decideret trækRingkøbing fjord og Vadehavet er kendt for sine store koncentrationer afrastende vandfugle (vadefugle, ænder og gæs) og når disse skal trækkevidere efter en rasteperiode ligger Kallesmærsk Hede på den direkte rutemellem disse to områder. Det kan altså ikke udelukkes at der forekommer enbetydelig trækkorridor for disse vandfugle både forår og efterår overområdet, men der eksisterer ingen data på disses flyvehøjder.

Blåvand fuglestation har gennem standardiseret ringmærkning afspurvefugle dokumenteret at hele Blåvands Huk-tangen der stikker ud iNordsøen kan betegnes som et trækfugle hot-spot for både dag- ognattrækkende småfugle. Det er især om efteråret at koncentrationerne er storeog dette træk udgøres dels af sydtrækkende fugle langs kysten og af fugle påvej mod overvintringskvarterne i England.Der eksisterer ingen data på de specifikke og lokale trækkorridorer fornattrækkende landfugle imens dagtrækket synes mest koncentreret i etsnævert bælte tæt på selve kysten. Vi kender heller intet til dette trækshøjdefordeling endsige til disse arters undvigeadfærd i forhold til vindmøllerog det er derfor ikke muligt at udtale sig specifikt omkring kollisionsrisici.Nattrækkende småfugle raster sædvanligvis i beplantede områder om dagenog langs den jyske vestkyst er antallet af sådanne refugier ret begrænset. Såde områder på Kallesmærsk Hede der er beplantet med træer og eller buskevil huse relativt høje koncentrationer af rastende småfugle. Når disse efterendt dagsrast skal videre på træk vil de altså stige skråt op igennematmosfæren i trækretningen. På den måde vurderes det at vindmøllerplaceret umiddelbart vest og syd for beplantninger (i trækretningerne underefteråret) vil udgøre en større kollisionsrisici end møller placeret længere fraog nord og øst for disse beplantninger.Fugle på fourageringstræk eller andre lokale bevægelserDer forekommer en del rastende vandfugle (især gæs) nord og nordøst formølleområdet. Disse vil muligvis være udsatte for at kollidere medeventuelle testmøller, men vi kender ikke fuglenes adfærd på lokaliteten,herunder især de flyvekorridorer og flyvehøjder som fuglene benytter når deflyver mellem raste- og overnatningsområderne i lokalområdet.Ligeledes for natravn er det umuligt at vurdere kollisionsrisici idet vi intetved omkring denne arts fourageringsadfærd omkring vindmøller. For nyligthar man fundet ud af at flagermus fouragerer op og ned langs vindmøller forat nyde godt af de mange insekter der tiltrækkes af sådanne vertikalestrukturer i landskabet og det vurderes at være overvejende sandsynligt atnatravne også ville være i stand til at udnytte sådanne nye fødekilder.

Arter på EF-HabitatdirektivetOdderOdder, som også er omfattet af habitatdirektivets bilag II, indgår iudpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 73. I Forslag til Natura 2000-planen for området (By- og Landskabsstyrelsen 2009) er prognosen vurderetsom gunstig, da arten tilsyneladende er i fremgang her. I planen anføres, atder sikres velegnede levesteder for odder - og at areal og tilstand af udpegedelevesteder for arter ikke må gå tilbage eller forringes.Møllernes placering og drift vurderes kun i begrænset omfang at haveindflydelse på artens tilstedeværelse i området og vil heller ikke ændre artensbevaringsstatus i regionen. Rydning af store områder med bevoksning vildog kunne gøre arten mere følsom for forstyrrelse gennem tab afskjulemuligheder. De permanente anlæg i form af fx fundamenter, befæstedeudenomsarealer og adgangsveje vil kunne indebære forringelser af areal ogtilstand af levesteder, men det vurderes kun i mindre grad at forringeområdet som levested for odder, da området i sin helhed har et godthabitatpotentiale for arten.Aktiviteterne i forbindelse med større bygnings- og vejanlæg kan dog ianlægsperioden have en væsentligt forstyrrende effekt. Anlægsfasen børderfor være så kort som mulig og foregå på det tidspunkt af året, hvor det ermindst forstyrrende for arten (Søgaard & Asferg 2007).FlagermusOmrådet vurderes ikke at være et kerneområde for de relativt få arter, derforekommer i området. Som nævnt kan flagermus tiltrækkes af de forøgedeinsektforekomster om møllerne, og derved introducere en øgetkollisionsrisiko. Kendskabet til denne problemstilling er dog begrænset. Derfindes ikke dokumentation for effektiviteten af eventuelle afværge- ogkompensationsforanstaltninger. På det foreliggende grundlag kan det ikkeafvises, at bevaringsstatus lokalt kan blive påvirket negativt, men formentligikke i et omfang, så det overordnet ændrer arternes regionale statusPadderLevevilkårene for padder i området vil kunne blive påvirket negativt gennemtab af levesteder og habitatfragmentering. Dette vurderes dog at kunnemindskes gennem afværge- og kompensationsforanstaltninger, dergenopretter levesteder og den økologiske funktionalitet for arterne i området.Anlægget vurderes derfor ikke at have væsentlig indflydelse på arternesbevaringsstatus lokalt som i regionen.

3.2. Naturtyper på EF-Habitatdirektivets bilag IPlaceringerne ved Kallesmærsk påvirker potentielt 26 naturtyper påudpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde 73. Tabel 1 i Bilag 6 viserarealer og andele af habitatområder, habitattyper, § 3 beskyttede naturtyperog skovarealer for hhv. testområder og vindfelter i de tre opstillinger påKallesmærsk Hede.For alle tre placeringer er der kortlagt habitatnatur i både testområde ogvindfelt. For testområde 1b dækker habitatnaturen godt 40 %, mens det kungælder 4 % af område 1 a og 0,1 % af område 1c (dog er der kortlagt enklitlavning på 4,5 ha umiddelbart udenfor habitatområdet). De § 3 beskyttedenaturtyper dækker 58 % af testområdet i opstilling 1b og 11 % i opstilling 1aog 1c. Heraf må en stor andel formodes at være omfattet af habitatdirektivetsBilag I.De mest udbredte naturtyper i testområderne er § 3 hede og mose oghabitatnaturtyperne klithede (2140) efterfulgt af klitlavning (2190), grågrønneklitter (2130), tidvis våde enge (6410), tørvelavninger (7150), skovklit (2180)og hængesæk (7140). Alle placeringer vil potentielt være i konflikt medhabitatdirektivet, idet habitatnaturtyperne indenfor testområdet vil være ifare for at blive ødelagt under anlæg og drift. En fuldstændig vurdering afkonflikterne mellem placeringerne og habitatdirektivets naturtypebeskyttelsevil forudsætte en konkret besigtigelse med fokus på om nogle afnaturtypeforekomsterne er af national betydning og dermed uerstattelige.Forekomster af habitatnatur i vindfeltet vil ikke umiddelbart blive berørtnegativt, under antagelse af at eneste markante påvirkning af vindfeltet vilvære en skånsom rydning af vedplanter på lysåbne naturarealer ogkonvertering af skov til lysåben natur. Tilgroning er generelt anført som entrussel mod de lysåbne naturtyper i naturplanen for EF-habitatområde 73, ogderfor vil en rydning af invasive vedplanter og plantager generelt bidrage tilat forbedre tilstanden af og udvide arealet med beskyttede naturtyper. For detre foreslåede placeringer gælder at 20-30 % af vindfelterne er dækket af skovpå flyvesand, skov som langt overvejende er første generationsnåletræsplantager (se kort i Bilag 7). En positiv effekt af skovrydningen vil

dog afhænge af om rydningen planlægges og gennemføres optimalt, og mednaturgenopretning som formål. Rydning af vedplanter er dog også enpotentiel trussel mod kortlagte forekomster af skovklit (2180) og enebærklit(2250) (1b, 1c) eller endnu ikke kortlagte, men potentielle, forekomster afskovbevokset tørvemose (91D0) , elle-askeskov (91E0), eller krat i klitterne afeksempelvis havtorn og krybende pil (2160 og 2170). En sammenfattendevurdering af effekten af rydning af vedplanter i vindfelterne vil nødvendigvisforudsætte en kortlægning af habitatnaturtyper karakteriseret af træer ellerbuske som sammenholdes med detaljerede planer for rydning i vindfeltet.

4.1. ArtsgennemgangFouragerende fugleVed Stauning forekommer store antal svaner, gæs og hjejler i randområdet tilde opstillede alternativer. I særdeleshed ved Skjern Enge i syd og ved VellingMærsk i områdets nordvestlige hjørne. I den centrale del af området viserbåde tidligere og nyere oplysninger at området kun anvendes af svaner oggæs i moderat omfang (Wisz et al. 2008, Dofbasen). De ovenfor nævnteundersøgelser i afsnit 2.2. dokumenterede beskedne reaktionsafstande forsangsvaner, kortnæbbede gæs og hjejler. Samtidig vil fire af syv vindmøller iscenarie 2b være placeret indenfor eller i umiddelbar nærhed af eneksisterende vindmøllepark. Hvis den eksisterende park helt eller delvistafvikles i tilfælde af at dette alternativ kommer til realisering, kan enplacering på denne lokalitet (2b) således tænkes at være en styrkelse affourageringsmulighederne for svaner, gæs og hjejler.Af de to alternative placerings-scenarier, skønnes scenarie 2b med syvvindmøller i én række at have mindst indvirkning på fordelingen affouragerende svaner, gæs og hjejler, idet dette scenarie inddrager et mindresamlet areal, og koncentrerer møllerne i et område der kun i moderat omfangudnyttes til fouragering af disse arter. Scenariet med 12 vindmøller kommermod syd tættere på Skjern Enge og mod nord inddrages arealer der i højeregrad anvendes til fouragering af svaner og gæs.Fugletræk og kollisionsrisiciFugle på decideret trækDer er ikke foretaget undersøgelser af trækfuglenes flyvekorridorer ilokalområdet, men det vurderes at området omkring Stauning ikke udgørnogen speciel flaskehals for trækkende fugle og at området derfor ikke kanbetegnes som et egentlig hot-spot. Vestkystens ledelinje-effekt, f.eks. forefterårstrækkende småfugle, forventes ikke at påvirke koncentrationen aftrækfugle så langt fra kysten som Stauning ligger og på den breddegradforventes de fleste trækfugle at koncentrere sig omkring Holmsland Klit.

Fugle på fourageringstræk eller andre lokale bevægelserVi ved fra lokale optællinger af rastende vandfugle at en del gæs og svanerbruger lokalområdet i vinterhalvåret og disse kan potentielt kollidere medvindmøllerne hvis disse opstilles i fuglenes flyvekorridorer. Størrelsen afkollisionsrisikoen kan for indeværende ikke estimeres, da vi ikke kenderfuglenes adfærd på lokaliteten, herunder især de flyvekorridorer ogflyvehøjder som fuglene benytter når de flyver mellem raste- ogovernatningsområderne i lokalområdet.Arter på EF-HabitatdirektivetOdderOdder forekommer sporadisk i området, som ikke vurderes at rummeyngleområder. Odder forekommer hyppigt i de kystnære dele af RingkøbingFjord, hvor arten søger efter føde. Nærmeste yngleområder er ved Skjern Åog Ringkøbing Fjord. Møllernes placering og drift vurderes kun i begrænsetomfang at have indflydelse på artens tilstedeværelse i området og vil hellerikke ændre artens bevaringsstatus i regionen. Rydning af områder medbevoksning vil dog kunne gøre arten mere følsom for forstyrrelse gennem tabaf skjulemuligheder.Aktiviteterne i forbindelse med større bygnings- og vejanlæg kan dog ianlægsperioden have en væsentligt forstyrrende effekt. Anlægsfasen børderfor være så kort som mulig og foregå på det tidspunkt af året, hvor det ermindst forstyrrende for arten (Søgaard & Asferg 2007).FlagermusOmrådet vurderes ikke at være et kerneområde for de relativt få arter, derforekommer i området. Som nævnt kan flagermus tiltrækkes af de forøgedeinsektforekomster om møllerne, og derved introducere en øgetkollisionsrisiko. Kendskabet til denne problemstilling er dog begrænset ogbør undersøges nærmere. Der findes ikke dokumentation for effektiviteten afeventuelle afværge- og kompensationsforanstaltninger. På det foreliggendegrundlag kan det ikke afvises, at bevaringsstatus lokalt kan blive påvirketnegativt, men formentlig ikke i et omfang, så det overordnet ændrer arternesregionale status. Påvirkninger af trækkende flagermus kan ikke vurderes pådet foreliggende grundlag.PadderLevevilkårene for padder i området vil kunne blive påvirket negativt gennemtab af levesteder og habitatfragmentering. Dette vurderes dog at kunnemindskes gennem afværge- og kompensationsforanstaltninger, dergenopretter levesteder og den økologiske funktionalitet for arterne i området.

Anlægget vurderes derfor ikke at have væsentlig indflydelse på arternesbevaringsstatus lokalt som i regionen.Krybdyr (markfirben)Levevilkårene for markfirben vurderes ikke at blive væsentligt berørt. I detomfang levesteder skulle blive negativt påvirket, vil der kunne mindskesgennem afværge- og kompensationsforanstaltninger, der genopretterlevesteder og den økologiske funktionalitet for arterne i området. Anlæggetvurderes derfor ikke at have væsentlig indflydelse på artens bevaringsstatuslokalt som i regionen.

4.2. Naturtyper på EF-Habitatdirektivets bilag IPlaceringerne ved Stauning påvirker potentielt 17 naturtyper påudpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde 62. Tabel 2 i Bilag 6 viserarealer og andele af habitatområder, habitattyper, § 3 beskyttede naturtyperog skovarealer for hhv. testområder og vindfelter i de to opstillinger vedStauning.Placeringerne ved Stauning omfatter kortlagte habitatnaturtyper ivindfelterne (2-4 %), men ikke i testområde. De § 3 beskyttede naturtyperdækker 1-2 % af testområderne og 6-9 % af vindfelterne. I testområdet er detprimært mose og hede, mens det i vindfeltet overvejende er strandeng hvorafomtrent halvdelen er kortlagt som habitatnaturtypen 1330, men der er ogsålidt hede og mose.Muligheden for kompensation for dette arealtab er dog til stede i vindfeltethvor der afhængig af placeringen er 6-9 % skov, heraf 30-50 % på flyvesand.Skovområderne er langt overvejende første generations nåletræsplantager (sekort i Bilag 7), dog kan en mindre del af skoven også være habitatnaturtyper(2180, 91D0, 91E0).En endelig vurdering vil dog afvente en nærmere undersøgelse afnaturtilstanden i testområdets naturtyper samt en beskrivelse af rydninger ogmetoder til naturgenopretning i vindfeltet.

5.1. ArtsgennemgangDe arter DMU ser som relevante i forhold til forsøgsvindmøller er fugle påmigrations- og fourageringstræk, samt arter omfattet af habitatdirektivetsbilag IV. Placeringen skønnes at have ubetydelig indflydelse på fordelingenaf rastende svaner, gæs og hjejler.Fugletræk og kollisionsrisiciFugle på decideret trækOmrådet omkring Østerild kan ikke betegnes som et småfugle træk hot-spotmen koncentrationerne af disse arter må formodes at være størst iøstenvindsperioder under forårstrækket. I de samme perioder kan der tiltider ses større mængder af dagtrækkende rovfugle i området og dissetermiktrækkere (vinder højde i termikbobler som svæveflypiloter) flyver oftefra skov til skov for at finde opdrift. Det er derfor især rovfuglene der kunneudgøre den primære kollisionsproblematik.Fugle på fourageringstræk eller andre lokale bevægelserDe foreslåede vindmølleplaceringer ligger uden for lokalområdetsfuglebeskyttelsesområder, men vi mangler viden omkring de rastende fuglestrækkorridorer mellem EF-Fuglebeskyttelsesområderne (især F20) og detomgivende agerland. Dette vanskeliggør en sikker vurdering afkollisionsrisici for disse arter (bl.a. traner, gæs, havørne og svaner), hvorafflere er med i områdernes udpegningsgrundlag, men potentielt kunnekollisionsrisici være stor for disse arter.Arter på EF-Habitatdirektivets bilag IVOdderOdder forekommer i området, men kerneområdet for arten er de storevådområder i nabolaget (Vejlerne), hvor arten yngler. Møllernes placering ogdrift vurderes kun i begrænset omfang at have indflydelse på artenstilstedeværelse i området og vil heller ikke ændre artens bevaringsstatus iregionen. Rydning af store områder vil dog kunne gøre arten mere følsom forforstyrrelse gennem tab af skjulemuligheder.

Aktiviteterne i forbindelse med større bygnings- og vejanlæg kan dog ianlægsperioden have en væsentligt forstyrrende effekt. Anlægsfasen børderfor være så kort som mulig og foregå på det tidspunkt af året, hvor det ermindst forstyrrende for arten (Søgaard & Asferg 2007).FlagermusOmrådet vurderes ikke at være et kerneområde for de relativt få arter, derforekommer i området. Som nævnt kan flagermus tiltrækkes at de forøgedeinsektforekomster om møllerne, og derved introducere en øgetkollisionsrisiko. Kendskabet til denne problemstilling er dog begrænset ogbør undersøges nærmere. Der findes ikke dokumentation for effektiviteten afeventuelle afværge- og kompensationsforanstaltninger. På det foreliggendegrundlag kan det ikke afvises, at bevaringsstatus lokalt kan blive påvirketnegativt, men formentlig ikke i et omfang, så det overordnet ændrer arternesregionale status. Påvirkninger af trækkende flagermus kan ikke vurderes pådet foreliggende grundlag.

BirkemusArten er vidt udbredt i Thy, men der foreligger ikke recente oplysninger omfund af arten i Østerild. Arten er imidlertid svær at registrere og det vilkræve en målrettet undersøgelse for at afgøre om den forekommer i området.Som udgangspunkt vil ferske enge, strandenge, overdrev, ekstensivt dyrkedemarker, heder, moser, vældområder, kystskrænter, plantager og skove væremulige levesteder for arten.Da kendskabet til artens levevis og levestedskrav er begrænset er dermanglende viden om hvilke afværge og kompensationsforanstaltninger dervil være relevante i forbindelse med fx opstilling af vindmøller. Generelt vilder kunne være tale om ødelæggelse/forringelse af yngle- og rasteområder,opsplitning af bestande og levesteder samt forstyrrelse under anlægsarbejdet.Et mere varieret mosaiklandskab med fugtige lysåbne naturtyper iblandetskov og kratbevoksninger i vind- og testfeltet vil kunne udgøre et levestedfor birkemus, men der er ingen erfaringer med effektiviteten af eventuelleafværge- og kompensationsforanstaltninger overfor birkemus. Foreløbigeretningslinier for afhjælpende foranstaltninger fremgår af faglig rapport nr.635 fra DMU (Søgaard & Asferg 2007).

5.2. NaturtyperTabel 3 i Bilag 6 viser arealer og andele af § 3 beskyttede naturtyper ogskovarealer for hhv. testområde og vindfelt i Østerild. Østerild-områdetligger udenfor Natura 2000 områderne og rummer således ikke kortlagthabitatnatur. Men både testområde og vindfelt har en andel på 15-17 % aflysåbne naturtyper beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, primært hede,men også mose og sø. Eftersom området fortrinsvis er på flyvesand, vilnaturtypeforekomsterne have en stor sandsynlighed for at værenæringsfattige og værdifulde, og en stor andel af naturarealerne måformodes at være omfattet af habitatdirektivets Bilag I.Halvdelen af vindfeltet (1100 ha) udgøres af første generationsnåletræsplantage plantet på tidligere klitterræn med variation i naturligeklitheder, søer og moser (se kort i Bilag 7). Der er derfor betydeligemuligheder for at kompensere for et eventuelt tab af lysåbne naturtyper itestområdet ved fældning af nåleskov og naturgenopretning af deoprindelige klit-naturtyper.En endelig vurdering vil dog afvente en nærmere undersøgelse afnaturtilstanden i testområdets naturtyper samt en beskrivelse af rydninger ogmetoder til naturgenopretning i vindfeltet.

6. Konklusion6.1. Vurdering af vindmøllernes påvirkning af fugle på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets udpegningsgrundlagVed Kallesmærsk Hede vil møllerne kunne påvirke bevaringsstatus fortinksmed, da målsætningerne ikke vil kunne opnås ved de foreslåedemølleplaceringer. For hedelærke og hedehøg kan møllerne have en muligforstyrrende effekt i EF-Fuglebeskyttelsesområdet, men her mangler vi vidender kan understøtte denne vurdering. Visse scenarier vil dog give et direktehabitattab.Udenfor EF-Fuglebeskyttelsesområdet vil en rydning af plantageområdermuligvis kunne fremme bestanden af hedelærke.For området ved Stauning øst for Ringkøbing Fjord og Østerild Plantagegiver vindmølleplaceringerne ingen påvirkning ind ifuglebeskyttelsesområder, der kan påvirke arter på udpegningsgrundlagene.

6.2. Vurdering af fugles kollisionsrisikoDet vurderes generelt at området ved Stauning overflyves af det mindsteantal trækkende fugle når der sammenlignes mellem de tre mulige områder.Angående dag- og nattrækkende spurvefugle vurderes området omkringKallesmærsk Hede at udgøre den største kollisionsrisiko af de tre områder.Med hensyn til fourageringstrækket og kollisionsrisici hos vandfugle kan dervære en mulig større risiko ved Stauning, end ved Østerild Plantage ogKallesmærsk Hede, da svaner og gæs fouragerer i området. Men det måpointeres, at vores viden om lokale flyvekorridorer og flyvehøjder ikke erstor, især for de mørke perioder om natten hvor kun radar kan afdække dissespørgsmål.

Hvad angår flagermusene mangler der generel og konkret viden om lokalebestande og trækforhold. Dog er vurderingen, at der vil være færrestnegative effekter og konflikter ved anlæggelse af testcentret på de åbnelandbrugsarealer ved Stauning øst for Ringkøbing Fjord, både i forhold tiltrækkende og fastboende flagermus. Det ikke er muligt at vurdere omrydning af skov ved Kallesmærsk Hede er mere eller mindre problematiskend rydning af skov ved Østerild i forhold til flagermus.En undersøgelse af birkemusens eventuelle tilstedeværelse i Østerild erpåkrævet, da der potentielt kunne være tale om påvirkning af yngle- ograsteområder.

6.4. Vurdering af vindmøllernes påvirkning af fouragerendesvaner, gæs og hjejlerDet vurderes at placeringer ved Kallesmærsk Hede og ved Østerild Plantagevil have en ubetydelig indflydelse på fordelingen af fouragerende svaner,gæs og Hjejler. Arealerne omkring disse lokaliteters placering afvindmøllerne er for indeværende ikke vigtige lokaliteter for disse arter, ogdet er usandsynligt at de vil blive det, selv med en rydning af skovarealerneomkring stedet.Området ved Stauning bruges til fouragering af svaner, gæs og hjejler, menundersøgelser som beskrevet i afsnit 2.2. har vist, at de over tid til en vis gradvænner sig til møllerne og udnytter fourageringsarealer indtil 30 meter framølletårnene.Fuglene fouragerer helst på bestemte afgrøder, og ved at kontrollere valget afafgrøder på arealets marker, vil man sandsynligvis kunne reducere både tabaf fourageringsområde og kollisions risiko.

6.5. Vurdering af vindmøllernes påvirkning af naturtyper på EF-Habitatdirektivets bilag IFor placeringerne ved Kallesmærsk Hede gælder at testområdet vedplacering 1b vil medføre et meget stort arealtab af habitatnatur, i særdeleshedklithede (2140). Placering 1a vil ligeledes være i konflikt med direktivetsnaturtyper, idet 4% af testområdet udgøres af kortlagt habitatnatur.Testområdet ved placering 1c omfatter ikke habitatnatur indenforhabitatområdet. Testområderne i placering 1a og 1c rummer 11 % § 3beskyttet natur, der kan indeholde naturtyper omfattet af direktivet.

Placeringerne ved Stauning omfatter i testområdet ikke habitatområder ellerkortlagt habitatnatur og kun en meget lille andel af lysåbne naturtyperomfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.Placeringen ved Østerild omfatter ikke habitatområder eller kortlagthabitatnatur, men til gengæld en mærkbar andel beskyttet lysåben natur,hvoraf en stor andel må formodes at være omfattet af habitatdirektivets bilagI.Mulighederne for at kompensere for tabet af arealer med klit, hede, mose,eng, overdrev og sø i testområderne kan ikke vurderes endeligt uden ennaturkortlægning i området og en mere detaljeret plan for rydninger ognaturgenopretning i vindfelterne.

7. Anbefalinger til undersøgelserPå baggrund af de stadig flere spørgsmål der er uafklarede mht. fugle ogvindmøller i Danmark, anbefaler DMU at igangsætte et pilotprojekt, hvorman på det generelle plan vha. af langtrækkende radar kan undersøge,hvordan trækfuglene fordeler sig geografisk og højdemæssigt når de flyverover Danmark. Dette kan eksempelvis ske via DMI’s fem vejrradarer, somDMU i øjeblikket et ved at udvikle programmer til, så de også kan samle dataind om trækfugle. Et sådant studie ville sætte os i stand til, på et langt mereoplyst grundlag, at vurdere kollisionsrisici ved mulige placeringer affremtidige vindmølleparker rundt omkring i Danmark.Tilsvarende vil post-konstruktionsundersøgelser af effekter på fouragerendefugle omkring eksisterende vindmølleparker forbedre grundlaget forplanlægning af kommende vindmølleprojekter på land som til havs.På baggrund af det meget begrænsede overblik, der eksisterer om konfliktenmellem flagermus og vindmøller anbefaler DMU, at der igangsættesvidenskabelige undersøgelser af denne konflikt for at opbygge viden ogerfaring til fremtidige vurderinger, dels på et generelt plan og dels specifiktomkring de store vindmøller. Desuden anbefaler DMU, at der iværksættesgrundige og systematiske undersøgelser af effektiviteten af forskelligeafværge- og kompensationsforanstaltninger, som man har eksperimenteretmed i andre lande.Endelig anbefaler DMU, at man på baggrund af den store interesse for atbeskytte naturværdier mod ødelæggelse i forbindelse med tekniske anlæg idet åbne land, igangsætter et udviklingsprojekt i tilknytning til detkommende vindmølletestcenter hvor potentialet for at genoprette arealermed habitatdirektivets naturtyper og arter ved eksempelvis rydning afnåletræsplantager undersøges og dokumenteres videnskabeligt. Derforeligger næsten ingen dokumenterede naturgenopretningsprojekter, og detforringer mulighederne for at inddrage og afveje naturgenopretning ogkompenserende tiltag som et blandt flere virkemidler i naturplanlægningen.

8. ReferencerAhlén, I., Bach, L., Baagøe, H.J. & Pettersson, J. 2007. Bats and offshore windturbines studied in southern Scandinavia. – Naturvårdsverket. 37 s.Ahlén, I. 2008. Vindkraft – ett hot för fåglar och fladdermöss? – Biodiverse 10-11.By- og Landskabsstyrelsen 2009. Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015.Kallesmærsk Hede, Grærup Langså, Filsø og Kærgård Plantage. Natura 2000-område nr. 84. Habitatområde H73. Fuglebeskyttelsesområde F50 og F56. 42s.Clausen, P. & Bøgebjerg, E. 2006. Vurdering af effekten af en udvidelse afvindmølleparken ved Overgaard på forekomsten af rastende og ynglendefugle i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. - Rekvireret rapport Fra DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus Universitet til Ny Vindenergi ApS. 44 s.Larsen, J.K. & Clausen, P. 1998. Effekten på sangsvane ved etablering af envindmøllepark ved Overgaard Gods. 25 sider. - Faglig rapport fra DMU, nr.235.Larsen, J.K. & Madsen, J. 2000. Effects of wind turbines and other physicalelements on field utilization by pink-footed geese (Anser brachyrhynchus): alandscape perspective. - Landscape Ecology 15: 755-764.Madsen, J. & Boertmann, D. 2008: Animal behavioral adaptation to changinglandscapes: Spring-staging geese habituate to wind farms. – LandscapeEcology 23: 1007-1011.Pedersen, M. B. & Poulsen, E. 1991. En 90 m/2 MW vindmølles indvirkningpå fuglelivet. Danske Vildtundersøgelser 47: 1-44.Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. & Bregnballe, T. 2003.Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-Fuglebeskyttelses-direktivet. -Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU 462: 130 s.Rodrigues, L., Bach, L., Dubourg-Savage, M.-J., Goodwin, J. & Harbusch, C.2008. Guidelines for consideration of bats in wind farm projects. - EUROATSPublication Series No. 3. 51 s.Søgaard, B., Ejrnæs, R., Nygaard, B., Andersen, P.N., Wind, P., Damgaard, C.,Nielsen, K.E., Teilmann, J., Skriver, J., Petersen, D.L.J. & Jørgensen, T.B. 2008:Vurdering af bevaringsstatus for arter og naturtyper omfattet af EF-Habitatdirek-tivet (2001-2007): Afrapportering til EU i henhold til artikel 17 iEF-habitatdirek-tivet. – http://cdr.eionet.europa.eu/dk/eu/art17/envrlq_kaSøgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivetsbilag IV – til brug i administration og planlægning. DanmarksMiljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635.226 s. http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf

Bilag 4:Tabel 1. Oversigt over arter som er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV, som formodes, at forekomme på detre placeringer af vindmøller med angivelse af bevaringsstatus i den atlantiske biogeografiske region (Søgaard m.fl. 2008),samt vurdering af evt. påvirkninger og muligheder for afværge- og kompensationsforanstaltninger samt eventuelleændringer i bevaringsstatus regionalt. (UV: Uvæsentlig ændring / MV: Mindre væsentlig ændring / T: trækkende / X:arten vurderes at forekomme i området som ynglende eller rastende / +: afværgeforanstaltning mulig / ?: manglendeviden ).Artsgruppe/ArtPATTEDYROdderSydflagermusAfThomas Eske HolmMark DesholmBettina NygaardIb Krag PetersenBjarne SøgaardMorten ElmerosRasmus EjrnæsJohnny KahlertPreben Clausen

Påvirkning af arter og naturtyper ved evt. etablering af national prøvestationfor vindmøller på eller nær Kallesmærsk Hede og øst for Ringkøbing Fjord(Stauning)By- og Landskabsstyrelsen skal hermed anmode DMU om at foretage en vurdering afmulige effekter på Natura 2000-interesser ved forslag om etablering af en nationalprøvestation for vindmøller på følgende lokaliteter:1) På Kallesmærsk Hede med 3 forskellige opstillingsplacering, bilag 1a. 7 vindmøller placeret vest for Oksbøl, øst for beskyttelsesområdet, jf. bilag 1ab. 6 vindmøller placeret inden i området, både nord og syd for vejen til Vejers Strand,og en vurdering hvis det kun er den ene placering, jf. bilag 1bc. 7 vindmøller placeres som 3 + 2 +2, jf. bilag 1c2) Øst for Ringkøbing Fjorda. 4 mindre områder nær Lem by og Stauning Lufthavn jf. bilag 2ab. 7 møller placeret syd for Lem by og øst for Stauning Lufthavn jf. bilag 2b.Oplysninger om projektetProjektet omfatter vindmøller op til 250 m højde, der er forslået placeret på syd-nordgående række på de respektive lokaliteter. Udover placeringen af møllerne kan detoplyses, at der er behov for tilkørselsveje til møllerne, hvor det skal være muligt attransportere op til 100 m lange vinger, store kraner, tårne med diameter op til 8 meter,vindmøllehatte á 500 tons (30 m lange, 6 m høje og 6 m brede). Der kan være enløbende udskiftning af møller eller møllekomponenter. Der skal endvidere anlægges engrusbelagt plads på op til 400 m2omkring hver mølle. Desuden skal der etableresmålemaster (ca. 1/mølle) som vist på kortbilagene, en transformerstation, enkontor/lagerbygning (evt. en container) og plads til opbevaring af jord/sand. Møllernevil blive afmærket med kraftigt, hvidt lys af hensyn til luftfarten.

Disse tilhørende anlæg og aktiviteter påtænkes etableret nær møllerne. Der vil væreaktivitet til og fra møller og de øvrige anlæg samt kørsel til og fra området. Der er ikkeoplysninger om aktivitetsniveau i driftsfasen, men da det er testmøller, måaktivitetsniveauet formodes at ligge højere end ved egentlige el-produktionsmøller.Vurderingen skal baseres på eksisterende data og viden. Hvis der vurderes ikke at væreen påvirkning angives det også.Vurderingen skal omfatte:1) Direkte og indirekte påvirkning af områdets udpegningsgrundlag i eller ind iNatura 2000-områder i såvel anlægs- som driftsfase. Alle arter og naturtyper listet påudpegningsgrundlaget i det internationale naturbeskyttelsesområde vurderes særskilt.2) Påvirkning af bevaringsmålsætningen for området og mulighederne for at nådenne for arter og naturtyper, jf. udkast til Natura 2000-plan for området (vedhæftet).3) Påvirkning af bevaringsmålsætning og udpegningsgrundlag i tilstødende Natura2000-områder.4) Påvirkning af trækkende fugle generelt, både på langs og på tværs af testmøllerne.Vurderingen skal tage højde for alle relevante aspekter, herunder visuel forstyrrelse afarter, støj, kollisionsrisiko, skyggevirkning ind i Natura 2000-områder ogbeslaglæggelse af levesteder eller naturtyper. Evt. effekter i kumulation med andreaktiviteter i området vurderes (eksisterende møller, andre anlæg eller aktiviteter).Det skal endvidere i vurderingen angives, om der knytter sig usikkerhed tilvurderingen og i givet fald i hvilket omfang, herunder i form af manglende data.Desuden skal indgå en vurdering af evt. påvirkning af bilag IV-arter omkring deforeslåede mølle-lokaliseringer og evt. bestande af fugle udenforfuglebeskyttelsesområderne.Som et særligt afsnit i vurderingen skal indgå, om evt. justeringer i de foreliggendeprojektforslag vil medføre en ændret påvirkning af udpegningsgrundlaget ogtrækkende fugle, f.eks. i form af ændret placering, antal møller,afværgeforanstaltninger (afskærmende beplantning) o.lign.Det skal for en god ordens skyld understreges, at DMU’s vurdering alene er en første,foreløbig vurdering af et evt. vindmølleprojekt. Såfremt det besluttes at arbejde videremed en af de anførte placeringer, vil der skulle udarbejdes VVM mv. som grundlag forendelig politisk stillingtagen til projektet.

Tabel 1. Oversigt over forekomsten af habitatområder, habitattyper, § 3 beskyttede naturtyper og skovarealer forhhv. testområder og vindfelter i de tre opstillinger på Kallesmærsk Hede.For habitattyperne er vist det samlede areal (i ha) og antal forekomster (i parentes) indenfor habitatområde H73ved Kallesmærsk Hede.1Habitattyper, der er fuldstændigt kortlagt,2habitattyper, der er fuldstændigt kortlagtinden for fredsskovpligtige arealer og næsten komplet udenfor,3habitattyper, der er punktvis kortlagt og4habitattyper, hvor udbredelse og naturtilstand er ukendt. # forekomst kortlagt umiddelbart udenforhabitatområdet.For de § 3 beskyttede naturområder er vist arealerne med eng, mose, hede, overdrev, strandeng og sø/vandhulfra den vejledende registrering af beskyttede naturtyper fra Danmarks Miljøportal samt arealer indenfor destatslige skovdistrikter og forsvarets arealer, der er registreret i forbindelse med udarbejdelsen af drifts ogplejeplaner.For skovene er vist det samlede areal og andelen med skov fra Kort10DK i vindfelterne samt hvor storeskovarealer, der ligger på hhv. flyvesand og tørv.

2. StauningTabel 2. Oversigt over forekomsten af habitatområder, habitattyper, § 3 beskyttede naturtyper og skovarealer forhhv. testområder og vindfelter i de to opstillinger ved Stauning.For habitattyperne er vist det samlede areal (i ha) og antal forekomster (i parentes) indenfor habitatområde H62ved Ringkøbing Fjord.1Habitattyper, der er fuldstændigt kortlagt,3habitattyper, der er punktvis kortlagt og4habitattyper, hvor udbredelse og naturtilstand er ukendt.For de § 3 beskyttede natur er vist arealerne med eng, mose, hede, overdrev, strandeng og sø/vandhul fra denvejledende registrering af beskyttede naturtyper fra Danmarks Miljøportal samt arealer indenfor de statsligeskovdistrikter og forsvarets arealer, der er registreret i forbindelse med udarbejdelsen af drifts og plejeplaner.For skovene er vist det samlede areal og andelen med skov fra Kort10DK i vindfelterne samt hvor storeskovarealer, der ligger på hhv. flyvesand og tørv.

Tabel 3. Oversigt over forekomsten af § 3 beskyttede naturtyper og skovarealer for hhv. testområde og vindfelt i opstillingenved Østerild.For de § 3 beskyttede natur er vist arealerne med eng, mose, hede, overdrev, strandeng og sø/vandhul fra den vejledenderegistrering af beskyttede naturtyper fra Danmarks Miljøportal samt arealer indenfor de statslige skovdistrikter ogforsvarets arealer, der er registreret i forbindelse med udarbejdelsen af drifts og plejeplaner.For skovene er vist det samlede areal og andelen med skov fra Kort10DK samt hvor store skovarealer, der ligger på hhv.flyvesand og tørv.