Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
L 206 Bilag 43
Offentligt
854943_0001.png
854943_0002.png

Notat

SKOV- OG NATURSTYRELSENNatur og SkovJ.nr.Ref.Den 23 maj 2010

Erstatningsskoven bliver additionel i forhold til aftalen om Grøn Vækst

100 ha af erstatningsskoven bliver statslig skovrejsning lokalt i Thy. Placering og tidshorisont skalaftales nærmere med Thisted kommune, men forventes at være en indsats der gennemføres overde kommende år. Indsatsen vil være ud over den statslige skovrejsning, som er forudsat i aftalenom Grøn Vækst.Resten af erstatningsskoven tilvejebringes ved privat skovrejsning. Det vil være private ejere aflandbrugsjord, som skal rejse ny skov i områder, hvor kommunerne har udpeget at skovrejsning ermulig i kommuneplanerne.Det forventes, at det med en øget bevilling fra 2011 og over en årrække er muligt årligt at øge denprivate skovrejsning med ca.150 - 200 ha om året, dvs. ud over det nuværende niveau for den ek-sisterende tilskudsordning. Der budgetteres med et tilskud på 40.000 kr. pr. ha. Det forventes såle-des, at såfremt efterspørgslen på at rejse privat skov med tilskud følger det nuværende niveau vilerstatningsskoven blive rejst inden for de næste ca. 5 år, således at skovrejsningen sker frem mod2015. Skovrejsningsaktiviteten svinger fra år til år bl.a. som følge af svingende antal ansøgninger,men der er tale om udsvingninger der typisk udjævnes over en periode. Der rejses ca. 1.000 -1.500ha ny privat skov med tilskud om året. Det bemærkes, at der er adgang til de nye private skovemed tilskud efter de sædvanlige regler i Naturbeskyttelsesloven om adgang til private skove. Detbetyder, at der er adgang i skovene til fods og på cykel på veje og stier i dagtimerne.For at indsatsen med at etablere erstatningsskoven sker så målrettet som muligt, inden for denskitserede tidshorisont og på en måde, så det er synligt at erstatningsskoven rejses udover deneksisterende indsats, vil Miljøministeriet igangsætte følgende:

Bevilling oprettes på særskilt konto på finansloven.

Der oprettes en særlig underkontopå finansloven, så det er muligt særskilt at følge udviklingen i etableringen af erstatnings-skoven.

Skovrådet inddrages til at rådgive om etableringen af erstatningsskoven.

Skovrådet,hvor bl.a. repræsentanter fra skoverhvervet og de grønne organisationer sidder med, ind-drages til at give faglig rådgivning om, hvordan de ekstra midler til erstatningsskov anven-des og målrettes bedst muligt. Det kan bl.a. ske ved at den eksisterende tilskudsordning tilprivat skovrejsning tilføres yderligere bevilling end det, som er forudsat i aftalen om GrønVækst. Skovrådet kan desuden drøfte om det er muligt i en kortere årrække - indtil erstat-ningsskoven er rejst - at lave en særlig incitamentsstruktur.

Incitamentsstruktur oprettes for at målrette de nye skove.

I tilskudsordningen til privatskovrejsning findes en række prioriteringsparametre, der anvendes til at udvælge projekter,når der er for få penge. Når der tilføjes yderligere penge vil det være muligt at påvirke pro-jekterne i en retning mod f.eks. større projekter, projekter med bedre adgangsfaciliteter ellerprojekter i nationalparkerne ved at tilbyde ekstra støtte for udvalgte kvaliteter. Der skal i
denne sammenhæng gøres opmærksom på, at ændring af satser m.v. forudsætter bådestatsstøttegodkendelse og godkendelse af programændring i EU, hvilket forventes at tageop mod 12 måneder efter beslutning om incitamentsstrukturen er taget. Dermed forventesdet lige netop muligt at opnå godkendelse inden næste års pulje vil blive udbudt i maj 2011.Skovrådet bør som nævnt rådgive om, hvordan en sådan incitamentsstruktur bedst sam-mensættes, men mulige kriterier som kan indarbejdes i en ny incitamentsstruktur og somkan være drivende for, hvor indsatsen prioriteres højst, kan være:oTilskud til projekter med privat skovrejsning i nationalparkerne, f.eks. at projekterneer med til at binde naturområder sammen mv.oTilskud til skovrejsning i områder, der er udpeget som nitratfølsomme indvinding-soplande eller områder med en indsatsplan af hensyn til drikkevand.oTilskud til projekter som fremmer publikums brug af de nye skove. Det kan f.eks. skeved at prioritere projekter hvor der anlægges parkeringsplads og stiforløb for offent-ligheden.oTilskud til større projekter, f.eks. om den nye skov bliver over 10 ha eller ligger i til-knytning til eksisterende skov.

Særlig informationsindsats gennemføres.

Der igangsættes en særlig informationskam-pagne, som tilrettelægges efter inddragelse af Skovrådet og Danmarks Naturfredningsfor-ening. Kampagnen får fokus på – f.eks. ved annonceringen – at der er en øget bevilling tilprivat skovrejsning som følge af erstatningsskoven for testcentret for vindmøller.

Forligsparterne orienteres løbende om udviklingen af erstatningsskoven.

Der udarbej-des løbende statistikker over skovrejsningen, således at det er muligt at følge udviklingenover mange år. Miljøministeren vil sørge for, at statistikkerne vedrørende erstatningsskovfor Østerild tilsendes forligskredsen løbende. Det vil således være muligt at følge skovrejs-ningsaktiviteten som følge af ekstra bevillinger.
2