Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
L 206 Bilag 43
Offentligt
854944_0001.png
854944_0002.png
854944_0003.png
854944_0004.png
854944_0005.png
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET
Modtager:By- og Landskabsstyrelsen
NOTAT
Vurdering angående påvirkning af arter og naturtyper ved evt. etablering af nationalprøvestation for vindmøller øst for Ringkøbing Fjord (Stauning) – reviderede forslagThomas Eske HolmIb Krag PetersenJohnny KahlertRasmus EjrnæsDato: 28. maj 2010Sagsnr.: 31500Ref: teh
Side 1/5
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) modtog den 21. maj 2010 to revideredeforslag til placering af en test-vindmøllepark ved Ringkøbing Fjord fra By- ogLandskabsstyrelsen (BLST), der ønskede DMU’s vurdering af potentielle ind-virkninger på arter og naturtyper. Dette notat skal således ses som et sup-plement til DMU’s vurdering af tidligere placeringsforslag for en test-vindmøllepark, der i det følgende refereres til somnotat af 7. maj 2010.En skitse over de nye forslag til placeringer af mølleparken er vedlagt som bi-lag og kaldes Opstilling 4 og Opstilling 5. De to placeringer er lagt sammested: Opstilling 4 bestående af seks turbiner og Opstilling 5 bestående af énekstra turbine, placeret på samme linje, syd for placeringen af Opstilling 4, så-ledes at den sydligste turbine i Opstilling 5 er placeret på grænsen til Natura2000 området ved Skjern Enge.Det skal understreges at DMU’s vurdering alene er en første, foreløbig vur-dering af et evt. vindmølleprojekt og er ikke en egentlig VVM.Ang. placering af mølletårn på grænsen til Natura 2000-områdetEn placering af en vindmølle på grænsen til Natura 2000-området (Opstilling5) vil forårsage et habitattab for fugle der udnytter Skjern Enge til rast og fou-ragering. Det vurderes på baggrund af den forhøjede menneskelige aktivitetomkring den enkelte mølle, møllevingernes bevægelse ind over områdetsamt skyggevirkninger fra mølletårn og vinger. Endvidere vil der være kolli-sionsrisiko for fugle der trækker på langs af reservatgrænsen og mellem deattraktive vådområder inden for Skjern Enge og mellem Fjorden og eksem-pelvis Hestholmsøen. Placeringen af møllerne som beskrevet i Opstilling 4 vilreducere denne risiko, men en kvantificering på det foreliggende grundlag erikke mulig og vil kræve nærmere studier, der også vil kunne afdække virk-ningen af afværgeforanstaltninger eller en bedre placering af møllerne.
Afdeling for Vildtbiologi ogBiodiversitetAarhus UniversitetGrenåvej 148410 Rønde
Tlf.: 89 20 17 00Fax: 89 20 15 14E-mail: [email protected]
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET
Side 2/5
Fouragerende fugle og fourageringstrækEt betydeligt antal sang- og pibesvaner, kortnæbbede gæs, bramgæs og hjejlerfouragerer i området syd for Strandby og vest for mølleområdet. Da disse ar-ter ligeledes ses i stort tal raste ved Skjern Enge må det formodes, at der fore-går et betydeligt lokalt træk mellem Skjern Å og fourageringsområder om-kring de foreslåede vindmølleparker. Opstillingsforslag 4 og 5 vil såledesudgøre en større risiko for kollisioner end ved de tidligere nordligere place-ringer, som omtalt i DMU’s notat af 7. maj 2010.Med hensyn til fuglenes mulighed for fouragering vil de sandsynligvis i storudstrækning habituere som påvist i flere undersøgelser og som nævnt iDMU’s notat af 7. maj 2010.
Fugle på decideret trækSamme vurdering som i notat af 7. maj 2010.
Arter på EF-HabitatdirektivetSamme vurdering som i notat af 7. maj 2010.
Naturtyper på EF-Habitatdirektivets bilag I og § 3 beskyttede naturtyperOpstillingsforslag nr. 4 og 5 ved Stauning påvirker potentielt 23 naturtyperpå udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde 61 og 62. Tabel 1 viser area-ler og andele af habitatområder, habitattyper og § 3 beskyttede naturtyper forhhv. testområder og vindfelter i de to nye opstillinger ved Stauning. Place-ringerne ved Stauning omfatter kortlagte habitatnaturtyper i vindfelterne(godt 10 ha indenfor opstillingsscenarie 4 og godt 25 ha for opstillingsscena-rie 5), men ikke i testområdet. De § 3 beskyttede naturtyper dækker hen-holdsvis næsten 5 og godt 12 ha af testområderne for opstillingsscenarierne 4og 5 og henholdsvis 19 og 33 ha af vindfelterne for de to opstillingsscenarier.I testområdet er det primært mose og sø, mens det i vindfeltet overvejende erstrandeng og mose.
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET
Side 3/5
Tabel 1. Oversigt over forekomsten af habitatområder, § 3 områder og habi-tatnaturtyper inden for hhv. testområderne og vindfelterne for Opstillings-scenarierne 4 og 5, angivet i ha og procenter af arealet for de omfattede test-områders og vindfelters totale areal.Opstilling 4Opstilling 4Opstilling 5Opstilling 5TestområdeVindfeltTestområdeVindfelt91. 3246.7103.5269.84. 85.22. 12.00.70.104.85.300.086.535.01.26.70.60. 310.419.17.710.14.115.715.17.83.90.70.1012.512.100.0106. 839.63. 215.30.60.313.532.812.225.39.4
Samlet areal (ha.)Habitatområde - arealHabitatområde - %-andel§ 3 sø§ 3 mose§ 3 hede§ 3 eng§ 3 strandengSamlet § 3Andel § 4Habitat-naturtyperHabitatnaturtyper - % andel
Påvirkning af naturtyper på habitatområdernes udpegningsgrundlag vurde-res at være ubetydelig. Det har dog ikke været muligt at vurdere de hydrolo-giske konsekvenser af testcentret. Konsekvenserne vurderes ikke umiddel-bart som væsentlige eftersom møllerne anlægges på intensivt dyrket og af-vandet landbrugsjord, men det bør alligevel undersøges hvorvidt anlæggelseog drift påvirker vandkemi og afvanding til habitatområdernes mange vand-afhængige habitatnaturtyper: Flodmunding, kystlagune, strandeng, klitlav-ning, 4 søtyper, vandløb, kildevæld og 3 mosetyper (Tabel 2). Påvirkningen af§3-beskyttet natur i testområdet vurderes at kunne undgås ved hensigtsmæs-sig planlægning, idet den beskyttede natur langt overvejende ligger i SkjernEnge som ikke forventes berørt af anlæggelse og drift af møllerne.Opstilling 5 adskiller sig fra Opstilling 4 ved at der er placeret en mølle pågrænsen af Skjern Enge i habitatområde 61. Det er vanskeligt at vurdere omman helt kan undgå påvirkninger ind i habitatområdet ved en sådan place-ring, men en konkret vurdering vil forudsætte en detailplan af møllens place-ring og en detaljeret beskrivelse af anlægsarbejdet og driften af møllen. Sam-menfattende vurderes de foreslåede placeringer syd for Stauning, med forbe-hold for uforudsete hydrologiske påvirkninger, ikke at indebære konflikter
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET
Side 4/5
med habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget for de to tilgrænsende habi-tatområder.Tabel. 2. Habitattyper i udpegningsgrundlaget for HabitatdirektivområderneSkjern Å og Ringkøbing Fjord.61 Skjern Å3130Ret
næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved breddensøer og vandhuller med kransnålalgersøer og vandhuller med flydeplanter eller store vandakssøer og vandhuller
3140Kalkrige
3150Næringsrige
3160Brunvandede3260Vandløb4030Tørre6230*
med vandplanter
dværgbusksamfund (heder)
Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bundvåde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtopog andre kærsamfund dannet flydende i vand
6410Tidvis
7140Hængesæk7220*
Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
7230Rigkær91E0*
Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
62 Ringkøbing Fjord1130Flodmundinger1150*
Kystlaguner og strandsøer
1330Strandenge2110Forstrand2120Hvide2130*2140*
og begyndende klitdannelser
klitter og vandremiler
Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede)med havtornmed gråris
2160Kystklitter2170Kystklitter2190Fugtige3140Kalkrige
klitlavningersøer og vandhuller med kransnålalgersøer og vandhuller med flydeplanter eller store vandakssøer og vandhuller
3150Næringsrige
3160Brunvandede3260Vandløb4030Tørre
med vandplanter
dværgbusksamfund (heder)med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv
7150Plantesamfund7230Rigkær
KonklusionGenerelt ligger Opstillingsforslag 4 og Opstillingsforslag 5 betydelig tætterepå Skjern Å end det var tilfældet med opstillingsforslagene 2a og 2b i DMU’s
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSERAARHUS UNIVERSITET
Side 5/5
notat af 7. maj 2010. I dette notat blev opstillingsscenarie 2b vurderet at væredet af de tre med den mindst skadelige påvirkning på grund af store fore-komster af vandfuglearter, der fouragerer på arealer i omdrift i den sydligedel af området, ned mod Skjern Å.Opstilling 5 vil give et habitattab i Natura 2000-området og både opstilling 4og opstilling 5 vil forårsage en øget kollisionsrisiko for lokalt vandfuglefou-rageringstræk inden for (kun gældende opstilling 5 hvor møllevingerne fy-sisk vil række ind i området) og tæt på beskyttelsesområdet ved Skjern Enge.Ved en placering som skitseret i Opstilling 4 vurderes denne effekt dog atvære reduceret, men en kvantificering på det foreliggende grundlag er ikkemulig og vil kræve nærmere studier.De to opstillingsscenarier 4 og 5 vil potentielt have betydelig større indflydel-se på lokalt træk og fouragering af sangsvaner, kortnæbbede gæs, bramgæsog hjejler end forslag 2b, som beskrevet i DMU’s notat af 7. maj 2010. En sånordlig placering som muligt i forhold til Skjern Enge vil således tage mesthensyn til fuglene og give den mindste kollisionsrisiko. En placering der for-skydes mod nord og/eller nordvest fra det i Opstilling 4 og 5 fremsatte for-slag ville reducere potentielle konflikter med fouragerende og fouragerings-trækkende vandfugle betydeligt.Påvirkning af naturtyper på habitatområdernes udpegningsgrundlag vurde-res at være ubetydelig. Det har dog ikke været muligt at vurdere de hydrolo-giske konsekvenser af testcentret. Konsekvenserne bør i en VVM vurderes,men vurderes ikke umiddelbart som væsentlige eftersom møllerne anlæggespå intensivt dyrket og afvandet landbrugsjord. Påvirkningen af §3-beskyttetnatur i testområdet vurderes at kunne undgås ved hensigtsmæssig planlæg-ning. Det er vanskeligt at foretage en vurdering af effekten af en turbine pågrænsen til Habitatdirektivområdet ved Skjern Å på naturtyper i habitatdi-rektiv-området. Sammenfattende vurderes de foreslåede placeringer syd forStauning, med forbehold for uforudsete hydrologiske påvirkninger, ikke atindebære konflikter med habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget for deto tilgrænsende habitatområder.