1. ÆndringsforslagMiljøministeren har stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 9. april 2010 og var til 1. behandling den 22. april 2010. Lovforsla-get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 9. april 2010 sendtemiljøministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Teknisk gennemgangMiljøministeren har i forbindelse med udvalgets behandling af lovforslaget afholdt en tekniskgennemgang af lovforslaget den 14. april 2010.EksperthøringMiljøministeren har i forbindelse med udvalgets behandling af lovforslaget afholdt en eksperthø-ring den 20. april 2010.Politisk aftaleRegeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti ogSocialistisk Folkeparti har den 28. maj 2010 indgået en politisk aftale om et nationalt testcenter forstore vindmøller i Østerild som en del af en helhedsløsning for placering af testmøller frem mod2020. Den politiske aftale er optrykt som bilag 2 til betænkningen.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Mogens Bagger, Frøstrup,Egon Bennetsen, Frøstrup,Niels Erik Fischer, Frøstrup,Lene Flarup, Frøstrup,

Frie Elforbrugere,Frede Hvelplund, Aalborg Ø,Nini Jolander og Carsten Kirstein, Frøstrup,Landsforeningen for Bedre Miljø,Lokallisten Thy,Lasse Middelboe, Frøstrup,Nepenthes,Lene Overgaard,Jørgen Poulsen, Thisted,Hanne og Niels Refslund, København Ø,Peter Rørdam, Viborg,Hanne Slot,Carl Harding Sørensen, Viby J.,Vindmølleindustrien,Aalborg Havn A/S ogAalborg Industri- & Handelskammer.Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 84 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, S, DF, SF, KF og Per Ørum Jørgensen (UFG)) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede ændringsforslag.Idet Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget henviser til den politi-ske aftale indgået den 28. maj 2010 med regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) ogDansk Folkeparti om et nationalt testcenter for store vindmøller i Østerild som en del af en helheds-løsning for placering af testmøller frem mod 2020, jf. bilag 2 til betænkningen, udtaler partierne:Regeringens forslag om etablering af et nationalt testcenter for store vindmøller i Østerild har væ-ret præget af en mangelfuld forberedelse med ensidigt fokus på Østerild og med en problematiskinddragelse af borgerne. VVM-redegørelsen er ikke grundig, mangler alternative placeringsmulig-heder og er udarbejdet i løbet af meget kort tid. Naturhensyn og miljø – bl.a. i forhold til skovfæld-ning – har været meget lavt prioriteret, ligesom andre vigtige elementer i det samlede forslag harværet utrolig dårligt forberedt.På trods af dette dårlige udgangspunkt valgte Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis med-lemmer af udvalget at gå meget aktivt ind i arbejdet for at kvalificere etableringen af et testcenterfor store vindmøller i Danmark. For partierne er det helt afgørende, at Danmark får et testcenter,ligesom det er afgørende, at placering og udformning tager maksimalt hensyn til natur og miljøsamt de omkringboende borgere. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har derfor krævetalternative placeringer belyst, inddragelse af Danmarks Naturfredningsforening og vindmølleindu-strien i processen, en helhedsplan for etablering af yderligere op til 8-10 store testvindmøller i denæste få år og markante miljøforbedringer, hvis placeringen ved Østerild blev løsningen. Partiernehar ydermere krævet en afklaring af forholdet til EU’s beskyttelsesdirektiver på naturområdet.Det har derfor været meget tilfredsstillende, at Danmarks Naturfredningsforening og vindmøllein-dustrien var med i drøftelserne om alternative placeringsmuligheder. Det er Socialdemokratiets ogSocialistisk Folkepartis opfattelse, at især Stauningområdet måske kunne have været et – lidt min-

dre – alternativ, men gennemførelsen af dette alternativ faldt væk som realistisk mulighed, især pågrund af en markant modstand fra et stort flertal i Ringkøbing-Skjern byråds økonomiudvalg. Enundersøgelse dokumenterer nemlig, at der vil være plads til en række testmøller i området, og det erpartiernes opfattelse, at der bør etableres en række testmøller i området. Undersøgelsen af Kalles-mærsk Hede ved Oksbøl viste på samme måde, at der også her bør arbejdes på at finde testpladserfremover. Undersøgelserne har således bidraget til at sandsynliggøre, at det vil være muligt at findeplads til de yderligere 10 testmøller, der er behov for. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkepartier således meget tilfreds med, at det er lykkedes i forbindelse med lovforslaget om Østerild at fålavet en aftale om en proces for en helhedsplan for testmøller frem mod år 2020. For partierne er dethelt afgørende, at der derved bliver tale om placeringer af testmøller en række forskelligartede ste-der, herunder i meget høj grad også på landbrugsjord. Ulemperne bliver derved fordelt, og det blivermuligt at se et testcenter i sammenhæng med de i alt 20 testmøller (inklusive den eksisterende prø-vestation ved Høvsøre i Lemvig Kommune), som vi skal have i Danmark inden for kort tid.I forhold til placeringen ved Østerild er det med stor tilfredshed, at partierne kan konstatere, at dernu er tale om en helt ændret forslag. Skovfældningen er blevet reduceret med mere end to tredjedeletil maksimalt 450 ha mod en tidligere overgrænse på op til 1.500 ha. Etablering af erstatningsskovbliver nu gennemført i forholdet 1:1,6, hvilket er højere end det, der ville gælde for private, der fæl-der fredskov. Oprindelig gik forslaget ud på at etablere erstatningsskov i forholdet 1:1. Der bliverendvidere skabt stor sikkerhed for, at erstatningsskoven inden for 5 år bliver ud over den i øvrigtplanlagte skovrejsning, og der skal satses på større sammenhængende områder og adgangsforhold,der ligner statsskovenes. Alt sammen markante natur- og miljøforbedringer.Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har kritiseret den manglende dybde i analyserne omdyre- og planteliv i VVM-redegørelsen. Mens der har været forhandlet, er der kommet en rækkenye oplysninger frem, herunder feltundersøgelser. Det har forbedret situationen, men forarbejdet tillovforslaget burde have været lavet bedre og grundigere. Derfor er det også meget tilfredsstillendefor partierne, at ikrafttrædelsen af loven er blevet udsat til den 1. oktober 2010, og at tiden indtil daskal udnyttes til at lave en detaljeret implementeringsplan og inddrage borgerne i processen. På denmåde kan der sikres en langt bedre beskyttelse af dyre- og planteliv i praksis, ligesom kompensationfor øget kvælstofudledning og afværgeforanstaltninger m.v. vil kunne blive rigtig effektive og gode.Hos Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har der været en stor usikkerhed om forholdet tilEU’s naturbeskyttelsesdirektiver. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti bad derfor professordr.jur. Peter Pagh udarbejde et notat om EU-juraen med udgangspunkt i EU-Domstolens praksis.Kammeradvokaten har i sin vurdering af de overordnede juridiske synspunkter om, hvordan manskal efterleve direktiverne, givet Peter Pagh ret. I notatet har han påpeget svaghederne i lovforsla-get. Det er derfor meget tilfredsstillende, at et af de rejste kritikpunkter har ført til, at der laves æn-dringer i lovforslaget, så der sikres overensstemmelse med EU-direktiverne. Det andet kritikpunkthandler om de EU-retlige forpligtelser om konsekvensanalyser og afværgeforanstaltninger og der-med om grundlaget for, hvorvidt beslutningen lever op til artikel 6.3 i habitatdirektivet. Socialde-mokratiet og Socialistisk Folkeparti mener ikke, at der i dag er udarbejdet tilstrækkelig grundigekonsekvensanalyser med sikker videnskabelig dokumentation, der kan efterprøves af andre. Partier-ne er derfor ikke overbevist om, at regeringen har ret, og er i tvivl om, hvotvidt det foreliggendegrundlag opfylder habitatdirektivets artikel 6.3.Miljøministeren har imidlertid i forhandlingerne fastholdt, at det er ministerens sikre overbevis-ning, at der ikke er problemer med EU-direktiverne. Ministeren har desuden markeret, at det aleneer regeringens ansvar at leve op til bestemmelserne. Miljøministeren har i aftalen givet udtryk fordette. Partierne vælger derfor her at markere, at ansvaret for denne vurdering og dermed for forvalt-ningen af EU-forpligtelserne alene er ministerens. På den betingelse og med forventninger om, at

den planlagte implementeringsplan, der skal udarbejdes i de næste 4 måneder, vil tage vidtrækkendehensyn til dyre- og planteliv også på de områder, hvor vi i dag er i tvivl, har mindretallet valgt atdeltage i aftalen.På en lang række andre områder – både når det gælder kvaliteten af det nationale testcenter, her-under bestræbelserne på at undgå gener og omkostninger for borgerne, og udvikling af ThistedKommune som en førende energikommune – er der tale om vigtige ændringer og tydelige forbed-ringer. Der vil som følge at aftalen blive tale om, at nyeste teknologi løbende vil blive taget i an-vendelse på testcentret, så gener for natur og mennesker til stadighed bliver færrest mulige, eksem-pelvis kan nævnes lysmarkeringen og etablering af så få tekniske støttemaster som muligt.Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis mange initiativer har i godt samarbejde med DanskFolkeparti nu resulteret i et langt bedre beslutningsgrundlag for etablering af et nationalt testcenterfor store vindmøller. Dertil kommer et resultat, der på en ansvarlig og god måde afvejer de mangeforskellige hensyn – et resultat, der tager markant større hensyn til natur og miljø med mulighed foren meget miljøvenlig implementering. Dertil kommer en helt ny helhedsaftale om opstilling af deresterende op til 8-10 testmøller andre steder i Danmark, hvorved partierne har sikret en åben, grun-dig, afbalanceret og langtidssikret løsning af denne vanskelige proces.På den baggrund er Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti forligspartier og vil fortsat i for-ligskredsen præge udviklingen på de mange områder, hvor der nu skal arbejdes videre både i for-hold til et testcenter for store vindmøller, natur og miljø, og når det gælder placeringen af op tilyderligere 8-10 store testmøller.Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker følgende:Dansk Folkepartis stillingtagen til testcenteret for store vindmøller i Østerild begrundes i, atDansk Folkeparti først og fremmest vil sikre danske arbejdspladser og sikre, at Danmark er førendeinden for vedvarende energi. Netop ved at have et nationalt testcenter mener Dansk Folkeparti, atDanmark kan være førende på dette område.Det har herudover været meget vigtigt for Dansk Folkeparti at reducere naturindgrebet, som dervar lagt op til i første omgang. Man er nu gået fra at skulle fælde 1.500 ha skov til maksimalt atfælde 450 ha skov i Østerildområdet. Det har samtidig været vigtigt at lave en trappemodel, så detbliver dyrere for vindmølleindustrien at fælde de sidste træer. Herved opnås mere naturgenopret-ning, og man får en incitamentsstruktur, der indebærer, at vindmølleindustrien fælder færrest muli-ge træer.Det har været utrolig vigtigt for Dansk Folkeparti, at der, for så vidt angår ekspropriationer, ogsåbliver en mulighed for, at de ejendomme, der ligger relativt tæt på møllerne, vil kunne få en frivilligekspropriation, så de berørte borgere kan vælge enten at få en erstatningsordning eller at indgå enklar aftale med staten om opkøb af ejendommen.Dansk Folkeparti er meget imod, at man tvinger folk væk fra hus og hjem. Dansk Folkeparti me-ner, at ejendomsretten er ukrænkelig. Det har endvidere været meget vigtigt, at man tænker ny tek-nologi ind i projektet, og derfor er det glædeligt, at man arbejder med den nyeste teknologi, at derfokuseres på lokalområdet i Thisted Kommune, og at der også lægges vægt på forskningssamarbej-det mellem Aalborg Universitet og Risø DTU, ligesom udbygningen af Hanstholm Havn tænkes indi en udviklingsplan for området.Dansk Folkeparti har også lagt vægt på, at det af aftalen fremgår, at der nu kommer et besøgscen-ter, hvor folk får mulighed for at se området og kan blive præsenteret for formålet med det nationaletestcenter for store vindmøller.

Etmindretali udvalget (RV og EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling. Min-dretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget anbefaler, at lovforslaget forka-stes, idet både indholdet og processen må betegnes som skandaløs, og fordi alternative placeringeraldrig seriøst er blevet undersøgt. Indholdsmæssigt vil lovforslaget betyde, at der opstilles et gigan-tisk teknisk anlæg med meget betydelige støj- og lysgener i århundregammel fredskov, i beskyttedenaturområder og i et område med særlige landskabelige kvaliteter. Lovforslaget bryder med en me-get gammel praksis for, hvorledes fredskov behandles.Området i Østerild er karakteriseret ved at være et af de ganske få tilbageværende områder iDanmark, hvor der stadig kan opleves egentlig stilhed og fuldstændig naturligt mørke. Denne heltsærlige og sjældne værdi har regeringen og flertallet bag lovforslaget konsekvent negligeret.Processen før fremsættelsen af lovforslaget må nærmest betegnes som en ren skueproces. Rege-ringen har på et økonomiudvalgsmøde i efteråret 2009 – uden at iagttage alternative placeringer –besluttet at etablere et testcenter for gigantvindmøller på en navngiven lokalitet, antagelig fordi detsamlet set er vurderet som værende den absolut billigste løsning for staten og dermed også indirektefor vindmølleindustrien, og helt uden gennemførelse af cost-benefit-analyser.Der er udarbejdet en såkaldt VVM-redegørelse af uhyre ringe kvalitet. Udarbejdelsen og indhol-det af VVM-redegørelsen bærer præg af stort set alene at være et skrivebordsarbejde med ét formål:at legitimere placeringen af testcenteret i naturområdet og være baggrund for en offentlig debat, derreelt aldrig har indeholdt muligheden for at forkaste placeringen, altså en skueproces.Arbejdet med lovforslaget har afdækket en række forhold, som er helt uacceptable.For det første, at der skal fældes mellem 400 og 600 ha skov. Med undtagelse af den erstatnings-skov på ca. 100 ha, der rejses ved Thisted, vil det ikke med 100 procent sikkerhed kunne siges, atder kommer ny erstatningsskov, da den resterende erstatningsskov primært skal etableres som privatskovrejsning. Privat skovrejsning betalt af Østerildpuljen risikerer i en årrække at træde i stedet forskovrejsning, som private i stedet ville have etableret under de i dag eksisterende støttemuligheder.For det andet har VVM-redegørelsen ikke opfyldt kravene til EU-bestemmelser. Derfor må parti-erne bag lovforslaget i sidste øjeblik udarbejde ændringsforslag, som forsøger at lappe på dette for-hold.For det tredje er VVM-redegørelsen, som ligger til grund for lovforslaget, fyldt med mangler.Blandt andet er den omtalte screening af eventuelle alternative placeringer helt uden værdi. Eksem-pelvis er en alternativ placering ved Stauning end ikke vurderet og dermed medtaget i VVM-redegørelsen. Dette alternativ kom først ind i processen på et meget sent tidspunkt og er alene ble-vet vurderet på baggrund af et forslag fra Danmarks Naturfredningsforening til alternative placerin-ger. Herefter lavede ministeren en meget overfladisk alternativ vurderingsrapport af to lokaliteter,nemlig ved Kallesmærsk Hede og ved Stauning. For Staunings vedkommende viste den ministeriel-le rapport, at en placering ikke var mulig, da Stauning Lufthavn i givet fald skulle lukkes. Og enplacering i Stauning ville – ifølge rapporten – medføre mindst 118 ekspropriationer.Begge påstande viste sig at være usande. På baggrund af spørgsmål fra oppositionen kunne detdokumenteres, at lufthavnen alligevel ville kunne opretholde sin nuværende status. På samme mådeblev det dokumenteret, at ministerens rapport om alternative placeringer ved Stauning var fuldstæn-dig useriøs i vurderingen af antallet af ekspropriationer. Med en mere optimeret placering af test-møllerne kunne det alene ud fra en vurdering foretaget på baggrund af kortmateriale ses, at antalletaf ekspropriationer var langt mindre. Herefter meddelte ministeren, at antallet af ekspropriationerved placering af syv møller nu kun resulterede i maksimalt 32. I allersidste fase af forhandlingerne

om lovforslaget blev også dette tal korrigeret ned til ca. 24 ekspropriationer, da det kunne afsløres,at ministeren ikke havde brugt de samme støjkriterier fra en mølleopstilling ved Østerild som vedden alternative placering ved Stauning – til ugunst for vurderingen af, hvorvidt en alternativ place-ring ved Stauning i givet fald ville kunne gennemføres.Ingen ved reelt i dag, om det sidste tal på 24 ekspropriationer kunne blive endnu mindre. Der harnemlig ikke – angiveligt af tidsmæssige grunde – været politisk vilje til en tilbundsgående vurde-ring. Men til trods herfor kan det med sikkerhed siges, at såfremt et testcenter med seks eller femmøller placeres ved Stauning, vil antallet af ekspropriationer kunne reduceres yderligere og kommened på et acceptabelt niveau. Det er derfor muligt at lave et testcenter på landbrugsjord i stedet for ifredskov og beskyttet natur, og Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalgetfinder som minimum, at dette alternativ burde undersøges fuldstændigt i en dialog med Ringkøbing-Skjern Kommune.Mest optimalt ville et seriøst og grundigt forarbejde fra miljøministeren forud for politiske for-handlinger om placering af et testcenter have afdækket tre til fem alternative placeringer med forde-le og ulemper. På den baggrund kunne både en folkelig debat være blevet gennemført og en endeligplacering være fundet, afvejende både hensynet til vindmølleindustrien, forskningsmulighederne ognatur og landskab.Mindretallet er enig i, at der skal etableres et testcenter for vindmøller i Danmark, men mindretal-let finder ikke, at målet helliger midlet.Etandet mindretali udvalget (IA) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforsla-get. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.Liberal Alliance, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfmiljøministeren,tiltrådt af etflertal(V, S, DF, SF, KF og Per Ørum Jørgensen (UFG)):Til titlen1)Fodnote 1udgår.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]Til § 82)Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:»Stk. 2.Rydningen af skov efter stk. 1 begrænses til 450 ha i alt, jf. dog stk. 3.Stk. 3.Hvis sikring af opfyldelse af de internationale standarder for vindmålinger tilsiger det, kanmiljøministeren give dispensation fra stk. 2 til rydning af yderligere op til 100 ha. Den samledeskovrydning kan ikke overstige 550 ha.«Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

[Sikring af at skovrydningen begrænses til 450 ha op til maksimalt 550 ha]Til § 153)Efter stk. 3 indsættes som nye stykker:»Stk. 4.Ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for 1.500 m fra nærmeste mølle-plads, kan anmode miljøministeren om at købe ejendommen til en pris svarende til den seneste of-fentlige ejendomsvurdering fratrukket ekspropriationserstatning for ekspropriation efter stk. 2 ogudbetalt værditab efter §§ 17-20.Stk. 5.Anmodning om overtagelse kan kun ske, såfremt ejeren har fremsat krav om betaling forværditab, jf. § 9, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi og §§ 17-20. Anmodningen skal ind-gives til miljøministeren, senest 4 uger efter at taksationsmyndigheden har taget stilling til kravetom værditabsbetaling, jf. § 7 i lov om fremme af vedvarende energi.Stk. 6.Miljøministeren kan tillade, at anmodning efter stk. 5 indgives senere, hvis der foreliggersærlige omstændigheder.Stk. 7.Ejeren af en ejendom kan ikke anmode om overtagelse efter stk. 4, hvis miljøministerenbeslutter at ekspropriere ejendomsretten til hele ejendommen.Stk. 8.Anmodning om overtagelse efter stk. 4 afskærer ejeren fra retten til at modtage værditabs-betaling efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. §§ 17-20, for den pågældende ejendom.Stk. 9.Miljøministeren kan fremsætte krav om værditabsbetaling indtil 3 måneder efter overtagel-sen for ejendomme overtaget efter stk. 4.Stk. 10.Miljøministeren kan fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde for og indhold afovertagelsesordningen.«[Mulighed for anmodning om statens overtagelse af visse beboelsesejendomme]Til § 194)Istk. 1ændres »31. december 2010« til: »31. marts 2011«.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 10]Til § 215)Istk. 2ændres »1. juli 2010« til: »1. oktober 2010«.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 10]Til § 226)Istk. 2, 1. pkt.,udgår »eller tekniske anlæg«.[Lovteknisk præcisering]7)Istk. 2indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:»Tilsvarende gælder for kommunalbestyrelsens adgang til at meddele tilladelse til at opføre tekni-ske anlæg i vindfeltet.«[Lovteknisk præcisering]Til § 23

BemærkningerTil nr. 1Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 8.Til nr. 2Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at der på baggrund af foreløbige vurderinger af beho-vet for skovrydning i første omgang er tale om en rydning i størrelsesordenen 700-800 ha, og at der,i takt med at vindmøllerne bliver højere, på et senere tidspunkt kan blive behov for en yderligererydning, således at den samlede skovrydning i værste fald kan nå op i størrelsesordenen 1.200 ha.Der er gennemført tekniske undersøgelser, der afklarer, hvilket omfang der er absolut nødvendigti forhold til at kunne drive det nationale testcenter optimalt. Desuden har vindmølleindustrien ogRisø DTU justeret projektet, hvorefter de to sydligste prøvepladser etableres som skovtestprøve-pladser for prototypevindmøller. Det bevirker, at kravene til skovrydning i forhold til de to sydligstemøller er mindre.Da det er afgørende vigtigt, at der ikke fældes mere skov end absolut nødvendigt, sættes der medændringsforslaget loft over skovrydningen, der herved begrænses til 450 ha.Hvis det viser sig nødvendigt af hensyn til at sikre opfyldelse af de internationale standarder forvindmålinger, kan miljøministeren efter ændringsforslaget give dispensation til rydning af op tilyderligere 100 ha. Ansøgning om dispensation skal drøftes med partierne bag aftalen om Østerildog en helhedsløsning for placering af testvindmøller frem mod 2020, forinden dispensation gives.Til nr. 3Ved VE-lovens værditabsordning sikres det, at ejere af fast ejendom i området, der lider et tabsom følge af opstilling af vindmøllerne, kan få dækket tabet, når det er over 1 pct. af ejendommensværdi.Ved ændringsforslaget gives ejere af beboelsesejendomme derudover mulighed for at sælge deresejendom til staten, hvis beboelsen ligger inden for en afstand af 1.500 m fra en testmølleplads.Salgsprisen udgør den seneste offentlige vurdering fratrukket eventuel ekspropriationserstatning ogeventuelt udbetalt værditab efter §§ 17-20 og VE-lovens regler om værditab.

Ordningen omfatter ikke beboelsesejendomme, hvor der træffes beslutning om ekspropriation afejendomsretten til hele ejendommen efter lovforslagets § 15, stk. 2, herunder de fem ejendomme,der ligger inden for 44-dB-støjzonen. Beboelsesejendomme, hvor der alene er foretaget ekspropria-tion af en del af ejendommen, eller hvor ekspropriationen alene medfører en delvis begrænsning iejendomsretten (eksempelvis, hvor der tinglyses servitut om begrænsning i muligheden for skovtil-plantning), er dog omfattet af ordningen. I disse tilfælde skal ekspropriationserstatningen dog fra-trækkes ved beregning af salgsprisen.Anmodning om overtagelse forudsætter, at ejeren har søgt om værditabserstatning inden for fri-sterne i VE-loven. Anmodningen skal indgives, inden 4 uger efter at taksationsmyndigheden hartaget stilling til kravet om værditabsbetaling. Miljøministeren kan dispensere fra fristen, hvis derforeligger særlige forhold, herunder hvis ejendommen har været forsøgt eksproprieret til fuldstæn-dig afståelse og dette må opgives.For ejendomme, der er overtaget efter ordningen, kan miljøministeren fremsætte krav på betalingfor værditab i indtil 3 måneder efter overtagelsen.Til nr. 4 og 5Ændringerne er en konsekvens af ændringen af § 27 om ikrafttrædelsestidspunktet.Til nr. 6 og 7Efter lovforslagets § 22, stk. 2, 1. pkt., begrænses kommunalbestyrelsens adgang til at meddele til-ladelse til at opføre bygninger og tekniske anlæg af mere end 12 meters højde til tilfælde, hvor disseikke vil påvirke eller ændre vindfeltets funktion negativt i forhold til testcenteret.Efter lovforslagets § 22, stk. 2, 2. pkt., gælder denne begrænsning ikke for bygninger, der opføressom tilbygninger eller bygninger i tilknytning til eksisterende byggeri.Med ændringsforslaget præciseres det, at undtagelsen i § 22, stk. 2, 2. pkt., ikke finder anvendelseved tilladelse til opførelse af tekniske anlæg som eksempelvis vindmøller og master. Selv om etteknisk anlæg opføres i tilknytning til eksisterende byggeri, kan der således alene meddeles tilladel-se til opførelse, hvis vindfeltets funktion ikke derved ændres eller påvirkes negativt i forhold tiltestcenteret.Da vindfeltet er beliggende i beskyttelseszonen, vil opførelse af vindmøller i vindfeltet endviderevære omfattet af lovforslagets § 22, stk. 1.Til nr. 8Fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet rummer en række forbudsbestemmelser, der vare-tager artsbeskyttelsen i forhold til fugle og særligt beskyttede arter optaget på habitatdirektivets bi-lag IV.Med anlægsloven er det forudsat, at etablering og drift af testcenteret som udgangspunkt kan skeinden for rammerne af disse forbudsbestemmelser. Det har således været en forudsætning, at anlægog drift af testcenteret ikke nødvendiggør en anvendelse af direktivets undtagelsesbestemmelser, atde nævnte forbud respekteres, og at det nuværende beskyttelsesniveau dermed opretholdes.Netop af hensyn til dette er miljøministeren ved anlægslovens § 9, stk. 1 og 2, bemyndiget til ativærksætte afværgeforanstaltninger med henblik på at sikre, at bl.a. den økologiske funktionalitetkan opretholdes i forhold til yngle- og rasteområder for særligt beskyttede arter (bilag IV).

Reglerne om artsbeskyttelse fremgår af habitatdirektivets art. 12 og fuglebeskyttelsesdirektivetsart. 5, der er gennemført i dansk ret bl.a. ved naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt- og vildtforvalt-ningslovens § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7.Af lovforslagets § 23, stk. 2, fremgår det, at anlægsloven træder i stedet for en række bestemmel-ser om artsbeskyttelse i jagt- og vildtforvaltningsloven og naturbeskyttelsesloven.Efter EU-domstolens praksis er der imidlertid et krav om, at direktivernes forbud i forbindelsemed artsbeskyttelse gennemføres ved et generelt og absolut forbud i lovgivningen, og forbuddenekan alene fraviges under betingelser fastsat i direktiverne.Det er ikke hensigten med lovforslaget at foreslå regler, der kan skabe tvivl om, hvorvidt EU-regler er gennemført tilstrækkelig præcist. Med denne ændring sikres det derfor, at artsbeskyttelseni naturbeskyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven fortsat finder anvendelse inden for test-centerets område, og at der således fortsat er et generelt og absolut forbud i lovgivningen.Der vil fortsat blive iværksat en række afværgeforanstaltninger med hjemmel i anlægslovens § 9,stk. 1 og 2, med henblik på at sikre overholdelse af både nationale regler og direktivregler vedrø-rende artsbeskyttelse. For eksempel vil der for at understøtte den økologiske funktionalitet for om-rådet blive etableret nye yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, hvis eksisterende områder øde-lægges af anlægsarbejdet.Ændringen medfører, at hvis der mod forventning skulle vise sig behov for at fravige bestemmel-serne om artsbeskyttelse, vil eventuelle dispensationer som hidtil skulle meddeles efter de relevantebestemmelser i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 6, og jagt- og vildtforvaltningslovens § 46, stk. 2.Disse bestemmelser sikrer, at eventuelle dispensationer alene kan meddeles i overensstemmelsemed betingelserne i fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9 og habitatdirektivets art. 16 for at fravige denævnte forbud.Som oplyst i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.1 og 3.2, er der i forbindelsemed lovgivningsprocessen i øvrigt sikret en varetagelse af de hensyn til beskyttede arter, som efterlovgivningens almindelige regler skulle have været varetaget bl.a. i forbindelse med planlægningefter planloven og ved dispensation fra naturbeskyttelseslovens regler om beskyttede naturtyper ogskovbyggelinjen, jf. §§ 7 og 11 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og admini-stration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, som ændret vedbekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2007.Til nr. 9Ændringsforslaget indebærer, at Folketingets behandling træder i stedet for vandløbsmyndighe-dens behandling af sager efter vandløbslovens kapitel 6, 9 og 10.Efter lovforslagets § 23, stk. 2, vedrører bestemmelsen alene arbejder, der er omfattet af lovfors-lagets kapitel 2 og 3. Bestemmelsen tænkes således anvendt ved etablering af de vådområder, jf.lovforslagets § 9, stk. 3, der skal opfange den ekstra kvælstofmængde, der udledes ved skovrydnin-gen. Det kan i forbindelse hermed være nødvendigt at tilstoppe grøfter på steder, hvor topografi ogomgivelserne egner sig.Til nr. 10Med ændringen ændres ikrafttrædelsesdatoen til den 1. oktober 2010.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 206Bilagsnr. Titel1Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren2Presseinvitation af 14/4-10: »Høring om det nationale testcenter forvindmøller i Østerild«, fra miljøministeren3Invitation til og program for eksperthøring 20/4-10, fra miljøministe-ren4Pressemeddelelse af 20/4-10: »Åben høring om testcenter for vind-møller«, fra miljøministeren5Kopi af svarbrev af 19/4-10 fra Vindmølleindustrien6Power point-slides fra miljøministerens tekniske gennemgang af lov-forslaget 14/4-107Kopi af brev fra Vindmølleindustrien vedrørende testcenteret i Øste-rild samt ministerens svar, fra miljøministeren8Henvendelse fra Morsø Kommune9Henvendelse af 25/4-10 fra Hanne Slot10Henvendelse af 22/4-10 fra Egon Bennetsen, Frøstrup11Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget12Henvendelse af 3/5-10 fra Jørgen Poulsen, Thisted13Henvendelse fra Aalborg Industri- & Handelskammer14Henvendelse af 6/5-10 fra Lene Flarup, Frøstrup15Henvendelse af 8/5-10 fra Peter Rørdam, Viborg16Pressemeddelelse af 10/5-10: »Nye rapporter om det nationale test-center«, fra miljøministeren17Henvendelse af 10/5-10 fra Landsforeningen for Bedre Miljø18Henvendelse af 22/3-10 fra Frede Hvelplund, Aalborg Ø19Henvendelse af 10/5-10 fra Niels Erik Fischer, Frøstrup20Henvendelse af 22/3-10 fra Landsforeningen for Bedre Miljø21Henvendelse af 24/4-10 fra Lene Overgaard22Henvendelse fra Lokallisten Thy23Henvendelse fra Lasse Middelboe, Frøstrup24Henvendelse fra Lene Flarup og Mogens Bagger, Frøstrup25Henvendelse fra Peter Rørdam, Viborg26Henvendelse af 1/3-10 fra Carl Harding Sørensen, Viby J27Henvendelse af 23/2-10 fra Nepenthes28Oversigt over henvendelser, spørgsmål/svar samt øvrigt materiale,modtaget inden lovforslagets fremsættelse29Kopi af økonomi- og erhvervsministerens svar på Det EnergipolitiskeUdvalgs spørgsmål 98 vedrørende Region Midtjyllands henvendelse i2007 om etablering af et testcenter for vindmøller

Bilagsnr. Titel30Henvendelse af 15/4-10 fra Hanne og Niels Refslund, København Ø31Orientering om mulige alternative placeringer, naturkompensationer,forholdet til EU-regler og finansiering m.v., fra miljøministeren321. udkast til betænkning33Diverse notater, fra miljøministeren34Henvendelse af 20/5-10 fra Aalborg Havn A/S35Henvendelse af 20/5-10 fra Frie Elforbrugere36Henvendelse af 17/5-10 fra Nini Jolander og Carsten Kirstein, Frø-strup37Henvendelse af 20/5-10 fra Landsforeningen for Bedre Miljø38Henvendelse fra Nini Jolander og Carsten Kirstein, Frøstrup39Henvendelse fra Aalborg Industri- & Handelskammer40Henvendelse af 26/5-10 fra Peter Rørdam, Viborg41Notat fra DMU af 7/5-10 om Kallesmærsk Hede, Ringkøbing Fjordog Østerild Klitplantage, fra miljøministerenNotat af 12/5-10 fra Risø DTU samt notater om EU-problemstillinger,42fra miljøministeren43Diverse notater, fra miljøministeren44Betænkningsbidrag fra miljøministeren, V, S, DF, SF og KF samtændringsforslag fra miljøministeren45Pressemeddelelse af 28/5-10 »Aftale om nationalt testcenter«Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 206Spm.nr.1TitelSpm., om ministeren kan bekræfte, at Vullum Sø er registreret somhabitatområde efter habitatdirektivet, til miljøministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, på hvilket grundlag man har vurderet konsekvenserne afskovrydningen for habitatområdet ved Vullum Sø, til miljøministeren,og ministerens svar herpåSpm., om Miljøministeriet på det bedste videnskabelige grundlag kanafvise, at habitatområdets udpegede værdier kan blive skadet vedetablering af testcenteret, således at habitatdirektivets krav overhol-des, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at etableringen af testcenteret forvindmøller i de to fredskove Østerild Klitplantage og Hjardemål Plan-tage i Thy er i overensstemmelse med bestemmelserne i EU’s habitat-direktiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, til miljøministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om Danmark med etableringen af testcenteret for vindmøllerjuridisk vil kunne efterleve FN’s biodiversitetskonvention og Ram-sarkonventionen om at beskytte dyr og planter og deres habitater, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan beskyttelsen (afværgeforantaltningerne) af dissedyr og planter vil blive gennemført i praksis, til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm., om Danmark med etableringen af testcenteret for vindmøllervil kunne efterleve national lovgivning, til miljøministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om det er lovligt at lægge en undersøgelse, der ikke giver etfuldstændigt billede af relevante forekomster og dyr og planter i om-rådet, til grund for danmarkshistoriens største fældning af skov, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse fra Morsø Kommune, til miljø-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en redegørelse for tidligere tilfælde, hvor VVM-redegørelsen er foretaget på samme korte tid som ved Østerild projek-tet, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilken type af testcenter der vil kunne etableres, hvis pri-sen for at teste en vindmølle skal kunne konkurrere med prisen for atteste vindmøller, f.eks. i England, til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvordan man vil udvælge, hvilke firmaer der kan testevindmøller, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke regler for udbud og erhvervsstøtte der gælder fortestpladser, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en redegørelse for baggrunden for, at regeringen har valgten model med at sælge fire testpladser og udbyde de resterende tretestpladser, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad prisen er pr. år for at teste en vindmølle på testpladseri andre lande, f.eks. England og Tyskland, til miljøministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om, hvad prisen bliver for at teste en mølle pr. år ved det nuvæ-rende forslag til placering i Østerild, til miljøministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvilken indflydelse det vil få for industrien og følgeindustrisamt underleverandører, hvis vindmøllevirksomheder fra f.eks. Norgeeller Korea tester møller på testcenteret i Østerild, til miljøministeren,og ministerens svar herpåSpm., om der har været overvejelser om at lave et internationalt test-center f.eks. i Danmark eller i England, til miljøministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 25/4-10 fra Hanne Slot, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 22/4-10 fra Egon Bennetsen,Frøstrup, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke afstandskriterier regeringen anvender til at vurdere,om et kommende nationalt testcenter for vindmøller ligger uden forEF-fuglebeskyttelsesområder, til miljøministeren, og ministerens svar

herpåSpm. om, efter hvilke betingelser den fremlagte VVM-redegørelse forplaceringen af testcenteret ved Østerild Klitplantage er udført og ud-regnet, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at hun ikke arbejder med at findealternativer til en placering af testcenteret for vindmøller i Østerild, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil afkræfte, at der er indgået en forhåndsaftalemellem regeringen og Socialdemokraterne om placering af et natio-nalt testcenter for store vindmøller, til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren vil be- eller afkræfte, at der er lavet en forhånds-aftale med Thisted Kommune om 20 mio. kr. til nyplantning af skov iThisted Kommune, hvis det nationale testcenter for store vindmøllerplaceres ved Østerild, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren har valgt at fravælge hensynet til fredeteller beskyttet natur ved screeningen for at finde pladser til de test-centre for vindmøller, som skal supplere det planlagte testcenter vedØsterild i Thisted Kommune, til miljøministeren, og ministerens svarherpåSpm. om kommentar til henvendelse af 3/5-10 fra Jørgen Poulsen,Thisted, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse fra Aalborg Industri- & Han-delskammer, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 6/5-10 fra Lene Flarup, Frø-strup, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 8/5-10 fra Peter Rørdam, Vi-borg, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke nationale og internationale certificeringskrav medrelevante henvisninger der er gældende for det kommende testcenterfor store vindmøller ved Østerild, til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 10/5-10 fra Landsforeningenfor Bedre Miljø, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor der ikke er blevet udarbejdet VVM-undersøgelserfor de to alternativer til en placering af testcenteret for store vindmøl-ler ved Østerild, som ministeren har valgt at undersøge nærmere, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren har droppet at undersøge området vedBredebro som et alternativ til placeringen af vindmølletestcenteretved Østerild, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om placeringen af testcenteret ved Østerild skyldes, at de bud-getterede indtægter fra vindmølleindustriens betaling for leje af test-pladserne kun rækker til at finansiere en placering på et statsligt om-råde, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke løfter om udvikling og tilførsel af arbejdspladser

Thisted Kommune har fået i forbindelse med etableringen af et test-center for store vindmøller ved Østerild, til miljøministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om ministeren mener, at det er nødvendigt at få vedtaget en lovom placeringen af et testcenter for store vindmøller inden sommerfe-rien, eller at det er nok at indgå en aftale med Folketingets partier, derkan sikre, at der bliver opført et testcenter for vindmøller, til miljømi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor der ifølge ministeren er beskrevet forskellige kon-sekvenszoner for vindmøllerne i tekst og illustration i VVM-redegørelsen, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor den hidtil anvendte beregningsmodel ikke er an-vendt i dette projekt, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at Thisted og Hanstholm by samt deleaf Nationalpark Thy bliver påvirket af vindmøllerne, idet de er en delaf »mellemzonen«, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 22/3-10 fra Frede Hvelplund,Aalborg Ø, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse fra Niels Erik Fischer, Frøstrup,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 22/3-10 fra Landsforeningenfor Bedre Miljø, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til diverse henvendelser vedrørende lovforsla-get, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 15/4-10 fra Hanne og NielsRefslund, København Ø, til miljøministeren, og ministerens svar her-påSpm., om det er korrekt, som oplyst i Ringkøbing Dagblad 15/5-10, atRingkøbing-Skjern Kommune i mindst to tilfælde har henvendt sig tilMiljøministeriet med positive tilkendegivelser i forhold til at læggedet nationale testcenter for store vindmøller ved Stauning Lufthavn,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det er korrekt, at møllerne i det nationale testcenter for storevindmøller godt kan stå forskudt for hinanden og ikke behøver at ståpå en lige linje, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor screeningen for at finde en placering til det nationa-le testcenter ikke har taget højde for, at vindmøllerne ikke behøver atstå på en linje, men godt kan stå forskudt for hinanden, til miljømini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren har orienteret Folketinget om mulighe-derne for, at vindmøllerne i det nye nationale testcenter kunne ståforskudt for hinanden og ikke behøver at stå på en lige linje, til mil-jøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke muligheder der er for at drive Stauning Lufthavnvidere, hvis der etableres et nationalt testcenter i området, til miljømi-nisteren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke muligheder der er for at drive Stauning Lufthavnvidere under en eller anden form ved etableringen af et nationalt test-center for store vindmøller i området med henholdsvis 5, 6 eller 7vindmøller, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en redegørelse for den forventede størrelse og vægt af møl-lens maskinhus, generator og vinger ved en 250 meter høj vindmøllesamt for, hvordan man forventer, at disse dele skal transporteres til ogfra et testcenter for store vindmøller ved Østerild, til miljøministeren,og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 20/5-10 fra Aalborg HavnA/S, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 20/5-10 fra Frie Elforbrugere,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse fra Nini Jolander og CarstenKirstein, Frøstrup, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 20/5-10 fra Landsforeningenfor Bedre Miljø, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at fremsende det notat udarbejdet af professor Peter Pagh,som omtales i Morgenavisen Jyllandsposten 21/5-10 i artiklen »Øste-rild: EU-jura giver problemer«, til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, i hvilket omfang der vil kunne opretholdes flyaktivitet påStauning Lufthavn, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilket omfang der vil kunne opretholdes flyaktivitet påStauning Lufthavn, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilket omfang der vil kunne opretholdes flyaktivitet påStauning Lufthavn, såfremt et kommende vindmølletestcenter inde-holdende henholdsvis fem eller seks møller placeres syd for flyve-pladsen optimeret med ny teknologi, til miljøministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvad vindmølleindustriens holdning er til placering af etkommende testcenter, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange møller af testtypen regeringen mener kan pla-ceres ved Kallesmærsk Hede, til miljøministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvorfor regeringen ikke er indstillet på at undersøge mulig-heden for placering af et testcenter i de 17 områder, som kommunerhar peget på som potentiale for møller af denne type, til miljøministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren ikke i den såkaldte rapport om placeringaf et nationalt testcenter for vindmøller ved Ringkøbing Fjord harbelyst en placering, som optimeres med henblik på at opnå færrestmulige ekspropriationer, til miljøministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvordan regeringen med 100 procent. sikkerhed vil garante-re, at skov, der etableres af private jordejere som erstatning for fæld-

ningen i Østerild, ikke blot er skov, der i et eller andet omfang allige-vel ville blive etableret under de allerede eksisterende skovrejsnings-ordninger, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilket omfang et testcenter for store vindmøller ved Øste-rild vil påvirke Thisted Lufthavn, til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om Thisted Lufthavn ikke umiddelbart vil kunne få ruteflyv-ning med større rutefly i fremtiden, såfremt der etableres et vindmøl-letestcenter ved Østerild, til miljøministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvorfor skovfældning ifølge Miljøministeriets egen afrap-portering stort set ingen negativ betydning har for kronvildtet vedØsterild, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om Østerild og Hjardemål Klitplantager har karakter af »uspo-leret natur«, som beskrevet i regeringsgrundlaget 2020 »Viden, vækst,velstand, velfærd«, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om begrundelse for, at Skov- og Naturstyrelsen i sin hidtidigeforvaltningsplan for Østerild Plantage har fastslået, at »Der planlæg-ges ikke rydning af større skovbevoksede arealer i Østerild Plantage«,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der ikke er foretaget feltstudier ved Østerild og HjardemålKlitplantager i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen oglovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om opfattelse af naturværdierne, artsrigdommen og biodiversi-teten i Østerild og Hjardemål Klitplantager, til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm. om at redegøre for beliggenheden af testcentre for prototype-vindmøller i udlandet, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad »fuldskalaafprøvning af en vindmølleparks samspilmed energisystemet« dækker over, til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om prototypemøllernes påvirkning af elnettet også vil kunneafprøves fra to mindre, men nærtliggende testcentre, til miljøministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvornår det forventes at store vindmøllers »påvirkning afelnettet« alternativt kan simuleres med computer, til miljøministeren,og ministerens svar herpåSpm., om der på noget tidspunkt er overvejet etablering af et testcen-ter af den pågældende slags på en dæmning eller en kunstig ø, til mil-jøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt ministeren vil påbegynde etableringen af testcente-ret, inden samtlige testpladser er solgt eller udlejet for en længereperiode, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt testpladserne kan tilsikres møllefabrikanter, der erarbejdsgivere i Danmark, til miljøministeren, og ministerens svar her-på

Bilag 2

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet,Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om et nationalt testcenter for store vindmøller iØsterild som en del af en helhedsløsning for placering af testmøller frem mod 2020Danmark skal have et nationalt testcenter for store vindmøller. For det første fordi vi skal fasthol-de og udbygge den danske førerposition inden for vindsektoren for at sikre arbejdspladser og ind-tjening. For det andet fordi vi skal have mere vindenergi i vores fælles bestræbelser på at gøreDanmark uafhængig af fossile brændsler. Dér, hvor man tester møllerne, bliver også dér, hvor manudvikler dem og et langt stykke hen ad vejen producerer dem. Derfor skal Danmark have et natio-nalt testcenter, som giver både industrien og forskningsinstitutionerne de optimale muligheder for atvære og blive i front. Testcenteret kan dermed være med til at sikre danske arbejdspladser inden forudvikling og produktion af vindmøller både for vindmøllevirksomheder og for rækken af underleve-randører.Det har været afgørende vigtigt, at der samtidig med etablering af testcenteret tilrettelægges enproces for en helhedsløsning, der omfatter de yderligere testmøller, der skal placeres indtil 2020, såplaceringen af testmøller sker ud fra en samlet afvejning. Som led indgår i aftalen et arbejde med atundersøge muligheden for yderligere at reducere de gældende afstandskrav til store veje og jernba-ner.Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har indgået aftaleom, at Danmark får et nationalt testcenter for store vindmøller, og at det bliver placeret i Østerild.Aftalen er et udtryk for en afvejning mellem nødvendigheden af at etablere et nationalt testcenter ogden påvirkning, som et så stort anlægsprojekt har på omgivelserne, og er resultatet af partiernes be-stræbelser på, at etablering af centeret kan blive så skånsomt for naturen og miljøet som muligt.Placering af et nationalt testcenter i ØsterildDet har været afgørende vigtigt for aftaleparterne at sikre, at der er fundet den mest hensigtsmæs-sige placering af det nationale testcenter efter vægtning af alle de forskellige forhold, der gør siggældende, og at de overordnede energi-, forsknings- og erhvervshensyn er blevet afbalanceret i for-hold til miljø- og naturhensyn.Aftaleparterne ønsker både at skabe det nødvendige fundament for Danmarks fortsatte førerposi-tion i udviklingen af vindteknologi og grøn IQogat sikre natur og miljø.Derfor er der som supplement til projektet ved Østerild på foranledning af Socialdemokraterne,Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti blevet foretaget yderligere undersøgelser af to områder– nemlig et område ved Kallesmærsk Hede, som kan præstere de optimale vindforhold for industri-en, og et område ved Stauning, som Danmarks Naturfredningsforening har foreslået.De yderligere undersøgelser har været yderst nyttige. Dels fordi de har gjort det muligt for parti-erne at foretage en afbalanceret vægtning af flere placeringer, dels fordi de har vist visse mulighederi forhold til det fremadrettede arbejde omkring placering af de yderligere testmøller frem mod 2020.Området ved Kallesmærsk Hede er ikke umiddelbart egnet til placering af et nationalt testcenter pågrund af Forsvarets interesser, EF-fuglebeskyttelsesområder og de mange skovarealer. Området vedStauning er ikke fundet egnet, fordi Ringkøbing-Skjerns borgmester ikke finder det nødvendigeantal ekspropriationer acceptabelt, på grund af indvirkning på Stauning Lufthavn, og fordi en place-ring her vil påvirke ind i et EF-fuglebeskyttelsesområde. Ringkøbing-Skjern Kommune vil derfor

alene satse på, at der i området kan etableres testpladser, som industrien har behov for udover detnationale testcenter frem mod 2020.Efter en samlet vægtning er aftaleparterne således enige om, at det mest hensigtsmæssige sted, derkan opfylde industriens og forskningsinstitutionernes krav til et nationalt testcenter samtidig med, atantallet af ekspropriationer holdes på et absolut minimum, er Østerild. Samtidig har partierne aftalten lang række ændringer, som betyder en mere skånsom påvirkning af natur og miljø. Partierne harbl.a. på baggrund af målinger gennemført i området nedbragt omfanget af skovrydning til en tredje-del af det oprindelige worst-case. Aftaleparterne er endvidere opmærksomme den dynamik, somprojektet rummer i og med, at testcenteret etableres over en årrække parallelt med udviklingen i nyeteknologiske løsninger, hvilket kan muliggøre, at omfanget af skovrydningen reelt bliver endnumindre.Helhedsløsning for placering af testmøller frem mod 2020Aftaleparterne er enige om, at etablering af et nationalt testcenter i Østerild skal ses som en del afen fremadrettet helhedsløsning for placering af testmøllepladser frem mod 2020.Partierne har aftalt en konkret proces, hvorefter parterne drøfter– antal møller,– kriterier,– proces og– tidsplan, der skal føre til konkrete forslag inden årets udgang til videre handling for identifice-rede arealer med henblik på imødekommelse af vindmølleindustriens behov.En tværministeriel arbejdsgruppe er i gang med at gennemgå mulighederne for at finde egnedearealer til opstilling af testmøller. I forbindelse hermed er alle landets kommuner blevet bedt om atmelde områder ind, som kommunerne finder relevante i denne sammenhæng. Følgende 10 kommu-ner har meldt positivt tilbage i forbindelse med at finde yderligere testpladser frem mod 2020: Aal-borg, Frederikshavn, Randers, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Vesthimmerland, Esbjerg, Varde,Læsø og Tønder kommuner, heraf 8 med konkrete arealer, jf. bilag A med kortbilag.Områderne ved Kallesmærsk og Stauning, som Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Sociali-stisk Folkeparti har foranlediget yderligere undersøgt, har vist muligheder for placering af fleretestmøller.Industrien har tilkendegivet, at der også er behov for pladser til 200 meter høje testmøller, hvilketvil skabe flere muligheder for placering.Den tværministerielle arbejdsgruppe har i tæt samarbejde med KL, de kommuner som byder indmed arealer, Risø DTU og Vindmølleindustrien igangsat arbejdet for at søge at efterleve industriensbehov for yderligere testpladser til op til 10 møller i perioden frem til 2020. Planlægningen for pro-totypemøllerne prioriteres, således at der er sket udpegning af konkrete arealer senest den 1. januar2011, som kan indgå ind i den kommunale planlægning, mens pladser til serie-0-møller først skalvære udpeget den 1. juni 2011, hvorefter også disse kan indgå i den kommunale planlægning.Aftaleparterne har aftalt, at den videre proces sker i et samarbejde, som sikrer politisk balance oginddragelse af KL, Danmarks Naturfredningsforening, Risø DTU og Vindmølleindustrien i en hel-hedsløsning for testpladser frem mod 2020:Inden sommer 2010– Miljøministeriet fastlægger sammen med Risø DTU og Vindmølleindustrien de rent tekniskekriterier, dvs. arealbehovet (antallet af møller) og spørgsmålet om f.eks. vindhastighed, ud-strækning af vindfelt og ruhed i terræn omkring testpladsen.

Miljøministeriet undersøger de arealer, som er fundet under screeningen, i forhold til arealbe-hovet og de tekniske kriterier. Risø DTU og Vindmølleindustrien vurderer de vindmæssige for-hold. Miljøministeriet udarbejder på den baggrund materiale til brug for drøftelse med forligs-parterne.Efter sommerferien 2010– På baggrund af det udarbejdede materiale drøfter forligsparterne, hvilke arealer der ifølge lovom miljøvurdering af programmer og planer skal gennemgå en miljøvurdering, der belyser deoverordnede natur- og miljøpåvirkninger, som testpladserne kan få på nationalt plan. Som et ledi denne proces vil berørte kommuner, myndigheder og offentligheden blive inddraget.Efteråret 2010– Drøftelse med forligsparterne om resultat af miljøvurderingerne med henblik på afvejning afbeskyttelsesinteresser (herunder landskabelige og rekreative hensyn) såvel som arealets nuvæ-rende anvendelse og vindmøller for de konkrete arealer samt en eventuel konkret besigtigelse.Ultimo 2010– Forligskredsen drøfter forslag til videre handling for de identificerede arealer, som kan imøde-komme behovet, og beslutter den videre handling. Herefter iværksættes den videre kommunaleplanlægningsproces for de enkelte udpegede områder, herunder udarbejdelse af VVM-redegørelser, kommuneplantillæg og lokalplan for de enkelte arealer, der belyser helt konkreteforhold på lokalt plan.Forligsparterne lægger til grund, at den efterfølgende planlægning skal følge de almindelige prin-cipper i den kommunale planlægning. Herudover kan kommunerne gennemføre planlægning foralle typer vindmøller efter normale regler.Øvrige forhold omkring testcentret i ØsterildMaks loft over skovrydningen på 450 haPartierne bag aftalen lægger afgørende vægt på, at der ikke fældes mere skov end absolut nødven-digt og ønsker at sikre, at skovrydningen i forbindelse med etablering af testcenteret ikke bliver afdet omfang, der oprindeligt er antaget som worst case – 1.500 ha – heller ikke på sigt. Partierne harderfor fået gennemført tekniske undersøgelser, der afklarer, hvilket omfang der er absolut nødven-digt i forhold til at kunne drive det nationale testcenter optimalt. Herved er skovrydningen reducerettil 6-800 ha. Desuden har vindmølleindustrien og Risø DTU medvirket til en justering af projektet,der bevirker, at kravene til skovrydning i forhold til de 2 sydligste møller er mindre. På den bag-grund er partierne enedes om, at der i loven indsættes en bestemmelse, der lægger et loft over skov-rydningen, så worst-case reduceres til en tredjedel. Partierne lægger vægt på, at skoven først ryddesi takt med, at møllernes højde kræver det. Efter bestemmelsen skal skovrydningen derfor begrænsestil 450 ha. Der er dog mulighed for, at der på sigt – af hensyn til at sikre opfyldelse af de internatio-nale standarder for vindmålinger – kan ryddes yderligere 100 ha, men det forudsætter en godken-delse fra forligskredsen. En eventuel yderligere rydning skal ses i lyset af den løbende skovdrift iområdet, hvor der bl.a. er planlagt etablering af lysåbne områder.Yderligere erstatningsskovFinansieringsmodelAftaleparterne lægger afgørende vægt på, at placeringen af det nationale testcenter i Østerild skerpå mindst mulig bekostning af natur og miljø. Parterne har derfor aftalt, at der skal etableres erstat-ningsskov i større omfang, end der er forudsat i lovforslaget. I stedet for 1:1 har partierne besluttet,at der skal etableres erstatningsskov i gennemsnit i forholdet 1:1,6.

Partierne har aftalt en »trappemodel« for betaling fra testcenterets brugere til erstatningsskov, derskaber yderligere incitament til at holde skovrydningen på et minimum. Ved det 1. trin erstattes optil 150 ha skov med 150 pct. svarende til praksis. Ved det 2. trin erstattes de næste 150 ha med 160pct., og ved det 3. trin erstattes fra 300 ha op til maks. 450 ha med 170 pct. Betalingen udgør 40.000kr. pr. ha.Hvis der af hensyn til at opfylde kriterierne for at gennemføre internationale vindmålinger bliverbehov for at fælde yderligere 100 ha, kræver det godkendelse af forligskredsen. I så fald erstattes desidste 100 ha med 200 pct.UdmøntningDet er afgørende for aftaleparterne, at erstatningsskoven etableres ud over den eksisterende ind-sats med at rejse skov i Danmark, hvor den langsigtede målsætning er at fordoble skovarealet.Aftaleparterne lægger vægt på, at erstatningsskoven etableres på en måde, så de nye skove blivertil gavn for natur, friluftsliv, beskyttelse af drikkevand og grundvand samt sker inden for en tidsho-risont på 5 år. Derfor vil indsatsen med at etablere erstatningsskov ske på følgende måde:– Miljøministeriet foranstalter, at der rejses 100 ha bynær statslig skov i Thy, jf. bilag C.– 1/3 af puljen til erstatningsskov, svarende til ca. 80 ha, etableres som bynær, offentlig skov mål-rettet beskyttelse af drikkevand i samarbejde med kommunale vandværker. Miljøministerietgennemfører en informationskampagne herom.– Den resterende 2/3 af puljen til erstatningsskov, svarende til ca. 480 ha, gennemføres som pri-vat skovrejsning med tilskud, finansieret af betaling fra brugerne af testcenteret.For at sikre at den private skovrejsning sker så målrettet som muligt, udover den eksisterende ind-sats, og inden for de næste 5 år, har partierne aftalt:1) At bevillingen finansieret af betaling fra brugerne af testcenteret, oprettes på særskilt konto påfinansloven.2) At Skovrådet inddrages til at rådgive om etableringen af erstatningsskoven, herunder fastsætteren incitamentsstruktur, som kan være drivende for, hvor indsatsen prioriteres højest. Der kanmålrettes en særlig struktur om følgende kriterier, hvor der ydes et forhøjet tilskud, finansieretaf betaling fra brugerne af testcentret, til:a) Skovrejsning i nationalparker eller i tilknytning hertil, som binder naturområder sammen ogskaber korridorer til gavn for flora og fauna.b) Større projekter, f.eks. at de nye skove bliver over 20 ha eller ligger i tilknytning til eksiste-rende skov, samt er tilpasset det lokale landskab.c) Projekter, hvor publikums brug fremmes. Det kan f.eks. være, at der etableres stiforløb, p-plads, eller at der tillades udvidet brug af skovene svarende til offentlige skove.d) Skovrejsning i områder, hvor grundvand og drikkevand beskyttes.3) At der stilles krav til at etablere nye skove af god kvalitet, herunder:a) Krav til en tilplantnings- og forvaltningsplan.b) Krav til plantetal, samt krav om at flere træarter blandes, så der opnås variation i naturind-hold. Plantes der løvtræ, er satsen højest.c) Krav til at skovejeren plejer skoven forstmæssigt forsvarligt efterfølgende, hvilket ansøgerskal dokumentere ved en eventuel kontrol.4) At der gennemføres en særlig informationsindsats på baggrund af rådgivning fra Skovrådet.Forligspartierne vil blive indkaldt til midtvejsstatus om fremdriften i etablering af erstatningssko-ven. Derudover orienteres aftaleparterne løbende om udviklingen af erstatningsskoven.

Der vil blive afsøgt muligheder for at opnå medfinansiering fra EU, hvilket vil gøre det muligt atgeare indsatsen med erstatningsskov yderligere.EUMiljøministeriet har gennemført undersøgelser af den eventuelle påvirkning, som etablering ogdrift af testcenteret måtte have på arter og naturtyper, der er beskyttet af habitat- og fuglebeskyttel-sesdirektiverne, samt de nødvendige afværgeforanstaltninger.Regeringen lægger vægt på, at EU’s naturbeskyttelsesdirektiver overholdes. Miljøministeriet harsammenholdt de gennemførte vurderinger med de EU-retlige krav og vurderer, at et nationalt test-center i Østerild ikke er i strid med EU-retten.Miljøministeren bærer, som en del af regeringen, ansvaret for, at disse undersøgelser og afværge-foranstaltninger lever op til de EU-retlige forpligtigelser om konsekvensvurderinger m.v., herundersærligt forpligtelser i VVM-direktivet samt habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver.For at tydeliggøre, at der ikke med lovforslaget er intention om at fravige det beskyttelsesniveau,der gælder efter de almindelige regler i bl.a. naturbeskyttelseslovens § 29 a, har partierne aftalt etændringsforslag, så det fremgår helt tydeligt.NaturbeskyttelseRegeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti lægger afgørendevægt på, at der tages størst mulige hensyn til naturen ved en skånsom etablering af det nationaletestcenter, så negative påvirkninger af naturen undgås eller opvejes gennem udformning af projektetog målrettede afværgeforanstaltninger.For at sikre at naturhensynene tilgodeses bedst muligt ved lovens udmøntning, har partierne aftalt,at der umiddelbart efter lovens vedtagelse og inden iværksættelse af anlægsaktiviteter udarbejdes ensamlet implementeringsplan. Planen skal i detaljer beskrive krav til naturforholdene ved anlæg ogdrift af testcentret, herunder tilrettelæggelsen af skovrydningen og etablering af afværgeforanstalt-ninger for arter og naturtyper.Formålet er at sikre en effektiv og målrettet implementering og formidling af de afværgeforan-staltninger, der er besluttet af hensyn til naturinteresser. Formålet er tillige at udarbejde en plan, derkan bidrage til på lang sigt at skabe det bedst mulige sammenhængende naturområde i projektområ-det samt danne grundlag for en optimal fremtidig drift af de omkringliggende skove af hensyn tilisær flagermus og fugle.Udkast til implementeringsplan drøftes med aftaleparterne med henblik på, at endelig plan fore-ligger senest den 1. oktober 2010. Implementeringsplanen udarbejdes i et samarbejde mellem Mil-jøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser.Partierne lægger i den anledning også vægt på, at arealer, der eksproprieres, ikke automatisk vide-resælges, før der er foretaget en vurdering af områdets eventuelle muligheder i forhold til områdetsretablering.Derudover lægger aftaleparterne vægt på, at det er sikret, at arealerne genetableres til naturformåli tilfælde af, at testcenteret nedlægges. Testcenterets brugere forpligtes til at anvende området tilforskning og udvikling på testcenteret og skal dokumentere dette årligt.OvervågningPåvirkningen af fugle ved opstilling af vindmøller på op til 250 meter er ikke tidligere undersøgt.Med etableringen af et nationalt testcenter ved Østerild åbnes der derfor nye muligheder for at opnå

ny og supplerende viden om vindmøllers påvirkning af fugle. Desuden findes der begrænset videnom vindmøllers påvirkning af flagermus, og overvågning i forbindelse med etablering af testcente-ret kan derfor også generere ny viden.Derfor har partierne aftalt, at der i forbindelse med etablering af testcenteret i Østerild igangsætteset overvågningsprogram, der kan medvirke til, at Danmark bliver verdensførende ikke bare påforskning i vindenergi, men også på viden om vindmøllers påvirkning af naturen.Tiltag med speciel fokus på lokalområdet i Thisted:Anlæg af testcenteret vil ifølge Thisted Kommune have en understøttende effekt på ThistedKommunes profil som »Klima-kommune«. Partierne har med henblik på at underbygge dette og hari øvrigt med kommunen generelt aftalt følgende:Forskningssamarbejde mellem Aalborg Universitet og DTU RisøAftaleparterne er enige om, at miljøministeren retter henvendelse til Aalborg Universitet og DTURisø for at afklare muligheden for et samarbejde om forskning i forbindelse med testcenteret. Her-udover er der enighed om, at testcenterets brugere skal forpligtes til at indgå i forskningsprojektermed offentlige forskningsinstitutioner, som f.eks. bl.a. Aalborg Universitet.Udbygning af Hanstholm HavnDer er udarbejdet og vedtaget en meget ambitiøs udviklingsplan for Hanstholm Havn med stor fo-kus på vedvarende energi – der planlægges indbygget bølgeenergi i og opstillet 6-8 vindmøller – ogarbejdet med realisering af 1. og 2 etape til ca. 725 mio. kr. er igangsat.Hanstholm Havn vil søge om EU-støtte på op til 20 mio. kr. til forberedelse af en samlet udvik-lingsplan for havnen, og partierne har noteret sig, at Transportministeriet vil understøtte og fremmehavnens arbejde med at formulere en ansøgning, som ministeriet kan fremsende til EU-KommissionenKlima- og Energiministeriet oplyser, at der i princippet vil kunne være mulighed for at støtte etsådant projekt gennem enten EUDP, de nye Green Lab-midler eller i form af driftsstøtte. Det frem-sendte materiale er imidlertid meget sparsomt, og det er derfor vanskeligt at udtale sig særlig præ-cist om mulighederne, da en vurdering af disse muligheder vil basere sig på en grundig evalueringaf teknologi, projektorganisering m.m.BesøgscenterI tilknytning til det nationale testcenter i Østerild etableres et besøgscenter, som skal informereom projektet og vindenergiens mange aspekter og herudover skal behandle emner som natur ogmiljø, herunder informere om projektets forløb med afværgeforanstaltninger m.m. Hensigten er atgive besøgene et indblik i testanlægget, herunder dets formål og funktionalitet samt indblik i vedva-rende energi generelt. Samtidig bør et besøgscenter levere information om området, dets flora ogfauna samt overblik over øvrige anlæg for publikum; vandre- og cykelruter, udkigstårne m.v.Vindmølleindustrien har tilbudt at finansiere besøgscenteret og i samarbejde med Thisted Kom-mune at drøfte den konkrete udformning.Grøn OrdningPartierne lægger vægt på, at Den Grønne Ordning efter VE-loven gælder i forbindelse med test-centeret i Østerild. Testcenteret kan rumme vindmøller med en samlet effekt på op til 140 MW,hvilket indebærer, at kommunen kan søge om tilskud på op til 12,3 mio. kr.

Dialog om indretning af områdetPartierne lægger desuden vægt på, at det sammen med Thisted Kommune drøftes, hvordan områ-det bedst muligt kan tilrettelægges for at give de bedste muligheder for oplevelser, friluftsliv ogturisme.Lysmarkering af vindmøller over 150 mAf hensynet til møllernes omgivelser – både mennesker, dyr og fugle – har partierne besluttet, atder skal igangsættes en undersøgelse af mulighederne for en mindre markant lysmarkering på test-møller generelt over 150 m, herunder mulighederne for at overflødiggøre bardunerede målemaster,som udgør en risiko for fuglekollisioner. Undersøgelsen skal bl.a. beskrive kravene og baggrundenfor de eksisterende krav til afmærkning af vindmøller, analysere eksisterende erfaringer med lys påmøller over 150 m i Danmark og udlandet og vurdere alternative løsninger til markering af møllerover 150 m. I arbejdet vil ud over den tværministerielle arbejdsgruppe deltage Statens Luftfartsvæ-sen, KL, Danmarks Naturfredningsforening, Risø DTU og Vindmølleindustrien. Der skal være fo-kus på både lys og master. Hvis undersøgelsen viser, at bardunerede målemaster kan overflødiggø-res, skal en alternativ løsning gennemføres. De foreløbige resultater af arbejdsgruppens arbejde af-rapporteres i efteråret 2010 samtidig med den tværministerielle arbejdsgruppes endelige afrapporte-ring. Risø DTU er forpligtet til løbende at overvåge den teknologiske udvikling og afrapportere lø-bende, således at den mest skånsomme teknologi til enhver tid anvendes, og med henblik på, at etalternativ til bardunerede målemaster indføres, så snart det bliver teknisk muligt.Test af tilslutning af vindmølleparker til elnettetPå samme måde som etablering af et nationalt testcenter skaber rammerne for industriens og for-skernes muligheder for at teste fremtidens møller, er det en væsentlig forudsætning for partierne, atder samtidig skabes rammerne for, at der kan etableres de nødvendige faciliteter til at teste vindmøl-leparkernes tilslutning til elnettet.I forbindelse med planlægning og godkendelse af testcenteret er der skabt mulighed for, at der nueller senere kan etableres en avanceret nettilslutningsfacilitet, som gør det muligt at afprøve møller-ne under varierende netforhold, uden at dette påvirker det overordnede elnet. Det er forventningen,at behovet herfor vil stige i takt med, at en større del af elproduktionen kommer fra vindkraft, ogvindmøllerne derfor i højere grad skal kunne medvirke til at opretholde et driftssikkert elnet.Med Risø DTU som lead partner er der samlet et konsortium bestående af – udover Risø DTU –bl.a. Vestas, Siemens (vind), Suzlon, Gamesa, DONG Energy, Vattenfall, ABB og Siemens, som ifællesskab har indgivet en ansøgning om et forprojekt til EUDP-programmet. EUDP-bestyrelsenhar valgt at give penge til forprojektet, der nu er igangsat og forventes afsluttet i begyndelsen af2011. Disse selskaber har udtrykt interesse i at bruge testfaciliteten. EUDP-forprojektet har til for-mål at komme nærmere en teknisk/økonomisk vurdering af forskellige specifikke løsninger af enavanceret nettilslutningsfacilitet. Forprojektet skal afklare, hvad der er af muligheder, samt hvordaneventuelle brugerinteresser orienterer sig i forhold til stationære eller flytbare løsninger. Som udlø-ber af forprojektet og drøftelserne af tekniske, økonomiske og organisatoriske muligheder, må detvurderes, hvordan et projekt kan realiseres, samt hvordan mulige finansieringsmodeller kan se ud.Risø DTU har samtidig gennemført en serie interviews med de enkelte interessenter, som har be-kræftet den kommercielle interesse i at kunne få adgang til en testfacilitet. Efter gennemførelsen afforprojektet forventes det, at netfaciliteten vil kunne etableres på 2 år og således stå klar i begyndel-sen af 2013. Testcenteret er designet til 7 møller á 20 MW eller i alt 140 MW. Der planlægges der-for en nettilslutning til 150 kV-nettet.

Tilbud til borgere uden for 44 dB-støjzonen til sikring mod økonomisk tab ved ejendomssalg ogmulighed for naboer for at sælge deres ejendom til statenFor at tilgodese de mennesker i området, som bor uden for 44 dB-støjzonen og hvis bolig derforikke skal eksproprieres, men som ønsker at sælge deres ejendom, lægger partierne bag aftalen sær-lig vægt på, at VE-lovens værditabsordning sikrer, at ejere af fast ejendom, der lider et værditabsom følge af opstilling af vindmøllerne, kan få dækket tabet, når det er over 1 pct. af ejendommesværdi.Parterne lægger i den forbindelse vægt på, at der dermed er taget højde for det maksimale værdi-tab, som en ejer af en fast ejendom kan risikere at måtte lide, og at udbetalingen af værditab skerallerede ved opstillingen af den første mølle, selv om møllerne forventes at være mindre end 250 mfrem til omkring år 2015.I tilknytning hertil har partierne aftalt en ordning, hvorefter naboer i en radius af 1,5 km fra denenkelte vindmølles placering har mulighed for at sælge deres ejendom til staten på linje med denordning, som blev anvendt ved Metroen, jf. bilag B.Afstand til overordnede veje og jernbanerForligspartierne bag energiaftalen satte i 2009 fokus på en række emner vedrørende planlægningfor vindmøller. Et af emnerne var det gældende krav om, at vindmøller ikke placeres nærmereoverordnede veje end fire gange møllens totalhøjde bl.a. af hensyn til trafiksikkerhed.Aftaleparterne ønsker at reducere afstandskravet for vindmøller til overordnede veje og jernbaner.Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti har derfor aftalt, atTransportministeriet, Klima-og Energiministeriet og Miljøministeriet nedsætter en arbejdsgruppe,der ser på muligheden for at reducere afstandskravet yderligere både for så vidt angår afstandskra-vet på 1,7 gange møllernes totalhøjde og reglen om minimum 250 meter fra offentlig vej, idet dersom en del af arbejdet vil indgå undersøgelse af forholdene i udvalgte andre lande og den senesteekspertviden på området. Arbejdsgruppen afrapporterer med en indstilling til partierne bag aftalensenest ultimo 2010.IkrafttrædenLoven forventes at blive vedtaget den 4. juni 2010.Under henvisning til partiernes aftale om udarbejdelse af en implementeringsplan, jf. ovenfor, erpartierne enige om, at lovforslagets ikrafttræden fastsættes til den 1. oktober 2010. Herved givesmulighed for, at implementeringsplanen kan sikre åbenhed, gennemsigtighed og lokal forankringom gennemførelse af projektet.Finansiering af aftalenDer henvises til bilag C.

Bilag A

Proces for helhedsplanen for testvindmøller frem mod år 2020Aftaleparterne ønsker at bevare Danmarks førerposition på verdensplan, når det gælder udviklingog produktion af vindmøller. Det er et mål, at Danmark på sigt skal blive uafhængig af fossilebrændsler, og i stedet skal energiforsyningen leveres af vedvarende energikilder, herunder vindmøl-ler.Begge mål kan man kun opnå, hvis vindmølleindustrien kan udvikle stadig mere effektive og på-lidelige vindmøller. Det kommende testcenter ved Østerild og det eksisterende testcenter i Høvsøredækker ikke industriens behov for test af vindmøller. Industrien har udtrykt behov for i alt ca. 20pladser fordelt på den eksisterende prøvestation Høvsøre (5 pladser), et nyt nationalt testcenter iØsterild (7 pladser) og 8-10 testmøllepladser. Regeringen har derfor nedsat en tværministeriel ar-bejdsgruppe, som arbejder med placering af testvindmøller frem mod år 2020.Aftaleparterne omkring Østerild inddrages i denne proces. Aftaleparterne har aftalt, at den videreproces sker i et samarbejde, som sikrer politisk balance og inddragelse af KL, Danmarks Naturfred-ningsforening, Risø DTU og Vindmølleindustrien i en helhedsløsning for testpladser frem mod2020.1) Opgaven– Undersøge arealbehovet og opstille tekniske kriterier for henholdsvis pladser til prototypevind-møller og serie-0-vindmøller i samarbejde med Risø DTU og Vindmølleindustrien– Undersøge, hvorvidt der er konkrete placeringer, som opfylder kriterierne for arealet og dermedkan indgå i det videre arbejde– Vurdere de identificerede arealer; forholdet mellem beskyttelsesinteresser (herunder EU-beskyttelsesområde, fredskov, fredning, fortidsminder, beskyttet natur mv.) såvel som arealetsnuværende anvendelse og vindmøller for de konkrete arealer samt en eventuel konkret besigti-gelse.– Fremsætte forslag til den videre kommunale planlægning for de eventuelle identificerede area-ler, som kan imødekomme behovet.2) ArealerneArbejdsgruppen har en foreløbig bruttoliste med 68 større arealer bestående af:– Forslag fra landets kommuner (17 arealer).– Vindmølleindustrien (2 arealer).– Ministeriernes screening for henholdsvis store og mindre lokaliteter (41 arealer).– det tværministerielle udvalgs forslag til placering af Serie-0-møller fra 2001 (8 arealer).I alt har følgende 10 kommuner meldt positivt tilbage:Aalborg, Frederikshavn, Randers, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Vesthimmerland, Esbjerg,Varde, Læsø og Tønder kommuner, heraf 8 med konkrete arealer, jf. vedlagte kortbilag.Herudover foretages en supplerende screening af mindre arealer med plads til kun 2 møller samtmed en højde på op til 200 meter. Resultatet heraf foreligger endnu ikke, men forventes at bringeflere potentielle arealer i spil og dermed øge sandsynligheden for at kunne efterleve behovet for opmod 10 testpladser.

3) Vurdering af arealerneSamtlige arealer skal kunne opfylde en række kriterier:– En middelvind på minimum 8 m/s for prototypevindmøller og 7,5 m/s for Serie-0-møller– Plads til minimum 2 vindmøller på op til 250 meter og krav om vindretning for prototypemøl-lerne.– En afstand til nærmeste bolig på fire gange møllens højde, dvs. 1.000 meter for vindmøller medtotalhøjde på 250 meter.– Beliggenhed uden for EF-Fuglebeskyttelsesområder.Det må konstateres, at trods de opstillede kriterier, lever en række af de indmeldte arealer ikke optil dem.Arbejdsgruppen er pt. i dialog med Risø DTU og Vindmølleindustrien om fastlæggelse af det for-ventede behov for prototypemøller samt fastlæggelse af yderligere tekniske kriterier for arealerne.Det handler f.eks. om adgangsforhold, vindhastighed, udstrækning af vindfelt og ruhed i terrænomkring testpladsen – for prototypemøller gælder samme kriterier som for det nationale testcenterved Østerild.Når kriterierne er fastlagt endeligt, skal arealerne gennemgås enkeltvis, beskrives og vurderes afarbejdsgruppen i forhold til, om de vil være egnede til opstilling af testmøller. Arealerne gennemgåsi forhold til følgende kriterier:– Arealets størrelse.– Vindhastighed.– EF-fuglebeskyttelsesområde.– Ramsarområde.– Habitatområde.– Fredskov.– Fredning.– Fortidsminder.– Natur- og vildtreservat.– Strandbeskyttelse/klitfredning.– § 3-område.Der stilles mange krav til karakteren af de enkelte arealer, og det må allerede nu forventes, at defleste af arealerne ikke vil leve op til kriterierne.Da det er vanskeligt at finde arealer, der kan anses for egnede til placering af prototypevindmøl-ler, har arbejdsgruppen besluttet at prioritere arbejdet med placering af prototypevindmøller først.4) MiljøvurderingI sensommeren 2010 forventes en status for, hvilke arealer som skal indgå i den videre proces. Påbaggrund af oplysningerne om hvert enkelt areal gennemføres en miljøvurdering af den samledeplan på nationalt niveau ifølge lov om miljøvurdering af programmer og planer. Hensigten medmiljøvurderingen er at belyse de overordnede natur- og miljømæssige påvirkninger, testpladsernekan få på nationalt plan. Af overordnede parametre kan eksempelvis nævnes forholdet til fredskov,fredede arealer, Natura 2000-områder m.m. Først herefter kan der gennemføres en detaljeret plan-lægning – herunder en VVM-redegørelse, kommuneplantillæg samt lokalplan for de enkelte arealer,der belyser helt konkrete forhold på lokalt plan. Som led i miljøvurderingsprocessen vil berørtekommuner, myndigheder og offentligheden blive inddraget. Kommunen vil særskilt blive bedt omen foreløbig vurdering af området, herunder vurdering af om det vil være i overensstemmelse medkommunens øvrige planlægning at planlægge for vindmøller i området.

Det er hensigten, at der inden udgangen af 2010 er etableret et overblik over mulige testmøllepla-ceringer og en plan for opfølgningen af de eventuelt identificerede arealer med angivelse af denvidere kommunale planlægningsproces, herunder inddragelse af de berørte kommuner, KL, Miljø-ministeriets miljøcentre, Risø DTU og Vindmølleindustrien.5) TidsplanPå grund af krav i lov om miljøvurdering af planer og programmer er det således ikke muligt formiljøministeren og aftaleparterne at fastlægge arealerne forud for miljøvurderingen, men ministerenvil foreslå, at forligskredsen bag loven af etableringen af det nationale testcenter i Østerild i sep-tember 2010 vil kunne indgå i drøftelserne om, hvilke arealer som på det tidspunkt vil indgå i mil-jøvurderingen.Det foreslås, at forligskredsen inddrages i processen på følgende tidspunkter:Inden sommer 2010– Miljøministeriet fastlægger sammen med Risø DTU og Vindmølleindustrien de rent tekniskekriterier, dvs. arealbehovet (antallet af møller) og spørgsmålet om f.eks. vindhastighed, ud-strækning af vindfelt og ruhed i terræn omkring testpladsen.– Miljøministeriet undersøger de arealer, som er fundet under screeningen, i forhold til arealbe-hovet og de tekniske kriterier. Risø DTU og Vindmølleindustrien vurderer de vindmæssige for-hold. Miljøministeriet udarbejder på den baggrund materiale til brug for drøftelse med forligs-parterne.Efter sommerferien 2010– På baggrund af det udarbejdede materiale drøfter forligsparterne, hvilke arealer, der ifølge lovom miljøvurdering af programmer og planer skal gennemgå en miljøvurdering, der belyser deoverordnede natur- og miljøpåvirkninger, som testpladserne kan få på nationalt plan. Som et ledi denne proces vil berørte kommuner, myndigheder og offentligheden blive inddraget.Efteråret 2010– Drøftelse med forligsparterne om resultat af miljøvurderingerne med henblik på afvejning afbeskyttelsesinteresser (herunder landskabelige og rekreative hensyn) såvel som arealets nuvæ-rende anvendelse og vindmøller for de konkrete arealer samt en eventuel konkret besigtigelse.Ultimo 2010– Forligskredsen drøfter forslag til videre handling for de identificerede arealer, som kan imøde-komme behovet, og beslutter den videre handling. Herefter iværksættes den videre kommunaleplanlægningsproces for de enkelte udpegede områder, herunder udarbejdelse af VVM-redegørelser, kommuneplantillæg og lokalplan for de enkelte arealer, der belyser helt konkreteforhold på lokalt plan.Forligsparterne lægger til grund, at den efterfølgende planlægning skal følge de almindelige prin-cipper i den kommunale planlægning. Herudover kan kommunerne gennemføre planlægning foralle typer vindmøller efter normale regler.Proces for placering af Serie-0-vindmøller.Sideløbende hermed forbereder arbejdsgruppen placeringen af Serie-0-vindmøllerne.En række af de arealer, som indgår i bruttolisten, opfylder ikke kravene til placering af prototype-vindmøller. Arealer, som ikke findes egnede til prototypemøller, kan imidlertid vise sig egnet tilSerie-0-møller, hvor der som udgangspunkt stilles krav om en vindhastighed på mindst 7,5 m/s.

Bilag B

Østerild: Notat om statens overtagelse af fast ejendom ved ekspropriation og ved købEkspropriation som følge af værditabEfter lovforslagets § 15 kan staten ekspropriere fast ejendom inden for vindfeltet og test- og måle-området, når det er nødvendigt for etablering og drift at testcenteret. Ekspropriation er et tvangs-mæssigt indgreb i ejendomsretten, og kan efter grundloven kun ske, når der er særlig hjemmel her-til.Ekspropriation kan ske i form af erhvervelse af den fulde ejendomsret til hele eller dele af enejendom, og det kan ske ved tinglysning af servitutter om konkrete rådighedsbegrænsninger omf.eks. skovrydning og testcenterets adgang til at udføre målinger på privat ejendom.Ekspropriation, hvor ejer af en ejendom pålægges at afstå ejendomsretten, anvendes, når det ernødvendigt råde over en ejendom i forbindelse med etablering af et anlæg, f.eks. et vejanlæg.Ekspropriation anvendes ikke, hvis en ejer ønsker at sælge, fordi en ejendom risikerer at falde iværdi som følge af et anlæg. Tab kompenseres ved erstatning, hvis erstatningsbetingelser er opfyldt.Når der er tale om vindmøller, gælder den særlige ordning, at tab kompenseres efter den særligeværditabsordning, som kun gælder for vindmøller.Ekspropriation bruges kun, når der er tale om et tvangsmæssigt indgreb, og ikke når der er taleom, at en ejer som følge af etablering af – i dette tilfælde testcenteret – ikke længere ønsker at ejeejendommen.Overtagelsespligt for statenI forbindelse med anlægget af Metroens 3. etape blev indført den særlige ordning, hvorefterTransportministeriet fik Finansudvalgets tilslutning til, at Østamagerbaneselskabet kunne tilbyde atovertage boliger i 1. række fra den kommende bane med henblik på efterfølgende videresalg, fordiboligejere m.v. havde en frygt for, at anlægget af Metroen ville forringe værdien af deres ejendom.Ordningen fremgår af aktstykke 135 af 8. maj 2002 og aktstykke nr. 78 af 16. januar 2003.Det var således boliger i 1. række, der blev betragtet som særligt berørt og udsat for værditab, derblev omfattet af denne særlige ordning.Hvis en tilsvarende ordning skal gælde for ejere af fast ejendom i Østerild, skal der ske en tilsva-rende afgrænsning af ejendomme, der kan betragtes som særligt berørt af projektet.For at tilgodese de mennesker i området, som bor uden for 44 db støjzonen, og derfor ikke skaleksproprieres, men som ønsker at sælge deres ejendom, lægger partierne bag aftalen særlig vægt på,at VE-lovens værditabsordning sikrer, at ejere af fast ejendom, der lider et værditab som følge afopstilling af vindmøllerne, kan få dækket tabet, når det er over 1 pct. af ejendommes værdi.Parterne lægger i den forbindelse vægt på, at der dermed er taget højde for det maksimale værdi-tab, som en ejer af en fast ejendom kan risikere at måtte lide, og at udbetalingen af værditab skerallerede ved opstillingen af den første mølle, selv om møllerne forventes at være mindre end 250 mfrem til omkring år 2015.

I tilknytning hertil gives naboer i en radius af 1,5 km fra den enkelte mølleplads mulighed for atsælge deres ejendom til staten. Ordningen omfatter alene ejendomme, hvor beboelsen ligger indenfor grænsen på 1,5 km.Ordningen omfatter ikke ejendomme, hvor der træffes beslutning om ekspropriation af ejendoms-retten til en hel ejendom, herunder særligt de 5 ejendomme, der ligger inden for 44 db støjzonen.Ordningen omfatter som udgangspunkt heller ikke de 4 ejendomme, der har jord i testområdet, oghvor det kan komme på tale at ekspropriere disse arealer.Ud over førnævnte ejendomme i 44 db zonen, der eksproprieres, er der 8 ejendomme, som liggerinden for 1,5 km zonen, hvor overtagelse kunne komme på tale. Hvis der ikke foretages fuldstændigekspropriation af ovennævnte 4 ejendomme, kan det komme på tale at tilbyde 2 af dem overtagelse,da beboelsen på disse ligger inden for 1,5 km zonen.Ved ordningen afgrænses muligheden for at anmode om miljøministerens køb til den geografiskeafstand, som inden for værditabsordningen er gebyrfri, idet 1,5 km er 6 gange møllens højde.Anmodning om overtagelse forudsætter, at ejeren har søgt om værditabserstatning inden for fri-sterne i VE-loven. Anmodningen skal indgives inden 4 uger efter, at taksationsmyndigheden hartaget stilling til kravet om værditabsbetaling. Miljøministeren kan dispensere fra fristen, hvis derforeligger særlige forhold, herunder hvis ejendommen har været forsøgt eksproprieret til fuldstæn-dig afståelse, og dette må opgives.Salgsprisen udgør den seneste offentlige vurdering, fratrukket eventuel værditabsbetaling. Der ta-ges udgangspunkt i fremgangsmåden ved Metroens 3. etape.Der gennemføres det nødvendige aktstykke for at sikre finansieringen af ordningen, svarende tilordningen ved Metroens 3. etape.På de nævnte vilkår påtager staten sig risikoen.

Bilag C

Finansiering af aftalenTabel 1. Skøn over brugerfinansierede udgifter til anlæg og drift af teststationMio. kr.Samlede Udgift pr.udgifterstandpladsSamlede udgifter til anlæg m.v.167,524,2Heraf:Anlæg af testcenter73,1Ekstern rådgivning/projektstyring7,1Ekspropriation28,1Skovrydning m.v. (i tilfælde af 450 ha skovfældning)19,4Erstatningsskov (i tilfælde af 450 ha skovfældning)28,8Afværgeforanstaltninger5,1Kammeradvokat0,9Overvågning5,0Pris for jordareal ved salg0,3Årlige driftsudgifter i alt4,30,6Heraf:Årlige udgifter til drift af testcenteret3,5Årlig betaling til pleje af arealer0,3Årlig betaling af leje beregnet ved tab af skovdrifts-0,5indtægtNote: Det bemærkes, at der for en række udgiftsposter er tale om skøn, som korrigeres når de endelige udgifter er kendt. Endvidereafhænger udgifterne til skovrydning og erstatningsskov af det endelige omfang af skovfældning. Udgifterne svarer til en pris/plads/årpå 2,2 mio. kr. ved en diskonteringsrente på 5 pct., hvilket kan sammenholdes med industriens første ønske om en salgspris svarendetil en pris/plads/år på 2,0 mio. kr.Ved en skovfældning på 550 ha er udgiften til erstatningsskov 36,8 mio. kr. Prisen for skovfældning m.v. vil stige til ca. 23,0 mio.kr., hvis der skal fældes op til 550 ha.