Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 12. maj 2010 stilletfølgende spørgsmål nr. 51 til L 210 – forslag til lov om ændring af lov ommiljøbeskyttelse. (Udvidelse af miljøzoneordningen, krav om miljøzone-mærker for udenlandske køretøjer, mulighed for tilbageholdelse af trans-portmidler m.v.), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønskefra Benny Engelbrecht (S).

Spørgsmål 51

Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 10 orientere om, hvad derden bedst tilgængelige viden i Miljøministeriet og Indenrigs- og sundheds-ministeriet om de sundhedsskadelige effekter af ultrafine partikler?

Svar

I forbindelse med regeringens partikelredegørelse i 2003 blev der foretageten grundig gennemgang af tilgængelig viden om partikelforureningenssundhedsskadelige effekter, herunder effekten af ultrafine partikler. Et af decentrale papirer er Wichmann og Peters artikel fra 2002 om epidemiologiskeeffekter af korttidseksponering for luftforurening med ultrafine partikler. Ar-tiklen påviser med stor usikkerhed en stigning i dødeligheden på 4,6 % veden stigning i partikelantallet fra 8.000 til 20.700 partikler per cm3luft.Siden er der fremkommet en række artikler, der kvalitativt understøtter enantagelse om, at de mindste partikler har en relativt større sundhedseffektend de større partikler. Som eksempel kan nævnes det danske studie, derpåviste en stigning i DNA-skader hos cyklister, der blev eksponeret for tra-fikforurening.Der er i følge Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen ikke fremkommet nyestudier, der på afgørende vis kvantificerer de sundhedsmæssige effekter afultrafine partikler, herunder effekten af langtidseksponering. Den type afstudier kræver lange tidsserier af målinger af ultrafine partikler. Som oplyst imit svar på spørgsmål 35 er Danmark ved at have denne type af data tilrådighed, og der kan forventes nye forskningsresultater i de kommende år.