Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 26. maj 2010 stilletfølgende spørgsmål nr. 83 til L 210 – forslag til lov om ændring af lov ommiljøbeskyttelse. (Udvidelse af miljøzoneordningen, krav om miljøzone-mærker for udenlandske køretøjer, mulighed for tilbageholdelse af trans-portmidler m.v.), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønskefra Ida Auken (SF).

Spørgsmål 83

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af L 210 - samrådsspørgsmålA-D - oplyse, om den metode, der er benyttet i den samfundsøkonomiskeanalyse, medtager omkostningerne ved forældres fravær fra arbejde pågrund af børns sygdom forårsaget af partikelforurening?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen som oplyser følgende: ”Ta-bel 2.1 i Faglig rapport fra DMU nr. 783 opsummerer sundhedseffekter ogderes værdisætning forbundet med udslip af partikler (PM2,5). En meredybdegående gennemgang af både sundhedseffekterne og værdisætningenfindes i Faglig rapport fra DMU nr. 507. Denne besvarelse tager udgangs-punkt i sidstnævnte rapport.Værdisætningen af sundhedseffekterne fra luftforurening tager udgangs-punkt i undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem forurening ogsundhedseffekter. Undersøgelser skal have en vis kvalitet før de tages med.Desuden skal det være muligt at sætte en økonomisk værdi på effekterne.Der kan derfor være effekter, der ikke er (tilstrækkelig) dokumenteret, ellereffekter, som ikke kan værdisættes. Derudover er alle effekter og deresværdisætning behæftet med usikkerhed.Værdisætning af sundhedseffekter kan basalt set gøres på to måder. Enmetode er at se på de omkostninger, der er forbundet med sygdomme. Det-te kan være omkostninger for medicin, for behandling i sundhedsvæsenetog tab af produktivitet. Den anden metode er ved at spørge om befolknin-gens betalingsvillighed for at undgå visse sundhedseffekter. Liv og leveårværdisættes typisk ved at spørge efter betalingsvilligheden.Formålet med beregningspriserne er at give et skøn over omkostningerneved forurening for samfundet set fra borgernes synspunkt. Derfor er beta-

lingsvillighed den almindeligt anvendte metode, når der skal udarbejdessamfundsøkonomiske vurderinger.Omkostningerne forbundet med sygdomme bliver omregnet til at afspejlebetalingsvillighed, således at selve omkostningen ved sundhedseffektenkun udgør et grundlag for at vurdere betalingsvilligheden. Omkostningerneforbundet med sygdomme udgør derfor generelt kun en del af den samledeværdisætning af den pågældende forurening.Omkostninger ved sundhedseffekter – hospitalsindlæggelser, sygedagem.v. og sygdomsomkostninger ved lungekræft – er fundet ved at se på om-kostninger forbundet med sygdom, som bagefter er regnet om til betalings-villighedsniveau. Disse sundhedseffekter gælder kun for voksne, og der erderfor ikke tal for børn.Kategorien ’sygedage m.v.’ dækker over både reelle sygedage og dagemed begrænset aktivitet, hvor man ikke er sengeliggende. Værdien her erfundet ved at se på tabt produktivitet i forbindelse med sygedage, og beta-lingsvillighed i forhold til dage med begrænset aktivitet. Sygedage m.v. erkun givet for voksne.De øvrige elementer, der indgår i værdisætningen af luftforurening i den nyerapport fra DMU, er fundet ved hjælp af betalingsvillighed. Dette gælder fordød, tabte leveår, kronisk bronkitis. Alle effekter inden for kategorien astma,både for børn og voksne, er således baseret på voksnes betalingsvillighed.Tabt produktivitet på grund af børns sygdom (astma) indgår derfor ikke di-rekte i beregningen. Det er dog umiddelbart svært at vurdere i hvor høj gradtabt produktivitet på grund af børns sygdom indgår i de værdier, der er fun-det ved hjælp af betalingsvillighed. Dette afhænger af hvorvidt de, der harsvaret på spørgsmålet om betalingsvillighed, har taget denne faktor med ideres overvejelser.”