L 213 - 2009-10 - Bilag 30: Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-10 fra Strafskatten

Jette Vorstrup, Steen Leth Jeppesen, Ernst Ingurt og Henrik Spliid,www.strafskatten.dkhar en række generelle, konkrete og afsluttende bemærkninger til lovforslaget.Under degenerellebemærkninger peger Jette Vorstrup m. fl. på,atskattereformen på sigter fuldt finansieret, ja endda ifølge regeringen overfinansieret med 4½ mia. kr.,atder aldrigtidligere har været krævet (eller tilstræbt) symmetri mellem, med hvilken fradragsprocentpensionsindbetalinger er sket, og de trækprocenter, der er betalt på det tidspunkt, hvor pen-sionen kommer til udbetaling,attilliden til pensionsopsparing er brudt og,atingen andrelande har en tilsvarende PAL-beskatning som DanmarkDekonkretebemærkninger vedrører følgende emner:omvendt udligningelevatoreffektenden utilsigtede skattefordeldet særlige bundfradrag på 121.000 kr.ægtefællepensionpensionister har ikke beskæftigelsesfradragpensioner fra udlandetøkonomiske og administrative konsekvenserI deafsluttendebemærkninger anføres det, at forslaget skal begraves, men hvis ikke dennebøn efterkommes, henstilles det, at følgende ændringer i det mindste tilføjes lovforslaget:At det særlige bundfradrag forhøjes fra 121.000 kr. til det fulde bundfradrag, og påsamme måde, som tilfældet var for mellemskatten, som man nu har genindført forpensionister.At dette fradrag også kommer ægtefællepensionister til gode.At der gennemføres en bestemmelse, der reducerer særskatten ved evt. fremtidigeforhøjelser af topskatten. Det samme skal naturligvis være gældende for en forlæn-gelse af særskatten.At man foretager nogle korrekte og ærlige beregninger og begrundelser i bemærk-ningerne til lovforslaget.At der udarbejdes realistiske eksempler på indkomst- og opsparingsforløb, der un-der hensyntagen til forsikringselementet og afkastbeskatningen, viser, hvorledesskatten rammer forskellige pensionistgrupper, som de er i dag.Hertil bemærkes:Ad generelle bemærkningerBaggrunden for udligningsskatten er, at indskud på pensionsordninger med løbende og ra-tevise udbetalinger fuldt ud kan fradrages i den personlige indkomst. For personer, der be-taler topskat, er værdien af fradraget 59 pct. (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat) førForårspakke 2.0.Før 1998 var værdien af fradraget endnu højere. Personer med høje ind-komster har således kunnet indskyde beløb på pensionsordninger med meget høj fradrags-værdi.Som modstykke til fradraget for indbetalinger skal de udbetalinger, der sker fra ordninger-ne, medregnes til den personlige indkomst.Med skattereformen sættes marginalskatten markant ned fra 2010 og dermed også skattenpå udbetalinger fra den pensionsformue, der allerede er opbygget. Det indebærer, som detSide 2

fremgår af regeringens aftale af 1. marts 2009 med Dansk Folkeparti om udligningsskatten,en utilsigtet gevinst for den eksisterende pensionsopsparing, der er fradraget med højeremarginalskatter.Der er ingen centraliserede oplysninger om skatteværdien af historiske indbetalinger forden enkelte pensionsopsparer. Der er derfor heller ingen oplysninger om, hvorvidt pensi-onsindbetalingerne i sin tid blev fradraget til den højeste marginalskatteprocent, der fandtanvendelse på indbetalingstidspunktet.Det er derfor ikke muligt at basere udligningsskatten på en model, hvor der for den enkeltepensionsopsparer anvendes oplysninger om dels størrelsen af de pensionsindbetalinger, derer foretaget, dels til hvilken marginalskatteprocent indbetalingen er sket. I stedet er grund-laget for udligningsskatten fastsat som store pensionsudbetalinger ud fra den antagelse, atder til grund for store pensionsudbetalinger normalt også vil ligge store pensionsindbetalin-ger, som er fratrukket til den højeste marginalskatteprocent.På samme måde som pensionsudbetalinger indkomstbeskattes, uanset hvor stor en del af udbeta-lingen, der består af afkast, udligningsbeskattes store pensionsudbetalinger, uanset hvor stor endel, der består af afkast. I ingen af situationerne er der tale om dobbeltbeskatning, men om ensamlet beskatning, der typisk er lempeligere end beskatningen af frie midler.Når der er fradrag for indbetalingerne til en pensionsordning, betyder dette, at det beløb, der ind-betales på ordningen, i betydeligt omfang er ”betalt” af det offentlige i form af skattebesparelse.Forrentningen sker imidlertid af det fulde beløb på opsparingen. Både af den del, man selv harmåttet have op af lommen - og af den del af indbetalingen, som er ”betalt” af det offentlige.Det er korrekt, at afkastet på pensionsordningen løbende bliver beskattet. Men skatteprocentener lav set i forhold til den skat, man skal betale af f.eks. renter på en ”almindelig” bankkonto.Indkomstbeskatningen af pensionsudbetalingerne, herunder den foreslåede udligningsskat, er så-ledes blot en form for tilbagebetaling af statens andel af skattebesparelsen af pensionsopsparin-gen, samt af det afkast disse penge har genereret i tiden fra indbetalingstidspunktet til udbeta-lingstidspunktet.Indførelsen af udligningsskatten fra 2011 er ikke lovgivning med tilbagevirkende kraft. Udlig-ningsskatten har fremadrettet virkning, idet den har virkning for udbetalinger, der sker fra ogmed 2011. I et tilfælde, hvor der fremadrettet indføres en skærpet beskatning af pensionsudbeta-linger, foreligger der ikke i juridisk forstand lovgivning med tilbagevirkende kraft, uanset, atskatteyderne ikke havde forventet eller haft nogen anledning til at forvente en skærpet beskat-ning.For så vidt angår sammensætningen af skattelettelserne iForårspakke 2.0og finansieringen her-af henvises i det hele til bemærkningerne til lovforslag L 195 -Forårspakke 2.0– Vækst, klima,lavere skat, der blev fremsat den 22. april 2009.Det var i den oprindelige aftale forForårspakke 2.0aftalt, at der skulle findes et varigt finansie-ringsbidrag på 80 mio. kr. De endelige forhandlinger om udligningsskatten kom på plads i april2010. I den model, som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om, udgør det varige finan-sieringsbidrag fra udligningsskatten 35 mio. kr. årligt. Herudover blev der også indgået aftaleom to yderligere initiativer, nemlig ”afskæring af TastSelv” og ”afskaffelse af ægtefællefradra-get til visse begrænset skattepligtige”. Disse to initiativer giver et varigt finansieringsbidrag på90 mio. kr., og dermed bidrager aftalen samlet med et varigt provenu på 125 mio. kr. Det er 45mio. kr. mere i varigt provenu i forhold til, hvad provenuet for udligningsskatten oprindeligt varskønnet til.Side 3

Ad konkrete bemærkninger1. Omvendt udligningDet er korrekt, som der peges på, at ny opsparing foretaget efter skattereformen ikke friholdesfor udligningsskat.Imidlertid udfases udligningsskatten så hurtigt, at det kun er de pensionister, der både når at fore-tage pensionsindbetalinger og påbegynde pensionsudbetalinger inden for de næste 9 år (2011-2019), der i en kort overgangsperiode kan risikere, at skulle betale udligningsskat af pensions-udbetalinger, der delvist består af ny opsparing.Samlet set er det vurderingen, at der kun i et begrænset omfang kan opstå nogle isolerede nega-tive opsparingsincitamentsproblemer for et mindre antal personer helt tæt på pensionsalderen,der i de nærmeste år foretager yderligere pensionsopsparing, hvis udbetalinger fuldt ud rammesaf udligningsskatten.2. ElevatoreffektenVed elevatoreffekten forstås, at udligningsskatten automatisk sættes ned eller forlænges,hvis topskatten sættes op. En regel herom skulle angiveligt kunne hindre en eventuel kom-mende S-SF regering i at gøre udligningsskatten permanent eller at forhøje satsen.Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti med virkning fra 2010 vedForårspakke 2.0gennemført en markant nedsættelse af marginalskatten på arbejde. Endvidere indføres en mid-lertidig udligningsskat på store pensionsudbetalinger. Regeringen har ingen planer om at ændrepå udligningsskatten i forhold til lovforslaget.Den regel, som ønskes indsat i lovforslaget, vil dog på ingen måde kunne binde en eventuelkommende S-SF regering til ikke at ændre på udligningsskatten.3. Den utilsigtede skattefordelVed en given størrelse af pensionsopsparing har længden af den periode, som pensionsord-ningen udbetales over, betydning for beskatningen i kraft af det progressive skattesystem. Iet progressivt skattesystem får højere løbende indkomster en højere skattebetaling. Der erderfor ikke noget overraskende i, at udligningsskatten - ligesom topskatten - rammer udbe-talinger til personer, der har været arbejdsomme, foretaget store fradrag, og derved fået sto-re opsparinger.Det vil sige, at også førForårspakke 2.0ville en person, som fik en høj årlig pension, beta-le en højere skat, end en person, der får en lavere årlig pension på grund af progressionsbe-skatningen. MedForårspakke 2.0er marginalskatten sat markant ned på arbejde, og derindføres med lovforslaget en udligningsskat på store pensionsudbetalinger. Det betyder, atstore pensionsudbetalinger - ligesom førForårspakke 2.0- får en højere beskatning endmindre pensionsudbetalinger.I det omfang en person bliver længere tid på arbejdsmarkedet end tidligere, vil der på denene side være behov for mindre opsparing end tidligere til alderdomsforsørgelse, og på denanden side vil den længere tid på arbejdsmarkedet indebære mulighed for at foretage enstørre opsparing. Ved at blive på arbejdsmarkedet opnås en lempelse på 6,9 pct. af heleindkomsten over den 2009-topskattegrænse, der udbetales (eksempelvis 83 pct. af brutto-Side 4

indkomsten), medens udligningsskatten kun udgør 6 pct. af de resterende 17 pct. af ind-komsten (her sat lig med pensionsudbetalingen) over 2009-topskattegrænsen.4. Det særlige bundfradrag på 121.000 kr.Efter forslaget kan der overføres uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller dog højst121.000 kr. med fradrag af personlig indkomst (efter regulering efter personskattelovens §13).Hvis loftet for overførsel af uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller på 121.000 kr. ikkeskulle nedsættes med ægtefællens personlige indkomst, ville hensigten med udligningsskat-ten om at neutralisere utilsigtede skattelettelser ikke blive opfyldt for en stor del af pensio-nisterne med ægtefæller med lave indkomster.Beløbet på 121.000 kr. er fastsat ud fra, at der skal tages hensyn til ægtepar, hvor overførselaf uudnyttet bundfradrag i mellemskatten har haft stor betydning for familiens økonomi. Idet omfang den anden ægtefælle har personlig indkomst, reduceres overførselsbeløbet på121.000 kr. Det har såledesikkeværet hensigten at holde de berørte ægtepar fuldstændigskadefri, idet disse også har gavn af bundskattelettelsen og forhøjelsen af topskattegrænsen,men blot atmindskederes samlede skattelettelse.Desuden ville man med en mere lempelig ægtefælleoverførselsadgang – og opretholde etvarigt provenu af samme størrelse som i aftalen – i stedet være nødt til enten at forhøje sat-sen, sætte bundfradraget for betaling af udligningsskat ned eller alternativt at lave en læn-gere udfasning af udligningsskatten, hvilket vil have en negativ effekt på den fremadrettedeopsparingsadfærd.5. ÆgtefællepensionDet fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i personskattelovens § 7 a,at det er sjældent, at ægtefælle- og børnepension isoleret set vil overstige bundfradraget.Det er rigtigt at hvis egenpension og ægtefællepension overstiger bundfradraget, vil derskulle betales udligningsskat.Tilsvarende vil en efterlevende i visse tilfælde skulle betale topskat af en ægtefællepension,hvis egenpension og ægtefællepension samlet overstiger grænsen for topskat uafhængigt af,om afdøde selv betalte topskat af udbetalingen. Principperne for udligningsskatten svarersåledes til principperne for de øvrige indkomstskatter.6. Pensionister har ikke beskæftigelsesfradragFormålet med beskæftigelsesfradraget er at give ledige og personer uden for arbejdsstyrkenet incitament til at komme i beskæftigelse – samt at fastholde dem, der er i beskæftigelse.Formålet med udligningsskatten er der redegjort for ovenfor under ad generelle bemærk-ninger. Den gradvise forhøjelse af beskæftigelsesfradraget frem til 2019 er at fastholdeskatteværdien af fradraget i takt med, at sundhedsbidraget gradvist afskaffes.7. Pensioner fra udlandetLøbende udbetalinger fra danske pensionsordninger er indkomstskattepligtige i det omfang, derhar været fradragsret for indbetalingerne enten her i landet eller i udlandet. Dette princip vil ogsågælde udligningsskatten, således at udligningsskatten for ordninger oprettet i udenlandske pen-Side 5

sionsinstitutter vil blive pålagt udbetalinger, der kan henføres til indbetalinger, som der ikke harværet fradragsret for her i landet, men som der har været fradragsret for i udlandet. Dette sikreren relativt enkel løsning.Pensioner fra FN er omhandlet i den foreslåede bestemmelse i personskattelovens § 7 a,stk. 1, nr. 7. Danmark har ikke beskatningsretten til pensioner, der udbetales til tidligereEU-ansatte.Økonomiske og administrative konsekvenserDen foreslåede udligningsskat af store pensionsudbetalinger skønnes på baggrund af lov-modelberegninger for indkomståret 2011, at ville omfatte ca. 31.000 personer, der samletvil skulle betale en udligningsskat på ca. 260 mio. kr. af deres pensionsudbetalinger, inkl.folkepensionens grundbeløb, på over 362.800 kr. (2010-niveau) årligt.For så vidt angår Skattekommissionens beregninger skal man være opmærksom på, at deresbundfradrag var eksklusiv folkepension, mens det nuværende bundfradrag på 362.800 kr. erinkl. folkepension. Når der korrigeres for dette og omregner Skattekommissionens forslagtil 2010 niveau vil bundfradragene i princippet være ens, så længe personer modtager fuldfolkepension. Mht. provenuet fra Skattekommissionens forslag henvises til svaret påspørgsmål 2.Det er korrekt, at nogle af de viste familietyper i lovforslagets økonomiske bemærkningerikke vil modtage en grøn check. Men i de tre ægtefælleeksempler vil ægtefælle 2, som allehar indkomster under 362.800 kr., modtage en grøn check på 1.300 kr.I svaret på spørgsmål 18 er indregnet effekterne af den grønne check og afgiftsstigningerne.Som det fremgår af svaret, vil familietyperne opleve en samlet fremgang i rådighedsbeløbetpå mellem ca. 5.500 kr. og ca. 12.500 kr.For så vidt angår de administrative konsekvenser for erhvervslivet kan der henvises til hø-ringssvaret fra Center for Kvalitet i Erhvervsregulering i høringsskemaet, se hertil L 213 -bilag 12. Skatteministeriet har på denne baggrund ikke mulighed for at kommentere vurde-ringerne af omfanget af de administrative udgifter for pensionsselskaberne.De i høringssvaret anførte kommentarer til lovforslaget giver ikke Skatteministeriet anled-ning til at revurdere skønnet over de administrative udgifter for det offentlige eller de øko-nomiske konsekvenser for det offentlige, der således fastholdes.