Diskussionen om skattereformen fra sidste år vil jo nærmest ingen ende tage.
Nu har vi en reprise.
Skattereformen er, som det er velkendt for alle i Danmark, pilskæv.
Det er en socialt meget skæv skattereform, hvor de lavestlønnede får meget lidt, hvis de overhovedet får noget, og de velstillede virkelig scorer kassen.
Det er klart i de øverste tiendedele af befolkningen, at man virkelig får noget ud af skattereformen.
Det er jo ærlig snak fra regeringens side.
Det er sådan, politikken er:
Uligheden i Danmark skal øges, de velstillede skal have gavn af skattereformen; lavtlønnede og pensionister får en lang næse.
Der er så gået et år, hvor regeringen har fjumret rundt i det med finansieringen af skattereformen.
Man har delt skattelettelserne ud, men man har ikke haft styr på finansieringen.
Det handler om at udligne skatten på de store pensioner, det handler om vejafgiften på lastbiler, og det handler om fedtskatten.
Nu er der altså så kommet det her såkaldte serviceeftersyn, hvor man har opgivet at få vejafgiften på plads til den tid, man havde lovet, hvor udligningsskatten giver meget mindre end forventet, og hvor man barberer de bebudede energiafgifter, der skulle stige fra 2013, ned til en tredjedel af det bebudede.
Så man har altså delt pengene ud uden at have styr på finansieringen, og det er der selvfølgelig en regning for, nemlig den ændring i skattereformen, at en række afgifter skal stige for at finansiere det.
Regeringen har lovet, at skattestoppet ville gælde igen, efter at man havde lukket det såkaldte vindue; altså der skulle nu igen være et skattestop, efter at reformen var lavet.
Vinduet var hårdt smækket i, det kunne ikke åbnes igen.
Med det her har skattestoppet så mistet al troværdighed, for det er ikke længere de samme mennesker, som bærer byrden ved finansieringen af skattereformen, som man hidtil har sagt.
Man kan altså overhovedet ikke regne med, at det, regeringen kalder skattestop, gælder.
Det her serviceeftersyn gør altså reformen endnu skævere.
Cigaretafgifterne og afgifterne på alkoholsodavand og ciderdrikke med alkohol skal stige.
Det skulle føre til bedre folkesundhed, og SF er sådan set meget enige i det.
Vi har selv af mange omgange foreslået, at afgifterne på de her varer skulle stige, men der er et par problemer med det her lovforslag, nemlig for første, at afgifterne ender med at vende den tunge ende nedad, altså at når man laver sådan nogle stigninger i afgifterne, så rammer det dem med de små indkomster relativt hårdest.
Jeg ved godt, at det ikke bekymrer de borgerlige medlemmer af Folketinget, men det bekymrer altså SF, at det er sådan.
Vi har foreslået en kompensation for de afgiftsstigninger, vi er kommet med.
Der er også flere penge til pensionister og førtidspensionister i »Fair Forandring«; sådan er det ikke med serviceeftersynet her.
Byrder, der før lå på erhvervslivet og på en vejafgift på lastbiler, skal nu havne hos almindelige mennesker, hvor de altså rammer dem med små indkomster hårdest, uden at regeringen har nogen som helst problemer med at pålægge dem øgede byrder.
Det øger skævheden i skattereformen, og det kan vi selvfølgelig ikke være med til.
For det andet ender de her penge, der så kommer ind, med at finansiere skattelettelser, der først og fremmest gavner de velstillede.
Når vi gerne ville øge de her afgifter, skulle det jo handle om at bruge dem til bedre sundhed.
Altså, hvis man mente, at det her var en folkesundhedspakke, som regeringen har kaldt den, så ville man da sørge for, at pengene rent faktisk gik til at forbedre sundheden, så man ikke bare øger afgifterne på noget, men også bruger provenuet på at give danskerne bedre sygehuse og mere forebyggelse af de livsstilssygdomme, der gør, at danskerne dør for tidligt, bliver nedslidte og ikke er år nok på arbejdsmarkedet.
Sådan er det ikke.
Pengene skal bruges på de skattelettelser, som regeringen har givet, inden man havde styr på finansieringen.
Så er der en diskussion om grænsehandelen.
Det er simpelt hen bemærkelsesværdigt, at når Socialdemokraterne og SF har foreslået, at vi skulle øge de her afgifter, så er vi blevet hånet og kritiseret med henvisning til, at grænsehandelen ville stige på en måde, så det ikke ville give det provenu, der skulle ind.
Der synes jeg jo bare at vi, efter at være blevet hånet i 8 måneder, så må sige, at regeringen nu selv indfører nogle af de selv samme afgifter uden at give kompensation og uden at bruge pengene på bedre sundhed, men for at finansiere nogle skattelettelser, fordi man er kommet i bekneb for penge til de lettelser, man allerede har givet uden at have styr på finansieringen.
Det er jo sådan set rart nok nogle gange at få ret.
Hvor ville det bare have været rart, hvis vi ikke skulle have hørt på al det undervejs, inden man altså nu selv bruger nogle af de penge, som man har kritiseret os at ville bruge, fordi de ifølge regeringen slet ikke fandtes i virkeligheden.