Der har været sagt, at man måske kan forholde sig til en halvering af dagpengeperioden, men at det her lovforslag, hvor man taler om en fordobling af genoptjeningskravet, er langt værre.
Det er jeg fuldstændig enig i.
Det er lidt synd, at vi har en debat her ved førstebehandlingen, hvor vi ikke kan få det samlede overblik, og derfor er jeg selvfølgelig også ked af, at de initiativer, der var under det foregående forslag, hvor der var tiltag til, at Venstres ordførere, alle sammen endda, næsten ville lave en underskriftsindsamling for, at jeg kunne få lov til at få ordet som privatist, ikke lykkedes.
Men nu har vi muligheden for at få en debat om det her lovforslag.
Se, når folk er helt ude på kanten af en dagpengeperiode, hvor man så står i den situation, at man ikke kan finde noget arbejde, har det tidligere været sådan, at man kunne nøjes med 26 ugers ustøttet arbejde.
Det ønsker regeringen og Dansk Folkeparti – og desværre også Det Radikale Venstre – med det her lovforslag at forhøje til 52 ugers ustøttet arbejde.
Det giver selvsagt nogle meget, meget store problemer.
For hvis man ikke har været i stand til at skaffe sig et fuldtidsarbejde inden for de første 2 år, er man selvsagt i risikogruppen.
Det vil sige, at det er et usympatisk forslag, der udelukkende rammer de svageste i samfundet, dem, der er på kanten af arbejdsmarkedet.
Og vi kan allerede nu forudse, at de, der vil blive ramt af det her, er dem, der har trukket mindst på uddannelseskontoen, det er dem, der ikke har fået del i de ufinansierede skattelettelser, som kommer til at betale regningen i form af, at de så også ryger ud af dagpengesystemet.
Kan de få noget kontanthjælp?
Hvor meget får de?
Har de en ægtefælle, der bare har lidt, ja, så kan de ingenting få.
Vi kender rumlen.
Vi så i 2008 også, at de samme partier stod bag en forringelse af reglerne om de supplerende dagpenge.
Der har været talt rigtig meget om deltidsbrandmændene, og det er den første gruppe, der bliver ramt.
Det er helt uforståeligt, at en gruppe, der udfører et stort og samfundsnyttigt arbejde, skal straffes af rigide arbejdsmarkedsregler.
Det har man gjort.
Der er også andre i den gruppe, som vi kunne kigge på.
Der har også været nævnt rengøringsassistenter osv., der ikke er i stand til at kunne skaffe sig 37 timers arbejde, og så må de gå arbejdsløse.
Den tidligere beskæftigelsesminister, hr.
Claus Hjort Frederiksen, sagde, at det ca.
er 3.000 mennesker, der ville blive ramt alene på den konto.
De kan så også her se frem til at ryge ud af dagpengesystemet.
De grupper, vi kender til her, er folk, der kommer i og bor i udkantsområderne; det er folk i fiskeindustrien, det er folk med sæsonarbejde, det er folk inden for byggeriet.
Det vil være ufaglærte, og det vil i høj grad være kvinder, der vil ryge ud af dagpengesystemet.
Hvor mange det præcis bliver, ved regeringen ikke, og jeg ved det heller ikke.
Jeg ved bare, at det kommer under pres.
Hvis man ser på alle de lovforslag, der er lavet her, kan man se, at de tager sigte på én ting, og det er, hvad jeg vil kalde en tryning af de svageste i samfundet.
Det er ganske usympatisk.
For det er ikke sådan, at man siger, at man vil have en kortere dagpengeperiode, men at man til gengæld vil sørge for, at de mennesker, der er på kanten af arbejdsmarkedet, og som er ved at falde ud, får uddannelse og kompetencer, så de kan fastholde deres arbejde.
Der er jo behov for det, for der er forsvundet over 200.000 arbejdspladser i Danmark igennem de senere år.
Der er blevet outsourcet dele af produktionen, og hele virksomheder er flyttet.
Beskæftigelsen er faldet med 110.000, ved vi fra i dag.
Det, der er spørgsmålet, er jo:
Hvad betyder alle de her manøvrer?
Kommer der flere eksakte job, som de kan søge?
Jeg har spurgt, om man kunne give nogle eksempler, og i samrådet her den anden dag sagde beskæftigelsesministeren, at det kunne f.eks.
tænkes, at en murerarbejdsmand, hvor der ikke var mere murerarbejde, måske kunne gå lidt til hånde i skurvognen og servere noget mad og rydde lidt op og sådan nogle forskellige ting og sager.
Men folk med forstand på det ved, at det i mange, mange år har været sådan, at håndværkerne selv har skullet rydde op, de har ikke nogen til at gå og være barnepige for dem; de job er væk.
Skulle der være et enkelt job dér, er det fint, men jeg tror, at et pølsekursus, som ministeren foreslog i den forbindelse, nok ikke rækker, hvis man er ved at falde ud af dagpengesystemet.
Så jeg synes da, at vi under den her debat og under det forestående udvalgsarbejde skal bore noget mere i, hvad det er for nogle fantastiske muligheder, de får.
Det her er jo en besparelsespakke, og det har man heller ikke lagt skjul på.
Der er ingen forbedringer for dem, der er ved at falde ud; det er et af problemerne ved det her.
Tidligere, da SR-regeringen, bl.a.
på baggrund af en tredje fase af arbejdsmarkedsreformen, gennemførte det, og hvor LO og DA kom med forslag om det, var der jo en massiv indsats for netop at sikre, at folk ikke røg ud af dagpengesystemet, og den er sådan set lykkedes.
Og derfor kan jeg kun sige, at vi mangler at få at vide, hvad de samlede konsekvenser af, at man halverer dagpengeperioden, fordobler optjeningskravet og firedobler beregningsperioden, vil være.
Der vil være rigtig, rigtig mange, der aldrig nogen sinde vil komme til at optjene den fulde dagpengesats, og der vil være endnu flere, der mister alle dagpengene, og derfor kan jeg nu sige, at vi selvfølgelig vil stemme imod, men at vi også vil forfølge forslaget igennem udvalgsarbejdet.