L 224 - 2009-10 - Bilag 2: Høringssvar, ligestillingsnotat og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Der er ikke modtaget høringssvar fra DA og SALA.LO og FTF gentager store dele af sit høringssvar til L 222 om nedsættelse af dag-pengeperioden – bl.a., at man er uenig i forudsætningerne i dagpengereformen, atdet bliver de langtidsledige, der kommer til at bære byrden for genopretningen afdansk økonomi, at reformen vil føre til, at flere melder sig ud af forsikringssyste-met med deraf følgende svækkelse af den danske arbejdsmarkedsmodel.LO og FTF gentager også sin kritik af, at arbejdsmarkedets parter ikke har væretinddraget i reformarbejdet. Der efterlyses igen en reform af arbejdsmarkedspolitik-ken, der med inddragelse af parterne styrker den danske model gennem markantsatsning på uddannelse, bedre aktive tilbud og et mere attraktivt forsikringssystem.Herudover anfører LO og FTF nogle særlige bemærkninger til harmoniseringen afbeskæftigelseskravet:Forslaget vil indebære en markant forringelse af mulighederne for at bevare ret-ten til dagpenge for de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet samt de grup-per, der har tidsbegrænsede ansættelser. Herudover vil det blive svært at rekrut-tere arbejdskraft til områder med bl.a. tidsbegrænsede ansættelser eller ansættel-ser på deltid. Det gælder fx- det pædagogiske område, herunder daginstitutionsområdet, med etstort omfang af vikarstillinger og andre tidsbegrænsede ansættel-ser,- undervisningsområdet, hvor mange undervisere, fx på folkeoplys-ningsområdet, er ansat tidsbegrænset og mindre end fuld tid, og- kulturområdet, hvor langt hovedparten af kunstnerne er ansat ikortvarige ansættelsesforhold.

Forslaget vil forringe fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, hvilket vil føre til enyderligere svækkelse af den danske arbejdsmarkedsmodel.Forslaget rammer ensidigt lønmodtagerne, da det er arbejdsgiverne, der be-stemmer vilkårene på de pågældende arbejdsmarkeder. Permanent arbejde er så-ledes ikke alternativet på store dele af arbejdsmarkedet. Derfor har den enkelteheller ikke god tid til at indrette sig på konsekvenserne af forslaget.LO og FTF ønsker dokumentation for vurderingen i lovforslaget om, at 2.200 dag-pengemodtagere bliver berørt af det ændrede beskæftigelseskrav for genoptjeningaf ret til dagpenge, samt dokumentation for, at det vurderes, at omkring halvdelenaf den berørte gruppe vil kunne opfylde det nye beskæftigelseskrav gennem øgetbeskæftigelse.LO og FTF peger afslutningsvist på det tilfældige i forhold til lovforslagets ikraft-trædelse.Kommentar: Regeringen tager til efterretning, at LO og FTF er uenige i regerin-gens ansvarlige bestræbelse på at genoprette dansk økonomi på kort og på langtsigt. Den danske arbejdsløshedsforsikring vil fortsat være en god forsikringsord-ning også i international sammenhæng, og den danske model vil ikke blive svækket.Der henvises i øvrigt til kommentarerne i høringssvarnotatet til L 222.Til de særlige bemærkninger er der følgende kommentarer:I dag kan man genoptjene retten til dagpenge på baggrund af bare 2 månedersfuldtidsarbejde om året. Fremover vil kravet være 4 måneders fuldtidsarbejdeom året. Der er tale om et afbalanceret krav, som sikrer, at der også fortsat ividt omfang vil være plads til tidsbegrænsede ansættelser og ansættelser påmindre end fuld tid. Forslagene om at nedsætte dagpengeperioden og harmoni-sere beskæftigelseskravet har til formål at øge arbejdsudbuddet og styrke be-skæftigelsen på lidt længere sigt. Forslagene vil samlet set medvirke til at til-skynde ledige til at søge permanent beskæftigelse, herunder beskæftigelse påfuld tid, inden for de brancher, hvor dette er muligt at få. Forslagene må såle-des også forventes at medvirke til, at arbejdsgiverne i højere grad vil tilrette-lægge arbejdstid og arbejdsvilkår således, at det bliver muligt at rekruttere ogfastholde kvalificeret arbejdskraft.

De antalsmæssige forudsætninger bygger dels på konkrete opgørelser på bag-grund af RAM- og DREAM-registret, dels på et skøn over hvor mange flere dervil blive berørt som følge af forslaget om at nedsætte dagpengeperioden. I deregisterbaserede opgørelser er opgjort, hvor mange der efter de gældende reg-ler genoptjener dagpengeret med mellem 26 og 52 ugers beskæftigelse, og hvormange, der efter, at de har opbrugt dagpengeretten, indenfor det efterfølgendehalve år genoptjener fornyet dagpengeret med mindst 26 ugers beskæftigelse. Iforslaget beregnes de økonomiske konsekvenser i sammenhæng med, at dag-pengeperioden afkortes fra 4 til 2 år. Afkortningen af dagpengeperioden skøn-nes at medføre, at antallet af ledige, der falder ud af dagpengesystemet, maksi-malt stiger fra de nuværende 1.000-2.000 til 2.000-4.000 om året. Da det erdenne gruppe, der bliver berørt af forslaget om at forhøje beskæftigelseskravet

Antagelserne om, hvor mange der genoptjener retten til dagpenge med det ud-videde beskæftigelseskrav, bygger på analyser af, hvor meget beskæftigelse per-soner genoptjener 26 ugers beskæftigelseskravet med. I gennemsnit genoptjenesbeskæftigelseskravet med omkring 40 ugers beskæftigelse. Det er på denne bag-grund forudsat, at omkring halvdelen af den gruppe, der bliver berørt af forsla-get, vil opfylde det nye beskæftigelseskrav gennem øget beskæftigelse og dermedopnå ret til en ny dagpengeperiode. Det vurderes, at omkring 25 pct. vil findevarig beskæftigelse eller blive selvforsørgende på anden vis og dermed forladedagpengesystemet helt. De resterende 25 pct. vil ikke opfylde det nye beskæfti-gelseskrav og vil derved opbruge retten til dagpenge. En stor del af disse per-soner vurderes i stedet at være berettiget til kontanthjælp.Det er korrekt, at ikrafttrædelsen af forslaget indebærer, at personer, hvis dag-pengeret er udløbet inden den 2. juli 2012, er stillet forskelligt alt efter, om depåbegynder en ny dagpengeperiode før eller efter denne dato. Med denneikrafttrædelsesregel står det imidlertid klart for alle, hvad der gælder før og ef-ter den 2. juli 2012, hvilket netop er med til at give den enkelte god mulighedfor frem til denne dato at indrette sig på det ændrede beskæftigelseskrav.

AC savner generelt dokumentation for, at den strukturelle beskæftigelse med for-slaget vil blive øget med 2.000 personer.Kommentar: Forslaget vil øge tilskyndelsen for ledige i dagpengesystemet til at sø-ge arbejde, fordi der efter forslaget kræves dobbelt så meget beskæftigelse for atgenoptjene retten til dagpenge. Effekten er ligeledes beskrevet i Arbejdsmarkeds-kommissionens analyserapport, hvor beskæftigelseseffekten dog skønnes at værelidt højere end der skønnes i lovforslaget.AC mener, at forslaget vil få en række uheldige konsekvenser i forhold til aktive-ringsindsatsen – specielt den indsats som omfatter løntilskud i offentlige og privatevirksomheder. For akademikere, som typisk bliver ansat i videnstunge stillinger,hvor der er en del oplæring, vil det betyde, at arbejdsgiverne vil være meget tilba-geholdende med at ansætte akademikere i løntilskudsstillinger, da de risikerer, atde ledige akademikere vil afbryde løntilskudsjobbet for at optjene timer fra selvmeget korte vikariater.En løsning på dette problem kunne være, at ansættelse i løntilskudsjob ikke forbru-ger af dagpengeperioden. Alternativt kunne privat løntilskud tælle med til optje-ning af beskæftigelseskravet til en ny dagpengeperiode med faktor 50 pct.Kommentar: Aktivering er ikke til for aktiveringens skyld. Det er i fuld overens-stemmelse med principperne for den aktive beskæftigelsesindsats. Formålet medaktivering er, at man skal i rigtigt job, og hvis man kan få et job, skal man tage det-te i stedet for at være i aktivering. Også selvom det er et kortvarigt job, og ogsåselvom det ligger udenfor det område, hvor man hidtil har været i beskæftigelse.

Det ligger således allerede i de gældende regler, at ledige i aktivering aktivt skalsøge job og være indstillet på at afbryde aktivering for at påtage sig job. Forøgel-sen af kravet for genoptjening af ret til dagpenge vil være med til at tilskynde ledi-ge til at tage et job, herunder et job af kortere varighed.Det er jobcenterets opgave at tilrettelægge aktiveringen således, at de ledige harmulighed for også at afbryde aktiveringen for at påtage sig job af kortere varighed.For personer, der er ansat i et løntilskudsjob, gælder det, at de er ansat på over-enskomstmæssige vilkår. Hvis der er et opsigelsesvarsel på området, skal detteoverholdes, medmindre man fx kan aftale sig frem til, at man kan ophøre tidligere.Arbejdsmarkedsstyrelsen vil rette henvendelse til KL og bede om, at de blanketter,som anvendes ved ansættelse med løntilskud, kommer til at indeholde en opfor-dring til arbejdsgiveren om at udvise imødekommenhed overfor deltagelse i job-samtaler og mulighed for hurtig tiltrædelse af et andet job.Arbejdsmarkedsstyrelsen vil endelig gøre jobcentrene opmærksom på, at der skaltages særligt hensyn, når en ledig afslutter et job af kortere varighed og ikke umid-delbart kan genoptage det aktiveringsforløb – fx et kursusforløb eller ansættelsemed løntilskud – som pågældende forlod. I disse situationer skal jobcenteret værede ledige behjælpelig med at finde et nyt relevant aktiveringstilbud.Lederne er principielt ikke uenige i, at optjeningskravet og genoptjeningskravet forret til dagpenge bør harmoniseres. Forslaget skal dog ses i sammenhæng med for-slaget om at nedsætte dagpengeperiodens længde.Det er Ledernes opfattelse, at lovforslagene samlet set stiller krav om, at jobcentre-ne foretager en endnu mere målrettet indsats, således at færre fremover falder ud afdagpengesystemet.Ledige ledere ville være bedre stillet, hvis flere andre aktører, der havde viden omledige ledere og lederarbejdsmarkedet, blev anvendt.Lederne foreslår derfor, at der laves et centralt landsdækkende udbud for ledige le-dere, ligesom det sker på akademikerområdet.Det er Ledernes opfattelse, at dagpengeperiodens længde burde være et halvt årlængere, end regeringen foreslår. Det er ligeledes Ledernes opfattelse, at det ersærdeles uhensigtsmæssigt, at dagpengeperiodens længde ikke gøres konjunkturaf-hængig, samt at der ikke indføres muligheder for en mere fleksibel dækning.Kommentar: Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indgået en aftale – ogder er fremsat lovforslag (L 222) – om at nedsætte dagpengeperioden til 2 år indenfor 3 år. Forslaget om en 2½-årig dagpengeperiode tages således til efterretning. Iforhold til mulighederne for en mere fleksibel forsikringsdækning bemærkes, at derallerede i dag er mulighed for at tegne supplerende arbejdsløshedsforsikringsord-ninger på kommercielle vilkår.Der henvises i øvrigt til kommentarerne i høringssvarnotatet til L 222.

Det er naturligvis fortsat vigtigt, at der ydes en målrettet indsats fra jobcentrenesside for at få ledige hurtigst muligt tilbage i job. I forhold til forslaget om, at derlaves et centralt landsdækkende udbud for ledige ledere, kan det oplyses, at ledigeledere i dag er omfattet af det landsdækkende serviceudbud for alle arbejdsmar-kedsparate ledige. Jobcentrene har således mulighed for at bruge andre aktørerunder dette udbud i indsatsen for de ledige ledere.Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE) har ingen specielle bemærkninger tillovforslaget, idet dette er i overensstemmelse med de udmeldinger, der har væretfra politiske hold.I den forbindelse har ASE noteret sig, at loven forventes at træde i kraft den 2. juli2012 – så den enkelte har god tid til at indrette sig på ændringen – og at der ikkeændres i reglerne for optjening af beskæftigelseskravet.Kommentar: Ingen.KL skriver i sit høringssvar, at svaret dækker såvel L 224 om harmonisering af be-skæftigelseskravet og L 222 om nedsættelse af dagpengeperioden.KL tager forbehold for vurderingen af de økonomiske konsekvenser af de to lov-forslag. I forbindelse med den nærmere vurdering heraf, som bør foretages snarestmuligt, er der behov for at foretage en vurdering af de byrdefordelingsmæssigevirkninger mellem kommunerne.Det samme gælder behovet for at vurdere de afledte kommunaløkonomiske konse-kvenser, herunder byrdefordelingsmæssige konsekvenser i forhold til seniorjobord-ningen, som der kan forventes en større anvendelse af med en kortere dagpengepe-riode.KL finder endelig, at reformen af dagpengesystemet og det generelle fokus på ef-fektiviseringer bør bruges som anledning til en gennemgribende sanering af loveog regler på beskæftigelsesområdet.Kommentar: Det er Beskæftigelsesministeriets forudsætning, at begge lovforslagvil blive DUT-forhandlet i efteråret i forbindelse med næste års Lov og Cirkulære-program, (2010-11) og at de kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslagene,herunder i forhold til seniorjob-ordningen, i den forbindelse vil blive nærmere be-lyst efter sædvanlig praksis.I den forbindelse skal det bemærkes, at de udgiftsmæssige konsekvenser af lovfors-lagene først indfases fra 2012. De kommunaløkonomiske konsekvenser for så vidtangår forsikrede ledige vil derfor komme til at indgå i beregningen af grundtil-skuddet for 2012 og efterfølgende år, idet det af § 23 a stk. 3 i lov om kommunaludligning og generelle tilskud til kommuner fremgår at: ”Grundtilskuddet efter stk.2, nr. 1, reguleres med ændringer i de kommunale nettoudgifter som følge af æn-dringer i love og regler på de områder, som er omfattet af beskæftigelsestilskud-det”.

Indledning

Resumé og kommentarer